Sådan laver du solbriller

Er du klar til at lave dine helt egne solbriller? På Skills 2024 kan du prøve det og samtidig lære mere om to spændende uddannelser inden for plastproduktion. Det handler om at blive Værktøjsmager og Plastmager – de hjælper med at lave alt muligt fedt i plast, inklusiv solbriller!

Share:

Sådan gør man

  • Start med designet: Brug et computerprogram til at designe dine solbriller. Et godt og gratis valg er Fusion360. Her kan du lege med dit design og se det i 3D på skærmen.
Solbriller i CAD computerprogram
  • Test dit design med 3D Print: Når du er glad for dit design, kan du 3D printe en model for at se, hvordan de ser ud i virkeligheden. Vores er hvide, da mange 3D printere af typen SLS bruger hvidt plast. Du kan bestille din 3D printede model online fra sider som https://damvig.dk og https://www.davinci.dk/
3D printede solbriller
  • Lav en støbeform: Når du er tilfreds med dit 3D print, er det tid til at lave en støbeform. Denne form er nødvendig for at lave rigtige solbriller i plast ved hjælp af en maskine kaldet en sprøjtestøbemaskine. En Værktøjsmager hjælper med at designe denne form i det samme computerprogram som vi brugte til at designe brillen. Det er den grå ‘klump’ hvor du måske kan fornemme at der er briller inden i 😊
Sprøjtestøbeværktøj i CAD computerprogram
  • Fremstilling af formen i metal: En Værktøjsmager vil også lave selve metalformen, som dine solbriller vil blive støbt i. Denne form passer ind i sprøjtestøbemaskinen og har et hulrum formet som dine solbriller, se ved den røde pil. Der er mange virksomheder, der har sprøjtestøbemaskiner og kan hjælpe med sprøjtestøbning, se en liste her. Formen til solbrillerne er lavet af virksomheden Idé-Pro.
Støbeform inden i støbemaskine
  • Støb solbrillerne: Nu er det tid til at støbe dine solbriller. En Plastmager, som er ekspert i at lave ting i plast, styrer sprøjtestøbemaskinen og sikrer, at plasten bliver sprøjtet ind i formen korrekt. Plastmageren kan også tilføje farver, så dine solbriller får det udseende, du ønsker. Brillerne bliver støbt på en sprøjtestøbemaskine fra Arburg.
Forskellige farver til solbriller
  • Samling og finpudsning: Når solbrillerne er støbt, skal de samles og have monteret glas. Vores er lette at samle da designere har lavet et hængsel som er en del af brillen. Så sparer vi noget metal.
Dele til solbriller, der er støbt og skal samles.
  • Og voila! Du har nu designet og fremstillet dine helt egne solbriller. Hvad synes du om dem?
Plastmager med solbriller. Nice.

Hvis du synes, det lyder spændende at arbejde med at lave ting i plast, kan du læse mere om uddannelserne til Værktøjsmager og Plastmager. Hvem ved, måske er det starten på din fremtidige karriere! Se på disse link: blivværktøjsmager.dk og blivplastmager.dk

 

OBS: Hvis dine solbriller desværre bliver ødelagt og ikke længere kan bruges, er disse solbriller designet til at kunne skilles ad, så plastkomponenterne nemt kan genanvendes. Når tiden er kommet til at sige farvel, kan du altså sikre, at dele af dine solbriller får et nyt liv ved at plasten bliver omdannet til noget nyt. Dette lille skridt mod genbrug er ikke kun godt for miljøet, men det hjælper også med at mindske affald og bevare ressourcer. Ved at genbruge bidrager du aktivt til en mere bæredygtig fremtid!

Her kan du se nogle billeder fra  Skills 2024:

Plastic Design Student Award

We invite students working with plastics as part of projects within architecture and design to participate in Plastic Design Student Awards. Submit your project before May 10th for the chance to win DKK 20.000.

Share:

Students working with plastics as part of projects within architecture and design are invited to participate in Plastic Design Student Awards 2024. The winner will recieve a prize of DKK 20.000.

About the competition

  • Open to both groups and individuals.
  • Projects related to plastics in design, objects, construction, or architecture are welcome.
  • Submissions can be assignments or projects completed during your studies.
  • Projects should showcase the innovative use of plastics and be feasible in real-world scenarios.
  • Submissions are accepted in both Danish and English.

Assessment Criteria:

The project must demonstrate:

  1. The innovative use of plastic materials in answering one or more of the 8 Design Challenges
  2. Feasibility and practicality
  3. Positive impact and relevance to the world
  4. Maintains an academic standard, challenging perceptions of plastics in architecture or design

Submission Guidelines:

  • Project description/summary (max. 1000 characters).
  • Visual presentation with photos/mockups.
  • Names, contact details, university, study program, and any other relevant information.

Submit via email: jd@plast.dk – mark it ‘Plastic Design Student Awards’.

Deadline: May 10th 2024.

Winners will be chosen by an independent panel of judges. The competition will culminate in an Award Ceremony for all participants and finalists.

For inspiration, view the final projects from the Student Awards 2023.

Ansvarlig håndtering af kompositaffald: En værdifuld ressource for cementindustrien

I takt med den teknologiske udvikling og den stigende anvendelse af kompositmaterialer, især i vindmølleindustrien, står vi over for en voksende udfordring: Hvordan håndterer vi disse materialer, når de når slutningen af deres levetid? Megen forskning peger på cement co-processing som en værdifuld løsning og et stærkt skidt på vejen.

Share:

Hvorfor er dette vigtigt?

Kompositmaterialer, som vindmøllevinger, er blevet en integreret del af vores moderne infrastruktur. Men når de når slutningen af deres levetid, kan de udgøre et betydeligt affaldsproblem. At finde en løsning til genanvendelse af disse materialer er ikke kun miljømæssigt ansvarligt, men også økonomisk fornuftigt.

Kompositmaterialers sammensætning

Kompositmaterialer, især dem baseret på glasfiber, indeholder typisk mellem 60-70% glas ved vægt. Denne ressource er signifikant større end polymerindholdet i kompositterne. Glasset i disse materialer kan genanvendes og erstatte jomfruelige materialer i cementproduktionen, hvilket giver en fordel ved både at reducere affald og spare på naturlige ressourcer.

Cementens væsentlighed og miljøpåvirkning

Cement er en af hjørnestenene i vores moderne infrastruktur. Det er en afgørende komponent i beton, som er det mest anvendte byggemateriale i verden. Fra boliger, veje, broer til dæmninger og lufthavne er cement essentiel for næsten alle aspekter af vores byggede miljø. Dens betydning kan ikke undervurderes, da den understøtter vores samfunds udvikling, vækst og velstand.

Men cementproduktionen kommer med en høj miljømæssig omkostning. Den er ansvarlig for omkring 8% af de globale CO2-udslip, hvilket gør den til en af de største industrielle kilder til drivhusgasemissioner. Den primære årsag til disse emissioner er den kemiske proces, der omdanner kalksten til klinker, den vigtigste ingrediens i cement. Derudover bidrager brugen af fossile brændstoffer til at opvarme cementovnene også væsentligt til emissionerne.

Cement co-processing: En ansvarlig løsning

Cement co-processing præsenteres som en af de løsninger der kan anvendes til genanvendelse af kompositmaterialer. Ved at integrere disse udtjente materialer i cementproduktionen kan vi reducere behovet for jomfruelige materialer, mindske miljøpåvirkningen fra minedrift og transport, og samtidig udnytte energien fra kompositmaterialerne, hvilket kan reducere behovet for fossile brændstoffer.

Værdi for cementindustrien

Ud over de miljømæssige fordele kan cementindustrien også drage økonomisk nytte af denne metode. Genanvendelse af kompositmaterialer kan medføre økonomiske besparelser i form af reducerede omkostninger til råmaterialer og energi. Nogle kompositmaterialer kan endda forbedre egenskaberne af det færdige cementprodukt, såsom dets styrke eller holdbarhed.

Desuden kan kulstoffet fra kompositmaterialerne, når det brændes under cementproduktionen, blive indkapslet i cementen i stedet for at blive frigivet som CO2. Dette kan potentielt reducere den samlede mængde CO2, der udledes i atmosfæren, hvilket gør cementproduktionen mere CO2-besparende.

Fremtidsudsigter

Cement co-processing er i øjeblikket den bedst udviklede industrielle metode til genanvendelse af store mængder kompositaffald. Nationalt og internationalt er der i komposit branchen et stort fokus på at udvikle, skalere og modne teknikker, der kan bidrage til en mere fuldstændig og cirkulær genanvendelse af kompositmaterialerne, både fibre og plast.

Nogle forskningsprojekter udvikler teknikker som pyrolyse og solvolyse til at skille fibre og plast ad og andre undersøger anvendelse af fragmenter af knust kompositmateriale som forstærkningselement i nye materialer.

Hos råvareproducenterne bliver der forsket i udvikling af nye plast typer til kompositmaterialerne, hvor adskillelsen efter endt brug er gjort lettere. Det betyder at fremtidens kompositmaterialer – kemisk set – er designet med henblik på cirkularitet.

Konklusion

Integrationen af udtjente kompositmaterialer i cementproduktionen repræsenterer en ansvarlig og værdifuld metode til at håndtere kompositaffald. Ikke alene bidrager det til en ressource og CO2-besparende produktionsproces, men det giver også cementindustrien en værdifuld ressource, der kan forbedre produktkvaliteten og reducere produktionsomkostningerne. Det er et skridt i retning af en mere cirkulær økonomi, hvor ressourcer genbruges og genanvendes i stedet for at blive kasseret, samtidig med at vi anerkender cementens uomtvistelige betydning og søger at mindske dens klimamæssige fodaftryk.

Erhvervspraktik i plastbranchen for folkeskoleelever

Vil du arbejde med innovation, 3D print, plast & genanvendelse og være med til sociale aktiviteter med andre unge og lære en hel branche at kende? Så kan du komme i erhvervspraktik i plastbranchen!

Share:

Går du i 9. eller 10. klasse og er du mellem 15-17 år? Har du lyst til at komme i erhvervspraktik i plastbranchen sammen med andre unge i 4 dage, hvor du både lærer om alt muligt inden for plast, 3D-print og genanvendelse?

  • Er du til 3D printere, maskiner og praktiske eksperimenter med plast og andre materialer? Kan du lide at arbejde sammen med andre?
  • Vil du møde medarbejdere fra virksomheder i plastbranchen?
  • Vil du lave et re-design af et produkt du kender eller opfinde noget helt nyt

Få en forsmag på, hvad du kan opleve her:

Læring om plast og sjove aktiviteter

Kom i erhvervspraktik i plastbranchen og mød andre unge. Besøg forskellige plastproducerende virksomheder, og få stillet en opgave der skal løses i fællesskab i løbet af ugen. Der er undervisning og sjove fælles aktiviteter hver dag og socialt samvær om aftenen. Alle opgaveløsninger fejres til sidst med deltagelse fra flere virksomheder, og her er din familie og venner også inviteret med.

Der er plads til ca. 20 unge på forløbet. Vi er i gang med at udvikle næste omgang og kan derfor endnu ikke sige præcis hvordan og hvor det næste forløb bliver.

Skriv dig derfor op i formularen herunder, hvis du er nysgerrig og vil have besked, når datoen er sat! Opskrivningslisten er for alle – elever, forældre, lærere, praktikkoordinatorer, UU-vejledere, erhvervsplaymakere og andre relevante.

Få info om Erhvervspraktik i plastbranchen 2024!

For information om forløbet, kontakt uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Dietrich: jd@plast.dk eller ring 2489 3247.

Erhvervspraktik-forløbet er arrangeret af brancheforeningen Plastindustrien. Plastindustrien repræsenterer ca. 275 plastproducerende virksomheder og holder til i Industriens Hus i København. 

martin skajaa

Share:

Martin Skajaa Wøldike – kommunikationschef

Martin Skajaa Wøldike er kommunikationschef i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2024 3718
Mail: mw@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Martin Skajaa Wøldike er daglig leder af kommunikationsafdelingen med ansvar for strategisk udvikling. Derudover arbejder han primært med Plastindustriens eksterne kommunikation.

Han har særligt fokus på at videreformidle relevante og aktuelle historier fra Plastindustrien og dens medlemsvirksomheder. Formidlingen foregår primært gennem Plast.dk, nyhedsbrevet PlastNyt og Plastindustriens øvrige nyhedsbreve, public relations (fagmedier, nationale medier og lokale medier) og Plastindustriens brug af forskellige sociale medier, såsom LinkedIn og X, tidligere kendt som Twitter.

Desuden medvirker Martin Wøldike i at facilitere en stor del af Plastindustriens politiske interessevaretagelse i forhold til bl.a. folketingspolitikere, ministre m.fl.

Martin har været ansat som kommunikationschef i Plastindustrien siden januar 2023. Han har mere end 16 års erfaring som journalist og redaktør på blandt andet DR og TV 2. I en periode var han USA-korrespondent for Radio24Syv og USA-redaktør for magasinet RÆSON.

Martin har desuden stor erfaring fra det politiske landskab, da han har været presserådgiver i både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt – få besked, når det er på lager igen

Vi oplever stor interesse for vores undervisningsmateriale PLASTLAB. Materialet er desværre midlertidigt udsolgt. Tilmeld dig formularen og få besked, når vi igen har varerne på lager.

Share:

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt. Vi er i gang med at opdatere indholdet og forberede produktion af flere sæt, så det igen er muligt at bestille undervisningsmaterialet.

Udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet, når PLASTLAB er klar til bestilling igen.

Du bestiller altså ikke en sæt, når du udfylder formularen, men modtager blot en besked om, at vi igen har fået PLASTLAB på lager.

Skriv dig op til Plastlab

PLASTLAB – undervisningsmateriale

Vores undervisningsmateriale PLASTLAB giver jer mulighed for at blive klogere på udbredte plasttyper, hvordan de anvendes samt genanvendelsesmuligheder.

I en materialesamlingen indgår der et undervisningshæfte, hvor der fremgår fagspecifik viden om de forskellige typer plast. Desuden rummer hæftet en række forsøg til typebestemmelse af plast samt nogle perspektiver på plast.

Her kan du downloade plasthæftet.

Energibesparelser i den danske plastbranche – fem konkrete virksomhedscases

Lars Lindblad fra LETBEK viser energibesparelser frem i praksis.

Et stort projekt mellem Plastindustrien, Energistyrelsen og 23 danske plastvirksomheder har medført blivende energibesparelser for ca. 25.000 MWh årligt. Læs Plastindustrien inspirationskatalog med fem konkrete cases fra projektet.

Share:

Siden år 2015 har Plastindustrien, Energistyrelsen og 23 danske plastvirksomheder været en del af et projekt med fokus på at reducere energiforbruget og mindske CO2-udledningen.

Fordeling af projekter 2015-2020 på teknologier (MWh/y)
Fordeling af projekter 2015-2020 på teknologier (MWh/y).

Projektet er netop blevet afsluttet og har resulteret i ca. 300 energispareprojekter udført af de medvirkende virksomheder med en samlet investering på ca. 100 mio. kroner i energibesparende tiltag.

Som en del af projektet har virksomhederne fået et tilskud til betalingen af PSO-afgiften. Indsatsen har medført blivende besparelser på ca. 25.000 MWh årligt svarende til en mindsket CO2-udledning på 5.500 ton per år.

Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup glæder sig over resultaterne i projektet:

– Jeg er imponeret over de store besparelser, som vores virksomheder har opnået gennem de seneste fem års arbejde. Det er et godt eksempel på, hvordan den danske plastbranche både kan bidrage til at reducere CO2-udledningen og samtidig styrke konkurrenceevnen. Erfaringerne rammer på den måde lige ned i Plastindustriens ambition om, at Danmark skal være foregangsland for fremtidens plastproduktion.

Han bliver suppleret af Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen:

– Energistyrelsen har gode erfaringer med aftaleordninger med erhvervslivet som en måde at fremme energibesparelser på. Derfor har det været godt at se, at så mange virksomheder i brancheaftale har været interesserede i at indgå i en fællesaftale i Aftaleordningen om tilskud til lempelse af PSO afgift. Fra start til slut har virksomhederne i fællesaftalen arbejdet grundigt og langsigtet med kravene i aftaleordningen, hvilket har muliggjort, at de mange gode ideer fra hensigtserklæringen er blevet til konkrete gennemførte energibesparelsesprojekter.

Værdifuldt at invitere konkurrenterne indenfor

Også fra de deltagende virksomheder er der positive toner at spore. Frygten for at invitere konkurrenterne indenfor har vist sig at være grundløs.

Det forklarer Production Manager Lars Lindblad fra virksomheden LETBEK i Tistrup:

– Jeg er helt vild med involveringen fra andre kolleger i branchen. Det har gjort, at det har været sjovt at være med til. Selvom vi er konkurrenter, har vi talt åbent om optimeringer, og hvad der giver mening. Der er faktisk ikke nogen af de 23 virksomheder, der ligner hinanden 100%, men vi har fået værdifuld sparring på tværs af vores forskellige måder at producere på.

Nyt inspirationskatalog skal få flere virksomheder med

I forbindelse med afslutningen af projektet udgiver Plastindustrien nu et inspirationskatalog med titlen: ”Energibesparelser i den danske plastbranche – Fem konkrete virksomhedscases”.

Anders K. Knudsen, miljøkonsulent i Plastindustrien og tovholder på projektet, fortæller:

Forsiden af energikataloget
Forsiden af ”Energibesparelser i den danske plastbranche – Fem konkrete virksomhedscases”.

– Vi har i løbet af projektet kunne se, hvordan en virksomheds erfaringer med eksempelvis LED-belysning og køling har gjort gavn hos andre virksomheder. Derfor er det helt naturligt at samle en masse gode forslag og råd i et inspirationskatalog, som forhåbentlig medvirker til, at endnu flere virksomheder får sat øget skub på arbejdet med energibesparelser.

Virksomhederne der medvirker i inspirationskataloget er:

  • Schela Plast (Brørup)
  • Berry Superfos (Randers og Stilling)
  • Idé-Pro (Skive)
  • LETBEK (Tistrup)
  • Uponor Infra (Middelfart)

DOWNLOAD: Energibesparelser i den danske plastbranche: Fem konkrete virksomhedscases

Afslutningsvis udtaler Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen:

– Udgivelsen af et energikatalog med de gode historier viser med al tydelighed, at aftaleordningen er blevet vel modtaget og efterfølgende fulgt helt til dørs.

Målt på antallet af gennemførte projekter er belysning topscorer. Køling, trykluft, støbning, rumventilation og tørring eksempler på andre populære indsatsområder, hvor der er hentet er hentet energibesparelser.

Plast og CO2-besparelser

Share:

Produktionen af plast udleder CO2, da plast hovedsageligt består af fossile ressourcer som olie og gas. Men plast bidrager også til at reducere CO2-udledningen, da det er et let materiale med mange anvendelser. Eksempelvis erstatter plast mange tunge komponenter i transportmidler, hvilket gør dem lettere og dermed reducerer brændstofforbruget. Den rette emballage til fødevarer hindrer madspild, og dermed tab af vigtige ressourcer. Plast indgår desuden i produktionen af både vindmøller og solceller og dermed til genereringen af vedvarende energi.

Konsulenthuset McKinsey & Company udgav i juli 2022 en rapport, der undersøgte CO2-udledningen ved en række forskellige anvendelser af plast. Konklusionen var, at når man sammenligner plast med andre materialer, så sparer plast generelt verden for CO2. Faktisk var plast det mindst CO2-belastende materiale i 13 ud af 14 undersøgte anvendelser; fra emballage- og byggerisektoren til bilindustrien.

Rapporten understreger samtidig de store udfordringer, der er med plast i miljøet samt med genanvendelsen; begge områder, som industrien arbejder seriøst med at finde løsninger på.

Selvom plast ofte er det mindst CO2-udledende materiale, kan det sagtens forbedres, hvilket den danske plastbranche arbejder målrettet med. Blandt andet har vi stort fokus på at gøre brugen af plast mere cirkulær og dermed minimere spild og fremme genbrug og genanvendelse. Dertil arbejder vi med at gøre plastproduktionen mere CO2-besparende, blandt andet gennem energibesparelser hos danske plastvirksomheder.

Plastindustriens jubilæumsplakat

Share:

Plastindustriens jubilæumsplakat

Share:

Plastindustrien udgiver 75-års jubilæumsbog

Plastindustrien udgiver en ny bog, som skal markere foreningens 75-års jubilæum i 2022. Alle medlemmer får tilsendt et eksemplar af bogen. Læs mere og bestil et eksemplar af jubilæumsbogen her.

Plastindustrien kan i år fejre, at det er 75-års siden, at foreningen så dagens lys i 1947.

Det markeres blandt andet med udgivelsen af en ny jubilæumsbog, som slår et slag for den store betydning, plastbranchens virksomheder og materialer har haft for samfundet de seneste mange årtier.

Hvert medlem af Plastindustrien får foræret et fysisk eksemplar af jubilæumsbogen, som blev lanceret på Plastdagen 2022 den 19. maj. Det er muligt for medlemmer og øvrige interesserede at købe flere eksemplarer af jubilæumsbogen til 195,- eks. moms.

KØB BOGEN HER: Plast.dk/boghandel

Om jubilæumsbogen

Jubilæumsbogen er skrevet af ekstern journalist og forfatter Kasper Brøndum Andersen i samarbejde med foreningen. Den berører en lang række af de centrale aktører og begivenheder, der har præget Plastindustriens historie og udvikling gennem de sidste 75 år.

Med virksomhedsportrætter, casehistorier, interviews, produktbilleder og meget mere når bogen rundt om de største og mest betydningsfulde begivenheder og vendepunkter i årenes løb.

Samtidig omhandler bogen i særlig grad store udvikling og omstilling, som branchen har oplevet i løbet af de seneste 15 år samt branchens aktuelle situation og forventninger til fremtiden.

Tak til bogens sponsorer:

Tak til sponsorer af Plastindustriens 75-års jubilæumsbog

Plastindustriens jubilæumsbog

Share:

Andreas Lohmann

Andreas Lohmann er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 3330 8630
Mail: Anl@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Andreas Lohmann tiltrådte som kommunikationsstudent i Plastindustrien i april 2022.

Andreas studerer Statskundskab på SDU, hvor han også er studenterrepræsentant. Yderligere har Andreas tidligere siddet i landsledelsen for Radikal Ungdom hvor han har arbejdet med politisk kommunikation og kampagnearbejde.

Ved Plastindustrien arbejder Andreas hovedsageligt med at formidle nyheder via Plast.dk, sociale medier og nyhedsbreve mm. Ydermere hjælper Andreas med at arrangere og afholde Plastindustriens mange forskellige arrangementer. I denne funktion arbejder Andreas med bl.a. innovation, uddannelse og miljø.

Andreas kan også kontaktes hvis man gerne vil have et stillingsopslag omtalt i vores Plastjobs-nyhedsbrev.

Tjek på plast – prøv vores læringsquiz

Tjek på plast er et læringsquiz, der kan give anledning til diskussioner og overvejelser om plast, sortering og miljøet. Find spillet og den tilhørende lærervejledning her.

Spil Tjek på plast:

SPIL: Tjek på plast (til computer)

SPIL: Tjek på plast (til tablet og mobil)

Lærervejledning og elevøvelser

Her kan du finde og downloade quizzens lærervejledning, som udgør et samlet undervisningsforløb om plast med tilhørende elevøvelser.

DOWNLOAD: Lærervejledning

DOWNLOAD: Lærervejledning og elevøvelser

Vinder og nominerede til Plastprisen 2021

I forbindelse med Plastdagen den 20. maj bliver Plastprisen 2021 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Vi modtog i løbet af 2021 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte en ekstern jury bestående af tre personer fra hhv. det politiske, det akademiske og det journalistiske felt fem nominerede.

Juryen bestod af:

Blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S med den endelige pris for deres arbejde med at genanvende borgernes plastaffald.

LÆS OGSÅ: Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S vinder Plastprisen 2021

CirkulærPlay, Randers:

Koncepttegning af CirkulærPlay
CirkulærPlay er et unikt genanvendelsesprojekt med mange involverede aktører, som i praksis viser, hvordan eksempelvis plastaffald fra hospitaler kan få nyt liv i form af komponenter til legepladser.

CirkulærPlay er et projekt, hvor byggeelementerne i legepladser bl.a. er produceret af genanvendt plast fra hospitaler i Region Midtjylland.

CirkulærPlay er et eksempel på en business case, der er skabt ud fra Verdensmålene (3,11, 12 og 17). Projektet er en showcase i, hvordan man arbejder i partnerskaber, og sammenhængskraften mellem offentlig og privat samarbejde. Det viser vejen for, hvordan vi i Danmark kan fremme genanvendelsen af postconsumer plast ved at arbejde med cirkulær økonomi.

Regionhospitalet Randers og Horsens samt dele af Aarhus Universitetshospital har siden 2019 udsorteret plast. Plasten bliver klargjort til genanvendelse lokalt hos Dansk Affaldsminimering, hvorefter en plaststøber fra Skive producerer komponenter til KOMPANs legepladser.

Oplevelsesrummet CirkulærPlay vil være en inspiration for brugere, interessenter og andre kommuner i brugen af FN’s Verdensmål.

LÆS MERE: Plastaffald fra hospital forvandles til ny legeplads

Idé-Pro A/S, Skive

Idé-Pro visirer
Idé-Pro A/S udviklede og produceredeCE-mærkede ansigtsvisirer, da der opstod akut mangel på værnemidler – særligt i sundhedsvæsenet – i foråret 2020, hvor coronavirussen ramte Danmark.

Da Covid-19 ramte Danmark blev Idé-Pro kontaktet af Region Midtjylland.

Regionen ville høre, hvorvidt virksomheden kunne levere visirer, der kunne hjælpe med at beskytte sundhedspersonale mod Covid-19.

Uden nogen form for aftalegrundlag og dermed sikkerhed for forretning, men med super opbakning i hele organisationen kunne Idé-Pro i løbet af kun 5 døgn udvikle prototyper, fremstille støbeværktøjer og støbe de første emner.

Hvad der startede som et projekt med 210 producerede visirer i timen, voksede sig til et produktionsapparat, hvor virksomheden fremstillede 70.000 CE-godkendte værnemidler i døgnet til læger, sundhedspersonale, tandlæger, forretningsansatte og privatpersoner.

Indtil videre har produktionen rundet 1,5 millioner visirer.

LÆS MERE: Plastbranchen tager ansvar for værnemiddelsproduktion

Plast Team A/S, Nærum

Plast Team A/S arbejder for at forebygge madspild i samarbejde med Selina Juul. Sammen har de bl.a. skabt en madopbevaringsserie og intelligent madopbevaringsboks med QR kode, der er kompatibel med en app, for at mindske madspild.

Plast Team A/S – en del af Nordic Houseware Group – har siden 1986 leveret opbevaringsløsninger til hjemmet og er i dag en af de førende leverandører i Europa.

Siden 2018 er Plast Team A/S gået forrest i kampen mod madspild og har indgået et samarbejde i kampen mod madspild med Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af foreningen Stop Spild Af Mad, der er Danmarks største frivillige organisation og bevægelse mod madspild.

Sammen har de bl.a. skabt en madopbevaringsserie og intelligent madopbevaringsboks med QR kode, der er kompatibel med en app, for at mindske madspild. Samarbejdet har sat fokus på problemet i medierne, samt afstedkommet en analyse af danskernes madspild, som afdækker, at hver 2. dansker glemmer at spise sine madrester.

Ud over fokus på madspild gør Plast Team A/S også en stor indsats for at fremstille produkter i monomaterialer, som kan bruges igen og igen, og derved mindske ressourceforbruget.

Virksomhedens produkter bliver fremover forsynet med symboler, som viser, hvorledes produkterne er genanvendelige, fremstillet i industri affaldsplast
og/eller fremstillet i genanvendt plast fra husholdningsaffald.

LÆS MERE: Plast Team vil være mere synlige på forbrugernes grønne radar

Stig Nielsen (ejer af Genplast), Farsø

Stig Nielsen er nomineret til Plastprisen 2021
Stig Nielsen har i mange år arbejdet med at fremme genanvendelse af plast i Danmark gennem opbygningen af virksomheden Genplast A/S i Farsø.

Stig Nielsen har beskæftiget sig med plastgenanvendelse siden 90’erne, hvor han var med til at opbygge virksomheden Danrec, som var nogle af de første
til at fokusere på genanvendelse.

I år 2000 blev Stig Nielsen selvstændig, da han etablerede genanvendelsesvirksomheden Genplast A/S i Farsø.

De første otte år passede han selv produktionen, men i år 2008 blev virksomheden udvidet med flere ansatte og maskiner. I dag beskæftiger Genplast 10 medarbejdere, og der er planer om yderligere opskalering i de kommende år.

Senest har Stig Nielsen investeret i et avanceret sorteringsanlæg, som kan sortere plasttyper fra hinanden samt farvesortere helt ned i granulatstørrelse.

LÆS MERE: Succesfuldt pilotprojekt i Vesthimmerland – effektiv genanvendelse af blød plast

VINDER – Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager

Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2021
Aage Vestergaard Larsen A/S har knækket koden på øget genanvendelse af husholdningsplast i Danmark. Virksomheden foretager løbende investeringer i nye produktionslinjer/metoder.

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S indstilles for virksomhedens innovative arbejde mht. at genanvende plast – et arbejde som bidrager til at give en ellers trængt plastbranche et mere positivt omdømme.

Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største plastgenanvendelsesvirksomheden, og de bruger megen energi på at fortælle om plastens gode egenskaber mht. genanvendelse.

Endvidere lever virksomheden op til målsætningen om at være i konstant udvikling med nye investeringer og på forkant med nye tiltag for at sikre en høj kvalitet i genanvendt plast.

Blandt de nyeste tiltag kan følgende fremhæves:

  • Deres nyudviklede produktionslinje som kan oparbejde husstandsindsamlet plast til en ny plastråvare – og vel at mærke i en større mængde og i en høj brugbar kvalitet. De produkter (granulater i PE og PP) er kommet på markedet i år. I dag bliver over 100.000 tons plast ikke genanvendt, så dette nye tiltag kan minimerer dette.
  • Deres udviklingsarbejde gennem de sidste par år med at kunne bruge genanvendt plast til 3D-printning, som betyder, at de sender de første nye produkter på markedet i år.
  • Virksomheden er lige nu også engageret i et udviklingsprojekt sammen med bl.a. Aalborg Universitet, Grundfos og LOGSTOR, hvor et af de primære mål er at kunne bruge mere genanvendt plast i produktionen af plastrør og pumpehuse.

LÆS MERE: AVL vil fordoble genanvendelsen i Danmark med millioninvestering i ny teknologi

 

Livscyklusanalyse (LCA) – hvad kan den bruges til?

LCA - Life Cycle Assessment model
Share:

LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment, eller på dansk: Livscyklusanalyse.

LCA er en udbredt metode til at vurdere hvilke potentielle miljø- og klimapåvirkninger, samt ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.

I en LCA kigger man på hele produktet/servicens livscyklus fra vugge til grav – fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse af alle restprodukter. En LCA kan således hjælpe til at give et billede af et produkts miljø- og klimapåvirkning og dermed også til at sammenligne produktet med alternative produkter.

Hvorfor bruge en LCA?

LCA er et relevant værktøj for mange virksomheder – også i plastbranchen. Værktøjet benyttes til at identificere de væsentligste miljøbelastninger i et produkts livscyklus. Når man kender de væsentlige miljøbelastninger, ved man også hvor man kan sætte ind for at forbedre disse.

Virksomheder og forbrugere efterspørger i stigende grad bæredygtige løsninger, her er LCA’er et brugbart værktøj til at kvalificere disse løsninger.

I korte træk kan du bruge en LCA til at:

  • Fortælle kunder, hvad der gør jeres produkter miljørigtige
  • Vurdere om der er steder internt i virksomheden, eller i værdikæden, hvor der kan være miljø- og klimamæssige såvel som økonomiske optimeringspotentialer
  • Finde ud af hvilket produkt, der er mindst klima/miljøbelastende af flere alternativer

Det anbefales generelt, at LCA’er hvor to eller flere produkter sammenlignes skal tredjepartsverificeres. Dette sikrer LCA’ens troværdighed og herved også dens relevans.

Da der findes mange forskellige typer af LCA’er er det vigtigt, at man benytter den samme tilgang, når to produkter sammenlignes. For at kunne sammenligne produkterne bedst muligt, skal LCA’erne selvfølgelig også baseres på de samme parametre.

CO2-Beregner:

Hvis din virksomhed ønsker et overblik over, hvilke aktiviteter i virksomheden (eller produktet) som bidrager til udledning af drivhusgasser, kan en CO2-beregner være et relevant værktøj.

Med en CO2-beregner kan du beregne den samlede klimabelastning af din virksomheds aktiviteter. Samtidig giver CO2 beregneren også mulighed for at identificere og beregne effekten af forskellige nye tiltag i virksomheden. Dette kunne f.eks. være indkøb af genanvendte materialer frem for ikke-genanvendte materialer.

Hvis du ønsker at sammenligne forskellige klima-/miljøparametre for forskellige plasttyper, kan dette gøres ved at bruge Plastics Europes’ eco profiles.

Hvad er forskellen på en CO2-beregner og LCA?

Både CO2-beregninger og LCA kan være anvendelige værktøjer for virksomheder. Det er dog vigtigt ikke at forveksle de to værktøjer med hinanden, da de på nogle centrale punkter også adskiller sig fra hinanden.

En CO2-beregner fokuserer udelukkende på klimabelastningen fra drivhusgasser, hvor en LCA forholder sig til en lang række klima og miljøpåvirkninger, bl.a. udledning af drivhusgasser, vandforbrug og udledning af kemikalier.

LCA i Praksis:

Hvis du som virksomhed ønsker at få lavet en LCA, er der flere virksomheder på markedet, som leverer denne ydelse.

Det kan anbefales at tage kontakt til en af disse for at få tilpasset LCA’en til netop jeres virksomhed.

Eksempler på LCA’er:

Hvis du som virksomhed ønsker inspiration eller blot at få en større forståelse for hvordan en LCA laves, eller hvilke resultater man kan få ud af denne er der hjælp at hente. Der findes et utal af eksisterende LCA’er, som man kan læse. Herunder har vi samlet et par eksempler:

Miljøstyrelsen udgav i 2018 et LCA studie om forskellige bæreposers miljøpåvirkning, hvor plastposen blev fremhævet som det fornuftige valg.

Studiet blev sidenhen omtalt i mange danske medier. Du kan læse mere om nogle af de mest udbredte påstande/spørgsmål, der fyldte i forbindelse med studiet, i dette blogindlæg lavet af Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk.

Et andet eksempel på en LCA, er fra Bryggeriforeningen. De udgav i 2019 en LCA, som viste, at klima/miljøbelastninger for plastflasker i pantsystemet er markant lavere end for kartoner.

Du kan læse mere om resultaterne og finde hele undersøgelsen på Bryggeriforeningens hjemmeside.

Danish Composite Award – tidligere vindere

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Herunder kan du se de tidligere vindere af prisen.

Share:

Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) er siden 2005 blevet tildelt innovative og nytænkende projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der bliver lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil bliver der lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Herunder kan du se de tidligere vindere af Danish Composite Award, det skal dog pointeres at der er enkelte år, hvor prisen ikke blev uddelt.

2023 – Forskning i genanvendelse af vindmøllevinger

Justine Beauson modtog Danish Composite Award 2023.

Plastindustriens Kompositsektion valgte Justine Beauson, som vinder af Danish Composite Award 2023 for hendes ph.d.-projekt om genanvendelse af komposit i vindmøllevinger.

I sin ph.d. har Justine Beauson undersøgt, hvordan man kan genanvende kompositterne brugt i vindmøllevinger med fokus på termohærdede glasfiberkompositter. Det er en stor udfordring for vindmøllevingeindustrien og kompositindustrien at finde måder at genanvende disse materialer på.

Læs mere om projektet her

 2022 – Forudsigelser af skadesudvikling i kompositkonstruktioner

Leon Herrmann fra Danmarks Tekniske Universitet vinder Danish Composite Award 2022

I 2022 modtog Leon Herrmann, en ung talentfuld studerende fra DTU, Danish Composite Award for sit banebrydende speciale om en ny 2D finite element-model til at analysere tunnelrevner i lagdelte kompositmaterialer. Tidligere krævede dette en kompleks 3D-model. Herrmanns arbejde, som er rost for sin høje kvalitet og har resulteret i flere videnskabelige artikler, blev udført i samarbejde med DTU Vindenergi, DTU Mekanik og Technical University of Munich. Han er taknemmelig over for sine vejledere for deres støtte og ser prisen som motivation til at fortsætte sin forskning, nu som Ph.D. ved universitetet i München, hvor han vil fokusere på simulationsmetoder og kunstig intelligens inden for geoteknik.

Læs mere om projektet her: Ungt stjerneskud vinder kompositpris for banebrydende specialeprojekt | plast.dk

2021 – Optimering af pultruderingsprocessen og kompositfremstilling

Vinder af Danish Composite Award 2021, Michael Sandberg (tv.). Her ses han sammen med Kompositsektionens formand, Klaus Kamper (Jupiter Bach). Prisen blev uddelt til Kompositsektionens årsmøde den 30. september, hvor Michael også præsenterede resultaterne fra sin Ph.D.-afhandling.

Plastindustriens Kompositsektion har udpeget Michael Sandberg, civilingeniør og Postdoc, som vinder af årets Danish Composite Award for sin Ph.D.-afhandling ”Numerical modelling of material flow in the resin-injection pultrusion process”.

I afhandlingen, som er udarbejdet på DTU, har Michael Sandberg undersøgt processen for pultrudering og fremstilling af kompositmaterialer gennem simulering. Resultaterne kan optimere kvaliteten og outputtet af pultruderingsprocessen og har stor anvendelighed for kompositindustrien.

LÆS MERE: Kompositsektionen hylder industrirelevant forskning om pultrudering

 

2020 – Tårnhøjt niveau og en delt førsteplads

Bestyrelsen i Plastindustriens Kompositsektion har i år valgt at udpege to vinderprojekter i Danish Composite Award 2020. Gruppen SDU Eagles og Jens Bender, Ph.D. hos Aalborg Universitet løber med en delt førsteplads.

Det var for svært at udpege én førsteplads i Danish Composite Awards 2020. Derfor valgte bestyrelsen i Plastindustriens Kompositsektion  at udnævne to vinderprojekter.

Den delte førsteplads går til hhv. studiegruppen SDU Eagles med projektet “Composite drone with unique and efficient ‘box wing design’ “og Jens Jakob Bender, PostDoc i forskningsgruppen CraCS (Cracks in Composite Structures) på Aalborg Universitet med projektet “Effect of Defects on Strength of Laminates and Sub-structures in Wind Turbine Blades”.

LÆS MERE: Se de to vindere af Danish Composite Award 2020

2019 – Adhesive Joints in Wind Turbine Blades

Vinderen af Danish Composite Award 2019, Jeppe B. Jørgensen (th.). Her ses han sammen med Klaus Kamper (Jupiter Bach), der sidder i Kompositsektionens bestyrelse.

Plastindustriens Kompositsektion valgte at tildele Danish Composite Award 2019 til Jeppe B. Jørgensen for hans erhvervs ph.d. med titlen ’Adhesive Joints in Wind Turbine Blades’ om limsamlinger til vindmøllevinger, som er blevet udarbejdet hos hhv. DTU Wind Energy og LM Wind Power.

Jeppe blev instillet til prisen af professor Bent F. Sørensen fra DTU Wind Energy, der også var hovedvejleder sammen med chief engineer Casper Kildegaard fra LM Wind Power.

LÆS MERE: Ung forsker hædres for afhandling om limsamlinger til vindmøllevinger

2018 – Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades

Vinderen af Danish Composite Award 2018: Kristine Munk Jespersen. Hun er flankeret af sin hovedvejleder Lars Pilgaard Mikkelsen fra DTU Vindenergi (tv.) og Tom Løgstrup Andersen (th.) fra DTU Vindenergi/Plastindustriens Kompositsektion.

I 2018 gik Danish Composite Award til Kristine Munk Jespersen, for hendes ph.d. afhandling med titlen ”Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades”.

Som den første i verden observerede tidligere ph.d. studerende, Kristine Munk Jespersen, hvordan mikroskopiske skader i et kompositmateriale udvikler sig ved hjælp af avanceret 3D røntgen computertomografi. Hvilket kan få stor betydning for fremtidens udvikling af fibermaterialer og vingedesign.

LÆS MERE: Talentfuld forsker vinder Danish Composite Award for banebrydende studie af komposit i vindmøllevinger

2017- Innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

Arkitekt Vicki Thake modtog Danish Composite Award 2017 fra Plastindustriens Kompositsektion.

Vicki Thake skrev i 2017 en erhvervs ph.d. der var tilknyttet et igangværende udviklingsprojekt på KHR Architecture i samarbejde med arkitekt og professor Jan Søndergaard. Projektet undersøgte fiberforstærkede polymerkompositters (FRP) materialesystem, dets fiberretninger og transparente egenskaber med fokus på fremtidens parcelhus, hvor fiberforstærkede polymerkompositter er udgangspunktet for alle flader og anvendt både som konstruktion og dekoration. Med denne afhandling blev Vicki Thake den første arkitekt til at modtage Danish Composite Award.

LÆS MERE: Kompositsektionen hylder innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

2016 – Significance of the curing process on composites properties

Jonas Hüther, født i München og kandidat fra Karlsruhe Institute of Technology (KIT) er vinder af Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2016.

Et kandidatprojekt ved DTU Vindenergi af Jonas Hüther har bragt ny viden om betydningen af hærdningsforløbet for de mekaniske egenskaber af et kompositmateriale. Kandidatprojektet blev udført på DTU’s Institut for Vindenergi på Risø under kyndig ledelse af Povl Brøndsted. Projektets opdagelser er så vigtige, at det belønnes med Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2016.

LÆS MERE: Årlig pris fra Kompositsektion går til opsigtsvækkende kandidatprojekt

2016 – Særpris til arkitektstuderende for bo-celle koncept

Bocellerne er udført af et byggemateriale fra Fiberline Composites i Middelfart. Materialet er et kompositmateriale, glasfiber, der bliver bearbejdet som træ, men som har samme styrke som stål.

I 2016 valgte Kompositsektionens bestyrelse at uddele en særpris. Den gik til de fire studerende Marie Morsing Jacobsen, Oliver Mogensen, Oliver Lehrmann og Nichlas Heunickeen, der udviklede en 20m2 bo-celle i glasfiberkomposit. Bo-cellen er udviklet ifm. med en konkurrence på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor de studerende blev opfordret til at udfordre tømrefaget. De studerende præsenterede deres bo-celle på Rådhuspladsen i København i forbindelse med fejringen af Københavns Tømrerlaugs 500 års jubilæum.

LÆS MERE: Fremtidens boceller i komposit blev vist frem på Rådhuspladsen

2015 – Modelling the pultrusion process of offshore wind turbines blades

Ismet Baran (th.) blev i 2015 tildelt Danish Composite Award for sit PhD projekt, der bærer titlen ’Modelling the pultrusion process of off shore wind turbines blades’.

I 2015 blev Danish Composite Award uddelt ved ICCM20, der er verdens største og førende kompositmesse for forskere, ingeniører og designere. Messen blev afholdt i Bella Centret.

Kompositsektionens bestyrelse valgte at tildele prisen til Ismet Baran, der i sit Ph.D. projekt på DTU  udførte industrirelevant modelleringsarbejde, som omhandlede pultrudering. Ismet ydede en ekstraordinær publikationsindsats i forbindelse med sit studie og publicerede 21 artikler om emnet, hvilket er 5-7 gange flere artikler end hvad der normalt kræves.

LÆS MERE: Prisvinder på scenen til verdens største videnskabelige kompositmesse

2013 – The effects of fibre architecture on fatigue life-time of composite materials

Jens Zangenberg Hansen fra DTU Vindenergi, modtog i 2013 Danish Composite Award for hans erhvervs-Ph.D. i samarbejde med LM Wind Power A/S.

Jens Zangenberg Hansen blev indstillet af forskningsspecialist Povl Brøndsted på baggrund af den erhvervs-Ph.D., han skrev i samarbejde med LM Wind Power A/S. Projektet handler om ‘fiber-arkitektur og udmattelsesbrud’, og er af enorm høj forskningsværdi. Kompositsektionens bestyrelse valgte at tildele Jens Zangenberg Hansen Danish Composite Award 2013, på baggrund af den høje forskningsværdi, hvilket gør projektet yderst relevant og anvendeligt for industrien.

LÆS MERE: Jens Zangenberg Hansen modtager prestigefyldt pris

2012 – Prediction of process induced shape distortions and residual stresses in large fibre reinforced composite laminates

Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris gik i 2012 til Michael Wenani Nielsen. Han har i sit ph.d projekt på DTU arbejdet med udviklingen af et modelleringsværktøj, som kan forudsige indflydelsen af fremstillingsforløbet på kompositemnet.

I 2012 blev Michael Wenani Nielsen tildelt Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris. Michaels arbejde resulterede i et modelleringsværktøj, som kan bruges i kompositindustrien til at forudsige indflydelsen af fremstillingsforløbet på kompositemnet. Det kan industrien bruge i stedet for ”trial & error” tilgangen.

Kompositsektionens bestyrelse lagde vægt på projektets relevans for industrien, og at projektet allerede havde opnået stor national og international anerkendelse, som understøttede projektets berettigelse og høje niveau.

LÆS MERE: Kompositsektionen giver pris til DTU-forsker

2011 – Vindmøllevinger lavet med naturfibre og kulfiberfælge til økobiler

Kulfiberfælgene som Mathias og Frederik udviklede, er monteret på DTU’s Ecoracer, som deltager i dysten om, hvem der kan køre længst på én liter benzin i Shell Eco-marathon.

To hold ingeniørstuderende gav hver deres bud på, hvordan kompositmaterialer kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Buddene var så gode, at begge projekter blev belønnet med Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2011.

Den første gruppe bestod af Mathias R. Møller og Frederik Skovgaards, der i deres bachelorprojekt fra DTU viste, at man kan udskifte fælge af aluminium med kulfiberfælge og dermed reducere fælgenes vægt og vindmodstand.

I projektet udviklede Federico & Luca små vinger af naturfibre, kulfibre og en blanding af begge, for at undersøge om om naturfibre kan erstatte glas- og kulfiber i vindmølleproduktion.

Den anden gruppe bestod af Federico Bottoli og Luca Pignatti fra Risø DTU, der gennemførte et masterprojekt, hvor målet var at undersøge, om naturfibre fra fx hør kan erstatte glas- og kulfibre i komponenter som vindmøllevinger. Til forsøget blev der udviklet en lille vinge til brug i en vindmøllebil, som man på DTU har arbejdet på siden 2009. Federico og Luca kom frem til, at en blanding af natur- og kulfibre udviser et attraktivt kompromis mellem vægt, pris- og den mekaniske ydeevne.

LÆS MERE: Pris til to bæredygtige kompositprojekter

2010 – Functional Fiber Composites

I 2010 gik Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris til Karen Marie Hasling, der i sit kandidatspeciale fra DTU arbejdede med integrering af elementer i funktionelle fiberkompositter.  Med udgangspunkt i at kunne fremstille fleksible of innovative materialer til bygningsindusrien, blev projektet underbygget af nødvendigheden i at undersøge incorporation af nye funktioner i traditionelle fiberkompositter, som derved kan gøre dem interessante i nye sammenhænge og for nye aktører.

Karen Marie Hasling underviser i dag i Design for Planet samt mode- og tekstildesign på Designskolen Kolding.

2009 – Crack development in composite materials

Morten Rask-Nielsen blev i 2009 tildelt Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris for sit kandidatspeciale fra SDU med titlen: Crack development in composite materials.

Morten har sidenhen fået en ph.d. for sin afhandling “Microstructure and Mechanical Properties of Aligned Natural Fibre Composites”.

2007 – Failure analysis and optimization of web joint

I 2007 blev Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsesprisen tildelt Anders Libak og Christian Lysemose fra Maskinteknisk institut, Aalborg Universitet, for projektet “Failure analysis and optimization of web joint”

2005 – Local Effects in Sandwich Structures

I 2005 blev Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsesprisen tildelt Johnny Jakobsen og Leon Stenholt Johansen fra Maskinteknisk institut, Aalborg Universitet, for projektet “Local Effects in Sandwich Structures”.

Læs mere om Danish Composite Award her.

Danish Composite Award

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Prisen er med til at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Plastindustriens Kompositsektion uddeler hvert år Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Prisen består af et diplom samt følgende:

  • Deltagelse i JEC World Composite Show Europe i Paris i marts måned (fly, hotel, adgang til JEC, 300 € i lommepenge). NB: max 15.000 kr. i alt.
  • 7.500 kr. (B-indkomst)

Rasmus Grusgaard, sekretær for Plastindustriens Kompositsektion, fortæller:

– Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende i slutningen af deres studie, som står på spring til en karriere med fokus på kompositter.

Dertil inviteres prismodtageren til at deltage i Kompositsektionens årsmøde, hvor der er mulighed for at præsentere vinderprojektet.

Retningslinjer for indstilling 2024:

Retningslinjerne for indstilling kan hentes her: Danish-Composite-Award-2024

  • Afgangsprojektet eller tilsvarende skal være fra en dansk uddannelsesinstitution.
  • Kandidater indstilles af hoved- eller medvejleder.
  • Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Rasmus Grusgaard, rg@plast.dk

Indstilling skal omfatte:

  • Navn på kandidat(er)
  • Uddannelsesinstitution
  • Projekttype
  • Titel og navn på indstiller
  • Kort beskrivelse af projekt (max 1.500 anslag)
  • Motivering af indstilling – se også retningslinjer for tildeling (max 1.500 anslag)

Retningslinjer for tildeling:

Prisen er henvendt projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der vil blive lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil vil der blive lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Hvis bedømmelsesudvalget vurderer, at der ikke er kvalificerede projekter, kan udvalget beslutte ikke at uddele prisen i det pågældende år.

LÆS MERE: Tidligere vindere af Danish Composite Awards

Vinder og nominerede til Plastprisen 2020

Normalt uddeles Plastprisen til Plastdagen i foråret, grundet coronapandemien er uddelingen af Plastprisen 2020 udskudt til 10. november 2020. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Brancheforeningen har i løbet af 2020 modtaget en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede har Plastindustriens bestyrelse udvalgt fem nominerede.

LÆS OGSÅ: Unik fødevareemballage i genanvendt plast vinder Plastprisen 2020

100% Recycled Flamingo®, BEWi Synbra

100% genanvendt Flamingo®

Flamingo® er et unikt materiale der består af 2% råvarer og 98% luft. Flamingo® er kendetegnet ved; Gode termiske isolerende egenskaber, gode stødabsorberende egenskaber, lufttæt og støjdæmpende materiale samt en intelligent udnyttelse af plast og luft i ét og samme materiale.

BEWiSynbra er i 2019 blevet produktionsteknisk i stand til at skabe ny Flamingo® råvare af 100% recycled materiale.

Således indsamler vi forbrugt Flamingo® og komprimerer dette – herefter ekstruderes Flamingo® og omsmeltes til ny Flamingo® råvare. Den nye Flamingo® råvare anvendes til at skabe 100 % recyclede produkter til isolering samt emballage.

DTU har udregnet følgende: Ved at genanvende EPS 100% mindskes den samlede udledning CO2 med 4,4 kg CO2/kg. Heraf stammer de 2,6 kg CO2/Kg fra ikke at forbrænde Flamingo® og 1,8 kg CO2/kg stammer fra besparelsen på at lave en helt ny råvare.

LÆS MERE: BEWiSynbra opruster recycling-aktiviteter i Danmark

VINDER – Evolve by Faerch

Fødevarebakkerne Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker.

Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker og kan genanvendes fuldt ud til nye monomateriale bakker i fødevarekvalitet – igen og igen.

Evolve by Faerch fås i naturligt varierende farvetoner, da de repræsenterer affaldsstrømmen én-til-én. Konceptet er endnu et skridt på vejen mod at skabe reel cirkularitet inden for fødevareemballage, og bakkerne repræsenterer et ærligt og gennemskueligt produkt, der kommunikerer uden af bruge ord og plads på produkterne.

Bakkernes unikke udseende afspejler det specifikke genanvendte indhold, hver enkelt bakke er fremstillet af. Det giver forbrugerne en visuel rettesnor, som gør det nemmere at vælge bæredygtig fødevareemballage, og det giver samtidig fødevarebrands og detailhandlere nye måder at differentiere sig og kommunikere på.

LÆS MERE: Faerch sætter ny omsætningsrekord

Gravenhorst Plast A/S

Hos Gravenhorst Plast har de udviklet en produktionsproces hvor der kan anvendes usorteret genbrugsplast, man kan bl.a. producere caféborde som dette.

Indstilling af Gravenhorst Plast A/S til Plastprisen sker fordi fabrikant René Bennet Borggaard har fundet en produktionsproces, hvor det er lykkedes, at lave emner/varer af usorteret genbrugsplast.

Gravenhorst Plast A/S har ene og alene opfundet produktionsprocessen, hvor det er muligt fremstille brugbare emner/varer af det usorterede plast.

Det usorterede plast kan bestå af gummiring fra pakninger mv. og kan indeholde en blanding af PET, Nylon, HDPE, LDPE, silikone, PP, Pom og små metal rester. Det vigtige i produktionsprocessen er, at der under produktionsforløbet ikke forurenes for at fremstille det nye emne.

Gravenhorst Plast A/S modtager den blandede genbrugsplast fra Aage Vestergaard Larsen som har rengjort og granuleret det usorterede plast. Produktionsprocessen er patenteret.

LÆS MERE: Vilde Idéer og succes med tekniske emer får Gravenhorst gennem krisen (s. 36-37)

Letbek A/S

Stolen R.U.M. er lavet af granuleret fiskenet og genbrugsstål, og er resultatet af et samarbejde mellem Letbek og Wehlers.

Historien om Letbek er fantastisk. De har genanvendt plast siden, at virksomheden startede i 1973, og at mellem 70-80 % af plastforbruget er med genanvendte materialer er bemærkelsesværdigt. De seneste par år har man taget tilløb til det nye navn Letbek og opdateret sin identitet.

Virksomheden har en profil lige i tidens ånd, hvor de kan hjælpe kunder med at gøre nye eller gamle produkter mere bæredygtige ved at komme genanvendt plast i. Materialet kan fx være fiskenet fra Thyborøn, der kommer i en designstol. Til husholdningsaffald fra København der kommer i en vinduesramme.

Letbek skiller sig ud ved at have en enorm viden og erfaring når det drejer sig om at få bæredygtighed ind i kundens produkt. Skiftet fra Letbæk Plast til Letbek i ord må være, at hvor man før i tiden ”kun” brugte genanvendt plast inden for entreprenørbranchen, så formår man nu og gøre det i alle deprodukter, der omgiver os i hverdagen. Som nævnt tidligere møbler, vinduer, køleskab og frysere, lamper og meget mere.

LÆS MERE: Letbæk Plast A/S relancerer ny international identitet: Letbek A/S

PureSound, Bramming Plast-Industri A/S

PureSound®E er en let, fleksibel og MDI-baseret type PU-skum, som fremstilles af BPI.

2020 er “International Year of Sound”, og det går fint i tråd med, at BPI har udviklet og lanceret en unik PUR-skum kaldet PureSound, som har fantastiske egenskaber inden for lydabsorbering.

Det er velkendt, at støj i hverdagen, på arbejdspladser m.v. er en hyppig årsag til stress og andre sygdomme, og der efterspørges derfor velegnede materialer og løsninger til afhjælpning dette. Disse skal samtidig være produkter med meget lave VOC emissionsværdier, sådan at de kan bruges i private hjem, kontormiljøer, børnehaver eller andre offentlige rum, med mimimum af risiko for sundheden hos brugerne.

PureSound er udviklet i 2 typer, PureSound E og PureSound F. Begge har utrolig gode lydabsorberende egenskaber, som især kan anvendes inden for eksempelvis lydpaneler til lofter og vægge, adskillelse af arbejdsstationer, mobile mødelokaler og andre møbler og interiørløsninger, hvor man med fordel kan tænke et fleksibelt og komfortabelt materiale ind til optimering af de akustiske egenskaber. Desuden er det særdeles velegnet til anvendelse i f.eks. HVAC-systemer eller andet udstyr, som støjer i hverdagen.

PureSound E produceres med anvendelse af halogenfri brandhæmmer, som har lav VOC-emissionsværdi. Trods den lave densitet på ca. 25 kg./m3, så
klarer denne PUR-skum alligevel bygningsindustriens brandklasse E iht. EN ISO 13501.

Søsterkvaliteten PureSound F produceres helt uden brug af brandhæmmer, og har således endnu lavere VOC emissionsværdier. Denne er stadig
brandhæmmende iht. flere tests, f.eks. EN 1021-1, CAL-117 med flere. Begge kvaliteter forventes Ökotex-100 certificeret.

Desuden har PureSound fordel af, at alt produktionsaffald kan genbruges til granulatskum / Setex måtter og der er i vid udstrækning også mulighed for at
genbruge brugernes produkter ved end-of-life på samme måde.

LÆS MERE: PureSound – Den næste generation af støjdæmpende skum

Cookiedeklaration

Cookiedeklarationen er en oversigt over alle cookies og kategorier af cookies, der aktuelt set findes på Plast.dk. Du kan til enhver tid se, ændre eller tilbagetrække dit cookie-samtykke her.

Share:

Sådan ændrer du dit samtykke

Cookies på Plast.dk

Vi registrerer oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies og cookies fra tredjeparter til forskellige formål: at forbedre brugeroplevelsen på Plast.dk, at sikre funktionaliteten, at spore trafik samt at optimere og vise dig relevant indhold. Læs mere om vores brug af cookies her.

Share:

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, som hjemmesider kan lægge ned på din computer. På den måde kan en hjemmeside eksempelvis genkende din computer fra besøg til besøg.

Med cookies kan man dog ikke hente og lagre personlige informationer om dig – eksempelvis hvem du er, eller hvor du bor. Cookies kan heller ikke bruges til at hente informationer fra din computer, og de giver ingen yderligere risiko for virus. Til nogle funktioner (eksempelvis indkøbskurv og login) er cookies nødvendige, og derfor bruges de at næsten på alle hjemmesider.

Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores brug af cookies

På Plast.dk bruger vi forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjepartstjenester, der vises på vores sider – eksempelvis når vi linker til indhold på Youtube, Twitter eller lignende.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette Plast.dk til dine behov og interesser.

Hvor længe opbevares cookies?

Det er forskelligt, hvor længe cookies opbevares på dit udstyr. Tiden regnes fra den seneste gang, du var inde på Plast.dk. Efter deres udløb vil cookies automatisk blive slettet.

Du kan se en komplet liste over cookies og opbevaring under detaljer, idét du giver cookie-samtykke. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit cookie-samtykke her.

Sådan sletter og blokerer du cookies

Hvis du ønsker det, kan du med indstillinger i din browser slette og blokere alle cookies. Nogle funktioner på Plast.dk og andre hjemmesider kan dog ikke anvendes uden dit cookie-samtykke.

Cookies og behandling af persondata

Plast.dk bruger cookies, som kan medføre behandling af persondata, og vi anbefaler derfor, at du også læser Plastindustriens privatlivspolitik, som beskriver, hvordan vi behandler og beskytter persondata.

LÆS OGSÅ: Cookiebekendtgørelsen fra Erhvervsstyrelsen

LÆS OGSÅ: Cookiedeklaration – se eller lav om på dit samtykke

Plastindustrien beskytter dine persondata

Plastindustrien behandler persondata om medlemmer og andre samarbejdspartnere. Her kan du læse om, hvordan vi behandler og beskytter dine persondata, og hvordan vi bruger cookies på Plast.dk.

Share:

Plastindustriens privatlivspolitik

Plastindustrien ønsker at beskytte dine persondata. Plastindustriens privatlivspolitik beskriver, hvordan vi som dataansvarlig indsamler og behandler dine persondata i forbindelse med vores ydelser og brugen af vores hjemmeside Plast.dk, og hvilke rettigheder registrerede personer har i den forbindelse.

LÆS OGSÅ: Plastindustriens privatlivspolitik

Cookies på Plast.dk

Vi registrerer oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies og cookies fra tredjeparter til forskellige formål: at forbedre brugeroplevelsen på Plast.dk, at sikre funktionaliteten, at spore trafik samt at optimere og vise dig relevant indhold.

LÆS OGSÅ: Brug af cookies på Plast.dk

Kontakt Plastindustrien

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du efter at have læst vore privatlivspolitik og om vores brug af cookies har generelle spørgsmål til, hvordan vi behandler og beskytter persondata.

Hvis du ønsker at benytte dig af nogle af dine rettigheder beskrevet i Plastindustriens privatlivspolitik, er du også velkommen til at kontakte os på kontakt@plast.dk.

Opkvalificering af medarbejdere i virksomheden

Har I fået nye medarbejdere, som har brug for et introkursus til plastbranchen? Eller har en omstrukturering medført, at der er behov for at blive oplært i nye funktioner i produktionen?

Share:

Hvis jeres virksomhed har behov for opkvalificering af medarbejdere, så tag et kig i AMU-kataloget, som giver indblik i hvilke kurser, der findes under området plastproduktion.

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, vil gerne opfordre medarbejdere og ledere i virksomhederne i plastbranchen til at tage en snak om, hvilke kurser der kunne have interesse for både medarbejderen og for virksomheden.

Hun siger:

– Nogle gange skal ledelsen tage initiativet, og andre gange henvender medarbejderne sig selv og spørger, om de kan tage et kursus – det vigtige er, at man får taget snakken og fundet ud af, hvad der er af muligheder for efteruddannelse i branchen.

Der er kurser indenfor følgende temaer:

  • Termoformning
  • Hærdeplast
  • Sikkerhed
  • Materialekendskab
  • Ekstrudering
  • Automatisk produktion
  • Sprøjtestøbning
  • Plastsvejsning

Se oversigten over udbudte kurser i 2020 – ændringer kan forekomme som følge af coronavirussen, og du bør derfor kontakte den pågældende skole først: Udbudsoverblik – kalender A3 

Hvis jeres virksomhed har brug for et kursus i andre emner, så tag kontakt til en af skolerne eller uddannelseskonsulent Jo Dietrich i Plastindustrien. Hvis du har spørgsmål til kurserne eller har brug for hjælp med tilmelding, så kontakt os også gerne.

Læs mere om AMU-kurser og tilmelding på AMUkurs.dk og følg med i nyheder på Industriens Uddannelser.

 

Efteruddannelse af ufaglærte medarbejdere

Share:

Hvis din virksomhed har behov for at

Biobaseret og bionedbrydeligt plast

Share:

I dag eksisterer der et biobaseret alternativ – med tilsvarende anvendelsesmuligheder – til stort set alle konventionelle plasttyper.

Bioplast – altså plast der er biobaseret, bionedbrydeligt eller begge dele – kan have samme anvendelsesmuligheder som konventionelle plasttyper og tilbyder fordelagtige egenskaber, som et reduceret CO2-aftryk og komposterbarhed.

Bioplastindustrien er en hurtigtvoksende og innovativ industri, der har potentialet til at afkoble økonomisk vækst fra det eksisterende forbrug af naturressourcer og derfor også de dertilhørende miljømæssige påvirkninger.

Bioplast er imidlertid en meget divers materialegruppe, der spænder over en bred række materialer med forskellige egenskaber. Materialegruppen kan deles op i tre hovedgrupper

  1. Biobaseret eller delvist biobaseret ikke-nedbrydeligt plast, som PE, PP, PET og PTT.
  2. Biobaseret og bionedbrydeliget plast, som PLA, PHA og PBS.
  3. Syntetisk bionedbrydeligt plast baseret på fossile ressourcer, som PBAT, PCL og PGA.
Figur: Biobaseret og bionedbrydelig plast. Procenterne angiver delen af den globale produktion af biobaseret og bionedbrydelig plast. Til sammenligning blev der produceret 390. mio. tons plast i 2021 ifølge European Bioplastics, Nova-Institute 2022.

 

Bioplastens egenskaber

Biobaseret eller delvist biobaseret holdbar plast PE, PET eller PVC besidder samme egenskaber, som konventionel PE, PET eller PVC. Disse bioplasttyper er sturkturmæssigt ækvivalente til deres fossilbaserede modparter, men har den fordel at de kan reducerer et givent produkts CO2-aftryk.

Derudover tilbyder nye materialer som PLA, PHA, cellulose- eller stivelsesbaserede materialer løsninger med helt nye funktionaliteter såsom biologisk nedbrydelighed og komposterbarhed. Bioplastmaterialers egenskaber såsom fleksibilitet, holdbarhed, gennemsigtighed, varmemodstand og mange flere forbedres konstant.

Efter- og videreuddannelse

Share:

Bioplastic Conference

Plastindustrien og en række samarbejdspartnere afholder årligt en stor konference om bioplast. Her har du mulighed for at høre det seneste nye om biobaserede og bionedbrydelige materialer. Den årlige konference byder bl.a. på oplæg fra (bio)plastbranchen, eksperter og beslutningstagere.

Share:

Bioplastic Conference samler eksperter fra hele værdikæden for at sætte fokus på udviklingen inden for bioplast og bionedbrydelig plast.

Konferencen byder på både nationale og internationale talere fra råvareleverandører, plastproducenter, myndigheder og organisationer.

Biobaseret plast, dvs. plastmaterialer fremstillet af fornybare ressourcer såsom sukkerrør og majs, er et emne, der skal overvejes som en del af den bæredygtig omstilling. Ligeledes kan biologisk nedbrydelig plast, som er plast, der nedbrydes til naturlige stoffer, være en måde at reducere forurening fra plast, der ikke kan opsamles til genanvendelse.

Både bioplast og bionedbrydelig plast kan i mange tilfælde erstatte virgint plast baseret på råolie, men der findes stadig barrierer ved at skifte fra konventionelt plastmateriale til biobaserede løsninger.

Biobaserede og bionedbrydelige plasttyper er en væsentlig del af fremtidens bæredygtige plastindustri. Desværre oplever vi, at der er meget forvirring om udfordringerne og mulighederne ved de forskellige materialer, og den forvirring forsøger vi at gøre op med ved at afholde en årlig Bioplastic Conference.

Se billeder og præsentationer fra tidligere konferencer herunder:

Bioplastic Conference 2019

Bioplastic Conference 2020

Bioplastic Conference 2019

Den 6. februar afholdte Plastindustrien ‘Bioplastic Conference 2019’ i Mogens Dahl koncertsal i København. Formålet med konferencen var at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Share:

Sammen med IDA PolymerInno-MTNordisk Bioplastforening og Teknologisk Institut afholdte Plastindustrien en velbesøgt konference om bioplast d. 6. februar 2019: Bioplastic Conference 2019.

Formålet med konferencen var at samle, og informere, industrien og andre interessenter om mulighederne med biobaserede og bionedbrydelige materialer.

På dagen præsenterede en række virksomheder

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2020.

Konferencen var struktureret omkring cases fra branchen kombineret med et markeds- og applikationsoversigt samt input fra politikere, konsulenter og andre eksperter.

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2019

Du kan finde præsentationer og billeder fra Bioplastic Conference 2009 herunder.

Præsentationer Bioplastic Conference 2019:

Se billederne fra Bioplastic Conference 2019:

Bioplastic Conference 2020

Bioplastic Conference 2020

Den 27. februar afholdte Plastindustrien ‘Bioplastic Conference 2020’ i Industriens Hus i København. Formålet med konferencen var at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Share:

Sammen med IDA Polymer, Nordisk Bioplastforening og Teknologisk Institut afholdte Plastindustrien en velbesøgt konference om bioplast torsdag d. 27. februar 2020: Bioplastic Conference 2020.

Den udsolgte konference var fyldt med 300 repræsentanter fra erhvervslivet, interesseorganisationer, ministerier og NGO’er, der alle delte en interesse i bioplast og bionedbrydelig plast.

Til konferencen havde arrangørerne samlet eksperter fra hele værdikæden, for at sætte fokus på udviklingen inden for bioplast og bionedbrydelig plast.

Målet var at samle industrien og den nyeste viden om bioplast, for at få indsigt i materialernes muligheder og hindringer – med fokus på både biobaseret og biologisk nedbrydeligt plastmateriale.

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2020

Konferencen var struktureret omkring cases fra branchen kombineret med et markeds- og applikationsoversigt samt input fra politikere, konsulenter og andre eksperter.

Du kan finde præsentationer og billeder fra Bioplastic Conference herunder.

Præsentationer fra Bioplastic Conference 2020:

Billeder fra Bioplastic Conference 2020:

Fotograf: Pelle Rink

Plastteknologi – den danske fagbog om plast og plastproduktion

Plastteknologi bogen 3. udgave

Plastindustrien har i samarbejde med medlemsvirksomheder, Den jyske Haandværkerskole, AMU syd og Industriens Uddannelser opdateret fagbogen Plastteknologi og udgiver nu bogen i 3. udgave.

Share:

Bogen Plastteknologi er den danske fagbog om plastmaterialer og plastproduktion. Den beskriver udførligt de forskellige forarbejdningsprocesser i plastindustrien, ligesom plastmaterialernes egenskaber bliver gennemgået i de indledende kapitler. Den er udformet som lærebog til plastmageruddannelsen, men anvendes også af universitetsstuderende indenfor plastteknologi og andre ingeniørdiscipliner, samt for læsere med brug for en generel introduktion til området.

Brancheforeningen Plastindustrien ønsker at teknisk plastviden skal være tilgængelig for flest mulige og giver dig derfor flere muligheder for at bruge bogen.

  • Du kan bladre i bogen i sit fulde omfang nederst på på denne side
  • Du kan tilgå teksten gennem bogens portal her: http://ebog.plast.dk
  • Du kan downloade en PDF af bogen lige her: Plastteknologi

Hvis du foretrækker at have en fysisk bog i hænderne kan du også bestille din kopi her og fordybe dig i næsten 600 siders plastviden!

Ønsker du at bladre i bogen online, med det samme, kan du klikke på knappen nedenfor – bogen er stor og det kan tage lidt tid at indlæse.

Plastteknologi
online PDF

Hvis du foretrækker at have en fysisk bog i hænderne kan du også bestille din kopi her og fordybe dig i næsten 600 siders plastviden!

Vinder og nominerede til Plastprisen 2019

I forbindelse med Plastdagen den 23. maj bliver Plastprisen 2019 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Brancheforeningen har i løbet af 2019 modtaget en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede har Plastindustriens bestyrelse udvalgt fem nominerede.

LÆS OGSÅ: Camilla Haustrup Hermansen vinder Plastprisen 2019 for sit arbejde med bæredygtig plastemballage

VINDER – Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen, direktør for forretningsudvikling i Plus Pack, har sat sig selv i spidsen for at fremme produktion af mere bæredygtig plastemballage. Hun har været med til at formulere virksomhedens vision om, at Plus Pack i år 2030 vil levere 100% genanvendelige løsninger uden CO2-emissioner.

 Derudover har Camilla Haustrup Hermansen taget aktivt del i Forum for cirkulær plastemballage, og hun er også dybt engageret i engageret i projektet ”Fra Filantropi til Forretning”.

Her arbejder de deltagende aktører fokuseret på at inkorporere FN’s verdensmål i deres forretningsmodeller.

Camilla Haustrup Hermansen er samtidig en synlig stemme i plastdebatten både nationalt og internationalt – bl.a. skriver hun jævnligt en erhvervsklumme i Fyens Stiftstidende.

LÆS MERE: Plus Pack rådgiver minister om genbrug af plastik

Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, har gennem de seneste år ydet en markant indsats ved at påpege det forretningsmæssige potentiale i forhold til øget plastgenanvendelse i Danmark.

Han har også været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi, der bl.a. anbefalede øget konkurrenceudsættelse på affaldsmarkedet og en ensretning af den kommunale indsamling af husholdningsaffald.

Flemming Besenbacher er generelt en stor fortaler for plastmaterialets mange nyttige egenskaber, hvilket branchen nyder godt af ved hans mange offentlige optrædener. I februar 2019 var han medafsender på en kronik i Børsen, der havde fokus på gevinsterne ved mere
plastgenanvendelse.

LÆS MERE: Carlsbergformand – Cirkulær økonomi har fået en tiltrængt platform

Mogens Hinge, Aarhus Universitet

Mogens Hinge, Aarhus Universitet

Mogens Hinge, Assco. Prof. ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, er en af de mest markante forskere indenfor polymerer i Danmark. Siden år 2006 har han via sin egen forskningsgruppe bragt polymermaterialer og plast tilbage på forsknings- og undervisnings agendaen på Aarhus Universitet.

Han har skabt et ekstremt succesfuldt kursuser i ’Grundlæggende Polymer Kemi og Avanceret Polymer Kemi’ samt overbygningen ‘Plastic Engineering’.

Her har Mogens Hinge brudt med den traditionelle teoretiske undervisning i polymerer insisteret på, at polymerkemi skal undervises som et selvstændigt og praktisk fag.

Mogens Hinge arbejder ikke blot akademisk – han har også et stærkt fokus på at løse industrielt relevante udfordringer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved involvering i iværksættervirksomheder som f.eks RadiSurf og gennem engamentet i Open Science-bevægelsen ved Aarhus Universitet.

LÆS MERE: Videnskabelige publikationer af Mogens Hinge

Dansk Affaldsminimering

Dansk Affaldsminimering

Dansk Affaldsminimering i Langå har udviklet en nyskabende løsning, der kan genanvende organiskforurenet emballageplast fra husholdningerne. Virksomheden har investeret 15 millioner kroner i metode og maskiner i løbet af de seneste par år.

Regeneratet (PP/PE) fra emballageplasten har vist sig at være særdeles velegnet til rigtig mange produkter og kan i mange tilfælde erstatte en ren PP. Derfor ser virksomheden ingen grund til, at vi som samfund skal fortsætte med at energiudnytte størstedelen af plastaffaldet fra husholdninger,
når nu genanvendelse har vist sig at være muligt.

Dansk Affaldsminimering er på det seneste også blevet synligt profileret i bl.a. DR, hvilket skyldes et tæt samarbejde med Randers Kommune og MV Plast, som har fokus på på at omdanne emballageplast til plastpaller.

LÆS MERE: Miljøminister fuld af beundring for Langå-virksomhed

SolarSack

SolarSack

SolarSack er en 4 liters plasticpose, der kan fyldes med forurenet vand, f.eks. fra sø eller en brønd. Den placeres derefter i solen i 1 time, hvor den dræber de farlige mikroorganismer, og efterlader vandet sikkert at drikke.

SolarSack kan genbruges over 600 gange og kan på den måde give 2400 liter vand til en pris på ca. 10 kroner. Produktet er verdens absolut billigste vandrensnings løsning tiltænkt folk i udviklingslande.

Virksomheden blev stiftet i foråret 2018 af de to unge iværksættere Alexander Løcke og Johan Jensen, hvilket bl.a. er dokumenteret i program på TV2 Lorry. SolarSack bliver i øjeblikket fremstillet i Danmark, men sigter efter en lokal småskala produktion, der sammen med uddannelse af lokale – som salgsagenter – ikke kun vil give rent vand og sundhed men også føre til lokal økonomisk vækst i en række udviklingslande.

LÆS MERE: Unge iværksættere vil forsyne Afrika med drikkevand

EPS-branchens etiske regelsæt

EPS-branchen fastlægger etiske regler for medlemmerne, der angiver, hvordan virksomhederne skal opføre sig over for hinanden og over for de virksomheder og personer, som de har med at gøre. I EPS-branchen lægger vi vægt på, at vores samarbejdspartnere får en god og fair behandling. De har med andre ord ret til og krav på den samme behandling, som den, en kunde kan forvente i andre brancher. EPS-branchens etiske regler omfatter ordinære medlemmer af sektionen.

Share:

De etiske regler understøtter EPS-branchens arbejde inden for UN Global Compact og inden for arbejdet med at fremme FN’s verdensmål.

Øvrige medlemmer anbefales at efterleve disse regler, hvor disse giver mening ift. medlemmets arbejdsområde.

  1. EPS-branchens medlemmer skal overholde al relevant lovgivning.
  2. EPS-branchens medlemmer skal til enhver tid optræde hæderligt og udvise ansvarlighed og omhu i den daglige virksomhedsførelse.
  3. EPS-branchens medlemmer må ikke forsætligt forvanske fakta eller vildlede kunder eller leverandører med hensyn til ethvert forhold vedrørende en vare eller ydelse, således at kunder og andre interessenter er fuldt oplyst om alle relevante forhold konsekvenser.
  4. EPS-branchens medlemmer skal sikre sig, at medarbejderne altid er i besiddelse af den nødvendige faglige viden, således at disse er i stand til at yde den bedst mulige vejledning.
  5. EPS-branchens medlemmer sikrer, at oplysninger om konkurrerende produkter til enhver tid er korrekte og giver en loyal beskrivelse af virkeligheden.
  6. EPS-branchens medlemmer bør så vidt muligt sikre at leverandører som minimum overholder basale arbejdstagerrettigheder som beskrevet i ILO’s konventioner.
  7. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at arbejde for et godt arbejdsmiljø i virksomheden, herunder sikre at der ikke sker forskelsbehandling af medarbejdere på grund af race, nationalitet eller køn, og samtidig arbejde for, at virksomheden gøres rummelig for alle arbejdsvillige.
  8. EPS-branchens medlemmer vil forebygge EPS og andet affald i naturen blandt andet via obligatorisk tilmelding til Operation Clean Sweep og efterlevelse af branchen Good Manufacturing Practices, herunder at uddanne medarbejdere i Operation Clean Sweep og Good Manufacturing Practices.
  9. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at have mål om genanvendelse af mindst 95% af EPS-restaffald fra egenproduktionen.
  10. EPS-branchens medlemmer forpligter sig at øge andelen af eksternt genanvendt EPS i virksomhedens produktion samt at bidrage til at sikre højest mulig effektiv genanvendelse af EPS-materialer.
  11. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at arbejde målrettet med deres Supply Chain – udover øget fokus på genanvendelse – så forpligter virksomhederne til at købe EPS-råvarer, som er produceret i EEA, hvor muligt.
  12. EPS-branchens medlemmer har et dokumenteret kvalitets og miljøledelsessystem i overensstemmelse med punkt 8.
  13. EPS-branchens medlemmer produkter lever altid op de gældende CE-standarder samt øvrige krav reguleret i lovgivningen, eks. fødevarestandarderne. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at foretage relevant egenkontrol af disse samt at orientere EPS-branchens sekretariat inden for 48 timer, såfremt der er uregelmæssige afvigelser. EPS-branchens medlemmer forpligter sig ligeledes til inden for 7 arbejdsdage at have udarbejdet en handleplan, som retter op på disse afvigelser.
  14. Virksomheden har udpeget mindst en medarbejder, som indgår i EPS-branchens arbejde med kvalitet, miljø og CSR.
  15. EPS-branchens medlemmer benytter kun underentreprenører, leverandører og andre samarbejdspartnere, der har de nødvendige faglige kvalifikationer og ressourcer til at udføre opgaven korrekt og til den aftalte tid.
  16. EPS-branchens medlemmer vil hurtigst muligt give kunden besked, hvis den aftalte løsning ikke kan gennemføres eller vurderes ikke at være fagmæssig korrekt og i øvrigt vejlede kunden om mulige løsninger.
  17. EPS-branchens medlemmer vil iværksætte de nødvendige tiltag for at alle ansatte er informerede om, og arbejder i overensstemmelse med EPS-branchens etiske regelsæt.
  18. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at gøre opmærksom på EPS-branchens etiske regelsæt på relevante informationsplatforme.
  19. Hvis et medlem af EPS-branchen forsætligt eller gentagne gange bryder branchen Etiske regelsæt kan bestyrelsen fastsætte følgende sanktioner: (i) udtale kritik af medlemmets adfærd evt. kombineret med påbud om at rette for sig indenfor et given frist (ii) eksklusion.

Primetime-mailform

Share:

EPS-emballage beskytter varerne – og er godt for klimaet

Der er flere forskellige årsager til at anvende emballage. Når det kommer til EPS-emballage, så opvejer de miljø- og klimamæssige fordele ved materialet ulemperne, hvis bare emballagen anvendes efter hensigten og bortskaffes på en meningsfuld måde.

Share:

Som altovervejende hovedregel kan man sige, at emballage altid har et formål. Der er ikke nogen virksomheder, som pakker deres varer ind i emballage, hvis det ikke det giver mening.

Der kan imidlertid være alle mulige årsager til valg af en emballageløsning frem for en anden – og en beslutning truffet forrige år kan vise sig ikke at være den optimale i dag.

Emballage har dermed et eller flere konkrete formål, som grundlæggende kan kategoriseres som følger:

EPS-emballage har altså som primært formål at beskytte varerne mod stød eller at holde temperaturen stabil. Derudover bidrager EPS naturligvis til at samle varerne. Det bidrager således overordnet set til et lavere ressourceforbrug.

Optimeret til genanvendelse

Hvis EPS-emballagen kan sendes retur til den oprindelige producent, kan den granuleres – dvs. splittes ad – og derefter indgå i produktionen af ny emballage eller i produktion af EPS-isolering. Sammenligner man med forbrænding, så sparer man store mængder CO2 ved at genanvende EPS på denne måde.

Omsmeltning til nye produkter/Fra emballage til nye produkter

EPS fra en lang række forskellige producenter – eller emballage, som er blevet beskidt, farvet eller har labelrester – kan samles, presses og støbes om til nye polystyrenråvarer. Disse polystyrenråvarer kan så benyttes til at lave nye EPS-råvarer eller til at lave produkter af polystyren. Denne omsmeltning kan enten være mekanisk, dvs. via varme, eller kemisk. Presset EPS kan også anvendes direkte i produktionen af XPS-isolering og andre XPS-materialer.

Som noget helt unikt, kan polystyren depolymeriseres til styren – dvs. omdannes til den oprindelige polymer. Det betyder, at polystyren kan genanvendes i det uendelige. Selv om en polystyrenkæde bliver slidt i forbindelse med brug og genanvendelse, så kan den, når den er nedbrudt, depolymeriseres, og der kan laves polystyren på ny.

Depolymeriseingsprocessen er ikke udbredt i Europa, da man her traditionelt har valgt at energiudnytte EPS’en, medmindre man helt har undladt at genavende affald og i stedet blot smidt det på lossepladser. Det er selvsagt ikke en optimal måde at håndtere affald på. Og særligt ikke EPS-affald, der som afflad fra andre plasttyper, er værdifulde ressourcer i den cirkulære økonomi.

Er plast omfattet af REACH?

Da REACH blev indført i 2007, blev polymerer i første omgang undtaget, da de blev vurderet mindre skadelige end den primære målgruppe for lovgivningen. Der er dog en række regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø, der skal overholdes i forbindelse med plast, herunder regler vedrørende sikkerhedsdatablade (SDS).

Share:

Registreringen af polymerer i REACH blev i første omgang undtaget og udskudt til, at der var tilstrækkelig viden til at vurdere, hvilke polymerkæder, der bør medtages.

Ifølge REACH-forordningens artikel 31, er der krav om, at leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade (SDS), der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. SDS skal derudover oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen.

Hvorvidt der er tale om ’farlige kemiske stoffer og blandinger’ er defineret på baggrund af en klassificering samt en hel del regler og undtagelser. Det bliver der redegjort for på denne side.

Skal der leveres sikkerhedsdatablade på plastprodukter?

Plast er som regel ikke omfattet af regler om SDS, men da lovgivningen er en smule kompliceret på dette område, gengiver vi reglerne nedenfor.

I REACH-forordningens artikel 31 står det beskrevet, hvornår en leverandør skal udarbejde SDS. Det er tilfældet, når et af følgende tre punkter er opfyldt:

  1. Faremærket; hvis et produkt er faremærket med et af de rød-hvide CLP-piktogrammer (faremærker)
  2. Hvis stoffet er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold kriterierne i REACH
  3. Hvis stoffet er opført på REACH’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer af andre årsager

Sikkerhedsdatabladet skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

Artikel versus kemisk produkt

Det skal nævnes, at der skelnes mellem, hvorvidt plast er en artikel eller et kemisk produkt. Der er kun krav til, at der skal leveres SDS, når der er tale om et kemisk produkt.

En artikel er defineret ved ”at formen har større betydning end den kemiske sammensætning!”. Det betyder, at f.eks. en plastflaske er en artikel, fordi det er helt afgørende, at den har form som en flaske, og det er af mindre betydning hvilket plastmateriale, den er lavet af.

Omvendt vil plast pellets være et kemisk produkt, fordi formen ikke er så vigtig i forhold til, hvilket plastmateriale det er lavet af, da det skal smeltes om.

Vigtigt: levering af sikkerhedsblad kan ske på anmodning

I de tilfælde hvor produktet ikke er faremærket, kan der ved anmodning kræves sikkerhedsdatablade, hvis et af følgende punkter er opfyldt:

  • Materialer der indeholder mere end 1 % af et faremærket stof for ikke-gasformige produkter og mere end 0,2 % for gasformige produkter.
  • Materialer der indeholder mere end 0,1 % af et kræftfremkaldende eller mutagent stof
  • Materialer der indeholder stoffer for hvilket EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget der må udsættes på arbejdspladsen

For alle disse punkter gælder det, at der ved anmodning kan kræves SDS fra leverandøren. Dette skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

I praksis – hvad så?

Da lovgivningen på dette område kan være svær at gå til, vælger mange virksomheder at have sikkerhedsblade på alt, hvad der indeholder giftige kemikalier for at være på den sikre side.

Ofte eksisterer et SDS på et andet sprog fra leverandøren, hvilket kan oversættes. Andre har valgt at tilkøbe et modul fra et certificerende organ, der kan udskrive SDS.

Find mere informaiton

Sektionsmedlemskab

Share:

Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk

Plastindustrien faciliterer et HR- og Uddannelsesnetværk, som består af uddannelsesansvarlige medarbejdere i plastbranchen. Netværket er for Plastindustriens medlemmer og er gratis.

Share:

Plastindustrien har et HR- og uddannelsesnetværk, som har til formål at samarbejde og udveksle erfaringer om uddannelse og rekruttering til plastbranchen gennem relevante aktiviteter.

Netværket er fortrinsvist for Plastindustriens medlemmer og er gratis. Eksterne medlemmer kan dog efter vurdering blive medlem – kontakt os her for.

HR og Uddannelsesnetværkets formål

Formålet med netværket er at:

  • at samarbejde og erfaringsudveksle om uddannelse og rekruttering til branchen gennem relevante aktiviteter
  • at vise hvor attraktiv plastbranchen er, og hvor mange forskellige uddannelses- og karrieremuligheder vi byder på
  • at validere og ajourføre Plastindustriens strategiske fokus på uddannelsesområdet

– Vores branche står overfor nogle store udfordringer på uddannelsesområdet, særligt rekruttering af elever til de faglærte uddannelser, samt mangel på ingeniører med viden om plast. Det er derfor af helt afgørende betydning, at vi står sammen som branche, udtaler Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien. Hun uddyber:

– Derfor håber jeg, at flere vil være en del af netværket – uanset om man vil deltage aktivt eller i blot holde sig orienteret om forskellige nye uddannelsestiltag.

Medlemmer

Netværket er målrettet HR- og uddannelsesansvarlige medarbejdere i plastbranchen, HR- og Uddannelsesnetværket består aktuelt af medlemmer fra en række forskellige virksomheder i branchen, herunder: LEGO, Grundfos, DBI Plastics, Primo Danmark, Bogense Plast, Carmo, Ulfoss, Epsotech, Mouldflo, Thermo Fischer Scientific, Den Jyske Håndværkerskole, AMU Syd, Saxe Group, Engel Danmark, HBN-Teknik, Industriens Uddannelser, RPC Superfos, HN Group, Melitik, m.fl..

Plastindustriens uddannelsestiltag

Plastindustrien er bl.a. tovholder på disse tiltag for at uddanne og tiltrække kvalificerede medarbejdere:

Birthe Andersen, uddannelseskonsulent i LEGO Koncernen, er med i netværket og deltog opstartsmødet i maj 2019.

– Det er godt at vi får taget hul på at samarbejde om rekruttering af lærlinge til plastmageruddannelsen. Vi er alle i samme båd og kan med fordel dele de erfaringer vi har, udtaler Birthe Andersen, uddannelseskonsulent i LEGO Koncernen.

Deltag i samarbejdet om rekruttering

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, opfordrer endnu flere virksomheder til at gøre en ekstra indsats i forhold til uddannelse og rekruttering – eksempelvis ved at støtte op om ovenstående projekter og/eller ved at gå i dialog med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner.

Netværket mødes to gange årligt vinter og sommer. Kontakt Jo Dietrich, hvis du vil høre om næste møde.

Som medlem af HR & Uddannelsesnetværket får du:

  • To årlige netværksmøder sammen med andre medlemmer om aktuelle temaer som  fx rekruttering i februar og september, samt invitation til relevante arrangementer i Plastindustrien.
  • Løbende nyt fra Plastindustriens uddannelseskonsulent om relevante tiltag, projekter og lovgivning om uddannelse og rekruttering
  • Sparring, videndeling og mulighed for samarbejde om fælles indsatser med netværkets medlemmer

Har du spørgsmål til netværket, eller ønsker du at deltage? Kontakt tovholder Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien: jd@plast.dk / 2489 3247.

10 gode grunde til at være medlem af Plastindustrien

Her får et overblik over 10 udvalgte fordele ved at være medlem af brancheforeningen Plastindustrien.

Share:

1. I bliver en del af plastbranchens største og stærkeste netværk, hvor faglige relationer og professionel sparring er i fokus.

2. I får adgang til en lang række faglige arrangementer, hvor I bliver præsenteret for ny viden og de seneste teknologiske fremskridt inden for plast.

3. Jeres virksomhed kan få markante rabatter på f.eks. forsikring, transport og HR-services.

4. I bliver en del af Plastindustriens eksterne kommunikationsindsats, når vi fortæller om plastmaterialets mange fordele og de gode virksomhedshistorier fra branchen. Det er vigtigt for jeres virksomhed, at materialet plast og vores branche har et godt image.

5. I kan få rådgivning i at få presseomtale og hjælp til at opnå synlighed på de sociale medier. Vores rækkevidde på eksempelvis LinkedIn, Facebook og Twitter sikrer, at jeres gode historie får masser af positiv opmærksomhed.

6. I understøtter og har mulighed for at påvirke Plastindustriens politiske interesser, som vi varetager på både dansk og europæisk niveau for at sikre bedre vilkår for danske plastvirksomheder. Vi formidler også gerne direkte kontakt mellem dig og politikere eller relevante myndigheder.

7. Jeres virksomhed kan kvit og frit få delt jobopslag på Plast.dk, i vores nyhedsbreve og på LinkedIn, hvilket sikrer, at I når ud til en lang række relevante kandidater, når I skal besætte jeres ledige stillinger.

8. I støtter brancheforeningens indsats med at rekruttere personer til de plastfaglige uddannelser, så jeres virksomhed kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi er også med til at bygge bro mellem branchens virksomheder og ingeniørstuderende gennem vores Plastic Engineering-kampagne.

9. I får gennem Plastindustriens sekretariat adgang til kompetent miljørådgivning om f.eks. kemi, fødevarekontaktmaterialer, genanvendelse og cirkulær økonomi.

10. I modtager vores månedlige nyhedsbrev ’Lovservice’, som giver overblik over ny plastrelevant lovgivning inden for miljø, arbejdsmiljø og energi.

Vil du vide mere? Klik her og bliv kontaktet af Plastindustriens sekretariat.

Skriver du opgave om plast? Få svar på dine spørgsmål i Plastindustriens FAQ

Share:

Vi oplever, at flere og flere søger informationer om plast – interessen kommer især fra mange elever og studerende, som i stigende grad har projektuger med fokus på plast på deres skole eller uddannelsessted.

Derfor har vi udarbejdet en FAQ, hvor vi giver svar på de oftest stillede spørgsmål, som vi modtager.

Man er selvfølgelig stadigvæk altid velkommen til at kontakte Plastindustriens sekretariat, hvis der er behov for en uddybning, eller hvis et konkret spørgmål ikke bliver besvaret.

Vores FAQ er opdelt i forskellige temaer:

  1. Hvad er plast, hvad bruges det til, og hvordan håndterer vi plastaffald? (Spørgsmål nr. 1-4)
  2. Plast i havet og mikroplast (Spørgsmål nr. 5-16)
  3. Bioplast og bionedbrydelig plast (Spørgsmål nr. 17-20)

Rigtig god læselyst!

+

1) Hvad er plast?

Til fremstillingen af plast anvendes som regel råolie. Råolie er en blanding af tusindvis af stoffer, og for at kunne bruge disse bliver olien behandlet (raffineret) i et stort anlæg. Til produktionen af visse typer plast skal man også bruge andre stoffer fx cellulose, kul, naturgas og salt. Derudover findes der måder at lave plast ud fra biologiske råvarer, for eksempel sukker, majs eller mælk, men den mest udbredte er stadig baseret på olie.

Plastmaterialet kan kaldes en polymer. Betegnelsen polymer stammer fra det græske ord polymeros, som betyder poly = mange og meros = dele.

Dermed består plastmaterialet af mange ens dele, som er dens ”byggesten”.

Der findes mange forskellige typer plast.

Et par eksempler er:

PE (polyethylen) f.eks. plastposer

PP (polypropylen) f.eks. emballage til kød, grøntsager og færdigretter til mikroovnen

PET (polyethylenterephthalat) f.eks. drikkeflasker til vand eller sodavand.

Læs mere om de forskellige plasttyper, og hvad de kan bruges til i Det Store Plastleksikon.

+

2) I hvilke produkter bruger vi plast?

Plast er et fantastisk og nyttigt materiale, som kan bruges til alverdens produkter. Det er et materiale med en enorm styrke, og det er samtidig utrolig let. Derfor er plast en værdifuld ressource med helt unikke egenskaber og muligheder.

Når vi bruger plasten rigtigt, kan vi bidrage til at løse mange forskellige samfundsudfordringer som madspild, sygdomme og grønne transportløsninger.

Her kan du se et par eksempler på, hvor det virkelig giver mening at bruge plast som materiale:

  • Emballage: Plastemballage hjælper fødevarer til at holde længere, og det er dermed også med til at forebygge madspild.
  • Vindmøller: Vindmøller er en vigtig og stor del af Danmarks grønne energi. Vindmøllens vinger er fremstillet af et plastmateriale, som har en meget lav vægt, en stor styrke og smidighed.
  • Byggeri: Plast er rigtig godt at bruge i byggebranchen på grund af materialets lethed og styrke. Plast kan eksempelvis bruges til vinduesrammer, så de ikke behøver at blive malet.
  • Biler og transport: Biler står i dag for en stor del af CO2-udledningen, men udledningen ville være endnu større, hvis bilerne var tungere. Derfor er brugen af plast til bildele, i stedet for tunge metaldele, med til at gøre bilerne lettere, hvilket mindsker CO2-udslippet.
  • Hospitaler: Det er vigtigt at sikre, at mennesker ikke bliver smittet af andre mennesker, når de er på hospitalet. Derfor er brugen af engangsplast til sprøjter, kateter mm. meget vigtig i medicinalindustrien, det det reducerer smittefaren. Et andet kendt plastprodukt er stomiposen, som hæver livskvaliteten for mennesker over hele verden.

Udfordringen med plastprodukter opstår, når de bliver afskaffet forkert og smidt i naturen og/eller i havet. Læs de næste spørgsmål/svar som handler om, hvorfor plast ender i havet, og hvad vi kan gøre for at mindske udledningen.

+

3) Hvad sker der med plastaffald i Danmark?

I Danmark har vi to forskellige typer affaldsmængder. Den første er affald fra husholdningerne. Det vil sig alt det affald, som vi smider ud fra vores private hjem. Den anden affaldsmængde er industri- og erhvervsaffald. Det er affald fra f.eks. restauranter, byggeriet eller hospitaler.

Størstedelen af husholdningsaffaldet bliver i dag energiudnyttet på store forbrændingsanlæg, hvor det afgiver varme og el til vores boliger. Dette har været en god måde at ’komme af med’ affaldet på. Men i dag er der langt større krav fra EU’s side om, at vi skal bruge de vigtige materialer igen og igen f.eks. ved øget genbrug og genanvendelse.

Særligt de materialer som er fossile (= dem som ikke kan laves igen, og som bliver hevet op af jorden). Derfor er der også større fokus på at genanvende plastaffaldet, da størstedelen af plasten er fremstillet af råolie.

+

4) Hvordan øger vi genanvendelsen af plast?

Vores miljøpolitiske chef, Christina Busk, har – i denne artikel – beskrevet fire tiltag til at få mere gang i genanvendelsen af plastaffald i Danmark.

Christina Busk opfordrer bl.a. til, at sorteringen hos de danske kommuner skal været ensrettet, så alle borgere har mulighed for at bidrage til, at deres plastaffald kan blive genanvendt.

Derudover handler det om at samarbejde mere på tværs af brancher og virksomheder, da øget dialog får skabt mere opmærksomhed på de mange fordele, der er forbundet med plastgenanvendelse.

Plastindustrien har også været med til at starte Cirkla – Akademi for plastgenanvendelse, hvor rigtig mange kursusdeltagere bliver undervist i plastgenanvendelse.

+

5) Hvordan ender plastaffaldet i havet?

Plast ender i havet, når den bliver håndteret forkert efter brug. Plast er et let materiale, som nemt kan blæse væk og ende i naturen og/eller i havet. Derfor er det vigtigt, at man altid smider sit affald ud i en skraldepand eller genbrugscontainer.

Plast kan ende i havet igennem mange forskellige ruter.

Se kortlægningen over ruterne her.

Et studie fra 2021 viser at meget plastaffald kommer fra floder. Forskerne har undersøgt makroplastudledningen fra over 100.000 floder og vandløb på verdensplan. De har fundet frem til, at der fra over 30.000 af dem udledes plastaffald til havene og at over 1000 af dem står for 80 % af den samlede mængde plastaffald i havene.

Derudover fandt de også frem til at især mindre floder tæt på bebyggelse bidrager til plastforureningen. Resultaterne viser dermed, at faktorer som bl.a. hvor tæt affaldshåndteringen er på floderne har stor betydning for plastforureningen i havene.

+

6) Hvilke plastprodukter ender oftest i havet?

Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen er der nogle specifikke plastprodukter, som udgør 70 % af det affald, der oftest findes på europæiske strande.

Disse er:

  • Sugerør
  • Vatpinde
  • Engangsplastbestik og tallerkener
  • Ballonpinde
  • Plastikkopper
  • Madbeholdere til take-away
  • Slikpapir og chips poser
  • Vådservietter og hygiejnebind
  • Cigaretskodder
  • Drikkevarebeholdere
  • Plastikposer
+

7) Findes der 'plastik-øer'?

I Stillehavet findes områder, hvor der er meget affald, og særligt meget plastaffald. Områderne bliver ofte kaldt ”plastik-øer”. Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da de ikke er faste, og man derfor ikke kan gå på dem.

Det er områder, hvor der er større mængder af plast i vandet end andre steder. Plasten findes både på vandoverfladen, længere nede i vandet og helt nede til bunden. Det er med andre ord misvisende at tale om deciderede “øer”.

I stedet er det som nævnt mere præcist at tale om plastsupper ifølge de førende danske forskere.

+

8) Hvordan kan vi mindske mængden af plast i havet?

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet og/eller i naturen.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet og/eller i naturen. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi etableret ’Forum for cirkulær plastemballage’, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald.

Læs mere om ’Forum for cirkulær plastemballage’ her.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i naturen. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder ’Ocean Plastic Forum’, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Læs mere om ’Ocean Plastic Forum’ her.

Derudover er det vigtigt, at der bliver udviklet affaldssystemer i de lande, hvor udledningen af plast er størst. Et affaldssystem betyder, at der er skraldespande og nogen til at indsamle, indhente og afskaffe affaldet. Ligesom kommunerne i Danmark står for, at vi har skraldespande til rådighed ved vores lejligheder og huse.

Endvidere ønsker vi i Plastindustrien, at der i EU bliver indført forbud mod åbne lossepladser. Åbne lossepladser er en stor plads, hvor alt affald bliver dumpet. På disse lossepladser kan plastaffaldet let blæse væk, fordi plast er så let et materiale. Det betyder, at plasten kan ende i naturen og/eller i havet, fordi det blæser væk fra åbne lossepladser.

+

9) Hvad kan man som borger gøre for at begrænse plastforurening?

Først og fremmest skal man aldrig smide sit plastaffald eller anden affald i naturen og/eller i havet.

Det er derudover vigtigt at begynde at affaldssortere, dvs. putte affaldet i de rigtige skraldespande. I dag har alle ikke en ’plastskraldespand’, men det får alle forhåbentligt i fremtiden. På den måde bliver der indsamlet meget større mængder plastaffald, som er mulige at genanvende.

En anden ting man kan gøre, er at hjælpe med at rydde op. Hvis man skal gå en tur i skoven/på stranden eller andet sted, så tag en pose med og saml alt det affald op, som du møder på vejen.

 

+

10) Hvad gør Plastindustrien for at mindske plast i havet?

Plastindustrien arbejder målrettet med projekter, som både fokuser på forebyggelse og oprydning (se spørgsmål 8).

Her er et par eksempler på nogle af de miljøprojekter, vi har startet eller været med i:

Projekt Plastfrit Hav:

https://plast.dk/projekt-plastfrit-hav-plastindustrien-ngoer-faelles-kamp-plast-havet/

Forum for cirkulær plastemballage:

https://plast.dk/tema/forum-for-cirkulaer-plastemballage/  

Ocean Plastic Forum:

https://plast.dk/2018/11/ocean-plastic-forum-nyt-dansk-initiativ-skal-fjerne-plast-fra-havet/    

Operation Clean Sweep:

https://plast.dk/operation-clean-sweep-undgaa-plastraavarer-ender-havet/

+

11) Hvilke konsekvenser har det for mennesker og dyr, at vi smider plast i naturen og/eller i havet?

Plast er et enormt stærkt materiale, så når det bliver smidt i naturen og/eller i havet, så forsvinder det ikke. Det går i stedet i stykker over meget lang tid og bliver til mikroskopiske små stykker, som vi kalder for mikroplast (se spørgsmål 15).

Der bliver lige nu forsket i, hvorvidt mikroplast i fødevarer kan påvirke kroppen, da et studie har fundet mikroplast i en lille grupper menneskers afføring.

For dyr kan plastforurening have mere alvorlige konsekvenser. Dyr i og omkring havet er særligt udsatte. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

+

12) Hvad sker der i fremtiden, hvis vi ikke gør noget ved plastforureningen nu?

Det er meget svært at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Derfor er der ikke et endeligt svar på, hvad der vil ske og hvorfor.

Men det er en vigtig del af løsningen, at der er et stort fokus på miljøudfordringen, så der er flere folk til at udtænke og udvikle teknologier til bl.a. at kunne rydde op og få plastaffaldet op af havet.

Først og fremmest er det dog afgørende, at vi forebygger, at plasten ender i naturen.

+

13) Hvor er udfordringen med plast i havet størst i verden?

Stillehavet er, som beskrevet i spørgsmål 7, særligt ramt af ”plastiksupper”, hvor meget plastaffaldet bliver samlet i større koncentrationer.

Som skrevet tidligere finder vi  en utrolig stor koncentration af plast i floder i både Afrika og Asien.

Plastaffald er specielt et problem i de lande, hvor affald ikke bliver indsamlet og brugt som en ressource, men hvor der i stedet er åbne lossepladser.

+

14) Hvilke metoder bliver der brugt til at få fjernet plast og mikroplast fra verdenshavene?

I dag anvendes forskellige teknologier til opsamling af plastaffald fra havet. En af de mest kendte og større teknologier er ’The Ocean Cleanup’. Denne teknologi kan sammenlignes med en stor støvsuger.

Støvsugeren fungerer som en kunstig kystlinje, der indfanger plastaffaldet ved hjælp af en flydende bom med et indsamlingsnet under.

Se video af teknologien her.

+

15) Hvad er mikroplast?

Mikroplast er beskrevet som alle plaststykker, der er mindre end 5 millimeter. De fleste stykker mikroplast er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast.

Der findes to typer af mikroplast:

  1. Primær mikroplast: er mikroplast, som er lavet som mikroplast og bl.a. kan bruges i kosmetiske produkter såsom skrubbemasker til ansigtet og kroppen.
  2. Sekundær mikroplast: er mikroplast fra store stykker plast, der bliver til mikroplast, når plasten langsomt går i stykker.
+

16) Hvor bruges primær mikroplast?

Mikroplast kan enten produceres bevidst (primær mikroplast) eller stamme fra nedslidning eller nedbrydning af større plastikstykker (sekundær mikroplast).

Primær mikroplast kan for eksempel tilsættes rengøringsmidler eller kosmetiske produkter som skrubbecreme, hvor det giver en skrubbeeffekt. Primær mikroplast udgør dog kun omkring 1 % af den samlede mængde mikroplast, der udledes til vandmiljøet.99 % kommer fra nedslidning af større plastikstykker.

Hvad er kilderne til mikroplastudledning?

Miljøstyrelsen har udført en kortlægning af kilderne til mikroplast, og den viser, at de største kilder til mikroplast er nedbrydning af:

– Dæk – 60 %

– Fodtøj – 7 %

– Vejstriber – 5 %

– Tekstiler – 2 %

– Byggematerialer – 1 %

– Køkkenredskaber, svampe og klude – 1 %

Her kan du se en visualisering af udledningen.

Vi i Plastindustrien støtter op om EU-forbuddet fra 2022, der forbyder brugen af mikroplast i kosmetikprodukter.

+

17) Hvilket alternativer er der til den 'almindelige' plast?

I dag har vi bl.a. et materiale, der hedder bioplast. Bioplast kan være to forskellige ting; nemlig den biobaserede plast og den bionedbrydelige plast.

+

18) Hvad er bioplast (og bionedbrydelig plast)?

Bioplast kan i den generelle plastdebat dække over flere typer af materialer, derfor kan du her læse forklaringen på, hvad der er af forskelle:

  • Biobaseret plast er fremstillet af ren biomasse, som eksempelvis kan være sukkerroer, affald fra sukkerrør, halm eller majs. Den er hermed lavet på fornybare ressourcer, hvilket betyder, at vi kan plante flere sukkerrør, halm eller majs. Olie er modsat dannet under jordens overflade over lang, lang tid. Det vil sige, at når vi ikke har mere olie, kan vi ikke lave det igen. Denne type plast bliver IKKE nedbrudt i naturen.
  • Bionedbrydelig plast kan være fremstillet af biomasse (såsom sukkerør) og olie/gas eller en blanding heraf. Den kan under de rette forhold nedbrydes og blive til vand, biomasse, CO2 og/eller metan, f.eks. ved en bestemt temperatur. Plastindustrien i Danmark anbefaler, at man kun bruger bionedbrydelig plast, hvis man kan sikre at det ender hos et anlæg der kan nedbryde plasten. Det kræver helt særlige forhold for plasten af nedbrydes, såsom meget høje temperature, hvilket ikke kan ske naturligt i naturen.
+

19) Hvorfor erstatter vi ikke 'almindelig' plast med bionedbrydelig plast?

Årsagen til at vi ikke bare skifter alt almindeligt plast ud med de to bioplasttyper er bl.a., at vores nuværende affaldssystem har svært ved at håndtere den bionedbrydelige plast.

Det vil ødelægge muligheden for at genanvende den almindelige plast, hvis de to plasttyper ender i samme skraldespand.

Derudover har den bionedbrydelige plast ”lovet” lidt for meget. Det kræver nemlig nogle helt specifikke temperaturer og forhold, før bionedbrydelig plast forsvinder fra naturen. Disse forhold findes som hovedregel kun i et industrielt anlæg og ikke i den danske natur.

Derfor må man aldrig smide plast i naturen – heller ikke selvom det er bionedbrydelig plast.

+

20) Hvorfor erstatter vi ikke 'almindelig' plast med bioplast?

Den biobaserede plast kan fremstilles, så den har samme ’grundopbygning’ som almindelige plasttyper, og derfor kan den genanvendes sammen med almindelig plast.

Den er derfor heller ikke så svær at håndtere i det nuværende affaldssystem som den bionedbrydelig. Nogle typer biobaseret plast kan spare klimaet for CO2-udledning. Det bør dog undersøges nærmere af EU, hvordan miljøregnskabet for brugen af biobaseret plast fremfor almindelig plast er.

Biobaseret plast har en klimamæssig fordel ved forbrænding, fordi den er lavet af fornybare ressourcer i stedet for olie. Men selvom det er fornybare ressource, betyder det ikke, at ressourcen er ubegrænset. Det er til debat, hvorvidt man skal anvende fødevarer/landbrugsjord til at lave biobaseret plast.

Biobaseret plast forsvinder ikke fra naturen, så derfor vil det ikke have nogen betydning for den generelle plastforurening.

Kunne du ikke finde svar på dit spørgsmål?

Vi bestræber os på at komme omkring de mest stillede spørgsmål i vores FAQ. Men hvis du ikke kunne finde den information, du ledte efter, kan du udfylde denne formular - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Yannick Kofoed Drejer

Miljøstudent Yannick Drejer 2021

Yannick Kofoed Drejer er miljøstudent i Plastindustrien

Share:

Tlf.: 45 3330 8630
Mail: Yd@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Yannick Kofoed Drejer tiltrådte som miljøstudent i Plastindustrien august 2019.

Han har færdiggjort en bachelor i Bæredygtigt Design på Aalborg Universitet København, hvilket også har været med til at udvikle hans interesse for de miljømæssige udfordringer vores samfund står overfor.

I øjeblikket læser Yannick Sustainable Design på Aalborg Universitet i København

Yannick  arbejder tæt med miljøpolitisk chef Christina Busk, og sammen vil de drive de to netværk: Netværk for genanvendelse af plast og Netværk for cirkulær plastemballage.

Ud over at drive de to netværk er Yannick med til at afholde arrangementer for Plastindustriens Genanvendelsessektion.

Endvidere er han også sekretariatets kontaktperson, når elever og studerende henvender sig til Plastindustrien for at få input til uddannelsesopgaver.

Private: Anders Nørgaard Christensen

Kommunikationsstudent Anders Nørgaard Christensen 2021

Anders Nørgaard Christensen er Juniorkonsulent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2216 7116
Mail: Ac@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Anders Nørgaard Christensen tiltrådte som kommunikationsstudent i Plastindustrien september 2019.

Han har en BSc i Teknoantropologi fra Aalborg Universitet, som han færdiggjorde i 2019. I september 2020 påbegyndte Anders en interdisciplinær MSc i Klimaforandringer på Københavns Universitet.

Anders har tidligere arbejdet på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet København, hvor han har arbejdet med en bred skare af administrative opgaver, samt ageret forskningsassistent på en række af instituttets forskningsprojekter.

Hos Plastindustrien arbejder Anders primært med at formidle nyheder via Plast.dk, sociale medier, nyhedsbreve mm. Derudover hjælper Anders også med at afholde Plastindustriens mange arrangementer, fysiske såvel som digitale, hvorfor han også arbejder med bl.a. innovation, uddannelse og miljø.

Han er også den, man kan skrive til, hvis man gerne vil have et stillingsopslag omtalt i vores Plastjobs-nyhedsbrev.

Denmark Business Consulting styrker din virksomheds muligheder på det tyske marked

Gennem Plastindustriens brancheaftale med Denmark Business Consulting kan vores medlemmer bl.a. få en gratis screening og fordelagtige rabatter, hvis I ønsker at få succes på det tyske marked.

Share:

Som medlem af Plastindustrien har du mulighed for at gøre brug af Denmark Business Consulting til at få skræddersyet hjælp med at realisere jeres potentiale på det tyske marked.

Denmark Business Consulting udgøres af Lis Nørgaard. Fra hendes base i Køln har hun mange års erfaring i at hjælpe danske virksomheder med at realisere deres tyske eksport, bl.a. i form af strategi- og handlingsplaner samt konkrete tiltag, såsom forhandler- og kundesøgning mm.

Aftalen med Denmark Business Consulting giver dig følgende fordele som medlem af Plastindustrien:

  • En helt gratis screening af din virksomheds muligheder og udfordringer på det tyske marked. Resultatet får du i en minirapport med anbefalinger.
  • Mulighed for deltage løbende arrangementer og rejser med fokus på danske plastvirksomheders muligheder på det tyske marked
  • Medlemsrabat ved køb af klippekort hos Denmark Business Consulting.

Læs mere om detaljerne ved de konkrete tilbud herunder.

Screening og Start-Up

DBC tilbyder en screening, der er målrettet Plastindustriens medlemmer. DBC tilsikrer, at denne procedure kun benyttes til Plastindustriens medlemmer inden for rammeaftalens løbetid. Selve screeningen tager ca. 1 time og gennemføres personligt under et møde eller på telefonen.

Mødet indeholder desuden interview, tjek af hjemmeside og en omfattende rådgivning. Der udarbejdes efterfølgende en minirapport med handlingsanbefalinger. Hele seancen varer 3 timer.

Forud for mødet er det DBC-standard at underskrive en fortrolighedserklæring, således at virksomheden åbent kan kommunikere interne forhold.

Screeningen har en normalværdi på 5.400 kroner, men er gratis for Plastindustriens medlemmer.

Klippekort

Medlemmerne kan købe et klippekort på X antal timer, som kan bruges til at få individuel rådgivning og assistance om f.eks.:

  • Kommunikation: DBC sørger for oversættelser og sproglig tilpasning af hjemmeside, formularer (salg og bogholderi), brochurer samt udarbejdelse af præsentationsmateriale. Der kan også være tale om pressetekster til fagblade og meget mere.
  • Strategi og forretningsudvikling: Analyse og vurdering af eksisterende aktiviteter i Tyskland. Dette kan føre til intensivering af salgsmetoder, forandre et marketingkoncept eller arbejdet med nye kundegrupper.
    • Ofte er det klogt at få gennemført et sådant ”eftersyn”, hvis man selv har startet op i Tyskland, men ikke er helt tilfreds eller gerne vil bekræftes i sin nuværende strategi.
  • Agent- og forhandlersøgning: DBC identificerer potentielle partnere, kontakter dem og arrangerer møder. De assisterer omkring kontraktindgåelse og ledsager efter ønske gerne samarbejdet i de første måneder.
  • Kundesøgning: DBC identificerer potentielle kunder og planlægger konkrete salgstiltag. De gennemfører selve salgsprocessen og deltager/afholder møder hos tyske virksomheder.
  • Etablering: DBC rådgiver omkring valg af selskabsform, forbereder dokumenter og sørger for registrering hos myndigheder. De organiserer dit momsregnskab og lønafregninger etc.

Sådan kommer du i gang

Ønsker din virksomhed at høre mere om brancheordningen, skal I blot kontakte Lis Nørgaard på tlf. +49 (0)221 1685 2115 eller Lis.Noergaard(at)denmarkconsulting.de. Lis er regelmæssigt i Danmark og kommer gerne forbi til et uforpligtende møde.

Du kan læse mere om Denmark Business Consultings ydelser på deres hjemmeside.

EPS-isolering energioptimerer byggeriet – til gavn for klimaet

Stort set al isolering er med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. EPS har højisoleringsevne og behøver begrænsede ressourcer at producere. Derfor er EPS-isolering en af de optimale måder at løse udfordringerne med klimaforandringer på en bæredygtig måde.

Share:

EPS (Ekspanderet Polystyren, også kendt under varemærkenavnet flamingo) er et af markedets mest effektive og klimavenlige isoleringsmaterialer. Det skyldes, at EPS anvender en af naturens egne isoleringsmaterialer, nemlig stillestående luft.

EPS består af 98% luft og kun 2% plast (eller mere præcist polystyren). Ikke nok med at plast er et letvægtsmateriale, som er nemt at håndtere og montere. Når det kommer til EPS, er det kun 2% af materialet, som reelt vejer noget.

På grund af den meget lave varmeledningsevne skal man bruge langt mindre isolering for at opnå det samme energieffektivitetsniveau, som andre isoleringsmaterialer opnår ved hjælp af tykkere lag. Det betyder eks. tyndere vægge og dermed større rum, men det betyder også lavere ressourceforbrug.

Store klimagevinster ved EPS-isolering

Byggesektoren tegner sig for 40% af EU’s samlede energiforbrug (og dermed bidrager byggesektoren væsentligt til EU’s CO2-udledning), og den er dermed den største energiforbruger. Hvis vi i Danmark skal leve op til internationale forpligtelser og nationale målsætninger, så er det central, at der er fokus på energieffektivisering. Derudover er sektoren også den aktør, som med 36% står for den største andel af EU’s CO2-udledning.

Der er heldigvis et meget stort og ikke-udnyttet potentiale for omkostningseffektive energibesparelser. Besparelser, som hvis de blev realiseret, ville betyde, at EU i 2020 kunne bruge 13% mindre energi, og EU-kommissionen konstaterer dog, at energirenoveringen “af den eksisterende bygningsmasse forløber dog noget langsomt, og der er stadig et betydeligt potentiale for omkostningseffektive energibesparelser frem til 2030.” De enorme muligheder betyder også, at byggeriet den sektor, som har det største potentiale for omkostnings-effektiv energibesparelse.

Stort set al isolering kan bidrage til forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen, men det er ikke altid omkostningseffektivt – og rent teoretisk kan det være klimamæssigt uhensigtsmæssigt at efterisolere.

Det kan ske, hvis en bygning i forvejen er energioptimeret, samtidig med at der benyttes isoleringsmaterialer, som kræver megen energi at producere og transportere. Eks. kræver tunge isoleringsmaterialer, som transporteres over større afstande, betragtelig mere brændstof end lette isoleringsmaterialer produceret i nærområdet.

Grå EPS har en lambdaværdi (varmeledningsevne) på ned til 0,031 W/mK. Det betyder, at der kan opnås en isoleringsevne (udtrykt ved U-værdier), som er lige så høj som den isoleringsevne, der opnås ved brug af andre almindelige isoleringsmaterialer, selv om der anvendes et betydeligt tyndere lag grå EPS. EPS kan anvendes til såvel nybyggeri som renovering.

Bevarer høj isoleringsevne i hele levetiden

EPS er formstabilt og falder dermed ikke sammen. Det optager ikke fugt eller vand, og det er ikke tilsat særlige gasarter eller andre kemiske stoffer, som kan fordampe. Derfor mister EPS ikke sin høje isoleringsevne uanset bygningens levetid.

EPS er testet til levetid på over 50 år, men der er ingen indikatorer, som tyder på, at det ikke kan holde over 100 år eller mere. Og med mere end 60 år som isoleringsmateriale på verdensplan er EPS’ens isoleringsevne i forhold til bygningers levetid ikke kun teoretisk. Det er således også praktisk erfaring, som understøtter teorien.

Polystyrenisolering

EPS-isolering omfatter en gruppe isoleringsmaterialer, som er baseret på polystyren (PS). Isoleringsmaterialernes lukkede cellestruktur og høje densitet medfører, at de har fremragende isoleringsegenskaber, en god varmebestandighed og stor trykstyrke. Tilsvarende egenskaber har XPS (ekstruderet polystyren), som er den anden type polystyrenisolering.

EPS-isolering er som udgangspunkt hvid, men det findes også som grå EPS. Denne type er tilsat grafit og isolerer 20% bedre.

EPS er en formfast termoplast, der nemt kan bearbejdes med skærende værktøjer såsom kniv, sav eller varmetråd.

EPS er dimensionsfaste materialer inden for de temperaturintervaller, som EPS udsættes for i danske og europæiske byggerier. Det betyder, at EPS hverken krymper eller sætter sig med tiden. Dette er i modsætning til flere andre isoleringsmaterialer, som med tiden kan danne områder i bygningsdelen hvor isoleringen synker sammen. Hvis isoleringen synker sammen reduceres energieffektiviteten og varmeregningen.

EPS-isoleringen forhindrer således uforudsete ekstraregninger, som følge af aftagende isoleringsevne. En væsentlig fordel i forhold til flere andre isoleringsmaterialer.

EPS er som materiale særdeles alsidigt, da det kan støbes og skæres i stort set alle former, derfor kan det næsten anvendes overalt.

Typer af EPS-isolering

Polystyren-isoleringsprodukterne fremstilles i form af bl.a.:

I Danmark er isolering med EPS i høj grad brugt til isolering mod jord, hvor det vurderes at udgøre den hyppigst anvendte isoleringsmateriale.

Derudover anvendes EPS-isoleringsplader i facader og tag. Her er EPS først ved at vinde udbredelse, da Danmark tidligere har haft teknisk restriktive krav i bygningsreglementet.

Det er blevet moderniseret, så bygningerne kan bygges effektivt og med fokus på brandsikkerhed, indeklima og energieffektivitet. Da EPS-isolering er et carbonbaseret isoleringsmateriale, skal det sikres, at det ikke udsættes for ild i tilfælde af brand. Derfor skal det beklædes med brandsikkert materiale som f.eks. gips.

Nemt at arbejde med og installere

EPS-isolering har en meget lav vægt, og det gør det nemt at håndtere på byggepladsen. Det betyder, at risikoen for løft- og slidskader er minimal. Den lette vægt gør det samtidig let at installere korrekt. Fordi EPS består af lukkede perler af polystyren, så falder EPS-isolering ikke sammen over tid, og den mister heller ikke sin isoleringsevne. EPS-isolering er undersøgt til at fastholde isoleringsevnen over 50 år, beregninger har fastslået, at EPS-isolering uden problemer kan fastholde isoleringsevnen langt udover dette.

Dertil kommer, at når EPS-isoleringen først er korrekt indbygget, så skal den ikke vedligholdes. Derfor gælder det, at korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold.

“Korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold”

Genanvendelse

Eksempel på indsamlet og komprimeret EPS.

Efter endt brug kan EPS-isolering genanvendes. Det kan i princippet installeres på ny, men det kan også komprimeres og omdannes til XPS, eller smeltes om til ny EPS. 

I USA, hvor EPS er mere udbredt som isolering kan der købes EPS, som består af 100% genanvendt EPS.

EPS er faktisk så genanvendeligt, som materiale, at det indsamles og genanvendes på samtlige beboede kontinenter.

Christine Hoeg Hanson – kommunikationskonsulent

Christine Hoeg Hanson er kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2916 1370
Mail: chh@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Christine Hoeg Hanson er kommunikationskonsulent i Plastindustrien, hvor hun arbejder med en bred vifte af kommunikationsopgaver.

Udover at formidle virksomhedshistorier og at skabe opmærksomhed om plastmaterialets mange nyttige anvendelsesmuligheder, hjælper Christine bl.a. med at afvikle arrangementer og webinarer, udføre forskellige grafiske opgaver og drive Plastindustrien sociale medieprofiler.

Christine Hoeg Hanson er desuden tilknyttet brancheforeningens arbejde med at tiltrække unge til erhvervsuddannelsen som plastmager samt synliggøre karrieremulighederne i plastbranchen overfor ingeniørstuderende.

Christine Hoeg Hanson har været ansat i Plastindustrien siden sommeren 2019. Hun har en kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS fra 2018 og kommer fra en stilling hos Altinget. Hun har tidligere arbejdet med kommunikation i bl.a. Infomedia og Nyt Europa.

Få EPS-sektionens nyhedsbrev

EPS-branchen, der er Plastindustriens EPS-sektion, udgiver Danmarks eneste nyhedsbrev om ekspanderet polystyren (EPS). Abonnér helt gratis lige her – og kontakt os meget gerne hvis du har forslag til historier.

Share:

“Nyt fra EPS-branchen” er Danmarks eneste nyhedsbrev om ekspanderet polystyren (EPS).

Nyhedsbrevet indeholder både historier, vi skriver, og historier, som vores medlemmer laver. Du abonnerer ved at udfylde formularen nedenfor.

Kontakt EPS-branchens projektchef, Chresten Heide-Anderson, hvis du har inputs til historie, du synes, vi skal skrive eller bringe.

EPS-branchen er også aktiv på sociale medier

Det er også muligt at følge EPS-branchen på sociale medier, hvor sektionen både kan findes på Twitter og LinkedIN.

Ugens Gode Plasthistorie

Share:

Test

Share:

Oops! We could not locate your form.

External Forms

Share:

EU miljøberegninger på kompositter

Share:

EU miljøberegneren på kompositter er udarbejdet af EuCIA, den europæiske brancheorganisation for kompositter. Udregneren hjælper med at måle miljø påvirkningen af kompositprodukter. Det tager i gennemsnit kun 5 minutter at benytte værktøjet, der er gratis og let giver en overskuelig miljørapport. Opret dig som bruger, indtast din virksomhedsdata og dit produkt. Vælg derefter din proces og stykliste og få en skræddersyet Eco Report for dit komposit produkt.

For at benytte værktøjet kan du oprette en bruger her.

Genanvendelsessektionens formål

genanvendt plast

Genanvendelsessektionen skal styrke danske plastgenanvenderes faglige og erhvervsmæssige forhold i Danmark.

Share:

Sektionen skal arbejde for at fremme faglige og erhvervsmæssige forhold inden for plastgenanvendelsesområdet.

Sektionen skal fremme det nævnte formål ved:

  • At styrke samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne inden for genanvendelse af plast.
  • At skabe optimale rammebetingelser for drift og vækst af plastgenanvendelsesindustrien i Danmark samt at afsøge barrierer for vækst og identificere forretningspotentialer.
  • At repræsentere genanvendelsessektionen overfor myndigheder om genanvendelse.
  • At bedrive informationsvirksomhed, og herunder formidle ny viden, eksempelvis fra europæiske søsterorganisationer.
  • At tage initiativ til eller medvirke til at uddanne og informere offentligheden og andre interessenter om genanvendelse af plast.
  • At deltage aktivt i ”Netværket for genanvendelse af plast” under Plastindustrien, som er åbnet for hele værdikæden af interessenter inden for genanvendelse.

Sektionens udadvendte aktiviteter varetages i samarbejde med Plastindustrien. Uden for sektionens opgaver falder aktiviteter, der medfører begrænsninger i den frie konkurrence inden for branchen.

Bliv medlem af Genanvendelsessektionen

Share:

Som medlemmer kan optages virksomheder, som er medlem af Plastindustrien og som deres primære forretningsgrundlag producerer genanvendte plastråvarer i Danmark med henblik på videresalg til plastproducerende virksomheder.

Medlemskab giver dig, blandt meget andet, mulighed for at præge sektionens arbejde og rammebetingelserne for genanvendelse af plast i Danmark.

Medlemskab koster 1.500 kr. årligt.

Kontakt miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, hvis du ønsker at høre mere:

Genanvendelsessektionens medlemmer

Share:

PLASTLAB – materialesamling med de vigtigste plasttyper

PLASTLAB giver dig mulighed for at blive meget klogere på de mest udbredte plasttyper, deres anvendelser og genanvendelsesmuligheder. Derudover indeholder PLASTLAB også et hæfte med række forsøg, der kan bruges direkte i din undervisning. PLASTLAB koster 150,- kr inkl. moms.

Share:

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt – få besked, når det er på lager igen. Skriv dig op her.

Hvis du er underviser vil vi gerne hjælpe dig til lettere og bedre at kunne formidle viden om plast til dine elever og studerende. Derfor kan du rekvirere vores materialesamling med syv af de mest udbredte plasttyper. Vi kalder den PLASTLAB.

Det overordnede formål med materialesamlingen er naturligvis at gøre modtageren klogere på plast. For eksempel ved at vise at der findes mange forskellige slags plast. Et andet vigtigt budskab og fællestræk for plasttyperne er, at plasten kan genbruges. Og at det bliver en stor del af vores fremtid.

Materialer, undervisningshæfte og forsøg

Der følger et undervisningshæfte med i materialesamlingen. I det kan du lære om de forskellige plasttypers egenskaber, anvendelser og genanvendelsesmuligheder. Hæftet rummer også en række forsøg til typebestemmelse af plast og nogle perspektiver på plast, der kan danne udgangspunkt for gode diskussioner i undervisningen.

Du kan downloade hæftet her og udskrive flere kopier hvis det er nødvendigt.
DOWNLOAD: PLASTLAB hæfte til print

Bestil PLASTLAB nedenfor. Det er ikke nødvendigt med et sæt pr. elev, bestil nogle stykker pr. klasse.

Bemærk: Vi leverer kun til erhvervsadresser. Der kan forekomme 1-2 ugers leveringstid, da vi udsender PLASTLAB en gang om ugen.

Ved at bestille accepterer du at vi orienterer om eventuelt nyt undervisningsmateriale pr. mail.


Disse virksomheder har bidraget til udviklingen af PLASTLAB:

  • Controlled Polymers
  • Erteco Rubber & Plastics
  • HH Plastkombi
  • Plastcom
  • Plastmo
  • Resinex
  • RPC M&H Plastics
  • RPC Superfos
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Faerch Plast

Få PUR-sektionens nyhedsbrev

PUR-sektionen udgiver Danmarks eneste nyhedsbrev om polyurethan. Abonnér helt gratis lige her – og kontakt os meget gerne hvis du har inputs til historier

Share:

“Nyt fra PUR-sektionen” er Danmarks eneste nyhedsbrev om polyurethan. Nyhedsbrevet indeholder både historier, vi skriver, og historier, som vores medlemmer laver. Du abonnerer ved at udfylde formularen nedenfor.

Kontakt os meget gerne, hvis du har inputs til historie, du synes, vi skal skrive eller bringe.

Med venlig hilsen

Rasmus Grusgaard, sekretær for PUR-sektionen
Tlf.: +45 2689 3028 / Mail: rg@plast.dk

Anders Kildegaard Knudsen – seniorkonsulent, miljø og klima

Anders Kildegaard Knudsen er seniorkonsulent for miljø og klima

Share:

Tlf.: 2489 3480
Mail: akk@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Anders er uddannet Cand. Techn. Soc. fra Roskilde Universitet.

Han har bl.a. ansvar for at udbrede energibesparelser i branchen til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og lavere CO2-udledning gennem Plastindustriens brancheaftale med Energistyrelsen om målrettede PSO-lempelser.

Derudover står han stå i spidsen for miljøinitiativet Operation Clean Sweep, der handler om at reducere industriens spild af granulater til naturen – målsætningen er at få 80 % af Plastindustriens medlemsvirksomheder til at tilslutte sig.

Endvidere varetager Anders hvervet som sekretær for Sektionen for ekstrudering og termoformning og Kompositsektionen.

Endelig er Anders også involveret i vores aktiviteter og netværk, der er relateret til fødevarekontaktmaterialer.

Julie Pauch Nymark – Kommunikationsstudent

Julie Pauch Nymark er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: +45 6045 2021
Mail: jn@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Julie Pauch Nymark er 22 år, og kandidatstuderende i Kommunikation og IT fra Københavns Universitet.

Julie er en del af sekretariatets kommunikationsafdeling, hvor hun bistår med hjemmeside, nyhedsbreve, presse, sociale medier og meget mere.

Julie har tidligere arbejdet med kommunikations- og researcharbejde.

Chresten Heide-Anderson – projektchef

Chresten Heide-Anderson er projektchef i EPS-branchen, som er Plastindustriens EPS-sektion.

Share:

Tlf.: +45 2092 7654
Mail: cha@eps-airpop.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Chresten Heide-Anderson arbejder for at øge kendskabet til EPS i den cirkulære økonomi, herunder øget genanvendelse, reduceret madspild, emballage og byggeri. Det gør han gennem ekstern kommunikation, dialog med relevante interessenter og politisk interessevaretagelse.

Chresten Heide-Anderson har derudover ansvaret for en række af EPS-branchens aktiviteter, herunder hjemmesider og arrangementer.  Chresten Heide-Anderson er desuden primær kontaktperson samarbejdet med de nordiske og europæiske EPS-brancheforeninger.

Chresten Heide-Anderson har arbejdet for EPS-branchen siden 2018. Før det har han bl.a. været ansat i forskellige branche- og interesseorganisationer og som Public Affairs Manager i en større dansk virksomhed. Chresten Heide-Anderson er Cand. Scient. Pol fra Københavns Universitet, han har bl.a. studeret miljøpolitik og bæredygtig udvikling som led i et udvekslingsophold på University of Limerick i Irland. Han har derudover en MBA fra Syddansk Universitet.

Læs mere om EPS-branchen på sektionens hjemmeside.

Tidslinje: Sådan bliver Danmark til cirkulært foregangsland

Forum for plastemballage har udarbejdet en række anbefalinger, der skal sikre, at vi i 2030 har nået vores mål om at gøre Danmark til rollemodel, når det kommer til cirkulær plastemballage i 2030.

Share:

I efteråret 2019 lancerede Plastindustrien en ny Designguide for genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere. Dette er den opdaterde designmanual og de aktuelle anbefalinger. Læs mere om den nye designguide her.

Regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi har som mål, at Danmark i 2030 skal være en verdenskendt hub for cirkulær økonomi gennem en global førerposition inden for udvikling, implementering og eksport af cirkulære løsninger.

Den ambition deler vi.

Det er en omstillingsproces, hvor vi har brug for politisk hjælp, og som med fordel kan fremmes med målrettede midler, hvor både miljøet og erhvervslivet får gavn af resultaterne. Nogle handlinger og anbefalinger kan påbegyndes med det samme, andre vil kræve lidt tid. I Forum for cirkulær plastemballage har vi illustreret dette ved at beskrive indsatserne på nedenstående tidslinje.

 

Deltagere i Forum for cirkulær plastemballage

På denne side ses en liste over de personer og virksomheder, der har deltaget i Forum for cirkulær plastemballage og herunder de enkelte budskaber samt deltagere i beslutningstagergruppen.

Share:

Beslutningstagergruppen:

  • Plus Pack
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Arla
  • Kellpo
  • RPC Superfos
  • BEWi
  • COOP
  • BASF
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Teknologisk Institut
  • Stena Recycling
  • Trioplast
  • Plastindustrien

Konsulenter:

The Circular way

Deltagere i arbejdsgrupper for de seks anbefalinger

Designmanual:

  • Københavns Kommune
  • Arla
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • COOP
  • Plus Pack
  • RPC Superfos
  • Circle Development
  • Stena Recycling
  • Miljømærkning Danmark
  • Trioplast
  • Teknologisk Institut
  • BEWi
  • Kellpo
  • UPM Raflatac
  • Plastindustrien

Genanvendelse fra detail

  • Aage Vestergaard Larsen
  • Stena Recycling
  • Kellpo
  • Circle Development
  • COOP
  • De samvirkende købmænd
  • EKJ
  • Plastindustrien

Returtagning

  • IPU
  • COOP
  • Plastic Change
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • DAGROFA
  • Circle Development
  • Plastindustrien

Genanvendelse fra husholdninger

  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Københavns Kommune
  • Circle Development
  • Stena Recycling
  • COOP
  • Plastindustrien

Vidensportal

  • Teknologisk Institut
  • De samvirkende købmænd
  • Plus Pack
  • Stena Recycling
  • UPM Raflatac
  • COOP
  • Force Technology

Bioplast

  • UPM Raflatac
  • Trioplast
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Force TechnologyTeknologisk Institut
  • COOP
  • BASF

Vi vil øge genanvendelsen gennem erklæringer fra detailhandlen

Hvis vi kan ensrette de materialetyper, der bruges i emballager i detailhandlen, så kan vi øge genanvendelsen markant. Derfor vil Forum for cirkulær plastemballage arbejde for at få detailhandlen til fremadrettet vil efterspørge udvalgte emballageprodukter i udvalgte materialer.

Share:

Forum for cirkulær plastemballage har identificeret et stort potentiale i at ensrette de materialer, der bruges til emballagefraktioner i detailhandlen, som ikke når ud til forbrugerne. Det kan eksempelvis være blomsterbakker, blomsterspande eller bøjler.

Vi har derfor udarbejdet erklæringer til detailhandlen med målet om at ændre og ensrette affaldsstrømmen, så større mængder plastemballage går til genbrug eller genanvendelse frem for forbrænding:

Formålet med erklæringerne er, at ensrette efterspørgslen på bestemte plastprodukter produceret af bestemte typer plast samt indsamle og fragte materialerne til genbrug og genanvendelse. Ved at skabe en fælles efterspørgsel på mere ensartede plastprodukter, kan der sikres mere og bedre genanvendelse. Flere detailkæder har allerede underskrevet erklæringen.

Det for forpligter vi os til omkring plastemballager fra detailhandlen:

Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage forpligter sig til følgende omkring plastemballager fra detailhandlen for at indfrie vores vision:

  • Vi vil opfordre alle detailkæder til at underskrive en erklæring for efterspørgsel, indsamling og fragt af bestemte typer plastprodukter, eksempelvis blomsterbakker, blomsterspande og bøjler der ikke sælges til forbrugerne, til genbrug eller genanvendelse.
  • Vi vil identificere flere produktgrupper med potentialer for genanvendelse gennem tilbagetagningssystemer via detailhandlen og andre plastforbrugende virksomheder og udbrede konceptet omkring erklæringer.

Vi har underskrevet erklæringen:

  • COOP
  • Rema 1000

Vi vil øge kvaliteten i genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger

Vi genanvender alt for lidt plastemballage fra danske husholdninger. At gøre det på en måde, der både giver økonomisk og miljømæssig mening, kræver dog et fokus på at øge kvaliteten i genanvendelsen. Derfor anbefaler Forum for cirkulær plastemballage en ensretning af de kommunale affaldssorteringer. Se hvordan her.

Share:
Sådan skal plastaffaldet sorteres ifølge Forum for cirkulær plastemballage. Klik her og se i stor version.

Næsten 50 pct. af al emballage ender i husholdninger i Danmark. Samtidig er det den plastkilde, hvorfra absolut mindst genanvendes. Kun 15 pct. genanvendes fra husholdningerne sammenlignet med 64 pct. genanvendelse af plastemballagerne i erhverv og industri.

Der er derfor et stort potentiale for øge genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger.

For at kunne gøre det anbefaler Forum for cirkulær plastemballage at ensrette sorteringen af plast på landsplan. Alle kommuner skal som udgangspunkt tilbyde alle husholdninger muligheden for at kildesortere i plast. Alle sorteringsanlæg skal kunne håndtere plasttyperne i PP, PET og PE. Dette vil gøre det muligt at øge kvaliteten i genanvendelsen af plastemballage betydeligt.

Sorteringerne på sorteringsanlæggene kan løbende udvides til at inkludere flere typer plast, når der kan opnås en vis kvalitet og mængde, som kan sikre miljøfordele, afsætningsmuligheder og økonomisk bæredygtighed.

Læs Forum for cirkulær plastemballages konkrete anbefalinger til ensretningen af de kommunale indsamlingssystemer.

Det forpligter vi os til omkring genanvendelse af plast fra husholdninger:

I forhold til at øge genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

  • Vi anbefaler at ensrette affaldssorteringen i Danmark, så samtlige husstande på landsplan fremover sorterer i fraktionen Plast (evt. både blød og hård plast sammen) uden der iblandes glas og metal.
  • Vi anbefaler, at de kommunale sorteringsanlæg udsorterer PE, PP og PET, som i dag udgør 75 pct. af den samlede plast fra danske husstande.
  • Vi anbefaler, at genbrugsstationer på landsplan sorterer i de fire fraktioner: PVC, blød plast, hård plast og produktsortering for at højne kvaliteten af det udsorterede plast.

Testforsøg med PET fra husholdningsaffaldet

Forum for cirkulær plastemballage har som en del af vores foreløbige afprøvet muligheden for at genanvende PET fra husstande i en applikation, der på sigt kan tænkes godkendt til brug i fødevareemballering.

Nærmere bestemt var borgere fra Københavns Kommunes, der skulle kildesorterer plasten i en blandet fraktion med både blød og hård plast. Herefter blev de enkelte polymerer typesorteret på et sorteringsanlæg.

Læs mere om testforsøget her.

Her er det færdige resultat. Københavns Kommune indsamlede og NIR-sorterede PET, inklusiv sort og farvet PET. De sendte det til Aage Vestergaard Larsen som vaskede og neddelte materialet, hvorefter det blev sendt til Færch Plast.

Vi vil igangsætte tilbagetagningsystemer for at få renere plastfraktioner til genanvendelse

Tilbagetagningssytemer rummer et stort potentiale for at få plastemballage retur til genanvendelse. Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage vil bl.a. teste potentialet i et konkret projekt og arbejde for at fordele og ulemper undersøges nærmere.

Share:

Ved at igangsætte tilbagetagningssystemer kan vi øge genanvendelsen af plastmateriale, sådan vi fx kender det fra returpant-systemet. Potentialerne for genanvendelse er størst ved genanvendelse af rene materialer fremfor blandede plasttyper. Tilbagetagningssystemer kan både oprettes direkte mellem forbruger og producent samt via detailhandlen eller anden part.

Det forpligter vi os til omkring tilbagetagningssystemer:

Omkring tilbagetagningssystemer forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

  • Vi vil teste potentialet ved et udvidet tilbagetagningssystem i detailleddet, der kan engagere og involvere forbrugeren i genanvendelsesprocessen.
  • Vi vil arbejde for, at fordele og ulemper ved lukkede tilbagetagningssystemer undersøges i en dansk kontekst.

Det sker lige nu

COOP og Færch Plast har igennem Forum for cirkulær plastemballage været med til at forme idéen om et cirkulært forløb med emballage i detailhandlen. Der er allerede sendt en projektansøgning afsted, og i denne artikel fortæller CSR-projektleder Mathias Hvam om tankerne bag projektet til Magasinet Plast.

Vi ønsker uvildig kommunikation med større transparens, så det bliver nemmere at træffe miljørigtige valg

Der er mange myter og misforståelser omkring plast og plastemballages fordele og ulemper. Det er derfor svært for den almindelige forbruger at træffe bæredygtige valg. For at gøre det nemmere anbefaler Forum for cirkulær plastemballage, at der oprettes en neutral vidensplatform.

Share:

Det kan være meget vanskeligt for både forbrugere og professionelle at gennemskue, hvilke emballageløsninger, der er de bedste i forhold til design, forbrug, miljø og genanvendelse. Det er vigtigt at kunne tage et valg på et oplyst grundlag samt at behandle emballagen som en ressource med en værdi, der skal tilbage og blive til nye produkter.

Der er derfor et behov for en vidensplatform, der orienterer fagligt og nuanceret om plastemballage og dens design – og genanvendelsesmuligheder. Denne platform bør ejes og drives af en uvildig og troværdig part. Portalen kan bruges som debatforum, hvor fremtidens emballageløsninger udvikles. Portalen henvender sig til medier, forbrugere, interesseorganisationer og virksomheder.

Vi forestiller os, at portalen bl.a. kan indeholde følgende:

  • Designmanual
  • Hvilke plasttyper er gode at vælge ifht. særlige produkttyper og genanvendelse
  • National sorteringsguide for husholdningsaffald
  • Viden om bionedbrydelig plast og biobaseret plast ifht. genanvendelse og miljøregnskab
  • Fordele/ulemper ved emballage
  • Rapporter og link fra troværdige kilder
  • Metaperspektiv: Blogindlæg fra eksperter
  • Forbruger, test dig selv – er du en miljøbevidst forbruger
  • Særlig viden fra Miljøstyrelsen

Vi forpligter os til:

  • Vi vil arbejde for, at der oprettes en webportal til vidensdeling om plastemballage med stærk forankring i Miljøstyrelsen med inputs til indhold fra et board. Det skal udspringe af Forum for cirkulær plastemballage og bestå af repræsentanter fra industrien, vidensinstitutioner, NGO’er og øvrige interessentgrupper.

Vi vil udbrede viden om brugen af biobaseret og bionedbrydelig plast til emballage

Bioplast sukkerørr

Vi oplever generel forvirring omkring fornuftige anvendelser, fordele og ulemper, når det kommer til biobaseret og bionedbrydelig plast. Læs her Forum for cirkulær plastemballages anbefalinger til, hvor og hvordan biomaterialerne bør anvendes, når det kommer til emballage. Bl.a. mener vi ikke, at bionedbrydelig plast bør bruges i emballager overhovedet.

Share:

Biobaseret plast rummer en række potentialer i forhold til den cirkulære plastemballage. Vi kan også se, at der i dag er en generel forvirring om definitionerne og brugen af biobaseret og bionedbrydeligt plast. Vi vil derfor arbejde for, at skabe større gennemsigtighed omkring brugen af biobaseret og bionedbrydeligt plast.

Vi anbefaler, at plastemballage i Danmark produceres af plastmaterialer, som kan genbruges og genanvendes, så det kan cirkuleres igen og igen. Bionedbrydeligt plast kan ikke genanvendes sammen med andet plast, da det i princippet er komposterbart.

Vi anbefaler derfor, at der ikke bruges bionedbrydelig plast til emballage, der ender i husholdningsaffaldet i Danmark. I stedet bør bionedbrydeligt plast anvendes, hvor plasten komposteres uden at kunne forurene naturen og genanvendelseskæderne. Det er eksempelvis i landbruget.

Endvidere bør der laves EU standarder for bionedbrydelig plast.

Til gengæld kan biobaseret plast genbruges og genanvendes sammen med traditionel plast. Vi anbefaler derfor, at anvendelsen af biobaseret plast i PP, PET og PE, som beskrives i designmanualen, fortsættes og udbredes i emballager til privat brug under forudsætning af, at biomassen er baseret på bæredygtigt dyrkede afgrøder.

I den sammenhæng bør miljøeffekterne ved biobaseret emballage undersøges yderligere i EU regi. Klik her og se en uddybning af biobaseret og bionedbrydelig plast.

Det forpligter os til omkring biobaseret og bionedbrydelig plast:

Omkring biobaseret og bionedbrydelig plast forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

  • Vi vil IKKE anvende bionedbrydeligt plast til produktion af plastemballage.
  • Vi vil arbejde for, at der udvikles EU-standarder for bionedbrydelig plast.
  • Vi vil stille krav til en bæredygtig produktion af biobaseret plast, og såfremt det er bæredygtig produceret vil vi udbrede brugen af biobaseret plast til produktion af plastemballage.
  • Vi vil arbejde for, at miljøeffekterne ved biobaseret plast undersøges nærmere i EU-regi.
  • Vi vil udvikle retningslinjer for brugen af biobaseret plast i henhold til designmanualen.

Ønskes en dybere gennemgang af arbejdet med biobaseret og bionedbrydeligplast , da anbefales det at downloade dokumentet: 10 spørgsmål.

Vi vil designe plastemballage til genbrug og genanvendelse

Fremtidens cirkulære emballage skal være designet med fokus på at kunne genbruges eller genanvendes. Se her hvad Forum for cirkulær plastemballage anbefaler for at sikre, at det sker i praksis

Share:

DOWNLOAD Engelsk version: Design Manual – Reuse and recycling of plastic packaging for private use

Vejen til den cirkulære plastemballage starter i designprocessen. Derfor har Forum for cirkulær plastemballage udviklet en designmanual, som skal sikre, at emballagen til privat brug kan genbruges eller genanvendes. Manualen adresserer de kritiske punkter, der muliggør genbrug og genanvendelse. Manualen anbefaler bl.a. følgende

  • Vælg rene plastmaterialer fremfor sammensatte materialer, som vanskeliggør genanvendelse.
  • Brug materialerne PE, PP eller PET, da det er her, der er størst ensartede mængder i husholdningsaffaldet i dag – svarende til omkring 75 pct. Det er samtidig også de materialer, vi anbefaler, at sorteringsanlæggene skal sortere ud i og øge kvaliteten af.
  • Design emballagen så den er nem at rengøre for både etiketter, omslag og indhold.

Designmanualen skal guide producenter i design af emballage til cirkulering. Derudover skal den hjælpe detailhandlen til at stille krav til genanvendeligheden af plastemballage, se denne oversigt over forenelige materialer. Designmanualen skal opdateres årligt bl.a. i forhold til udviklingen i materialer og indsamlings- og sorteringsteknikker. Endeligt er designmanualen et direkte indspil til udvikling af kommende lov om producentansvar på emballage.

Det for forpligter vi os til omkring design af emballage:

Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage forpligter sig til følgende omkring design af emballage for at indfrie vores vision:

  • Vi vil implementere designmanualen på tværs af emballageproducenter i Danmark og udbrede den til andre lande.
  • Vi vil efterspørge emballage, der efterlever designmanualen i detailhandlen.
  • Vi vil revidere designmanualen årligt, så den stemmer overens med nye sorterings- og behandlingsteknologier samt udvikling af nye materialetyper, såsom genanvendt plast.

Forum for cirkulær plastemballage: Hvorfor og hvordan?

En lang række vidt forskellige aktører fra hele emballagens værdikæde er en del af ‘Forum for cirkulær plastemballage‘. Udgangspunktet har været en ambitiøs vision om, at Danmark skal være international rollemodel for fremtidens plastemballage i en cirkulær økonomi. Læs mere om baggrunden for forummet og visionen for vores arbejde her.

Share:

DOWNLOAD Engelsk version: Forum for Circular Plastic Packaging – recommendations and actions

Plastemballage er ikke til at komme udenom. Emballage beskytter sit indhold, forlænger fødevarernes holdbarhed markant og minimerer vores madspild. Flere undersøgelser konkluderer derfor, at plastemballage bidrager til få vores samlede CO2-aftryk reduceret.

Men vores forbrug af plastemballage er ikke uproblematisk. Alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt – både i Danmark og globalt – og plastemballage er en af de affaldstyper, der oftest ender i naturen og i havet. Begge dele er helt reelle problemer, som vi skal løse!

I udviklingen af fremtidens emballage er det derfor afgørende, at vi bidrager til at muliggøre højere genanvendelse og mindre affald, der havner de forkerte steder – samtidig med, at vi beholder emballagens positive egenskaber. Gør vi det rigtigt, kan vi opnå en førerposition, der kan lede til nye innovationer, arbejdspladser, styrket konkurrenceevne – og i sidste ende bedre produkter for forbrugeren og miljøet.

Forum for cirkulær plastemballage skaber grønne løsninger gennem samarbejde

Værktøjet til løsningen findes i den cirkulære økonomi, hvor vi producerer emballager, der kan genbruges og genanvendes igen og igen. Men ingen aktører kan gøre det alene. Går vi sammen på tværs af værdikæden, kan vi i fællesskab udvikle løsninger til at indfri det cirkulære potentiale.

Plastindustrien har derfor taget initiativ til Forum for cirkulær plastemballage i Danmark. Forummet har fra midten af 2017 i godt et år frem arbejdet for at skabe
fremtidens løsninger på bæredygtig plastemballage ved at samle aktører på tværs af interesser og værdikæden for i fællesskab at igangsætte de nødvendige handlinger.

I forummet deltager både emballageproducenter, politikere, fødevareproducenter, NGO’er, detailkæder, kommuner, forskere, genanvendelsesvirksomheder og konsulenter, som har arbejdet sammen om at sætte visionen og de konkrete handlinger.

Visionen: Danmark som rollemodel for cirkulær plastemballage

Vi er gået proaktivt til værks og driver allerede konkrete tiltag og aktiviteter i omstillingen til cirkulær plastemballage. Men vi skal løfte i fællesskab både i og udenfor forummet. Disse anbefalinger og aktiviteter skal derfor også ses som et indspark til det politiske arbejde, heriblandt den kommende danske plasthandlingsplan, der formuleres lige nu. Vi håber derudover, at industri og designere bredt vil tage resultaterne til sig og drage nytte af forummets arbejde.

Potentialerne er store. Det samme er vores ambitioner. Derfor forpligter vi os på tværs af forummet til at arbejde mod indfrielse af følgende vision:

Danmark som rollemodel for cirkulær plastemballage

Hvor der er incitament for at anvende plast igen og igen

Hvor vi designer plastprodukter, der giver værdi for samfundet,
forbrugerne og miljøet

Hvor fremtidens globale plastemballageløsninger starter

Visionen for cirkulær plastemballage i Danmark er sat. Mulighederne er enorme, men kun gennem tæt samarbejde med fokus på handling kan visionen nås og potentialerne indfries.

Vejen frem

Nomineret til Plastprisen 2018: Dan-Foam

Dan-Foam er nomineret til Plastprisen 2018 for sin store globale succes med at fremstille massevis af madrasser og hovedpuder. Virksomhedens produkter er i offentligheden bedre kendt under navnet Tempur.

Share:

De fleste sætter pris på en god nattesøvn – hos Dan-Foam gør de noget ved det! På fabrikken i Aarup på Vestfyn produceres de trykaflastende Tempur-madrasser og hovedpuder, som i dag bliver solgt over hele verden i et imponerende antal.

Dan-Foam har således formået at gøre produktionen af PUR-produkter til en helt enestående dansk eksportsucces med en omsætning og indtjening, der er blandt de allerstørste i den danske plastbranche.

Det er bl.a. sket gennem en kraftig satsning på at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere og på løbende teknologisk innovation.

Dan-Foam er derfor nomineret til Plastprisen for at være et fantastisk eksempel på innovativ dansk plastproduktion anno 2018.

Udover den overlegne forskningsmæssige, tekniske og produktionsmæssige succes, så er den måde som produktet er blevet markedsført på også i verdensklasse.

På den måde viser Dan-Foam, hvordan nøglen til succes med plastproduktion i 2018 i høj også handler om, hvordan branding og kommunikation kan udnyttes optimalt.

Promoveringsvideo:

LÆS MERE: Fra NASA til soveværelset: 5,2 milliarders overskud på 10 år 

Nomineret til Plastprisen 2018: DBI Plastics

DBI er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation.

Share:

DBI Plastics – med hovedsæde i Stenlille – blev stiftet i 1937 som Dansk Bakelit Industri.

Virksomheden var dengang blandt de første i Danmark, som producerede produkter i det dengang moderne materiale plast. Der er sket meget siden dengang, og i dag er DBI et internationalt firma med datterselskaber over hele Europa, USA og Kina.

DBI Plastics er således nomineret til Plastprisen for gennem mere end 80 år været en pionervirksomhed i den danske plastbranche. Tilmed har DBI de seneste mange år præsteret stor vækst og flotte økonomiske resultater.

På den måde er DBI et glimrende eksempel på, hvordan det med skarpt fokus på udvikling og strategisk innovation er muligt at både fastholde og udvide plastproduktion i Danmark.

Dertil har virksomheden påtaget sig et stort ansvar gennem uddannelse af lærlinge, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og ved løbende at blande sig i debatten omkring fremtidens arbejdskraft. Samtidig lægger DBI Plastics stor vægt på at være en god arbejdsplads med en både udviklende og nærværende tilgang til sine ansatte. DBI har især fokus på udvikling af god ledelse til at drive den innovative kultur til næste niveau

DBI Plastics er især kendt for sine højt avancerede beskyttelsesløsninger til industrielle produkter, især automobil-branchen, hvor DBI har fokus på kunder med behov for optimal beskyttelse af sine produkter. Tesla, BMW og Mercedes er blandt virksomhedens globale kunder.

LÆS MERE: DBI Plastics fejrer flot jubilæum

LÆS MERE: Nyt forretningsområde sikrer DBI Plastics solid fremgang

Nomineret til Plastprisen 2018: Kellpo

Kellpo er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge samt iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Share:

Kellpo A/S – med hovedsæde i Thisted – producerer bl.a. skræddersyede emballager til fødevareindustrien, men virksomheden har også evner inden for værktøjsfremstilling og spåntagning.

Gennem en årrække har Kellpo været på forkant med udviklingen, så virksomheden er i dag omstillet til at kunne fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.

Da trenden med at flytte værktøjsfremstillingen ud til lavtlønslande, så gik Kellpo i den modsatte retning ved at opgradere virksomhedernes hjemlige kompetencer. I dag beskæftiger Kellpo 35 medarbejdere i Danmark, og ambitionen er fortsat at vokse herhjemme.

Virksomheden har løbende 3-5 lærlinge tilknyttet, og dermed er Kellpo med til at løfte sit ansvar for at uddanne den fremtidige arbejdskraft i plastbranchen.

Endvidere er virksomheden opmærksomme på at fremme kendskabet til plastens mange anvendelsesmuligheder.

Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem arbejdet med at udvikle og patentere det meget omtalte produkt Hexa-Cover, produceret i genbrugsplast som bl.a. stammer fra Kellpos emballageproduktion. Hexa-Cover kan fungere som låg på store spildevandsreservoirer for at beskytte mod fordampning af farlige og ildelugtende stoffer.

Virksomheden har snart 25 års jubilæum, og den blev startet af kollegaerne Poul og Kjeld Pedersen.

LÆS MERE: Plastproducent – Plastemballage er for udskældt

LÆS MERE: Om Kellpo

Nomineret til Plastprisen 2018: Rolltech

Rolltech er nomineret til Plastprisen 2018 bl.a. for sin satsning på plastproduktion, der blev kickstartet ved virksomhedens første køb af en ekstruder i år 2012. Derudover investerer virksomheden også kraftigt i nyt udstyr, forskning og medarbejdere.

Share:

Rolltech A/S – med hovedsæde i Hjørring – er blandt verdens førende producenter af varmkant afstandsprofiler til termorudeindustrien, der aktivt bidrager til mindre kondens, forlænger vinduernes levetid og giver et bedre indeklima.

Virksomheden er nomineret for sin plastsatsning, der startede i år 2012, hvor Rolltech investerede i sin første ekstruder. I dag bliver der produceret 2 millioner meter plastprofiler om ugen, som sætter nye markedsstandarder indenfor bygningsisolering.

For at imødekomme den kraftige vækst i virksomhedens danske produktion har Rolltech fornyligt indviet en ny 3.600 m2 fabrik, og der er lige taget spadestik til yderligere 5.200 m2.

Rolltech har også investeret et større millionbeløb i nye produktionsteknologier, og der er et innovativt fokus på at forske i materialeegenskaber, højhastigheds ekstrudering og forøgelse af produkternes levetid.

På personalefronten er virksomheden gode til at uddanne plastmagere, og en stor del af medarbejderstaben bliver løbende efteruddannet – især med fokus på plast.

Hver time, døgnet rundt, fremstilles der 3.000 lavenergitermoruder med profiler fra Rolltech, hvilket sparer verdenssamfundet for en årlig CO2-udledning på 1.300.00 tons sammenlignet med traditionelle teknologier.

LÆS MERE: Rolltech A/S udvider produktionen i Hjørring

LÆS MERE: Om Rolltech A/S

Nomineret til Plastprisen 2018: Schoeller Plast

Schoeller Plast er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.

Share:

Schoeller Plast A/S – med hovedsæde i Regstrup på Sjælland – producerer bl.a. plastkassesystemer til industri og detailhandel.

Virksomheden er nomineret for at markere sig meget synligt, og Schoeller Plast er gode til at engagere sig i den grønne dagsorden, der fylder mere og mere i plastbranchen.

Virksomheden er generelt meget kommunikerende, og har udvist en helt særlig evne til at indgå spændende samarbejdsaftaler med både iværksættere og mere etablerede virksomheder.

Eksempelvis har Schoeller Plast i 2017 indgået et samarbejde omkring produktet X Block, der er et smart byggeklodskoncept, der skal erstatte mælkekassen som legetøj i de danske skoler og dagsinstitutioner.

For nylig har Schoeller Plast også medvirket i et meget eksponeret projekt med fokus på at genanvende plast fra husholdningsaffaldet, som ellers primært bliver energiudnyttet. Projektet blev gennemført sammen FORS A/S, og det var støttet af Miljøministeriet.

Ydermere har Schoeller Plast i løbet af det seneste år udvidet produktionskapaciteten gennem et opkøb af FC Plast.

Promoveringsvideo:

LÆS MERE: Schoeller Plast bygger byggesten i genanvendt plast

Vinder og nominerede til Plastprisen 2018

I forbindelse med Plastdagen den 17. maj bliver Plastprisen 2018 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Vi modtog i løbet af 2018 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Schoeller Plast A/S med den endelige pris for deres arbejde med cirkulær økonomi og genanvendelse af plast.

LÆS OGSÅ: Schoeller Plast vinder Plastprisen 2018 for sit grønne engagement og gode samarbejdsevner

Dan-Foam ApS, Aarup

Dan-Foam er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin store globale succes med at fremstille massevis af madrasser og hovedpuder. Virksomhedens produkter er i offentligheden bedre kendt under navnet ‘Tempur’.

Læs mere om nomineringen her.

 

DBI Plastics A/S, Stenlille

DBI Plastics er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Kellpo A/S, Thisted

Kellpo er nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge og iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

VINDER: Schoeller Plast A/S, Regstrup

Schoeller Plast er nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Rolltech A/S, Hjørring

Rolltech er nomineret til Plastprisen 2018 for sin satsning på plastproduktion, der blev kickstartet ved virksomhedens første køb af en ekstruder i år 2012. Derudover investerer virksomheden også kraftigt i nyt udstyr, forskning og medarbejdere.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Vinder og nominerede til Plastprisen 2017

I forbindelse med Plastdagen den 4. maj blev den nye udgave af Plastprisen uddelt for første gang. Se de fem nominerede og vinderen af prisen her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. I 2017 foregik det for første gang på en helt ny måde, hvor medlemmerne bestemmer, hvem der skal løbe med æren.

Vi modtog i løbet af 2017 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S med den endelige pris.

LÆS OGSÅ: Grøn pionervirksomhed vinder Plastprisen 2017

De fem nominerede til Plastprisen 2017 var:

VINDER: Aage Vestergaard Larsen A/S

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelsen af plast.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge

LM Wind Power er nomineret til Plastprisen 2017 for udviklingen af verdens længste vindmøllevinge. Dermed viser virksomheden, at Danmark fortsat er blandt verdens førende indenfor vindmølleteknologi.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Henrik Beha Pedersen er stifter at NGO’en Plastic Change. Han er nomineret til Plastprisen 2017 for at være en ukuelig og løsningsorienteret frontkæmper for et ’Plastfrit Hav’.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra

Med udvikling af et fleksibelt fjernvarmerør sætter LOGSTOR A/S nye markedsstandarder. Bag produktet står Tina Thomsen og Martin Pedersen, der er nomineret til Plastprisen 2017 for bedriften.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: Fluisense A/S for Fluispotter

Fluisense A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for produktet Fluispotter – et innovativt plastapparat, der kan revolutionere blodprøveudtagningen.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

 

WUPPI er PVC-industriens genanvendelsesordning for hårdt PVC-byggeaffald

WUPPI er en dansk ordning, der er stiftet af de førende producenter og distributører af hårde PVC-byggeprodukter. Den har til formål at indsamle og genanvende brugte produkter af hård PVC, der stammer fra byggeriet.

Share:

I 1997 gik de fem største danske PVC-producenter i Danmark sammen og stiftede selskabet WUPPI. Det var begyndelsen på et samarbejde om at sørge for, at byggeprodukter i hård PVC kunne blive indsamlet og genanvendt på en forsvarlig og bæredygtig måde.

Navnet WUPPI er skabt på baggrund af de fem virksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. Derudover er otte andre associerede virksomheder medlemmer: REHAU, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.

WUPPI – et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet

WUPPI er derfor et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC.

I Danmark er størstedelen af brugerne af WUPPI-ordningen private aktører som entreprenører og håndværkere. Derudover er mange kommuner og affaldsselskaber også en del af ordningen.

LÆS OGSÅ: Her kan du tilmelde dig WUPPI-ordningen

WUPPI – sådan fungerer ordningen

WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen.

WUPPI har et samarbejde med Marius Pedersen A/S, der både opstiller WUPPI-containere, afhenter den brugte PVC og sørger for, at affaldet bliver til regenerat der kan indgå i nye PVC-produkter.

LÆS OGSÅ: WUPPI ordningen

WUPPI – PVC i en cirkulær økonomi

I 2019 blev der indsamlet omkring 5000 tons PVC til genanvendelse. Heraf indsamlede Marius Pedersen 2300 tons. På grund af danske særregler må PVC’en ikke genanvendes i Danmark. Det indsamlede affald bliver derfor kørt til andre EU-lande og genanvendt til brug i nye produkter. EU arbejder i øjeblikket på en forordning, der vil muliggøre genanvendelse på dansk grund.

Via dette link kan du se en video, der viser WUPPI ordningen og den cirkulære proces. Her kan du se, hvad der sker med den hårde PVC fra den bliver afleveret i containeren til den bliver til ny granulat, og derved igen kan blive til PVC-produkter.

WUPPI – en del af den europæiske PVC-genanvendelse

Det er ikke kun i Danmark, at hårdt PVC-byggeaffald indsamles til genanvendelse. Den europæiske PVC-industri startede for mange år siden med at indsamle og genanvende PVC-affald. Siden 2000 er der blevet genanvendt mere end 5.000.000 tons PVC gennem VinylPlus, som er den europæiske PVC-industris program for bæredygtig udvikling.

 LÆS OGSÅ: Viden om VinylPlus

For at sikre korrekt håndtering af hård PVC arbejder WUPPI, udover VinylPlus, sammen med Miljøstyrelsen, Plastindustrien og PVC Informationsrådet.

 

Super-Moulds

Danmark og Schweitz er gået sammen om at skabe projektet, SuperMould, der skal skabe næste generation af produktionsværktøj til sprøjtestøbning.

Share:

Innovationsfonden og den statslige fond SERI fra Schweitz er, under en fælles EUREKA ramme, gået sammen om at finansiere et projekt, der handler om at udvikle fremtidens sprøjtestøbeforme. Projektet hedder Super-Moulds og råder over et samlet budget på 21 mio. kroner, hvoraf Innovationsfonden har investeret 13 mio. kroner. Projektet blev påbegyndt i år 2016 og løber henover en 4-årig periode.

Super-Moulds udvikler næste generation af produktionsværktøj til sprøjtestøbning

Formålet med Super-Moulds er at reducere klæbning og friktion mellem plast og forme i traditionel sprøjtestøbning og plastformgivning via avancerede overfladebelægninger og overfladetekstureringer, der vil forbedre formenes slipegenskaber.

Projektet er opstartet, da klæbning og høj friktion mellem plastik og støbeform vanskeliggør afformningsprocessen i forbindelse med traditionel plastsprøjtestøbning og plastformgivning. Dette medfører lange køletider for at undgå deformationer af de støbte emner og fører til procesafbrydelser i forbindelse med rengøring samt reduceret levetid af formene.

Det er målet, at projektet vil udvikle forme til sprøjtestøbning og plastformgivning, der gør det muligt at forøge produktivitets med på til 50 pct. Derudover vil kvaliteten af de støbte emner samt levetiden af formene blive betydeligt forhøjet.

Eksisterende viden videreføres

I projektet videreføres den eksisterende empiriske viden på området til en kvantitativ kortlægning af overfladebehandlinger og formgeometrier for forskellige plastiktyper via en nyligt udviklet industriel testopstilling i regi af et netop afsluttet Eurostars projekt (E7412 Super-Slip). Det er på baggrund af denne kortlægning, at der vil blive udviklet nye overfladebelægninger og overfladetekstureringer.

Andre partnere i projektet

Til at understøtte udviklingen er flere eksperter i forskning, udvikling og produktion af avancerede overfladebelægninger blevet involveret:

Teknologisk Institut: Projektleder er Instituttets Tribologicenter, som har årelang erfaring med overfladebelægninger.

Winther Mould Technology: En af Danmarks største maskinfabrikker, som skal producere formene til sprøjtestøbning.

Danmarks Nationale Metrologiinstitut: Skal udføre karakterisering og målinger af de udviklede overflader.

GIBO PLASTSP Moulding og Novo Nordisk: Slutbrugere, som skal teste, validere og afprøve teknologien i praktisk produktion.

Plastindustrien: Formidling og industriel anvendelse af løsningerne fremmes gennem involvering af brancheforeningen for danske plastvirksomheder.

Haute école d’ingénierie et d’architecture Fribourg, CH: Skal udføre modelforsøg på rigtige forme.

– AgieCharmilles, CH:  Skal udvikle nye strukturer på overfladerne, inden belægningerne påføres og testes.

 

Jo Dietrich – seniorkonsulent, uddannelse

Share:

Tlf.: 2489 3247
Mail: jd@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Jo Dietrich arbejder med uddannelse i Plastindustrien og er tovholder på uddannelseskampagnerne Plastic Engineering Denmark og Bliv Plastmager, samt aktiviteter i grundskolen. Jo er også sekretær for Sprøjtestøbesektionen, samt tovholder på HR- og Uddannelsesnetværket i Plastindustrien og hun repræsenterer Plastindustrien i to uddannelsesudvalg i Industriens Uddannelser.

Jo Dietrich er uddannet cand. mag. i pædagogik og har tidligere været ansat på Technical Education Copenhagen (TEC), samt i brancheforeningen Danske Maritime, hvor hun også har haft fokus på uddannelse og kompetencer.

Udfyld formularen: Hvordan kan vi hjælpe dig med eksport til Tyskland?

Vi vil gerne høre hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Udfyld formularen her på siden.

Share:

Læs også:

Tyske messer for producenter af plastprodukter

Her en oversigt over de tyske messer, der er relevante for danske plastvirksomheder at have på radaren i 2018. Listen er udarbejdet og vedligeholdes af Plastindustriens samarbejdspartner Denmark Business Consulting.

Share:

Listen gælder for 2018 og er udarbejdet af Lis Nørgaard, Denmark Business Consulting. Har du brug for flere oplysninger om messerne, som f.eks. besøgs- og udstillerantal eller udstiller- og produktlister eller leder du efter andre, måske mere regionale fagmesser, finder vi gerne de rigtige frem til dig. Har du ikke selv tid til at besøge messerne, gør jeg det gerne for dig. Nedenstående finder du messerne:

  • KPA Kunststoffprodukte Aktuell
  • KUTENO Kunststofftechnik Nord
  • FachPack
  • FAKUMA
  • Composites Europe

KPA Kunststoffprodukte Aktuell

20.-21. marts 2018 i Ulm

https://www.kpa-messe.de

The KPA fair in Ulm is Germany’s first intersectoral, regional procurement platform exclusively for plastic products. From health care to furniture and packaging up to automotive. The visitors will have the opportunity to get a general idea of the complete sphere of competence of the plastics processing industry. With only one visit they can catch up on new products and services from different markets. The concept “business on site” offers short and direct ways to the right target group. Separate communication areas promote networking and detailed discussions. There are professional visitors from all relevant regional industry sectors, which are composed in particular of design engineers, technical buyers, designers and decision makers.

Die KPA-Messe in Ulm ist Deutschlands erste branchenübergreifende regionale Beschaffungs­plattform nur für Kunststoffprodukte. Von Health Care über Möbel und Verpackung bis hin zu Automotive. Besucher haben hier die Möglichkeit, sich einen konzentrierten Überblick über das komplette Kompetenzspektrum der kunststoff­verarbeitenden Industrie zu verschaffen. Mit nur einem Messebesuch können sie sich über Neuprodukte und Dienstleistungen aus unterschiedlichen Märkten informieren. Das Konzept „Geschäft am Ort“ bietet Ihnen kurze und direkte Wege zur richtigen Zielgruppe. Gesonderte Kommunikationsflächen fördern dabei das Networking und ausführliche Gespräche. Die Fachbesucher kommen aus allen relevanten Branchen des umliegenden Industrie­clusters und setzen sich insbesondere aus Konstrukteuren, technischen Einkäufern, Designern und Entscheidungs­trägern zusammen.

KUTENO Kunststofftechnik Nord

5.-7. juni 2018 i Rheda-Wiedenbrück

https://www.kuteno.de

KUTENO finder sted for anden gang og er en lille, men vækstende regional fagmesse, der henvender sig til de. ca. 150 plastproducerende virksomheder i Nordtyskland. Her udstiller primært underleverandører til plastindustrien, pt. ca. 70 virksomheder.

Die KUTENO Kunststofftechnik Nord ist eine B2B Zuliefermesse, die die gesamte Wertschöpfungs­kette der kunststoffverarbeitenden Industrie abbildet. Im Vordergrund der Messe stehen Lösungen für Kunststoff­verarbeiter, die angeboten oder erarbeitet werden. Begleitet wird die KUTENO von hochwertigen Vorträgen.

FachPack

25. – 27. september 2018 i Nürnberg

https://www.fachpack.de

FachPack is an international exhibition for packaging technology. Exhibitors present innovative packaging and labeling solutions like packaging and depackaging machines, packaging materials, label printers, palletisers and equipment for packaging recycling. FachPack is held in conjunction with the trade fairs Print Pack (package printing and packaging production) and LogIntern (internatl logistics). A special exhibition on sustainability in packaging technology accompanies the event. On the whole the organisers welcomed on the 3 days of the fair about 1439 exhibitors and 34598 visitors from 92 countries.

Die FachPack ist eine internationale Fachausstellung für Verpackungstechnik. Aussteller präsentieren innovative Verpackungs- und Kennzeichnungslösungen von Verpack- und Entpackmaschinen und Packmitteln bis hin zu