SCIP-databasen – hvilke regler gælder for min virksomhed?

Den 5. januar 2021 træder der nye regler i kraft, som betyder, at varer og delkomponenter skal registreres i SCIP-databasen, såfremt de indeholder problematisk kemi. Se eller gense vores webinar med oplæg fra Miljøstyrelsen og Dansk Industri, hvor du får et overblik over de nye regler.

Del:

Din virksomheds produkter består højst sandsynligt af en masse delkomponenter. Indeholder blot en enkelt del af varen mere end 0,1% af et kemisk stof fra EU’s kandidatliste, skal din virksomhed registrere varen og delkomponenten i den nye SCIP-database.

Det er det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), der administrerer databasen og behandler oplysningerne.

De nye registreringsregler træder i kraft den 5. januar 2021. Derfor har Plastindustrien gennemført et webinar for at sætte fokus på, hvordan lovgivningen påvirker plastbranchens virksomheder.

Webinarets første oplægsholder var Maria Thestrup Jensen, AC Tekniker | Kemikalier i Miljøstyrelsen, som gav en introduktion til lovgivningen på området og de specifikke krav til virksomhederne.

Dernæst fortalte Julius Møller Meilstrup, konsulent i Dansk Industri, om, hvordan man som virksomhed griber registreringsprocessen an i praksis. Med andre ord – hvordan kommer virksomhederne i gang, og hvilke gode råd skal man være opmærksom på?

Vært på webinaret var Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Nedenfor kan se eller gense en optagelse af webinaret, og de to oplægsholderes præsentationer er også gjort tilgængelige:

Introduktion til SCIP-databasen – Maria Thestrup Jensen, Miljøstyrelsens Kemikalieenhed:

SCIP Database: Industriperspektiv – Julius Møller Meilstrup, Dansk Industri: