Plastic Design Student Award

We invite students working with plastics as part of projects within architecture and design to participate in Plastic Design Student Awards. Submit your project before May 1st for the chance to win DKK 20.000.

Share:

Students working with plastics as part of projects within architecture and design are invited to participate in Plastic Design Student Awards 2024. The winner will recieve a prize of DKK 20.000.

About the competition

  • Open to both groups and individuals.
  • Projects related to plastics in design, objects, construction, or architecture are welcome.
  • Submissions can be assignments or projects completed during your studies.
  • Projects should showcase the innovative use of plastics and be feasible in real-world scenarios.
  • Submissions are accepted in both Danish and English.

Assessment Criteria:

The project must demonstrate:

  1. The innovative use of plastic materials in answering one or more of the 8 Design Challenges
  2. Feasibility and practicality
  3. Positive impact and relevance to the world
  4. Maintains an academic standard, challenging perceptions of plastics in architecture or design

Submission Guidelines:

  • Project description/summary (max. 1000 characters).
  • Visual presentation with photos/mockups.
  • Names, contact details, university, study program, and any other relevant information.

Submit via Email: jd@plast.dk – mark it ‘Plastic Design Student Awards’.

Deadline: May 10th 2024.

Winners will be chosen by an independent panel of judges. The competition will culminate in an Award Ceremony for all participants and finalists.

For inspiration, view the final projects from the Student Awards 2023.

Ansvarlig håndtering af kompositaffald: En værdifuld ressource for cementindustrien

I takt med den teknologiske udvikling og den stigende anvendelse af kompositmaterialer, især i vindmølleindustrien, står vi over for en voksende udfordring: Hvordan håndterer vi disse materialer, når de når slutningen af deres levetid? Megen forskning peger på cement co-processing som en værdifuld løsning og et stærkt skidt på vejen.

Share:

Hvorfor er dette vigtigt?

Kompositmaterialer, som vindmøllevinger, er blevet en integreret del af vores moderne infrastruktur. Men når de når slutningen af deres levetid, kan de udgøre et betydeligt affaldsproblem. At finde en løsning til genanvendelse af disse materialer er ikke kun miljømæssigt ansvarligt, men også økonomisk fornuftigt.

Kompositmaterialers sammensætning

Kompositmaterialer, især dem baseret på glasfiber, indeholder typisk mellem 60-70% glas ved vægt. Denne ressource er signifikant større end polymerindholdet i kompositterne. Glasset i disse materialer kan genanvendes og erstatte jomfruelige materialer i cementproduktionen, hvilket giver en fordel ved både at reducere affald og spare på naturlige ressourcer.

Cementens væsentlighed og miljøpåvirkning

Cement er en af hjørnestenene i vores moderne infrastruktur. Det er en afgørende komponent i beton, som er det mest anvendte byggemateriale i verden. Fra boliger, veje, broer til dæmninger og lufthavne er cement essentiel for næsten alle aspekter af vores byggede miljø. Dens betydning kan ikke undervurderes, da den understøtter vores samfunds udvikling, vækst og velstand.

Men cementproduktionen kommer med en høj miljømæssig omkostning. Den er ansvarlig for omkring 8% af de globale CO2-udslip, hvilket gør den til en af de største industrielle kilder til drivhusgasemissioner. Den primære årsag til disse emissioner er den kemiske proces, der omdanner kalksten til klinker, den vigtigste ingrediens i cement. Derudover bidrager brugen af fossile brændstoffer til at opvarme cementovnene også væsentligt til emissionerne.

Cement co-processing: En ansvarlig løsning

Cement co-processing præsenteres som en af de løsninger der kan anvendes til genanvendelse af kompositmaterialer. Ved at integrere disse udtjente materialer i cementproduktionen kan vi reducere behovet for jomfruelige materialer, mindske miljøpåvirkningen fra minedrift og transport, og samtidig udnytte energien fra kompositmaterialerne, hvilket kan reducere behovet for fossile brændstoffer.

Værdi for cementindustrien

Ud over de miljømæssige fordele kan cementindustrien også drage økonomisk nytte af denne metode. Genanvendelse af kompositmaterialer kan medføre økonomiske besparelser i form af reducerede omkostninger til råmaterialer og energi. Nogle kompositmaterialer kan endda forbedre egenskaberne af det færdige cementprodukt, såsom dets styrke eller holdbarhed.

Desuden kan kulstoffet fra kompositmaterialerne, når det brændes under cementproduktionen, blive indkapslet i cementen i stedet for at blive frigivet som CO2. Dette kan potentielt reducere den samlede mængde CO2, der udledes i atmosfæren, hvilket gør cementproduktionen mere CO2-besparende.

Fremtidsudsigter

Cement co-processing er i øjeblikket den bedst udviklede industrielle metode til genanvendelse af store mængder kompositaffald. Nationalt og internationalt er der i komposit branchen et stort fokus på at udvikle, skalere og modne teknikker, der kan bidrage til en mere fuldstændig og cirkulær genanvendelse af kompositmaterialerne, både fibre og plast.

Nogle forskningsprojekter udvikler teknikker som pyrolyse og solvolyse til at skille fibre og plast ad og andre undersøger anvendelse af fragmenter af knust kompositmateriale som forstærkningselement i nye materialer.

Hos råvareproducenterne bliver der forsket i udvikling af nye plast typer til kompositmaterialerne, hvor adskillelsen efter endt brug er gjort lettere. Det betyder at fremtidens kompositmaterialer – kemisk set – er designet med henblik på cirkularitet.

Konklusion

Integrationen af udtjente kompositmaterialer i cementproduktionen repræsenterer en ansvarlig og værdifuld metode til at håndtere kompositaffald. Ikke alene bidrager det til en ressource og CO2-besparende produktionsproces, men det giver også cementindustrien en værdifuld ressource, der kan forbedre produktkvaliteten og reducere produktionsomkostningerne. Det er et skridt i retning af en mere cirkulær økonomi, hvor ressourcer genbruges og genanvendes i stedet for at blive kasseret, samtidig med at vi anerkender cementens uomtvistelige betydning og søger at mindske dens klimamæssige fodaftryk.

Erhvervspraktik 2024 i plastbranchen for folkeskoleelever

Vil du arbejde med 3D print & plast, være med til 3-kamp i Lalandia og lære en hel branche at kende?

Share:

Går du i 9. eller 10. klasse og er du ml. 15-17 år? Har du lyst til at komme i erhvervspraktik sammen med andre unge i 4 dage i plastbranchen og lære om plast og genanvendelse?

  • Er du til 3D printere, maskiner og praktiske eksperimenter med plast og andre materialer? Kan du lide at arbejde sammen med andre?
  • Vil du møde medarbejdere fra virksomheder i plastbranchen?
  • Vil du lave et re-design af et produkt du kender eller opfinde noget helt nyt

DOWNLOAD: Folder om erhvervspraktik i plastbranchen

Kom i en uges erhvervspraktik i plastbranchen og mød andre unge. Besøg forskellige plastproducerende virksomheder, og få stillet en opgave der skal løses i fællesskab i løbet af ugen. Der er undervisning og sjove fælles aktiviteter hver dag og socialt samvær om aftenen. Alle opgaveløsninger fejres til sidst med deltagelse fra flere virksomheder, og her er din familie og venner også inviteret med.

I bor på Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten lige nord for Aarhus, hvor det er ligesom på en efterskole; du bor på eget værelse, vi har biograf, pool, billard, gamer rum, træningsrum og meget mere.

Der er plads til 20 unge på forløbet.

Tidspunkter i 2024: Uge 12 (18.-21. marts) eller uge 47 (18. – 21. november)

Ugens program

DOWNLOAD: Ugeprogram erhvervspraktik i plastbranchen

For information om forløbet: Kontakt uddannelseskonsulent i Plastindustrien, Jo Dietrich på jd@plast.dk eller ring 2489 3247.

For information om ophold på Den Jyske Håndværkerskole: Morten Dalby på mda@djhhadsten.dk eller ring 3152 6136.

Erhvervspraktik-forløbet er arrangeret af brancheforeningen Plastindustrien i samarbejde med plastmageruddannelsen på Den Jyske Håndværkerskole. Plastindustrien repræsenterer ca. 275 plastproducerende virksomheder og holder til i Industriens Hus i København.

Tilmeld dig Erhvervspraktik i plastbranchen 2024

Hvilket forløb vil du tilmelde dig?(Required)
Vil du skrives på venteliste, hvis der ikke er ledige pladser?

martin skajaa

Share:

Martin Skajaa Wøldike – kommunikationschef

Martin Skajaa Wøldike er kommunikationschef i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2024 3718
Mail: mw@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Martin Skajaa Wøldike er daglig leder af kommunikationsafdelingen med ansvar for strategisk udvikling. Derudover arbejder han primært med Plastindustriens eksterne kommunikation.

Han har særligt fokus på at videreformidle relevante og aktuelle historier fra Plastindustrien og dens medlemsvirksomheder. Formidlingen foregår primært gennem Plast.dk, nyhedsbrevet PlastNyt og Plastindustriens øvrige nyhedsbreve, public relations (fagmedier, nationale medier og lokale medier) og Plastindustriens brug af forskellige sociale medier, såsom LinkedIn og X, tidligere kendt som Twitter.

Desuden medvirker Martin Wøldike i at facilitere en stor del af Plastindustriens politiske interessevaretagelse i forhold til bl.a. folketingspolitikere, ministre m.fl.

Martin har været ansat som kommunikationschef i Plastindustrien siden januar 2023. Han har mere end 16 års erfaring som journalist og redaktør på blandt andet DR og TV 2. I en periode var han USA-korrespondent for Radio24Syv og USA-redaktør for magasinet RÆSON.

Martin har desuden stor erfaring fra det politiske landskab, da han har været presserådgiver i både Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt – få besked, når det er på lager igen

Vi oplever stor interesse for vores undervisningsmateriale PLASTLAB. Materialet er desværre midlertidigt udsolgt. Tilmeld dig formularen og få besked, når vi igen har varerne på lager.

Share:

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt. Vi er i gang med at opdatere indholdet og forberede produktion af flere sæt, så det igen er muligt at bestille undervisningsmaterialet.

Udfyld formularen nedenfor og bliv kontaktet, når PLASTLAB er klar til bestilling igen.

Du bestiller altså ikke en sæt, når du udfylder formularen, men modtager blot en besked om, at vi igen har fået PLASTLAB på lager.

Skriv dig op til Plastlab

PLASTLAB – undervisningsmateriale

Vores undervisningsmateriale PLASTLAB giver jer mulighed for at blive klogere på udbredte plasttyper, hvordan de anvendes samt genanvendelsesmuligheder.

I en materialesamlingen indgår der et undervisningshæfte, hvor der fremgår fagspecifik viden om de forskellige typer plast. Desuden rummer hæftet en række forsøg til typebestemmelse af plast samt nogle perspektiver på plast.

Her kan du downloade plasthæftet.

Energibesparelser i den danske plastbranche – fem konkrete virksomhedscases

Lars Lindblad fra LETBEK viser energibesparelser frem i praksis.

Et stort projekt mellem Plastindustrien, Energistyrelsen og 23 danske plastvirksomheder har medført blivende energibesparelser for ca. 25.000 MWh årligt. Læs Plastindustrien inspirationskatalog med fem konkrete cases fra projektet.

Share:

Siden år 2015 har Plastindustrien, Energistyrelsen og 23 danske plastvirksomheder været en del af et projekt med fokus på at reducere energiforbruget og mindske CO2-udledningen.

Fordeling af projekter 2015-2020 på teknologier (MWh/y)
Fordeling af projekter 2015-2020 på teknologier (MWh/y).

Projektet er netop blevet afsluttet og har resulteret i ca. 300 energispareprojekter udført af de medvirkende virksomheder med en samlet investering på ca. 100 mio. kroner i energibesparende tiltag.

Som en del af projektet har virksomhederne fået et tilskud til betalingen af PSO-afgiften. Indsatsen har medført blivende besparelser på ca. 25.000 MWh årligt svarende til en mindsket CO2-udledning på 5.500 ton per år.

Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup glæder sig over resultaterne i projektet:

– Jeg er imponeret over de store besparelser, som vores virksomheder har opnået gennem de seneste fem års arbejde. Det er et godt eksempel på, hvordan den danske plastbranche både kan bidrage til at reducere CO2-udledningen og samtidig styrke konkurrenceevnen. Erfaringerne rammer på den måde lige ned i Plastindustriens ambition om, at Danmark skal være foregangsland for fremtidens plastproduktion.

Han bliver suppleret af Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen:

– Energistyrelsen har gode erfaringer med aftaleordninger med erhvervslivet som en måde at fremme energibesparelser på. Derfor har det været godt at se, at så mange virksomheder i brancheaftale har været interesserede i at indgå i en fællesaftale i Aftaleordningen om tilskud til lempelse af PSO afgift. Fra start til slut har virksomhederne i fællesaftalen arbejdet grundigt og langsigtet med kravene i aftaleordningen, hvilket har muliggjort, at de mange gode ideer fra hensigtserklæringen er blevet til konkrete gennemførte energibesparelsesprojekter.

Værdifuldt at invitere konkurrenterne indenfor

Også fra de deltagende virksomheder er der positive toner at spore. Frygten for at invitere konkurrenterne indenfor har vist sig at være grundløs.

Det forklarer Production Manager Lars Lindblad fra virksomheden LETBEK i Tistrup:

– Jeg er helt vild med involveringen fra andre kolleger i branchen. Det har gjort, at det har været sjovt at være med til. Selvom vi er konkurrenter, har vi talt åbent om optimeringer, og hvad der giver mening. Der er faktisk ikke nogen af de 23 virksomheder, der ligner hinanden 100%, men vi har fået værdifuld sparring på tværs af vores forskellige måder at producere på.

Nyt inspirationskatalog skal få flere virksomheder med

I forbindelse med afslutningen af projektet udgiver Plastindustrien nu et inspirationskatalog med titlen: ”Energibesparelser i den danske plastbranche – Fem konkrete virksomhedscases”.

Anders K. Knudsen, miljøkonsulent i Plastindustrien og tovholder på projektet, fortæller:

Forsiden af energikataloget
Forsiden af ”Energibesparelser i den danske plastbranche – Fem konkrete virksomhedscases”.

– Vi har i løbet af projektet kunne se, hvordan en virksomheds erfaringer med eksempelvis LED-belysning og køling har gjort gavn hos andre virksomheder. Derfor er det helt naturligt at samle en masse gode forslag og råd i et inspirationskatalog, som forhåbentlig medvirker til, at endnu flere virksomheder får sat øget skub på arbejdet med energibesparelser.

Virksomhederne der medvirker i inspirationskataloget er:

  • Schela Plast (Brørup)
  • Berry Superfos (Randers og Stilling)
  • Idé-Pro (Skive)
  • LETBEK (Tistrup)
  • Uponor Infra (Middelfart)

DOWNLOAD: Energibesparelser i den danske plastbranche: Fem konkrete virksomhedscases

Afslutningsvis udtaler Stig Uffe Pedersen, der er vicedirektør i Energistyrelsen:

– Udgivelsen af et energikatalog med de gode historier viser med al tydelighed, at aftaleordningen er blevet vel modtaget og efterfølgende fulgt helt til dørs.

Målt på antallet af gennemførte projekter er belysning topscorer. Køling, trykluft, støbning, rumventilation og tørring eksempler på andre populære indsatsområder, hvor der er hentet er hentet energibesparelser.

Plast og CO2-besparelser

Share:

Produktionen af plast udleder CO2, da plast hovedsageligt består af fossile ressourcer som olie og gas. Men plast bidrager også til at reducere CO2-udledningen, da det er et let materiale med mange anvendelser. Eksempelvis erstatter plast mange tunge komponenter i transportmidler, hvilket gør dem lettere og dermed reducerer brændstofforbruget. Den rette emballage til fødevarer hindrer madspild, og dermed tab af vigtige ressourcer. Plast indgår desuden i produktionen af både vindmøller og solceller og dermed til genereringen af vedvarende energi.

Konsulenthuset McKinsey & Company udgav i juli 2022 en rapport, der undersøgte CO2-udledningen ved en række forskellige anvendelser af plast. Konklusionen var, at når man sammenligner plast med andre materialer, så sparer plast generelt verden for CO2. Faktisk var plast det mindst CO2-belastende materiale i 13 ud af 14 undersøgte anvendelser; fra emballage- og byggerisektoren til bilindustrien.

Rapporten understreger samtidig de store udfordringer, der er med plast i miljøet samt med genanvendelsen; begge områder, som industrien arbejder seriøst med at finde løsninger på.

Selvom plast ofte er det mindst CO2-udledende materiale, kan det sagtens forbedres, hvilket den danske plastbranche arbejder målrettet med. Blandt andet har vi stort fokus på at gøre brugen af plast mere cirkulær og dermed minimere spild og fremme genbrug og genanvendelse. Dertil arbejder vi med at gøre plastproduktionen mere CO2-besparende, blandt andet gennem energibesparelser hos danske plastvirksomheder.

Plastindustriens jubilæumsplakat

Share:

Plastindustriens jubilæumsplakat

Share:

Plastindustrien udgiver 75-års jubilæumsbog

Plastindustrien udgiver en ny bog, som skal markere foreningens 75-års jubilæum i 2022. Alle medlemmer får tilsendt et eksemplar af bogen. Læs mere og bestil et eksemplar af jubilæumsbogen her.

Plastindustrien kan i år fejre, at det er 75-års siden, at foreningen så dagens lys i 1947.

Det markeres blandt andet med udgivelsen af en ny jubilæumsbog, som slår et slag for den store betydning, plastbranchens virksomheder og materialer har haft for samfundet de seneste mange årtier.

Hvert medlem af Plastindustrien får foræret et fysisk eksemplar af jubilæumsbogen, som blev lanceret på Plastdagen 2022 den 19. maj. Det er muligt for medlemmer og øvrige interesserede at købe flere eksemplarer af jubilæumsbogen til 195,- eks. moms.

KØB BOGEN HER: Plast.dk/boghandel

Om jubilæumsbogen

Jubilæumsbogen er skrevet af ekstern journalist og forfatter Kasper Brøndum Andersen i samarbejde med foreningen. Den berører en lang række af de centrale aktører og begivenheder, der har præget Plastindustriens historie og udvikling gennem de sidste 75 år.

Med virksomhedsportrætter, casehistorier, interviews, produktbilleder og meget mere når bogen rundt om de største og mest betydningsfulde begivenheder og vendepunkter i årenes løb.

Samtidig omhandler bogen i særlig grad store udvikling og omstilling, som branchen har oplevet i løbet af de seneste 15 år samt branchens aktuelle situation og forventninger til fremtiden.

Tak til bogens sponsorer:

Tak til sponsorer af Plastindustriens 75-års jubilæumsbog

Plastindustriens jubilæumsbog

Share:

Andreas Lohmann

Andreas Lohmann er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 3330 8630
Mail: Anl@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Andreas Lohmann tiltrådte som kommunikationsstudent i Plastindustrien i april 2022.

Andreas studerer Statskundskab på SDU, hvor han også er studenterrepræsentant. Yderligere har Andreas tidligere siddet i landsledelsen for Radikal Ungdom hvor han har arbejdet med politisk kommunikation og kampagnearbejde.

Ved Plastindustrien arbejder Andreas hovedsageligt med at formidle nyheder via Plast.dk, sociale medier og nyhedsbreve mm. Ydermere hjælper Andreas med at arrangere og afholde Plastindustriens mange forskellige arrangementer. I denne funktion arbejder Andreas med bl.a. innovation, uddannelse og miljø.

Andreas kan også kontaktes hvis man gerne vil have et stillingsopslag omtalt i vores Plastjobs-nyhedsbrev.

Tjek på plast – prøv vores læringsquiz

Tjek på plast er et læringsquiz, der kan give anledning til diskussioner og overvejelser om plast, sortering og miljøet. Find spillet og den tilhørende lærervejledning her.

Spil Tjek på plast:

SPIL: Tjek på plast (til computer)

SPIL: Tjek på plast (til tablet og mobil)

Lærervejledning og elevøvelser

Her kan du finde og downloade quizzens lærervejledning, som udgør et samlet undervisningsforløb om plast med tilhørende elevøvelser.

DOWNLOAD: Lærervejledning

DOWNLOAD: Lærervejledning og elevøvelser

Vinder og nominerede til Plastprisen 2021

I forbindelse med Plastdagen den 20. maj bliver Plastprisen 2021 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Vi modtog i løbet af 2021 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte en ekstern jury bestående af tre personer fra hhv. det politiske, det akademiske og det journalistiske felt fem nominerede.

Juryen bestod af:

Blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S med den endelige pris for deres arbejde med at genanvende borgernes plastaffald.

LÆS OGSÅ: Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S vinder Plastprisen 2021

CirkulærPlay, Randers:

Koncepttegning af CirkulærPlay
CirkulærPlay er et unikt genanvendelsesprojekt med mange involverede aktører, som i praksis viser, hvordan eksempelvis plastaffald fra hospitaler kan få nyt liv i form af komponenter til legepladser.

CirkulærPlay er et projekt, hvor byggeelementerne i legepladser bl.a. er produceret af genanvendt plast fra hospitaler i Region Midtjylland.

CirkulærPlay er et eksempel på en business case, der er skabt ud fra Verdensmålene (3,11, 12 og 17). Projektet er en showcase i, hvordan man arbejder i partnerskaber, og sammenhængskraften mellem offentlig og privat samarbejde. Det viser vejen for, hvordan vi i Danmark kan fremme genanvendelsen af postconsumer plast ved at arbejde med cirkulær økonomi.

Regionhospitalet Randers og Horsens samt dele af Aarhus Universitetshospital har siden 2019 udsorteret plast. Plasten bliver klargjort til genanvendelse lokalt hos Dansk Affaldsminimering, hvorefter en plaststøber fra Skive producerer komponenter til KOMPANs legepladser.

Oplevelsesrummet CirkulærPlay vil være en inspiration for brugere, interessenter og andre kommuner i brugen af FN’s Verdensmål.

LÆS MERE: Plastaffald fra hospital forvandles til ny legeplads

Idé-Pro A/S, Skive

Idé-Pro visirer
Idé-Pro A/S udviklede og produceredeCE-mærkede ansigtsvisirer, da der opstod akut mangel på værnemidler – særligt i sundhedsvæsenet – i foråret 2020, hvor coronavirussen ramte Danmark.

Da Covid-19 ramte Danmark blev Idé-Pro kontaktet af Region Midtjylland.

Regionen ville høre, hvorvidt virksomheden kunne levere visirer, der kunne hjælpe med at beskytte sundhedspersonale mod Covid-19.

Uden nogen form for aftalegrundlag og dermed sikkerhed for forretning, men med super opbakning i hele organisationen kunne Idé-Pro i løbet af kun 5 døgn udvikle prototyper, fremstille støbeværktøjer og støbe de første emner.

Hvad der startede som et projekt med 210 producerede visirer i timen, voksede sig til et produktionsapparat, hvor virksomheden fremstillede 70.000 CE-godkendte værnemidler i døgnet til læger, sundhedspersonale, tandlæger, forretningsansatte og privatpersoner.

Indtil videre har produktionen rundet 1,5 millioner visirer.

LÆS MERE: Plastbranchen tager ansvar for værnemiddelsproduktion

Plast Team A/S, Nærum

Plast Team A/S arbejder for at forebygge madspild i samarbejde med Selina Juul. Sammen har de bl.a. skabt en madopbevaringsserie og intelligent madopbevaringsboks med QR kode, der er kompatibel med en app, for at mindske madspild.

Plast Team A/S – en del af Nordic Houseware Group – har siden 1986 leveret opbevaringsløsninger til hjemmet og er i dag en af de førende leverandører i Europa.

Siden 2018 er Plast Team A/S gået forrest i kampen mod madspild og har indgået et samarbejde i kampen mod madspild med Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand af foreningen Stop Spild Af Mad, der er Danmarks største frivillige organisation og bevægelse mod madspild.

Sammen har de bl.a. skabt en madopbevaringsserie og intelligent madopbevaringsboks med QR kode, der er kompatibel med en app, for at mindske madspild. Samarbejdet har sat fokus på problemet i medierne, samt afstedkommet en analyse af danskernes madspild, som afdækker, at hver 2. dansker glemmer at spise sine madrester.

Ud over fokus på madspild gør Plast Team A/S også en stor indsats for at fremstille produkter i monomaterialer, som kan bruges igen og igen, og derved mindske ressourceforbruget.

Virksomhedens produkter bliver fremover forsynet med symboler, som viser, hvorledes produkterne er genanvendelige, fremstillet i industri affaldsplast
og/eller fremstillet i genanvendt plast fra husholdningsaffald.

LÆS MERE: Plast Team vil være mere synlige på forbrugernes grønne radar

Stig Nielsen (ejer af Genplast), Farsø

Stig Nielsen er nomineret til Plastprisen 2021
Stig Nielsen har i mange år arbejdet med at fremme genanvendelse af plast i Danmark gennem opbygningen af virksomheden Genplast A/S i Farsø.

Stig Nielsen har beskæftiget sig med plastgenanvendelse siden 90’erne, hvor han var med til at opbygge virksomheden Danrec, som var nogle af de første
til at fokusere på genanvendelse.

I år 2000 blev Stig Nielsen selvstændig, da han etablerede genanvendelsesvirksomheden Genplast A/S i Farsø.

De første otte år passede han selv produktionen, men i år 2008 blev virksomheden udvidet med flere ansatte og maskiner. I dag beskæftiger Genplast 10 medarbejdere, og der er planer om yderligere opskalering i de kommende år.

Senest har Stig Nielsen investeret i et avanceret sorteringsanlæg, som kan sortere plasttyper fra hinanden samt farvesortere helt ned i granulatstørrelse.

LÆS MERE: Succesfuldt pilotprojekt i Vesthimmerland – effektiv genanvendelse af blød plast

VINDER – Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager

Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2021
Aage Vestergaard Larsen A/S har knækket koden på øget genanvendelse af husholdningsplast i Danmark. Virksomheden foretager løbende investeringer i nye produktionslinjer/metoder.

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S indstilles for virksomhedens innovative arbejde mht. at genanvende plast – et arbejde som bidrager til at give en ellers trængt plastbranche et mere positivt omdømme.

Aage Vestergaard Larsen A/S er Nordens største plastgenanvendelsesvirksomheden, og de bruger megen energi på at fortælle om plastens gode egenskaber mht. genanvendelse.

Endvidere lever virksomheden op til målsætningen om at være i konstant udvikling med nye investeringer og på forkant med nye tiltag for at sikre en høj kvalitet i genanvendt plast.

Blandt de nyeste tiltag kan følgende fremhæves:

  • Deres nyudviklede produktionslinje som kan oparbejde husstandsindsamlet plast til en ny plastråvare – og vel at mærke i en større mængde og i en høj brugbar kvalitet. De produkter (granulater i PE og PP) er kommet på markedet i år. I dag bliver over 100.000 tons plast ikke genanvendt, så dette nye tiltag kan minimerer dette.
  • Deres udviklingsarbejde gennem de sidste par år med at kunne bruge genanvendt plast til 3D-printning, som betyder, at de sender de første nye produkter på markedet i år.
  • Virksomheden er lige nu også engageret i et udviklingsprojekt sammen med bl.a. Aalborg Universitet, Grundfos og LOGSTOR, hvor et af de primære mål er at kunne bruge mere genanvendt plast i produktionen af plastrør og pumpehuse.

LÆS MERE: AVL vil fordoble genanvendelsen i Danmark med millioninvestering i ny teknologi

 

Livscyklusanalyse (LCA) – hvad kan den bruges til?

LCA - Life Cycle Assessment model
Share:

LCA er en forkortelse af Life Cycle Assessment, eller på dansk: Livscyklusanalyse.

LCA er en udbredt metode til at vurdere hvilke potentielle miljø- og klimapåvirkninger, samt ressourceforbrug, der er knyttet til et produkt eller en service.

I en LCA kigger man på hele produktet/servicens livscyklus fra vugge til grav – fra udvinding af råmaterialer til bortskaffelse af alle restprodukter. En LCA kan således hjælpe til at give et billede af et produkts miljø- og klimapåvirkning og dermed også til at sammenligne produktet med alternative produkter.

Hvorfor bruge en LCA?

LCA er et relevant værktøj for mange virksomheder – også i plastbranchen. Værktøjet benyttes til at identificere de væsentligste miljøbelastninger i et produkts livscyklus. Når man kender de væsentlige miljøbelastninger, ved man også hvor man kan sætte ind for at forbedre disse.

Virksomheder og forbrugere efterspørger i stigende grad bæredygtige løsninger, her er LCA’er et brugbart værktøj til at kvalificere disse løsninger.

I korte træk kan du bruge en LCA til at:

  • Fortælle kunder, hvad der gør jeres produkter miljørigtige
  • Vurdere om der er steder internt i virksomheden, eller i værdikæden, hvor der kan være miljø- og klimamæssige såvel som økonomiske optimeringspotentialer
  • Finde ud af hvilket produkt, der er mindst klima/miljøbelastende af flere alternativer

Det anbefales generelt, at LCA’er hvor to eller flere produkter sammenlignes skal tredjepartsverificeres. Dette sikrer LCA’ens troværdighed og herved også dens relevans.

Da der findes mange forskellige typer af LCA’er er det vigtigt, at man benytter den samme tilgang, når to produkter sammenlignes. For at kunne sammenligne produkterne bedst muligt, skal LCA’erne selvfølgelig også baseres på de samme parametre.

CO2-Beregner:

Hvis din virksomhed ønsker et overblik over, hvilke aktiviteter i virksomheden (eller produktet) som bidrager til udledning af drivhusgasser, kan en CO2-beregner være et relevant værktøj.

Med en CO2-beregner kan du beregne den samlede klimabelastning af din virksomheds aktiviteter. Samtidig giver CO2 beregneren også mulighed for at identificere og beregne effekten af forskellige nye tiltag i virksomheden. Dette kunne f.eks. være indkøb af genanvendte materialer frem for ikke-genanvendte materialer.

Hvis du ønsker at sammenligne forskellige klima-/miljøparametre for forskellige plasttyper, kan dette gøres ved at bruge Plastics Europes’ eco profiles.

Hvad er forskellen på en CO2-beregner og LCA?

Både CO2-beregninger og LCA kan være anvendelige værktøjer for virksomheder. Det er dog vigtigt ikke at forveksle de to værktøjer med hinanden, da de på nogle centrale punkter også adskiller sig fra hinanden.

En CO2-beregner fokuserer udelukkende på klimabelastningen fra drivhusgasser, hvor en LCA forholder sig til en lang række klima og miljøpåvirkninger, bl.a. udledning af drivhusgasser, vandforbrug og udledning af kemikalier.

LCA i Praksis:

Hvis du som virksomhed ønsker at få lavet en LCA, er der flere virksomheder på markedet, som leverer denne ydelse.

Det kan anbefales at tage kontakt til en af disse for at få tilpasset LCA’en til netop jeres virksomhed.

Eksempler på LCA’er:

Hvis du som virksomhed ønsker inspiration eller blot at få en større forståelse for hvordan en LCA laves, eller hvilke resultater man kan få ud af denne er der hjælp at hente. Der findes et utal af eksisterende LCA’er, som man kan læse. Herunder har vi samlet et par eksempler:

Miljøstyrelsen udgav i 2018 et LCA studie om forskellige bæreposers miljøpåvirkning, hvor plastposen blev fremhævet som det fornuftige valg.

Studiet blev sidenhen omtalt i mange danske medier. Du kan læse mere om nogle af de mest udbredte påstande/spørgsmål, der fyldte i forbindelse med studiet, i dette blogindlæg lavet af Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk.

Et andet eksempel på en LCA, er fra Bryggeriforeningen. De udgav i 2019 en LCA, som viste, at klima/miljøbelastninger for plastflasker i pantsystemet er markant lavere end for kartoner.

Du kan læse mere om resultaterne og finde hele undersøgelsen på Bryggeriforeningens hjemmeside.

Danish Composite Award – tidligere vindere

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Herunder kan du se de tidligere vindere af prisen.

Share:

Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) er siden 2005 blevet tildelt innovative og nytænkende projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der bliver lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil bliver der lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Herunder kan du se de tidligere vindere af Danish Composite Award, det skal dog pointeres at der er enkelte år, hvor prisen ikke blev uddelt.

2023 – Forskning i genanvendelse af vindmøllevinger

Justine Beauson modtog Danish Composite Award 2023.

Plastindustriens Kompositsektion valgte Justine Beauson, som vinder af Danish Composite Award 2023 for hendes ph.d.-projekt om genanvendelse af komposit i vindmøllevinger.

I sin ph.d. har Justine Beauson undersøgt, hvordan man kan genanvende kompositterne brugt i vindmøllevinger med fokus på termohærdede glasfiberkompositter. Det er en stor udfordring for vindmøllevingeindustrien og kompositindustrien at finde måder at genanvende disse materialer på.

Læs mere om projektet her

2021 – Optimering af pultruderingsprocessen og kompositfremstilling

Vinder af Danish Composite Award 2021, Michael Sandberg (tv.). Her ses han sammen med Kompositsektionens formand, Klaus Kamper (Jupiter Bach). Prisen blev uddelt til Kompositsektionens årsmøde den 30. september, hvor Michael også præsenterede resultaterne fra sin Ph.D.-afhandling.

Plastindustriens Kompositsektion har udpeget Michael Sandberg, civilingeniør og Postdoc, som vinder af årets Danish Composite Award for sin Ph.D.-afhandling ”Numerical modelling of material flow in the resin-injection pultrusion process”.

I afhandlingen, som er udarbejdet på DTU, har Michael Sandberg undersøgt processen for pultrudering og fremstilling af kompositmaterialer gennem simulering. Resultaterne kan optimere kvaliteten og outputtet af pultruderingsprocessen og har stor anvendelighed for kompositindustrien.

LÆS MERE: Kompositsektionen hylder industrirelevant forskning om pultrudering

 

2020 – Tårnhøjt niveau og en delt førsteplads

Bestyrelsen i Plastindustriens Kompositsektion har i år valgt at udpege to vinderprojekter i Danish Composite Award 2020. Gruppen SDU Eagles og Jens Bender, Ph.D. hos Aalborg Universitet løber med en delt førsteplads.

Det var for svært at udpege én førsteplads i Danish Composite Awards 2020. Derfor valgte bestyrelsen i Plastindustriens Kompositsektion  at udnævne to vinderprojekter.

Den delte førsteplads går til hhv. studiegruppen SDU Eagles med projektet “Composite drone with unique and efficient ‘box wing design’ “og Jens Jakob Bender, PostDoc i forskningsgruppen CraCS (Cracks in Composite Structures) på Aalborg Universitet med projektet “Effect of Defects on Strength of Laminates and Sub-structures in Wind Turbine Blades”.

LÆS MERE: Se de to vindere af Danish Composite Award 2020

2019 – Adhesive Joints in Wind Turbine Blades

Vinderen af Danish Composite Award 2019, Jeppe B. Jørgensen (th.). Her ses han sammen med Klaus Kamper (Jupiter Bach), der sidder i Kompositsektionens bestyrelse.

Plastindustriens Kompositsektion valgte at tildele Danish Composite Award 2019 til Jeppe B. Jørgensen for hans erhvervs ph.d. med titlen ’Adhesive Joints in Wind Turbine Blades’ om limsamlinger til vindmøllevinger, som er blevet udarbejdet hos hhv. DTU Wind Energy og LM Wind Power.

Jeppe blev instillet til prisen af professor Bent F. Sørensen fra DTU Wind Energy, der også var hovedvejleder sammen med chief engineer Casper Kildegaard fra LM Wind Power.

LÆS MERE: Ung forsker hædres for afhandling om limsamlinger til vindmøllevinger

2018 – Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades

Vinderen af Danish Composite Award 2018: Kristine Munk Jespersen. Hun er flankeret af sin hovedvejleder Lars Pilgaard Mikkelsen fra DTU Vindenergi (tv.) og Tom Løgstrup Andersen (th.) fra DTU Vindenergi/Plastindustriens Kompositsektion.

I 2018 gik Danish Composite Award til Kristine Munk Jespersen, for hendes ph.d. afhandling med titlen ”Fatigue damage evolution in fibre composites for wind turbine blades”.

Som den første i verden observerede tidligere ph.d. studerende, Kristine Munk Jespersen, hvordan mikroskopiske skader i et kompositmateriale udvikler sig ved hjælp af avanceret 3D røntgen computertomografi. Hvilket kan få stor betydning for fremtidens udvikling af fibermaterialer og vingedesign.

LÆS MERE: Talentfuld forsker vinder Danish Composite Award for banebrydende studie af komposit i vindmøllevinger

2017- Innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

Arkitekt Vicki Thake modtog Danish Composite Award 2017 fra Plastindustriens Kompositsektion.

Vicki Thake skrev i 2017 en erhvervs ph.d. der var tilknyttet et igangværende udviklingsprojekt på KHR Architecture i samarbejde med arkitekt og professor Jan Søndergaard. Projektet undersøgte fiberforstærkede polymerkompositters (FRP) materialesystem, dets fiberretninger og transparente egenskaber med fokus på fremtidens parcelhus, hvor fiberforstærkede polymerkompositter er udgangspunktet for alle flader og anvendt både som konstruktion og dekoration. Med denne afhandling blev Vicki Thake den første arkitekt til at modtage Danish Composite Award.

LÆS MERE: Kompositsektionen hylder innovation og løsninger af høj arkitektonisk værdi

2016 – Significance of the curing process on composites properties

Jonas Hüther, født i München og kandidat fra Karlsruhe Institute of Technology (KIT) er vinder af Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2016.

Et kandidatprojekt ved DTU Vindenergi af Jonas Hüther har bragt ny viden om betydningen af hærdningsforløbet for de mekaniske egenskaber af et kompositmateriale. Kandidatprojektet blev udført på DTU’s Institut for Vindenergi på Risø under kyndig ledelse af Povl Brøndsted. Projektets opdagelser er så vigtige, at det belønnes med Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2016.

LÆS MERE: Årlig pris fra Kompositsektion går til opsigtsvækkende kandidatprojekt

2016 – Særpris til arkitektstuderende for bo-celle koncept

Bocellerne er udført af et byggemateriale fra Fiberline Composites i Middelfart. Materialet er et kompositmateriale, glasfiber, der bliver bearbejdet som træ, men som har samme styrke som stål.

I 2016 valgte Kompositsektionens bestyrelse at uddele en særpris. Den gik til de fire studerende Marie Morsing Jacobsen, Oliver Mogensen, Oliver Lehrmann og Nichlas Heunickeen, der udviklede en 20m2 bo-celle i glasfiberkomposit. Bo-cellen er udviklet ifm. med en konkurrence på Kunstakademiets Arkitektskole i København, hvor de studerende blev opfordret til at udfordre tømrefaget. De studerende præsenterede deres bo-celle på Rådhuspladsen i København i forbindelse med fejringen af Københavns Tømrerlaugs 500 års jubilæum.

LÆS MERE: Fremtidens boceller i komposit blev vist frem på Rådhuspladsen

2015 – Modelling the pultrusion process of offshore wind turbines blades

Ismet Baran (th.) blev i 2015 tildelt Danish Composite Award for sit PhD projekt, der bærer titlen ’Modelling the pultrusion process of off shore wind turbines blades’.

I 2015 blev Danish Composite Award uddelt ved ICCM20, der er verdens største og førende kompositmesse for forskere, ingeniører og designere. Messen blev afholdt i Bella Centret.

Kompositsektionens bestyrelse valgte at tildele prisen til Ismet Baran, der i sit Ph.D. projekt på DTU  udførte industrirelevant modelleringsarbejde, som omhandlede pultrudering. Ismet ydede en ekstraordinær publikationsindsats i forbindelse med sit studie og publicerede 21 artikler om emnet, hvilket er 5-7 gange flere artikler end hvad der normalt kræves.

LÆS MERE: Prisvinder på scenen til verdens største videnskabelige kompositmesse

2013 – The effects of fibre architecture on fatigue life-time of composite materials

Jens Zangenberg Hansen fra DTU Vindenergi, modtog i 2013 Danish Composite Award for hans erhvervs-Ph.D. i samarbejde med LM Wind Power A/S.

Jens Zangenberg Hansen blev indstillet af forskningsspecialist Povl Brøndsted på baggrund af den erhvervs-Ph.D., han skrev i samarbejde med LM Wind Power A/S. Projektet handler om ‘fiber-arkitektur og udmattelsesbrud’, og er af enorm høj forskningsværdi. Kompositsektionens bestyrelse valgte at tildele Jens Zangenberg Hansen Danish Composite Award 2013, på baggrund af den høje forskningsværdi, hvilket gør projektet yderst relevant og anvendeligt for industrien.

LÆS MERE: Jens Zangenberg Hansen modtager prestigefyldt pris

2012 – Prediction of process induced shape distortions and residual stresses in large fibre reinforced composite laminates

Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris gik i 2012 til Michael Wenani Nielsen. Han har i sit ph.d projekt på DTU arbejdet med udviklingen af et modelleringsværktøj, som kan forudsige indflydelsen af fremstillingsforløbet på kompositemnet.

I 2012 blev Michael Wenani Nielsen tildelt Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris. Michaels arbejde resulterede i et modelleringsværktøj, som kan bruges i kompositindustrien til at forudsige indflydelsen af fremstillingsforløbet på kompositemnet. Det kan industrien bruge i stedet for ”trial & error” tilgangen.

Kompositsektionens bestyrelse lagde vægt på projektets relevans for industrien, og at projektet allerede havde opnået stor national og international anerkendelse, som understøttede projektets berettigelse og høje niveau.

LÆS MERE: Kompositsektionen giver pris til DTU-forsker

2011 – Vindmøllevinger lavet med naturfibre og kulfiberfælge til økobiler

Kulfiberfælgene som Mathias og Frederik udviklede, er monteret på DTU’s Ecoracer, som deltager i dysten om, hvem der kan køre længst på én liter benzin i Shell Eco-marathon.

To hold ingeniørstuderende gav hver deres bud på, hvordan kompositmaterialer kan bidrage til en bæredygtig udvikling. Buddene var så gode, at begge projekter blev belønnet med Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris 2011.

Den første gruppe bestod af Mathias R. Møller og Frederik Skovgaards, der i deres bachelorprojekt fra DTU viste, at man kan udskifte fælge af aluminium med kulfiberfælge og dermed reducere fælgenes vægt og vindmodstand.

I projektet udviklede Federico & Luca små vinger af naturfibre, kulfibre og en blanding af begge, for at undersøge om om naturfibre kan erstatte glas- og kulfiber i vindmølleproduktion.

Den anden gruppe bestod af Federico Bottoli og Luca Pignatti fra Risø DTU, der gennemførte et masterprojekt, hvor målet var at undersøge, om naturfibre fra fx hør kan erstatte glas- og kulfibre i komponenter som vindmøllevinger. Til forsøget blev der udviklet en lille vinge til brug i en vindmøllebil, som man på DTU har arbejdet på siden 2009. Federico og Luca kom frem til, at en blanding af natur- og kulfibre udviser et attraktivt kompromis mellem vægt, pris- og den mekaniske ydeevne.

LÆS MERE: Pris til to bæredygtige kompositprojekter

2010 – Functional Fiber Composites

I 2010 gik Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris til Karen Marie Hasling, der i sit kandidatspeciale fra DTU arbejdede med integrering af elementer i funktionelle fiberkompositter.  Med udgangspunkt i at kunne fremstille fleksible of innovative materialer til bygningsindusrien, blev projektet underbygget af nødvendigheden i at undersøge incorporation af nye funktioner i traditionelle fiberkompositter, som derved kan gøre dem interessante i nye sammenhænge og for nye aktører.

Karen Marie Hasling underviser i dag i Design for Planet samt mode- og tekstildesign på Designskolen Kolding.

2009 – Crack development in composite materials

Morten Rask-Nielsen blev i 2009 tildelt Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsespris for sit kandidatspeciale fra SDU med titlen: Crack development in composite materials.

Morten har sidenhen fået en ph.d. for sin afhandling “Microstructure and Mechanical Properties of Aligned Natural Fibre Composites”.

2007 – Failure analysis and optimization of web joint

I 2007 blev Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsesprisen tildelt Anders Libak og Christian Lysemose fra Maskinteknisk institut, Aalborg Universitet, for projektet “Failure analysis and optimization of web joint”

2005 – Local Effects in Sandwich Structures

I 2005 blev Kompositsektionens Forsknings- og Uddannelsesprisen tildelt Johnny Jakobsen og Leon Stenholt Johansen fra Maskinteknisk institut, Aalborg Universitet, for projektet “Local Effects in Sandwich Structures”.

Læs mere om Danish Composite Award her.

Danish Composite Award

Plastindustriens Kompositsektion har siden 2005 uddelt en forsknings- og uddannelsespris under navnet Danish Composite Award. Prisen er med til at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Plastindustriens Kompositsektion uddeler hvert år Danish Composite Award (tidligere kaldet Kompositsektionens Forsknings- og uddannelsespris) til én eller flere studerende, der har fuldendt et afgangsprojekt eller tilsvarende, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Formålet med prisen er at fremme kendskabet og interessen for kompositmaterialer blandt studerende og samtidig styrke samarbejdet med landets uddannelsesinstitutioner.

Prisen består af et diplom samt følgende:

  • Deltagelse i JEC World Composite Show Europe i Paris i marts måned (fly, hotel, adgang til JEC, 300 € i lommepenge). NB: max 15.000 kr. i alt.
  • 7.500 kr. (B-indkomst)

Rasmus Grusgaard, sekretær for Plastindustriens Kompositsektion, fortæller:

– Det er afgørende, at vi som branche er med til at skubbe på talentudviklingen, da vi mere end nogensinde har brug for kloge hoveder i vores virksomheder. Danish Composite Award fungerer som et rygstød for dygtige studerende i slutningen af deres studie, som står på spring til en karriere med fokus på kompositter.

Dertil inviteres prismodtageren til at deltage i Kompositsektionens årsmøde, hvor der er mulighed for at præsentere vinderprojektet.

Retningslinjer for indstilling 2024:

Retningslinjerne for indstilling kan hentes her: Danish-Composite-Award-2024

  • Afgangsprojektet eller tilsvarende skal være fra en dansk uddannelsesinstitution.
  • Kandidater indstilles af hoved- eller medvejleder.
  • Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Indstillingen sendes til Plastindustriens sekretariat, Rasmus Grusgaard, rg@plast.dk

Indstilling skal omfatte:

  • Navn på kandidat(er)
  • Uddannelsesinstitution
  • Projekttype
  • Titel og navn på indstiller
  • Kort beskrivelse af projekt (max 1.500 anslag)
  • Motivering af indstilling – se også retningslinjer for tildeling (max 1.500 anslag)

Retningslinjer for tildeling:

Prisen er henvendt projekter, hvori anvendelse af kompositmaterialer indgår som et væsentligt element.

Der vil blive lagt vægt på projekter med stor betydning for kompositindustrien i form af forskningshøjde eller udbredelse af kendskab til kompositmaterialer.

Dertil vil der blive lagt vægt på kreativitet samt originale ideer med en væsentlig nyhedsværdi i projektets resultater, og projektet bør være bedømt til en karakter væsentligt over middel.

Bedømmelsesudvalget for tildeling af prisen udgøres af Kompositsektionens bestyrelse. Hvis bedømmelsesudvalget vurderer, at der ikke er kvalificerede projekter, kan udvalget beslutte ikke at uddele prisen i det pågældende år.

LÆS MERE: Tidligere vindere af Danish Composite Awards

Vinder og nominerede til Plastprisen 2020

Normalt uddeles Plastprisen til Plastdagen i foråret, grundet coronapandemien er uddelingen af Plastprisen 2020 udskudt til 10. november 2020. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Brancheforeningen har i løbet af 2020 modtaget en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede har Plastindustriens bestyrelse udvalgt fem nominerede.

LÆS OGSÅ: Unik fødevareemballage i genanvendt plast vinder Plastprisen 2020

100% Recycled Flamingo®, BEWi Synbra

100% genanvendt Flamingo®

Flamingo® er et unikt materiale der består af 2% råvarer og 98% luft. Flamingo® er kendetegnet ved; Gode termiske isolerende egenskaber, gode stødabsorberende egenskaber, lufttæt og støjdæmpende materiale samt en intelligent udnyttelse af plast og luft i ét og samme materiale.

BEWiSynbra er i 2019 blevet produktionsteknisk i stand til at skabe ny Flamingo® råvare af 100% recycled materiale.

Således indsamler vi forbrugt Flamingo® og komprimerer dette – herefter ekstruderes Flamingo® og omsmeltes til ny Flamingo® råvare. Den nye Flamingo® råvare anvendes til at skabe 100 % recyclede produkter til isolering samt emballage.

DTU har udregnet følgende: Ved at genanvende EPS 100% mindskes den samlede udledning CO2 med 4,4 kg CO2/kg. Heraf stammer de 2,6 kg CO2/Kg fra ikke at forbrænde Flamingo® og 1,8 kg CO2/kg stammer fra besparelsen på at lave en helt ny råvare.

LÆS MERE: BEWiSynbra opruster recycling-aktiviteter i Danmark

VINDER – Evolve by Faerch

Fødevarebakkerne Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker.

Evolve by Faerch er fremstillet af genanvendte flasker og bakker og kan genanvendes fuldt ud til nye monomateriale bakker i fødevarekvalitet – igen og igen.

Evolve by Faerch fås i naturligt varierende farvetoner, da de repræsenterer affaldsstrømmen én-til-én. Konceptet er endnu et skridt på vejen mod at skabe reel cirkularitet inden for fødevareemballage, og bakkerne repræsenterer et ærligt og gennemskueligt produkt, der kommunikerer uden af bruge ord og plads på produkterne.

Bakkernes unikke udseende afspejler det specifikke genanvendte indhold, hver enkelt bakke er fremstillet af. Det giver forbrugerne en visuel rettesnor, som gør det nemmere at vælge bæredygtig fødevareemballage, og det giver samtidig fødevarebrands og detailhandlere nye måder at differentiere sig og kommunikere på.

LÆS MERE: Faerch sætter ny omsætningsrekord

Gravenhorst Plast A/S

Hos Gravenhorst Plast har de udviklet en produktionsproces hvor der kan anvendes usorteret genbrugsplast, man kan bl.a. producere caféborde som dette.

Indstilling af Gravenhorst Plast A/S til Plastprisen sker fordi fabrikant René Bennet Borggaard har fundet en produktionsproces, hvor det er lykkedes, at lave emner/varer af usorteret genbrugsplast.

Gravenhorst Plast A/S har ene og alene opfundet produktionsprocessen, hvor det er muligt fremstille brugbare emner/varer af det usorterede plast.

Det usorterede plast kan bestå af gummiring fra pakninger mv. og kan indeholde en blanding af PET, Nylon, HDPE, LDPE, silikone, PP, Pom og små metal rester. Det vigtige i produktionsprocessen er, at der under produktionsforløbet ikke forurenes for at fremstille det nye emne.

Gravenhorst Plast A/S modtager den blandede genbrugsplast fra Aage Vestergaard Larsen som har rengjort og granuleret det usorterede plast. Produktionsprocessen er patenteret.

LÆS MERE: Vilde Idéer og succes med tekniske emer får Gravenhorst gennem krisen (s. 36-37)

Letbek A/S

Stolen R.U.M. er lavet af granuleret fiskenet og genbrugsstål, og er resultatet af et samarbejde mellem Letbek og Wehlers.

Historien om Letbek er fantastisk. De har genanvendt plast siden, at virksomheden startede i 1973, og at mellem 70-80 % af plastforbruget er med genanvendte materialer er bemærkelsesværdigt. De seneste par år har man taget tilløb til det nye navn Letbek og opdateret sin identitet.

Virksomheden har en profil lige i tidens ånd, hvor de kan hjælpe kunder med at gøre nye eller gamle produkter mere bæredygtige ved at komme genanvendt plast i. Materialet kan fx være fiskenet fra Thyborøn, der kommer i en designstol. Til husholdningsaffald fra København der kommer i en vinduesramme.

Letbek skiller sig ud ved at have en enorm viden og erfaring når det drejer sig om at få bæredygtighed ind i kundens produkt. Skiftet fra Letbæk Plast til Letbek i ord må være, at hvor man før i tiden ”kun” brugte genanvendt plast inden for entreprenørbranchen, så formår man nu og gøre det i alle deprodukter, der omgiver os i hverdagen. Som nævnt tidligere møbler, vinduer, køleskab og frysere, lamper og meget mere.

LÆS MERE: Letbæk Plast A/S relancerer ny international identitet: Letbek A/S

PureSound, Bramming Plast-Industri A/S

PureSound®E er en let, fleksibel og MDI-baseret type PU-skum, som fremstilles af BPI.

2020 er “International Year of Sound”, og det går fint i tråd med, at BPI har udviklet og lanceret en unik PUR-skum kaldet PureSound, som har fantastiske egenskaber inden for lydabsorbering.

Det er velkendt, at støj i hverdagen, på arbejdspladser m.v. er en hyppig årsag til stress og andre sygdomme, og der efterspørges derfor velegnede materialer og løsninger til afhjælpning dette. Disse skal samtidig være produkter med meget lave VOC emissionsværdier, sådan at de kan bruges i private hjem, kontormiljøer, børnehaver eller andre offentlige rum, med mimimum af risiko for sundheden hos brugerne.

PureSound er udviklet i 2 typer, PureSound E og PureSound F. Begge har utrolig gode lydabsorberende egenskaber, som især kan anvendes inden for eksempelvis lydpaneler til lofter og vægge, adskillelse af arbejdsstationer, mobile mødelokaler og andre møbler og interiørløsninger, hvor man med fordel kan tænke et fleksibelt og komfortabelt materiale ind til optimering af de akustiske egenskaber. Desuden er det særdeles velegnet til anvendelse i f.eks. HVAC-systemer eller andet udstyr, som støjer i hverdagen.

PureSound E produceres med anvendelse af halogenfri brandhæmmer, som har lav VOC-emissionsværdi. Trods den lave densitet på ca. 25 kg./m3, så
klarer denne PUR-skum alligevel bygningsindustriens brandklasse E iht. EN ISO 13501.

Søsterkvaliteten PureSound F produceres helt uden brug af brandhæmmer, og har således endnu lavere VOC emissionsværdier. Denne er stadig
brandhæmmende iht. flere tests, f.eks. EN 1021-1, CAL-117 med flere. Begge kvaliteter forventes Ökotex-100 certificeret.

Desuden har PureSound fordel af, at alt produktionsaffald kan genbruges til granulatskum / Setex måtter og der er i vid udstrækning også mulighed for at
genbruge brugernes produkter ved end-of-life på samme måde.

LÆS MERE: PureSound – Den næste generation af støjdæmpende skum

Cookiedeklaration

Cookiedeklarationen er en oversigt over alle cookies og kategorier af cookies, der aktuelt set findes på Plast.dk. Du kan til enhver tid se, ændre eller tilbagetrække dit cookie-samtykke her.

Share:

Sådan ændrer du dit samtykke

Cookies på Plast.dk

Vi registrerer oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies og cookies fra tredjeparter til forskellige formål: at forbedre brugeroplevelsen på Plast.dk, at sikre funktionaliteten, at spore trafik samt at optimere og vise dig relevant indhold. Læs mere om vores brug af cookies her.

Share:

Hvad er cookies?

Cookies er små tekstfiler, som hjemmesider kan lægge ned på din computer. På den måde kan en hjemmeside eksempelvis genkende din computer fra besøg til besøg.

Med cookies kan man dog ikke hente og lagre personlige informationer om dig – eksempelvis hvem du er, eller hvor du bor. Cookies kan heller ikke bruges til at hente informationer fra din computer, og de giver ingen yderligere risiko for virus. Til nogle funktioner (eksempelvis indkøbskurv og login) er cookies nødvendige, og derfor bruges de at næsten på alle hjemmesider.

Loven fastslår, at vi kan gemme cookies på din enhed, hvis de er strengt nødvendige for at sikre leveringen af den tjeneste, du udtrykkeligt har anmodet om at bruge. For alle andre typer cookies skal vi indhente dit samtykke.

Vores brug af cookies

På Plast.dk bruger vi forskellige typer af cookies. Nogle cookies sættes af tredjepartstjenester, der vises på vores sider – eksempelvis når vi linker til indhold på Youtube, Twitter eller lignende.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette Plast.dk til dine behov og interesser.

Hvor længe opbevares cookies?

Det er forskelligt, hvor længe cookies opbevares på dit udstyr. Tiden regnes fra den seneste gang, du var inde på Plast.dk. Efter deres udløb vil cookies automatisk blive slettet.

Du kan se en komplet liste over cookies og opbevaring under detaljer, idét du giver cookie-samtykke. Du kan til enhver tid ændre eller tilbagetrække dit cookie-samtykke her.

Sådan sletter og blokerer du cookies

Hvis du ønsker det, kan du med indstillinger i din browser slette og blokere alle cookies. Nogle funktioner på Plast.dk og andre hjemmesider kan dog ikke anvendes uden dit cookie-samtykke.

Cookies og behandling af persondata

Plast.dk bruger cookies, som kan medføre behandling af persondata, og vi anbefaler derfor, at du også læser Plastindustriens privatlivspolitik, som beskriver, hvordan vi behandler og beskytter persondata.

LÆS OGSÅ: Cookiebekendtgørelsen fra Erhvervsstyrelsen

LÆS OGSÅ: Cookiedeklaration – se eller lav om på dit samtykke

Plastindustrien beskytter dine persondata

Plastindustrien behandler persondata om medlemmer og andre samarbejdspartnere. Her kan du læse om, hvordan vi behandler og beskytter dine persondata, og hvordan vi bruger cookies på Plast.dk.

Share:

Plastindustriens privatlivspolitik

Plastindustrien ønsker at beskytte dine persondata. Plastindustriens privatlivspolitik beskriver, hvordan vi som dataansvarlig indsamler og behandler dine persondata i forbindelse med vores ydelser og brugen af vores hjemmeside Plast.dk, og hvilke rettigheder registrerede personer har i den forbindelse.

LÆS OGSÅ: Plastindustriens privatlivspolitik

Cookies på Plast.dk

Vi registrerer oplysninger om dig ved hjælp af egne cookies og cookies fra tredjeparter til forskellige formål: at forbedre brugeroplevelsen på Plast.dk, at sikre funktionaliteten, at spore trafik samt at optimere og vise dig relevant indhold.

LÆS OGSÅ: Brug af cookies på Plast.dk

Kontakt Plastindustrien

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du efter at have læst vore privatlivspolitik og om vores brug af cookies har generelle spørgsmål til, hvordan vi behandler og beskytter persondata.

Hvis du ønsker at benytte dig af nogle af dine rettigheder beskrevet i Plastindustriens privatlivspolitik, er du også velkommen til at kontakte os på kontakt@plast.dk.

Opkvalificering af medarbejdere i virksomheden

Har I fået nye medarbejdere, som har brug for et introkursus til plastbranchen? Eller har en omstrukturering medført, at der er behov for at blive oplært i nye funktioner i produktionen?

Share:

Hvis jeres virksomhed har behov for opkvalificering af medarbejdere, så tag et kig i AMU-kataloget, som giver indblik i hvilke kurser, der findes under området plastproduktion.

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, vil gerne opfordre medarbejdere og ledere i virksomhederne i plastbranchen til at tage en snak om, hvilke kurser der kunne have interesse for både medarbejderen og for virksomheden.

Hun siger:

– Nogle gange skal ledelsen tage initiativet, og andre gange henvender medarbejderne sig selv og spørger, om de kan tage et kursus – det vigtige er, at man får taget snakken og fundet ud af, hvad der er af muligheder for efteruddannelse i branchen.

Der er kurser indenfor følgende temaer:

  • Termoformning
  • Hærdeplast
  • Sikkerhed
  • Materialekendskab
  • Ekstrudering
  • Automatisk produktion
  • Sprøjtestøbning
  • Plastsvejsning

Se oversigten over udbudte kurser i 2020 – ændringer kan forekomme som følge af coronavirussen, og du bør derfor kontakte den pågældende skole først: Udbudsoverblik – kalender A3 

Hvis jeres virksomhed har brug for et kursus i andre emner, så tag kontakt til en af skolerne eller uddannelseskonsulent Jo Dietrich i Plastindustrien. Hvis du har spørgsmål til kurserne eller har brug for hjælp med tilmelding, så kontakt os også gerne.

Læs mere om AMU-kurser og tilmelding på AMUkurs.dk og følg med i nyheder på Industriens Uddannelser.

 

Efteruddannelse af ufaglærte medarbejdere

Share:

Hvis din virksomhed har behov for at

Biobaseret og bionedbrydeligt plast

Share:

I dag eksisterer der et biobaseret alternativ – med tilsvarende anvendelsesmuligheder – til stort set alle konventionelle plasttyper.

Bioplast – altså plast der er biobaseret, bionedbrydeligt eller begge dele – kan have samme anvendelsesmuligheder som konventionelle plasttyper og tilbyder fordelagtige egenskaber, som et reduceret CO2-aftryk og komposterbarhed.

Bioplastindustrien er en hurtigtvoksende og innovativ industri, der har potentialet til at afkoble økonomisk vækst fra det eksisterende forbrug af naturressourcer og derfor også de dertilhørende miljømæssige påvirkninger.

Bioplast er imidlertid en meget divers materialegruppe, der spænder over en bred række materialer med forskellige egenskaber. Materialegruppen kan deles op i tre hovedgrupper

  1. Biobaseret eller delvist biobaseret ikke-nedbrydeligt plast, som PE, PP, PET og PTT.
  2. Biobaseret og bionedbrydeliget plast, som PLA, PHA og PBS.
  3. Syntetisk bionedbrydeligt plast baseret på fossile ressourcer, som PBAT, PCL og PGA.
Figur: Biobaseret og bionedbrydelig plast. Procenterne angiver delen af den globale produktion af biobaseret og bionedbrydelig plast. Til sammenligning blev der produceret 390. mio. tons plast i 2021 ifølge European Bioplastics, Nova-Institute 2022.

 

Bioplastens egenskaber

Biobaseret eller delvist biobaseret holdbar plast PE, PET eller PVC besidder samme egenskaber, som konventionel PE, PET eller PVC. Disse bioplasttyper er sturkturmæssigt ækvivalente til deres fossilbaserede modparter, men har den fordel at de kan reducerer et givent produkts CO2-aftryk.

Derudover tilbyder nye materialer som PLA, PHA, cellulose- eller stivelsesbaserede materialer løsninger med helt nye funktionaliteter såsom biologisk nedbrydelighed og komposterbarhed. Bioplastmaterialers egenskaber såsom fleksibilitet, holdbarhed, gennemsigtighed, varmemodstand og mange flere forbedres konstant.

Efter- og videreuddannelse

Share:

Bioplastic Conference

Plastindustrien og en række samarbejdspartnere afholder årligt en stor konference om bioplast. Her har du mulighed for at høre det seneste nye om biobaserede og bionedbrydelige materialer. Den årlige konference byder bl.a. på oplæg fra (bio)plastbranchen, eksperter og beslutningstagere.

Share:

Bioplastic Conference samler eksperter fra hele værdikæden for at sætte fokus på udviklingen inden for bioplast og bionedbrydelig plast.

Konferencen byder på både nationale og internationale talere fra råvareleverandører, plastproducenter, myndigheder og organisationer.

Biobaseret plast, dvs. plastmaterialer fremstillet af fornybare ressourcer såsom sukkerrør og majs, er et emne, der skal overvejes som en del af den bæredygtig omstilling. Ligeledes kan biologisk nedbrydelig plast, som er plast, der nedbrydes til naturlige stoffer, være en måde at reducere forurening fra plast, der ikke kan opsamles til genanvendelse.

Både bioplast og bionedbrydelig plast kan i mange tilfælde erstatte virgint plast baseret på råolie, men der findes stadig barrierer ved at skifte fra konventionelt plastmateriale til biobaserede løsninger.

Biobaserede og bionedbrydelige plasttyper er en væsentlig del af fremtidens bæredygtige plastindustri. Desværre oplever vi, at der er meget forvirring om udfordringerne og mulighederne ved de forskellige materialer, og den forvirring forsøger vi at gøre op med ved at afholde en årlig Bioplastic Conference.

Se billeder og præsentationer fra tidligere konferencer herunder:

Bioplastic Conference 2019

Bioplastic Conference 2020

Bioplastic Conference 2019

Den 6. februar afholdte Plastindustrien ‘Bioplastic Conference 2019’ i Mogens Dahl koncertsal i København. Formålet med konferencen var at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Share:

Sammen med IDA PolymerInno-MTNordisk Bioplastforening og Teknologisk Institut afholdte Plastindustrien en velbesøgt konference om bioplast d. 6. februar 2019: Bioplastic Conference 2019.

Formålet med konferencen var at samle, og informere, industrien og andre interessenter om mulighederne med biobaserede og bionedbrydelige materialer.

På dagen præsenterede en række virksomheder

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2020.

Konferencen var struktureret omkring cases fra branchen kombineret med et markeds- og applikationsoversigt samt input fra politikere, konsulenter og andre eksperter.

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2019

Du kan finde præsentationer og billeder fra Bioplastic Conference 2009 herunder.

Præsentationer Bioplastic Conference 2019:

Se billederne fra Bioplastic Conference 2019:

Bioplastic Conference 2020

Bioplastic Conference 2020

Den 27. februar afholdte Plastindustrien ‘Bioplastic Conference 2020’ i Industriens Hus i København. Formålet med konferencen var at opdatere deltagerne på mulighederne ved at fremstille produkter i bioplast og bionedbrydelig plast, som er to materialegrupper, der er mere fokus på end nogensinde før.

Share:

Sammen med IDA Polymer, Nordisk Bioplastforening og Teknologisk Institut afholdte Plastindustrien en velbesøgt konference om bioplast torsdag d. 27. februar 2020: Bioplastic Conference 2020.

Den udsolgte konference var fyldt med 300 repræsentanter fra erhvervslivet, interesseorganisationer, ministerier og NGO’er, der alle delte en interesse i bioplast og bionedbrydelig plast.

Til konferencen havde arrangørerne samlet eksperter fra hele værdikæden, for at sætte fokus på udviklingen inden for bioplast og bionedbrydelig plast.

Målet var at samle industrien og den nyeste viden om bioplast, for at få indsigt i materialernes muligheder og hindringer – med fokus på både biobaseret og biologisk nedbrydeligt plastmateriale.

Se det endelige program: Bioplastic Conference 2020

Konferencen var struktureret omkring cases fra branchen kombineret med et markeds- og applikationsoversigt samt input fra politikere, konsulenter og andre eksperter.

Du kan finde præsentationer og billeder fra Bioplastic Conference herunder.

Præsentationer fra Bioplastic Conference 2020:

Billeder fra Bioplastic Conference 2020:

Fotograf: Pelle Rink

Plastteknologi – den danske fagbog om plast og plastproduktion

Plastteknologi bogen 3. udgave

Plastindustrien har i samarbejde med medlemsvirksomheder, Den jyske Haandværkerskole, AMU syd og Industriens Uddannelser opdateret fagbogen Plastteknologi og udgiver nu bogen i 3. udgave.

Share:

Bogen Plastteknologi er den danske fagbog om plastmaterialer og plastproduktion. Den beskriver udførligt de forskellige forarbejdningsprocesser i plastindustrien, ligesom plastmaterialernes egenskaber bliver gennemgået i de indledende kapitler. Den er udformet som lærebog til plastmageruddannelsen, men anvendes også af universitetsstuderende indenfor plastteknologi og andre ingeniørdiscipliner, samt for læsere med brug for en generel introduktion til området.

Brancheforeningen Plastindustrien ønsker at teknisk plastviden skal være tilgængelig for flest mulige og giver dig derfor flere muligheder for at bruge bogen.

  • Du kan bladre i bogen i sit fulde omfang nederst på på denne side
  • Du kan tilgå teksten gennem bogens portal her: http://ebog.plast.dk
  • Du kan downloade en PDF af bogen lige her: Plastteknologi

Hvis du foretrækker at have en fysisk bog i hænderne kan du også bestille din kopi her og fordybe dig i næsten 600 siders plastviden!

Ønsker du at bladre i bogen online, med det samme, kan du klikke på knappen nedenfor – bogen er stor og det kan tage lidt tid at indlæse.

Plastteknologi
online PDF

Hvis du foretrækker at have en fysisk bog i hænderne kan du også bestille din kopi her og fordybe dig i næsten 600 siders plastviden!

Vinder og nominerede til Plastprisen 2019

I forbindelse med Plastdagen den 23. maj bliver Plastprisen 2019 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Brancheforeningen har i løbet af 2019 modtaget en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede har Plastindustriens bestyrelse udvalgt fem nominerede.

LÆS OGSÅ: Camilla Haustrup Hermansen vinder Plastprisen 2019 for sit arbejde med bæredygtig plastemballage

VINDER – Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen, Plus Pack

Camilla Haustrup Hermansen, direktør for forretningsudvikling i Plus Pack, har sat sig selv i spidsen for at fremme produktion af mere bæredygtig plastemballage. Hun har været med til at formulere virksomhedens vision om, at Plus Pack i år 2030 vil levere 100% genanvendelige løsninger uden CO2-emissioner.

 Derudover har Camilla Haustrup Hermansen taget aktivt del i Forum for cirkulær plastemballage, og hun er også dybt engageret i engageret i projektet ”Fra Filantropi til Forretning”.

Her arbejder de deltagende aktører fokuseret på at inkorporere FN’s verdensmål i deres forretningsmodeller.

Camilla Haustrup Hermansen er samtidig en synlig stemme i plastdebatten både nationalt og internationalt – bl.a. skriver hun jævnligt en erhvervsklumme i Fyens Stiftstidende.

LÆS MERE: Plus Pack rådgiver minister om genbrug af plastik

Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Flemming Besenbacher, Carlsbergfondet

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand for Carlsbergfondet og Carlsberg A/S, har gennem de seneste år ydet en markant indsats ved at påpege det forretningsmæssige potentiale i forhold til øget plastgenanvendelse i Danmark.

Han har også været formand for regeringens advisory board for cirkulær økonomi, der bl.a. anbefalede øget konkurrenceudsættelse på affaldsmarkedet og en ensretning af den kommunale indsamling af husholdningsaffald.

Flemming Besenbacher er generelt en stor fortaler for plastmaterialets mange nyttige egenskaber, hvilket branchen nyder godt af ved hans mange offentlige optrædener. I februar 2019 var han medafsender på en kronik i Børsen, der havde fokus på gevinsterne ved mere
plastgenanvendelse.

LÆS MERE: Carlsbergformand – Cirkulær økonomi har fået en tiltrængt platform

Mogens Hinge, Aarhus Universitet

Mogens Hinge, Aarhus Universitet

Mogens Hinge, Assco. Prof. ved Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet, er en af de mest markante forskere indenfor polymerer i Danmark. Siden år 2006 har han via sin egen forskningsgruppe bragt polymermaterialer og plast tilbage på forsknings- og undervisnings agendaen på Aarhus Universitet.

Han har skabt et ekstremt succesfuldt kursuser i ’Grundlæggende Polymer Kemi og Avanceret Polymer Kemi’ samt overbygningen ‘Plastic Engineering’.

Her har Mogens Hinge brudt med den traditionelle teoretiske undervisning i polymerer insisteret på, at polymerkemi skal undervises som et selvstændigt og praktisk fag.

Mogens Hinge arbejder ikke blot akademisk – han har også et stærkt fokus på at løse industrielt relevante udfordringer, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved involvering i iværksættervirksomheder som f.eks RadiSurf og gennem engamentet i Open Science-bevægelsen ved Aarhus Universitet.

LÆS MERE: Videnskabelige publikationer af Mogens Hinge

Dansk Affaldsminimering

Dansk Affaldsminimering

Dansk Affaldsminimering i Langå har udviklet en nyskabende løsning, der kan genanvende organiskforurenet emballageplast fra husholdningerne. Virksomheden har investeret 15 millioner kroner i metode og maskiner i løbet af de seneste par år.

Regeneratet (PP/PE) fra emballageplasten har vist sig at være særdeles velegnet til rigtig mange produkter og kan i mange tilfælde erstatte en ren PP. Derfor ser virksomheden ingen grund til, at vi som samfund skal fortsætte med at energiudnytte størstedelen af plastaffaldet fra husholdninger,
når nu genanvendelse har vist sig at være muligt.

Dansk Affaldsminimering er på det seneste også blevet synligt profileret i bl.a. DR, hvilket skyldes et tæt samarbejde med Randers Kommune og MV Plast, som har fokus på på at omdanne emballageplast til plastpaller.

LÆS MERE: Miljøminister fuld af beundring for Langå-virksomhed

SolarSack

SolarSack

SolarSack er en 4 liters plasticpose, der kan fyldes med forurenet vand, f.eks. fra sø eller en brønd. Den placeres derefter i solen i 1 time, hvor den dræber de farlige mikroorganismer, og efterlader vandet sikkert at drikke.

SolarSack kan genbruges over 600 gange og kan på den måde give 2400 liter vand til en pris på ca. 10 kroner. Produktet er verdens absolut billigste vandrensnings løsning tiltænkt folk i udviklingslande.

Virksomheden blev stiftet i foråret 2018 af de to unge iværksættere Alexander Løcke og Johan Jensen, hvilket bl.a. er dokumenteret i program på TV2 Lorry. SolarSack bliver i øjeblikket fremstillet i Danmark, men sigter efter en lokal småskala produktion, der sammen med uddannelse af lokale – som salgsagenter – ikke kun vil give rent vand og sundhed men også føre til lokal økonomisk vækst i en række udviklingslande.

LÆS MERE: Unge iværksættere vil forsyne Afrika med drikkevand

EPS-branchens etiske regelsæt

EPS-branchen fastlægger etiske regler for medlemmerne, der angiver, hvordan virksomhederne skal opføre sig over for hinanden og over for de virksomheder og personer, som de har med at gøre. I EPS-branchen lægger vi vægt på, at vores samarbejdspartnere får en god og fair behandling. De har med andre ord ret til og krav på den samme behandling, som den, en kunde kan forvente i andre brancher. EPS-branchens etiske regler omfatter ordinære medlemmer af sektionen.

Share:

De etiske regler understøtter EPS-branchens arbejde inden for UN Global Compact og inden for arbejdet med at fremme FN’s verdensmål.

Øvrige medlemmer anbefales at efterleve disse regler, hvor disse giver mening ift. medlemmets arbejdsområde.

  1. EPS-branchens medlemmer skal overholde al relevant lovgivning.
  2. EPS-branchens medlemmer skal til enhver tid optræde hæderligt og udvise ansvarlighed og omhu i den daglige virksomhedsførelse.
  3. EPS-branchens medlemmer må ikke forsætligt forvanske fakta eller vildlede kunder eller leverandører med hensyn til ethvert forhold vedrørende en vare eller ydelse, således at kunder og andre interessenter er fuldt oplyst om alle relevante forhold konsekvenser.
  4. EPS-branchens medlemmer skal sikre sig, at medarbejderne altid er i besiddelse af den nødvendige faglige viden, således at disse er i stand til at yde den bedst mulige vejledning.
  5. EPS-branchens medlemmer sikrer, at oplysninger om konkurrerende produkter til enhver tid er korrekte og giver en loyal beskrivelse af virkeligheden.
  6. EPS-branchens medlemmer bør så vidt muligt sikre at leverandører som minimum overholder basale arbejdstagerrettigheder som beskrevet i ILO’s konventioner.
  7. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at arbejde for et godt arbejdsmiljø i virksomheden, herunder sikre at der ikke sker forskelsbehandling af medarbejdere på grund af race, nationalitet eller køn, og samtidig arbejde for, at virksomheden gøres rummelig for alle arbejdsvillige.
  8. EPS-branchens medlemmer vil forebygge EPS og andet affald i naturen blandt andet via obligatorisk tilmelding til Operation Clean Sweep og efterlevelse af branchen Good Manufacturing Practices, herunder at uddanne medarbejdere i Operation Clean Sweep og Good Manufacturing Practices.
  9. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at have mål om genanvendelse af mindst 95% af EPS-restaffald fra egenproduktionen.
  10. EPS-branchens medlemmer forpligter sig at øge andelen af eksternt genanvendt EPS i virksomhedens produktion samt at bidrage til at sikre højest mulig effektiv genanvendelse af EPS-materialer.
  11. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at arbejde målrettet med deres Supply Chain – udover øget fokus på genanvendelse – så forpligter virksomhederne til at købe EPS-råvarer, som er produceret i EEA, hvor muligt.
  12. EPS-branchens medlemmer har et dokumenteret kvalitets og miljøledelsessystem i overensstemmelse med punkt 8.
  13. EPS-branchens medlemmer produkter lever altid op de gældende CE-standarder samt øvrige krav reguleret i lovgivningen, eks. fødevarestandarderne. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at foretage relevant egenkontrol af disse samt at orientere EPS-branchens sekretariat inden for 48 timer, såfremt der er uregelmæssige afvigelser. EPS-branchens medlemmer forpligter sig ligeledes til inden for 7 arbejdsdage at have udarbejdet en handleplan, som retter op på disse afvigelser.
  14. Virksomheden har udpeget mindst en medarbejder, som indgår i EPS-branchens arbejde med kvalitet, miljø og CSR.
  15. EPS-branchens medlemmer benytter kun underentreprenører, leverandører og andre samarbejdspartnere, der har de nødvendige faglige kvalifikationer og ressourcer til at udføre opgaven korrekt og til den aftalte tid.
  16. EPS-branchens medlemmer vil hurtigst muligt give kunden besked, hvis den aftalte løsning ikke kan gennemføres eller vurderes ikke at være fagmæssig korrekt og i øvrigt vejlede kunden om mulige løsninger.
  17. EPS-branchens medlemmer vil iværksætte de nødvendige tiltag for at alle ansatte er informerede om, og arbejder i overensstemmelse med EPS-branchens etiske regelsæt.
  18. EPS-branchens medlemmer forpligter sig til at gøre opmærksom på EPS-branchens etiske regelsæt på relevante informationsplatforme.
  19. Hvis et medlem af EPS-branchen forsætligt eller gentagne gange bryder branchen Etiske regelsæt kan bestyrelsen fastsætte følgende sanktioner: (i) udtale kritik af medlemmets adfærd evt. kombineret med påbud om at rette for sig indenfor et given frist (ii) eksklusion.

Primetime-mailform

Share:

EPS-emballage beskytter varerne – og er godt for klimaet

Der er flere forskellige årsager til at anvende emballage. Når det kommer til EPS-emballage, så opvejer de miljø- og klimamæssige fordele ved materialet ulemperne, hvis bare emballagen anvendes efter hensigten og bortskaffes på en meningsfuld måde.

Share:

Som altovervejende hovedregel kan man sige, at emballage altid har et formål. Der er ikke nogen virksomheder, som pakker deres varer ind i emballage, hvis det ikke det giver mening.

Der kan imidlertid være alle mulige årsager til valg af en emballageløsning frem for en anden – og en beslutning truffet forrige år kan vise sig ikke at være den optimale i dag.

Emballage har dermed et eller flere konkrete formål, som grundlæggende kan kategoriseres som følger:

EPS-emballage har altså som primært formål at beskytte varerne mod stød eller at holde temperaturen stabil. Derudover bidrager EPS naturligvis til at samle varerne. Det bidrager således overordnet set til et lavere ressourceforbrug.

Optimeret til genanvendelse

Hvis EPS-emballagen kan sendes retur til den oprindelige producent, kan den granuleres – dvs. splittes ad – og derefter indgå i produktionen af ny emballage eller i produktion af EPS-isolering. Sammenligner man med forbrænding, så sparer man store mængder CO2 ved at genanvende EPS på denne måde.

Omsmeltning til nye produkter/Fra emballage til nye produkter

EPS fra en lang række forskellige producenter – eller emballage, som er blevet beskidt, farvet eller har labelrester – kan samles, presses og støbes om til nye polystyrenråvarer. Disse polystyrenråvarer kan så benyttes til at lave nye EPS-råvarer eller til at lave produkter af polystyren. Denne omsmeltning kan enten være mekanisk, dvs. via varme, eller kemisk. Presset EPS kan også anvendes direkte i produktionen af XPS-isolering og andre XPS-materialer.

Som noget helt unikt, kan polystyren depolymeriseres til styren – dvs. omdannes til den oprindelige polymer. Det betyder, at polystyren kan genanvendes i det uendelige. Selv om en polystyrenkæde bliver slidt i forbindelse med brug og genanvendelse, så kan den, når den er nedbrudt, depolymeriseres, og der kan laves polystyren på ny.

Depolymeriseingsprocessen er ikke udbredt i Europa, da man her traditionelt har valgt at energiudnytte EPS’en, medmindre man helt har undladt at genavende affald og i stedet blot smidt det på lossepladser. Det er selvsagt ikke en optimal måde at håndtere affald på. Og særligt ikke EPS-affald, der som afflad fra andre plasttyper, er værdifulde ressourcer i den cirkulære økonomi.

Er plast omfattet af REACH?

Da REACH blev indført i 2007, blev polymerer i første omgang undtaget, da de blev vurderet mindre skadelige end den primære målgruppe for lovgivningen. Der er dog en række regler vedrørende sikkerhed og arbejdsmiljø, der skal overholdes i forbindelse med plast, herunder regler vedrørende sikkerhedsdatablade (SDS).

Share:

Registreringen af polymerer i REACH blev i første omgang undtaget og udskudt til, at der var tilstrækkelig viden til at vurdere, hvilke polymerkæder, der bør medtages.

Ifølge REACH-forordningens artikel 31, er der krav om, at leverandører af farlige kemiske stoffer og blandinger skal udarbejde sikkerhedsdatablade (SDS), der oplyser om det kemiske stof eller blandings egenskaber og farer. SDS skal derudover oplyse om de forholdsregler, man skal træffe, når man bruger stoffet eller blandingen.

Hvorvidt der er tale om ’farlige kemiske stoffer og blandinger’ er defineret på baggrund af en klassificering samt en hel del regler og undtagelser. Det bliver der redegjort for på denne side.

Skal der leveres sikkerhedsdatablade på plastprodukter?

Plast er som regel ikke omfattet af regler om SDS, men da lovgivningen er en smule kompliceret på dette område, gengiver vi reglerne nedenfor.

I REACH-forordningens artikel 31 står det beskrevet, hvornår en leverandør skal udarbejde SDS. Det er tilfældet, når et af følgende tre punkter er opfyldt:

  1. Faremærket; hvis et produkt er faremærket med et af de rød-hvide CLP-piktogrammer (faremærker)
  2. Hvis stoffet er persistent, bioakkumulerende og toksisk (PBT) eller meget persistent og meget bioakkumulerende (vPvB) i henhold kriterierne i REACH
  3. Hvis stoffet er opført på REACH’s kandidatliste over særligt problematiske stoffer af andre årsager

Sikkerhedsdatabladet skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

Artikel versus kemisk produkt

Det skal nævnes, at der skelnes mellem, hvorvidt plast er en artikel eller et kemisk produkt. Der er kun krav til, at der skal leveres SDS, når der er tale om et kemisk produkt.

En artikel er defineret ved ”at formen har større betydning end den kemiske sammensætning!”. Det betyder, at f.eks. en plastflaske er en artikel, fordi det er helt afgørende, at den har form som en flaske, og det er af mindre betydning hvilket plastmateriale, den er lavet af.

Omvendt vil plast pellets være et kemisk produkt, fordi formen ikke er så vigtig i forhold til, hvilket plastmateriale det er lavet af, da det skal smeltes om.

Vigtigt: levering af sikkerhedsblad kan ske på anmodning

I de tilfælde hvor produktet ikke er faremærket, kan der ved anmodning kræves sikkerhedsdatablade, hvis et af følgende punkter er opfyldt:

  • Materialer der indeholder mere end 1 % af et faremærket stof for ikke-gasformige produkter og mere end 0,2 % for gasformige produkter.
  • Materialer der indeholder mere end 0,1 % af et kræftfremkaldende eller mutagent stof
  • Materialer der indeholder stoffer for hvilket EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget der må udsættes på arbejdspladsen

For alle disse punkter gælder det, at der ved anmodning kan kræves SDS fra leverandøren. Dette skal leveres på det officielle sprog i det land, der opereres i.

I praksis – hvad så?

Da lovgivningen på dette område kan være svær at gå til, vælger mange virksomheder at have sikkerhedsblade på alt, hvad der indeholder giftige kemikalier for at være på den sikre side.

Ofte eksisterer et SDS på et andet sprog fra leverandøren, hvilket kan oversættes. Andre har valgt at tilkøbe et modul fra et certificerende organ, der kan udskrive SDS.

Find mere informaiton

Sektionsmedlemskab

Share:

Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk

Plastindustrien faciliterer et HR- og Uddannelsesnetværk, som består af uddannelsesansvarlige medarbejdere i plastbranchen. Netværket er for Plastindustriens medlemmer og er gratis.

Share:

Plastindustrien har et HR- og uddannelsesnetværk, som har til formål at samarbejde og udveksle erfaringer om uddannelse og rekruttering til plastbranchen gennem relevante aktiviteter.

Netværket er fortrinsvist for Plastindustriens medlemmer og er gratis. Eksterne medlemmer kan dog efter vurdering blive medlem – kontakt os her for.

HR og Uddannelsesnetværkets formål

Formålet med netværket er at:

  • at samarbejde og erfaringsudveksle om uddannelse og rekruttering til branchen gennem relevante aktiviteter
  • at vise hvor attraktiv plastbranchen er, og hvor mange forskellige uddannelses- og karrieremuligheder vi byder på
  • at validere og ajourføre Plastindustriens strategiske fokus på uddannelsesområdet

– Vores branche står overfor nogle store udfordringer på uddannelsesområdet, særligt rekruttering af elever til de faglærte uddannelser, samt mangel på ingeniører med viden om plast. Det er derfor af helt afgørende betydning, at vi står sammen som branche, udtaler Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien. Hun uddyber:

– Derfor håber jeg, at flere vil være en del af netværket – uanset om man vil deltage aktivt eller i blot holde sig orienteret om forskellige nye uddannelsestiltag.

Medlemmer

Netværket er målrettet HR- og uddannelsesansvarlige medarbejdere i plastbranchen, HR- og Uddannelsesnetværket består aktuelt af medlemmer fra en række forskellige virksomheder i branchen, herunder: LEGO, Grundfos, DBI Plastics, Primo Danmark, Bogense Plast, Carmo, Ulfoss, Epsotech, Mouldflo, Thermo Fischer Scientific, Den Jyske Håndværkerskole, AMU Syd, Saxe Group, Engel Danmark, HBN-Teknik, Industriens Uddannelser, RPC Superfos, HN Group, Melitik, m.fl..

Plastindustriens uddannelsestiltag

Plastindustrien er bl.a. tovholder på disse tiltag for at uddanne og tiltrække kvalificerede medarbejdere:

Birthe Andersen, uddannelseskonsulent i LEGO Koncernen, er med i netværket og deltog opstartsmødet i maj 2019.

– Det er godt at vi får taget hul på at samarbejde om rekruttering af lærlinge til plastmageruddannelsen. Vi er alle i samme båd og kan med fordel dele de erfaringer vi har, udtaler Birthe Andersen, uddannelseskonsulent i LEGO Koncernen.

Deltag i samarbejdet om rekruttering

Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien, opfordrer endnu flere virksomheder til at gøre en ekstra indsats i forhold til uddannelse og rekruttering – eksempelvis ved at støtte op om ovenstående projekter og/eller ved at gå i dialog med lokale skoler og uddannelsesinstitutioner.

Netværket mødes to gange årligt vinter og sommer. Kontakt Jo Dietrich, hvis du vil høre om næste møde.

Som medlem af HR & Uddannelsesnetværket får du:

  • To årlige netværksmøder sammen med andre medlemmer om aktuelle temaer som  fx rekruttering i februar og september, samt invitation til relevante arrangementer i Plastindustrien.
  • Løbende nyt fra Plastindustriens uddannelseskonsulent om relevante tiltag, projekter og lovgivning om uddannelse og rekruttering
  • Sparring, videndeling og mulighed for samarbejde om fælles indsatser med netværkets medlemmer

Har du spørgsmål til netværket, eller ønsker du at deltage? Kontakt tovholder Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien: jd@plast.dk / 2489 3247.

10 gode grunde til at være medlem af Plastindustrien

Her får et overblik over 10 udvalgte fordele ved at være medlem af brancheforeningen Plastindustrien.

Share:

1. I bliver en del af plastbranchens største og stærkeste netværk, hvor faglige relationer og professionel sparring er i fokus.

2. I får adgang til en lang række faglige arrangementer, hvor I bliver præsenteret for ny viden og de seneste teknologiske fremskridt inden for plast.

3. Jeres virksomhed kan få markante rabatter på f.eks. forsikring, transport og HR-services.

4. I bliver en del af Plastindustriens eksterne kommunikationsindsats, når vi fortæller om plastmaterialets mange fordele og de gode virksomhedshistorier fra branchen. Det er vigtigt for jeres virksomhed, at materialet plast og vores branche har et godt image.

5. I kan få rådgivning i at få presseomtale og hjælp til at opnå synlighed på de sociale medier. Vores rækkevidde på eksempelvis LinkedIn, Facebook og Twitter sikrer, at jeres gode historie får masser af positiv opmærksomhed.

6. I understøtter og har mulighed for at påvirke Plastindustriens politiske interesser, som vi varetager på både dansk og europæisk niveau for at sikre bedre vilkår for danske plastvirksomheder. Vi formidler også gerne direkte kontakt mellem dig og politikere eller relevante myndigheder.

7. Jeres virksomhed kan kvit og frit få delt jobopslag på Plast.dk, i vores nyhedsbreve og på LinkedIn, hvilket sikrer, at I når ud til en lang række relevante kandidater, når I skal besætte jeres ledige stillinger.

8. I støtter brancheforeningens indsats med at rekruttere personer til de plastfaglige uddannelser, så jeres virksomhed kan få kvalificeret arbejdskraft. Vi er også med til at bygge bro mellem branchens virksomheder og ingeniørstuderende gennem vores Plastic Engineering-kampagne.

9. I får gennem Plastindustriens sekretariat adgang til kompetent miljørådgivning om f.eks. kemi, fødevarekontaktmaterialer, genanvendelse og cirkulær økonomi.

10. I modtager vores månedlige nyhedsbrev ’Lovservice’, som giver overblik over ny plastrelevant lovgivning inden for miljø, arbejdsmiljø og energi.

Vil du vide mere? Klik her og bliv kontaktet af Plastindustriens sekretariat.

Skriver du opgave om plast? Få svar på dine spørgsmål i Plastindustriens FAQ

Share:

Vi oplever, at flere og flere søger informationer om plast – interessen kommer især fra mange elever og studerende, som i stigende grad har projektuger med fokus på plast på deres skole eller uddannelsessted.

Derfor har vi udarbejdet en FAQ, hvor vi giver svar på de oftest stillede spørgsmål, som vi modtager.

Man er selvfølgelig stadigvæk altid velkommen til at kontakte Plastindustriens sekretariat, hvis der er behov for en uddybning, eller hvis et konkret spørgmål ikke bliver besvaret.

Vores FAQ er opdelt i forskellige temaer:

  1. Hvad er plast, hvad bruges det til, og hvordan håndterer vi plastaffald? (Spørgsmål nr. 1-4)
  2. Plast i havet og mikroplast (Spørgsmål nr. 5-16)
  3. Bioplast og bionedbrydelig plast (Spørgsmål nr. 17-20)

Rigtig god læselyst!

+

1) Hvad er plast?

Til fremstillingen af plast anvendes som regel råolie. Råolie er en blanding af tusindvis af stoffer, og for at kunne bruge disse bliver olien behandlet (raffineret) i et stort anlæg. Til produktionen af visse typer plast skal man også bruge andre stoffer fx cellulose, kul, naturgas og salt. Derudover findes der måder at lave plast ud fra biologiske råvarer, for eksempel sukker, majs eller mælk, men den mest udbredte er stadig baseret på olie.

Plastmaterialet kan kaldes en polymer. Betegnelsen polymer stammer fra det græske ord polymeros, som betyder poly = mange og meros = dele.

Dermed består plastmaterialet af mange ens dele, som er dens ”byggesten”.

Der findes mange forskellige typer plast.

Et par eksempler er:

PE (polyethylen) f.eks. plastposer

PP (polypropylen) f.eks. emballage til kød, grøntsager og færdigretter til mikroovnen

PET (polyethylenterephthalat) f.eks. drikkeflasker til vand eller sodavand.

Læs mere om de forskellige plasttyper, og hvad de kan bruges til i Det Store Plastleksikon.

+

2) I hvilke produkter bruger vi plast?

Plast er et fantastisk og nyttigt materiale, som kan bruges til alverdens produkter. Det er et materiale med en enorm styrke, og det er samtidig utrolig let. Derfor er plast en værdifuld ressource med helt unikke egenskaber og muligheder.

Når vi bruger plasten rigtigt, kan vi bidrage til at løse mange forskellige samfundsudfordringer som madspild, sygdomme og grønne transportløsninger.

Her kan du se et par eksempler på, hvor det virkelig giver mening at bruge plast som materiale:

  • Emballage: Plastemballage hjælper fødevarer til at holde længere, og det er dermed også med til at forebygge madspild.
  • Vindmøller: Vindmøller er en vigtig og stor del af Danmarks grønne energi. Vindmøllens vinger er fremstillet af et plastmateriale, som har en meget lav vægt, en stor styrke og smidighed.
  • Byggeri: Plast er rigtig godt at bruge i byggebranchen på grund af materialets lethed og styrke. Plast kan eksempelvis bruges til vinduesrammer, så de ikke behøver at blive malet.
  • Biler og transport: Biler står i dag for en stor del af CO2-udledningen, men udledningen ville være endnu større, hvis bilerne var tungere. Derfor er brugen af plast til bildele, i stedet for tunge metaldele, med til at gøre bilerne lettere, hvilket mindsker CO2-udslippet.
  • Hospitaler: Det er vigtigt at sikre, at mennesker ikke bliver smittet af andre mennesker, når de er på hospitalet. Derfor er brugen af engangsplast til sprøjter, kateter mm. meget vigtig i medicinalindustrien, det det reducerer smittefaren. Et andet kendt plastprodukt er stomiposen, som hæver livskvaliteten for mennesker over hele verden.

Udfordringen med plastprodukter opstår, når de bliver afskaffet forkert og smidt i naturen og/eller i havet. Læs de næste spørgsmål/svar som handler om, hvorfor plast ender i havet, og hvad vi kan gøre for at mindske udledningen.

+

3) Hvad sker der med plastaffald i Danmark?

I Danmark har vi to forskellige typer affaldsmængder. Den første er affald fra husholdningerne. Det vil sig alt det affald, som vi smider ud fra vores private hjem. Den anden affaldsmængde er industri- og erhvervsaffald. Det er affald fra f.eks. restauranter, byggeriet eller hospitaler.

Størstedelen af husholdningsaffaldet bliver i dag energiudnyttet på store forbrændingsanlæg, hvor det afgiver varme og el til vores boliger. Dette har været en god måde at ’komme af med’ affaldet på. Men i dag er der langt større krav fra EU’s side om, at vi skal bruge de vigtige materialer igen og igen f.eks. ved øget genbrug og genanvendelse.

Særligt de materialer som er fossile (= dem som ikke kan laves igen, og som bliver hevet op af jorden). Derfor er der også større fokus på at genanvende plastaffaldet, da størstedelen af plasten er fremstillet af råolie.

+

4) Hvordan øger vi genanvendelsen af plast?

Vores miljøpolitiske chef, Christina Busk, har – i denne artikel – beskrevet fire tiltag til at få mere gang i genanvendelsen af plastaffald i Danmark.

Christina Busk opfordrer bl.a. til, at sorteringen hos de danske kommuner skal været ensrettet, så alle borgere har mulighed for at bidrage til, at deres plastaffald kan blive genanvendt.

Derudover handler det om at samarbejde mere på tværs af brancher og virksomheder, da øget dialog får skabt mere opmærksomhed på de mange fordele, der er forbundet med plastgenanvendelse.

Plastindustrien har også været med til at starte Cirkla – Akademi for plastgenanvendelse, hvor rigtig mange kursusdeltagere bliver undervist i plastgenanvendelse.

+

5) Hvordan ender plastaffaldet i havet?

Plast ender i havet, når den bliver håndteret forkert efter brug. Plast er et let materiale, som nemt kan blæse væk og ende i naturen og/eller i havet. Derfor er det vigtigt, at man altid smider sit affald ud i en skraldepand eller genbrugscontainer.

Plast kan ende i havet igennem mange forskellige ruter.

Se kortlægningen over ruterne her.

Et studie fra 2021 viser at meget plastaffald kommer fra floder. Forskerne har undersøgt makroplastudledningen fra over 100.000 floder og vandløb på verdensplan. De har fundet frem til, at der fra over 30.000 af dem udledes plastaffald til havene og at over 1000 af dem står for 80 % af den samlede mængde plastaffald i havene.

Derudover fandt de også frem til at især mindre floder tæt på bebyggelse bidrager til plastforureningen. Resultaterne viser dermed, at faktorer som bl.a. hvor tæt affaldshåndteringen er på floderne har stor betydning for plastforureningen i havene.

+

6) Hvilke plastprodukter ender oftest i havet?

Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen er der nogle specifikke plastprodukter, som udgør 70 % af det affald, der oftest findes på europæiske strande.

Disse er:

  • Sugerør
  • Vatpinde
  • Engangsplastbestik og tallerkener
  • Ballonpinde
  • Plastikkopper
  • Madbeholdere til take-away
  • Slikpapir og chips poser
  • Vådservietter og hygiejnebind
  • Cigaretskodder
  • Drikkevarebeholdere
  • Plastikposer
+

7) Findes der 'plastik-øer'?

I Stillehavet findes områder, hvor der er meget affald, og særligt meget plastaffald. Områderne bliver ofte kaldt ”plastik-øer”. Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da de ikke er faste, og man derfor ikke kan gå på dem.

Det er områder, hvor der er større mængder af plast i vandet end andre steder. Plasten findes både på vandoverfladen, længere nede i vandet og helt nede til bunden. Det er med andre ord misvisende at tale om deciderede “øer”.

I stedet er det som nævnt mere præcist at tale om plastsupper ifølge de førende danske forskere.

+

8) Hvordan kan vi mindske mængden af plast i havet?

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet og/eller i naturen.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet og/eller i naturen. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi etableret ’Forum for cirkulær plastemballage’, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald.

Læs mere om ’Forum for cirkulær plastemballage’ her.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i naturen. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder ’Ocean Plastic Forum’, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Læs mere om ’Ocean Plastic Forum’ her.

Derudover er det vigtigt, at der bliver udviklet affaldssystemer i de lande, hvor udledningen af plast er størst. Et affaldssystem betyder, at der er skraldespande og nogen til at indsamle, indhente og afskaffe affaldet. Ligesom kommunerne i Danmark står for, at vi har skraldespande til rådighed ved vores lejligheder og huse.

Endvidere ønsker vi i Plastindustrien, at der i EU bliver indført forbud mod åbne lossepladser. Åbne lossepladser er en stor plads, hvor alt affald bliver dumpet. På disse lossepladser kan plastaffaldet let blæse væk, fordi plast er så let et materiale. Det betyder, at plasten kan ende i naturen og/eller i havet, fordi det blæser væk fra åbne lossepladser.

+

9) Hvad kan man som borger gøre for at begrænse plastforurening?

Først og fremmest skal man aldrig smide sit plastaffald eller anden affald i naturen og/eller i havet.

Det er derudover vigtigt at begynde at affaldssortere, dvs. putte affaldet i de rigtige skraldespande. I dag har alle ikke en ’plastskraldespand’, men det får alle forhåbentligt i fremtiden. På den måde bliver der indsamlet meget større mængder plastaffald, som er mulige at genanvende.

En anden ting man kan gøre, er at hjælpe med at rydde op. Hvis man skal gå en tur i skoven/på stranden eller andet sted, så tag en pose med og saml alt det affald op, som du møder på vejen.

 

+

10) Hvad gør Plastindustrien for at mindske plast i havet?

Plastindustrien arbejder målrettet med projekter, som både fokuser på forebyggelse og oprydning (se spørgsmål 8).

Her er et par eksempler på nogle af de miljøprojekter, vi har startet eller været med i:

Projekt Plastfrit Hav:

https://plast.dk/projekt-plastfrit-hav-plastindustrien-ngoer-faelles-kamp-plast-havet/

Forum for cirkulær plastemballage:

https://plast.dk/tema/forum-for-cirkulaer-plastemballage/  

Ocean Plastic Forum:

https://plast.dk/2018/11/ocean-plastic-forum-nyt-dansk-initiativ-skal-fjerne-plast-fra-havet/    

Operation Clean Sweep:

https://plast.dk/operation-clean-sweep-undgaa-plastraavarer-ender-havet/

+

11) Hvilke konsekvenser har det for mennesker og dyr, at vi smider plast i naturen og/eller i havet?

Plast er et enormt stærkt materiale, så når det bliver smidt i naturen og/eller i havet, så forsvinder det ikke. Det går i stedet i stykker over meget lang tid og bliver til mikroskopiske små stykker, som vi kalder for mikroplast (se spørgsmål 15).

Der bliver lige nu forsket i, hvorvidt mikroplast i fødevarer kan påvirke kroppen, da et studie har fundet mikroplast i en lille grupper menneskers afføring.

For dyr kan plastforurening have mere alvorlige konsekvenser. Dyr i og omkring havet er særligt udsatte. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

+

12) Hvad sker der i fremtiden, hvis vi ikke gør noget ved plastforureningen nu?

Det er meget svært at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Derfor er der ikke et endeligt svar på, hvad der vil ske og hvorfor.

Men det er en vigtig del af løsningen, at der er et stort fokus på miljøudfordringen, så der er flere folk til at udtænke og udvikle teknologier til bl.a. at kunne rydde op og få plastaffaldet op af havet.

Først og fremmest er det dog afgørende, at vi forebygger, at plasten ender i naturen.

+

13) Hvor er udfordringen med plast i havet størst i verden?

Stillehavet er, som beskrevet i spørgsmål 7, særligt ramt af ”plastiksupper”, hvor meget plastaffaldet bliver samlet i større koncentrationer.

Som skrevet tidligere finder vi  en utrolig stor koncentration af plast i floder i både Afrika og Asien.

Plastaffald er specielt et problem i de lande, hvor affald ikke bliver indsamlet og brugt som en ressource, men hvor der i stedet er åbne lossepladser.

+

14) Hvilke metoder bliver der brugt til at få fjernet plast og mikroplast fra verdenshavene?

I dag anvendes forskellige teknologier til opsamling af plastaffald fra havet. En af de mest kendte og større teknologier er ’The Ocean Cleanup’. Denne teknologi kan sammenlignes med en stor støvsuger.

Støvsugeren fungerer som en kunstig kystlinje, der indfanger plastaffaldet ved hjælp af en flydende bom med et indsamlingsnet under.

Se video af teknologien her.

+

15) Hvad er mikroplast?

Mikroplast er beskrevet som alle plaststykker, der er mindre end 5 millimeter. De fleste stykker mikroplast er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast.

Der findes to typer af mikroplast:

  1. Primær mikroplast: er mikroplast, som er lavet som mikroplast og bl.a. kan bruges i kosmetiske produkter såsom skrubbemasker til ansigtet og kroppen.
  2. Sekundær mikroplast: er mikroplast fra store stykker plast, der bliver til mikroplast, når plasten langsomt går i stykker.
+

16) Hvor bruges primær mikroplast?

Mikroplast kan enten produceres bevidst (primær mikroplast) eller stamme fra nedslidning eller nedbrydning af større plastikstykker (sekundær mikroplast).

Primær mikroplast kan for eksempel tilsættes rengøringsmidler eller kosmetiske produkter som skrubbecreme, hvor det giver en skrubbeeffekt. Primær mikroplast udgør dog kun omkring 1 % af den samlede mængde mikroplast, der udledes til vandmiljøet.99 % kommer fra nedslidning af større plastikstykker.

Hvad er kilderne til mikroplastudledning?

Miljøstyrelsen har udført en kortlægning af kilderne til mikroplast, og den viser, at de største kilder til mikroplast er nedbrydning af:

– Dæk – 60 %

– Fodtøj – 7 %

– Vejstriber – 5 %

– Tekstiler – 2 %

– Byggematerialer – 1 %

– Køkkenredskaber, svampe og klude – 1 %

Her kan du se en visualisering af udledningen.

Vi i Plastindustrien støtter op om EU-forbuddet fra 2022, der forbyder brugen af mikroplast i kosmetikprodukter.

+

17) Hvilket alternativer er der til den 'almindelige' plast?

I dag har vi bl.a. et materiale, der hedder bioplast. Bioplast kan være to forskellige ting; nemlig den biobaserede plast og den bionedbrydelige plast.

+

18) Hvad er bioplast (og bionedbrydelig plast)?

Bioplast kan i den generelle plastdebat dække over flere typer af materialer, derfor kan du her læse forklaringen på, hvad der er af forskelle:

  • Biobaseret plast er fremstillet af ren biomasse, som eksempelvis kan være sukkerroer, affald fra sukkerrør, halm eller majs. Den er hermed lavet på fornybare ressourcer, hvilket betyder, at vi kan plante flere sukkerrør, halm eller majs. Olie er modsat dannet under jordens overflade over lang, lang tid. Det vil sige, at når vi ikke har mere olie, kan vi ikke lave det igen. Denne type plast bliver IKKE nedbrudt i naturen.
  • Bionedbrydelig plast kan være fremstillet af biomasse (såsom sukkerør) og olie/gas eller en blanding heraf. Den kan under de rette forhold nedbrydes og blive til vand, biomasse, CO2 og/eller metan, f.eks. ved en bestemt temperatur. Plastindustrien i Danmark anbefaler, at man kun bruger bionedbrydelig plast, hvis man kan sikre at det ender hos et anlæg der kan nedbryde plasten. Det kræver helt særlige forhold for plasten af nedbrydes, såsom meget høje temperature, hvilket ikke kan ske naturligt i naturen.
+

19) Hvorfor erstatter vi ikke 'almindelig' plast med bionedbrydelig plast?

Årsagen til at vi ikke bare skifter alt almindeligt plast ud med de to bioplasttyper er bl.a., at vores nuværende affaldssystem har svært ved at håndtere den bionedbrydelige plast.

Det vil ødelægge muligheden for at genanvende den almindelige plast, hvis de to plasttyper ender i samme skraldespand.

Derudover har den bionedbrydelige plast ”lovet” lidt for meget. Det kræver nemlig nogle helt specifikke temperaturer og forhold, før bionedbrydelig plast forsvinder fra naturen. Disse forhold findes som hovedregel kun i et industrielt anlæg og ikke i den danske natur.

Derfor må man aldrig smide plast i naturen – heller ikke selvom det er bionedbrydelig plast.

+

20) Hvorfor erstatter vi ikke 'almindelig' plast med bioplast?

Den biobaserede plast kan fremstilles, så den har samme ’grundopbygning’ som almindelige plasttyper, og derfor kan den genanvendes sammen med almindelig plast.

Den er derfor heller ikke så svær at håndtere i det nuværende affaldssystem som den bionedbrydelig. Nogle typer biobaseret plast kan spare klimaet for CO2-udledning. Det bør dog undersøges nærmere af EU, hvordan miljøregnskabet for brugen af biobaseret plast fremfor almindelig plast er.

Biobaseret plast har en klimamæssig fordel ved forbrænding, fordi den er lavet af fornybare ressourcer i stedet for olie. Men selvom det er fornybare ressource, betyder det ikke, at ressourcen er ubegrænset. Det er til debat, hvorvidt man skal anvende fødevarer/landbrugsjord til at lave biobaseret plast.

Biobaseret plast forsvinder ikke fra naturen, så derfor vil det ikke have nogen betydning for den generelle plastforurening.

Kunne du ikke finde svar på dit spørgsmål?

Vi bestræber os på at komme omkring de mest stillede spørgsmål i vores FAQ. Men hvis du ikke kunne finde den information, du ledte efter, kan du udfylde denne formular - så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Yannick Kofoed Drejer

Miljøstudent Yannick Drejer 2021

Yannick Kofoed Drejer er miljøstudent i Plastindustrien

Share:

Tlf.: 45 3330 8630
Mail: Yd@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Yannick Kofoed Drejer tiltrådte som miljøstudent i Plastindustrien august 2019.

Han har færdiggjort en bachelor i Bæredygtigt Design på Aalborg Universitet København, hvilket også har været med til at udvikle hans interesse for de miljømæssige udfordringer vores samfund står overfor.

I øjeblikket læser Yannick Sustainable Design på Aalborg Universitet i København

Yannick  arbejder tæt med miljøpolitisk chef Christina Busk, og sammen vil de drive de to netværk: Netværk for genanvendelse af plast og Netværk for cirkulær plastemballage.

Ud over at drive de to netværk er Yannick med til at afholde arrangementer for Plastindustriens Genanvendelsessektion.

Endvidere er han også sekretariatets kontaktperson, når elever og studerende henvender sig til Plastindustrien for at få input til uddannelsesopgaver.

Private: Anders Nørgaard Christensen

Kommunikationsstudent Anders Nørgaard Christensen 2021

Anders Nørgaard Christensen er Juniorkonsulent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2216 7116
Mail: Ac@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Anders Nørgaard Christensen tiltrådte som kommunikationsstudent i Plastindustrien september 2019.

Han har en BSc i Teknoantropologi fra Aalborg Universitet, som han færdiggjorde i 2019. I september 2020 påbegyndte Anders en interdisciplinær MSc i Klimaforandringer på Københavns Universitet.

Anders har tidligere arbejdet på Institut for Planlægning på Aalborg Universitet København, hvor han har arbejdet med en bred skare af administrative opgaver, samt ageret forskningsassistent på en række af instituttets forskningsprojekter.

Hos Plastindustrien arbejder Anders primært med at formidle nyheder via Plast.dk, sociale medier, nyhedsbreve mm. Derudover hjælper Anders også med at afholde Plastindustriens mange arrangementer, fysiske såvel som digitale, hvorfor han også arbejder med bl.a. innovation, uddannelse og miljø.

Han er også den, man kan skrive til, hvis man gerne vil have et stillingsopslag omtalt i vores Plastjobs-nyhedsbrev.

Denmark Business Consulting styrker din virksomheds muligheder på det tyske marked

Gennem Plastindustriens brancheaftale med Denmark Business Consulting kan vores medlemmer bl.a. få en gratis screening og fordelagtige rabatter, hvis I ønsker at få succes på det tyske marked.

Share:

Som medlem af Plastindustrien har du mulighed for at gøre brug af Denmark Business Consulting til at få skræddersyet hjælp med at realisere jeres potentiale på det tyske marked.

Denmark Business Consulting udgøres af Lis Nørgaard. Fra hendes base i Køln har hun mange års erfaring i at hjælpe danske virksomheder med at realisere deres tyske eksport, bl.a. i form af strategi- og handlingsplaner samt konkrete tiltag, såsom forhandler- og kundesøgning mm.

Aftalen med Denmark Business Consulting giver dig følgende fordele som medlem af Plastindustrien:

  • En helt gratis screening af din virksomheds muligheder og udfordringer på det tyske marked. Resultatet får du i en minirapport med anbefalinger.
  • Mulighed for deltage løbende arrangementer og rejser med fokus på danske plastvirksomheders muligheder på det tyske marked
  • Medlemsrabat ved køb af klippekort hos Denmark Business Consulting.

Læs mere om detaljerne ved de konkrete tilbud herunder.

Screening og Start-Up

DBC tilbyder en screening, der er målrettet Plastindustriens medlemmer. DBC tilsikrer, at denne procedure kun benyttes til Plastindustriens medlemmer inden for rammeaftalens løbetid. Selve screeningen tager ca. 1 time og gennemføres personligt under et møde eller på telefonen.

Mødet indeholder desuden interview, tjek af hjemmeside og en omfattende rådgivning. Der udarbejdes efterfølgende en minirapport med handlingsanbefalinger. Hele seancen varer 3 timer.

Forud for mødet er det DBC-standard at underskrive en fortrolighedserklæring, således at virksomheden åbent kan kommunikere interne forhold.

Screeningen har en normalværdi på 5.400 kroner, men er gratis for Plastindustriens medlemmer.

Klippekort

Medlemmerne kan købe et klippekort på X antal timer, som kan bruges til at få individuel rådgivning og assistance om f.eks.:

  • Kommunikation: DBC sørger for oversættelser og sproglig tilpasning af hjemmeside, formularer (salg og bogholderi), brochurer samt udarbejdelse af præsentationsmateriale. Der kan også være tale om pressetekster til fagblade og meget mere.
  • Strategi og forretningsudvikling: Analyse og vurdering af eksisterende aktiviteter i Tyskland. Dette kan føre til intensivering af salgsmetoder, forandre et marketingkoncept eller arbejdet med nye kundegrupper.
    • Ofte er det klogt at få gennemført et sådant ”eftersyn”, hvis man selv har startet op i Tyskland, men ikke er helt tilfreds eller gerne vil bekræftes i sin nuværende strategi.
  • Agent- og forhandlersøgning: DBC identificerer potentielle partnere, kontakter dem og arrangerer møder. De assisterer omkring kontraktindgåelse og ledsager efter ønske gerne samarbejdet i de første måneder.
  • Kundesøgning: DBC identificerer potentielle kunder og planlægger konkrete salgstiltag. De gennemfører selve salgsprocessen og deltager/afholder møder hos tyske virksomheder.
  • Etablering: DBC rådgiver omkring valg af selskabsform, forbereder dokumenter og sørger for registrering hos myndigheder. De organiserer dit momsregnskab og lønafregninger etc.

Sådan kommer du i gang

Ønsker din virksomhed at høre mere om brancheordningen, skal I blot kontakte Lis Nørgaard på tlf. +49 (0)221 1685 2115 eller Lis.Noergaard(at)denmarkconsulting.de. Lis er regelmæssigt i Danmark og kommer gerne forbi til et uforpligtende møde.

Du kan læse mere om Denmark Business Consultings ydelser på deres hjemmeside.

EPS-isolering energioptimerer byggeriet – til gavn for klimaet

Stort set al isolering er med til at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen. EPS har højisoleringsevne og behøver begrænsede ressourcer at producere. Derfor er EPS-isolering en af de optimale måder at løse udfordringerne med klimaforandringer på en bæredygtig måde.

Share:

EPS (Ekspanderet Polystyren, også kendt under varemærkenavnet flamingo) er et af markedets mest effektive og klimavenlige isoleringsmaterialer. Det skyldes, at EPS anvender en af naturens egne isoleringsmaterialer, nemlig stillestående luft.

EPS består af 98% luft og kun 2% plast (eller mere præcist polystyren). Ikke nok med at plast er et letvægtsmateriale, som er nemt at håndtere og montere. Når det kommer til EPS, er det kun 2% af materialet, som reelt vejer noget.

På grund af den meget lave varmeledningsevne skal man bruge langt mindre isolering for at opnå det samme energieffektivitetsniveau, som andre isoleringsmaterialer opnår ved hjælp af tykkere lag. Det betyder eks. tyndere vægge og dermed større rum, men det betyder også lavere ressourceforbrug.

Store klimagevinster ved EPS-isolering

Byggesektoren tegner sig for 40% af EU’s samlede energiforbrug (og dermed bidrager byggesektoren væsentligt til EU’s CO2-udledning), og den er dermed den største energiforbruger. Hvis vi i Danmark skal leve op til internationale forpligtelser og nationale målsætninger, så er det central, at der er fokus på energieffektivisering. Derudover er sektoren også den aktør, som med 36% står for den største andel af EU’s CO2-udledning.

Der er heldigvis et meget stort og ikke-udnyttet potentiale for omkostningseffektive energibesparelser. Besparelser, som hvis de blev realiseret, ville betyde, at EU i 2020 kunne bruge 13% mindre energi, og EU-kommissionen konstaterer dog, at energirenoveringen “af den eksisterende bygningsmasse forløber dog noget langsomt, og der er stadig et betydeligt potentiale for omkostningseffektive energibesparelser frem til 2030.” De enorme muligheder betyder også, at byggeriet den sektor, som har det største potentiale for omkostnings-effektiv energibesparelse.

Stort set al isolering kan bidrage til forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-udledningen, men det er ikke altid omkostningseffektivt – og rent teoretisk kan det være klimamæssigt uhensigtsmæssigt at efterisolere.

Det kan ske, hvis en bygning i forvejen er energioptimeret, samtidig med at der benyttes isoleringsmaterialer, som kræver megen energi at producere og transportere. Eks. kræver tunge isoleringsmaterialer, som transporteres over større afstande, betragtelig mere brændstof end lette isoleringsmaterialer produceret i nærområdet.

Grå EPS har en lambdaværdi (varmeledningsevne) på ned til 0,031 W/mK. Det betyder, at der kan opnås en isoleringsevne (udtrykt ved U-værdier), som er lige så høj som den isoleringsevne, der opnås ved brug af andre almindelige isoleringsmaterialer, selv om der anvendes et betydeligt tyndere lag grå EPS. EPS kan anvendes til såvel nybyggeri som renovering.

Bevarer høj isoleringsevne i hele levetiden

EPS er formstabilt og falder dermed ikke sammen. Det optager ikke fugt eller vand, og det er ikke tilsat særlige gasarter eller andre kemiske stoffer, som kan fordampe. Derfor mister EPS ikke sin høje isoleringsevne uanset bygningens levetid.

EPS er testet til levetid på over 50 år, men der er ingen indikatorer, som tyder på, at det ikke kan holde over 100 år eller mere. Og med mere end 60 år som isoleringsmateriale på verdensplan er EPS’ens isoleringsevne i forhold til bygningers levetid ikke kun teoretisk. Det er således også praktisk erfaring, som understøtter teorien.

Polystyrenisolering

EPS-isolering omfatter en gruppe isoleringsmaterialer, som er baseret på polystyren (PS). Isoleringsmaterialernes lukkede cellestruktur og høje densitet medfører, at de har fremragende isoleringsegenskaber, en god varmebestandighed og stor trykstyrke. Tilsvarende egenskaber har XPS (ekstruderet polystyren), som er den anden type polystyrenisolering.

EPS-isolering er som udgangspunkt hvid, men det findes også som grå EPS. Denne type er tilsat grafit og isolerer 20% bedre.

EPS er en formfast termoplast, der nemt kan bearbejdes med skærende værktøjer såsom kniv, sav eller varmetråd.

EPS er dimensionsfaste materialer inden for de temperaturintervaller, som EPS udsættes for i danske og europæiske byggerier. Det betyder, at EPS hverken krymper eller sætter sig med tiden. Dette er i modsætning til flere andre isoleringsmaterialer, som med tiden kan danne områder i bygningsdelen hvor isoleringen synker sammen. Hvis isoleringen synker sammen reduceres energieffektiviteten og varmeregningen.

EPS-isoleringen forhindrer således uforudsete ekstraregninger, som følge af aftagende isoleringsevne. En væsentlig fordel i forhold til flere andre isoleringsmaterialer.

EPS er som materiale særdeles alsidigt, da det kan støbes og skæres i stort set alle former, derfor kan det næsten anvendes overalt.

Typer af EPS-isolering

Polystyren-isoleringsprodukterne fremstilles i form af bl.a.:

I Danmark er isolering med EPS i høj grad brugt til isolering mod jord, hvor det vurderes at udgøre den hyppigst anvendte isoleringsmateriale.

Derudover anvendes EPS-isoleringsplader i facader og tag. Her er EPS først ved at vinde udbredelse, da Danmark tidligere har haft teknisk restriktive krav i bygningsreglementet.

Det er blevet moderniseret, så bygningerne kan bygges effektivt og med fokus på brandsikkerhed, indeklima og energieffektivitet. Da EPS-isolering er et carbonbaseret isoleringsmateriale, skal det sikres, at det ikke udsættes for ild i tilfælde af brand. Derfor skal det beklædes med brandsikkert materiale som f.eks. gips.

Nemt at arbejde med og installere

EPS-isolering har en meget lav vægt, og det gør det nemt at håndtere på byggepladsen. Det betyder, at risikoen for løft- og slidskader er minimal. Den lette vægt gør det samtidig let at installere korrekt. Fordi EPS består af lukkede perler af polystyren, så falder EPS-isolering ikke sammen over tid, og den mister heller ikke sin isoleringsevne. EPS-isolering er undersøgt til at fastholde isoleringsevnen over 50 år, beregninger har fastslået, at EPS-isolering uden problemer kan fastholde isoleringsevnen langt udover dette.

Dertil kommer, at når EPS-isoleringen først er korrekt indbygget, så skal den ikke vedligholdes. Derfor gælder det, at korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold.

“Korrekt indbygget EPS-isolering, er en energibesparelse i hele byggeriets levetid, helt uden drift og vedligehold”

Genanvendelse

Eksempel på indsamlet og komprimeret EPS.

Efter endt brug kan EPS-isolering genanvendes. Det kan i princippet installeres på ny, men det kan også komprimeres og omdannes til XPS, eller smeltes om til ny EPS. 

I USA, hvor EPS er mere udbredt som isolering kan der købes EPS, som består af 100% genanvendt EPS.

EPS er faktisk så genanvendeligt, som materiale, at det indsamles og genanvendes på samtlige beboede kontinenter.

Christine Hoeg Hanson – kommunikationskonsulent

Christine Hoeg Hanson er kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2916 1370
Mail: chh@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Christine Hoeg Hanson er kommunikationskonsulent i Plastindustrien, hvor hun arbejder med en bred vifte af kommunikationsopgaver.

Udover at formidle virksomhedshistorier og at skabe opmærksomhed om plastmaterialets mange nyttige anvendelsesmuligheder, hjælper Christine bl.a. med at afvikle arrangementer og webinarer, udføre forskellige grafiske opgaver og drive Plastindustrien sociale medieprofiler.

Christine Hoeg Hanson er desuden tilknyttet brancheforeningens arbejde med at tiltrække unge til erhvervsuddannelsen som plastmager samt synliggøre karrieremulighederne i plastbranchen overfor ingeniørstuderende.

Christine Hoeg Hanson har været ansat i Plastindustrien siden sommeren 2019. Hun har en kandidat i Politisk Kommunikation og Ledelse fra CBS fra 2018 og kommer fra en stilling hos Altinget. Hun har tidligere arbejdet med kommunikation i bl.a. Infomedia og Nyt Europa.

Få EPS-sektionens nyhedsbrev

EPS-branchen, der er Plastindustriens EPS-sektion, udgiver Danmarks eneste nyhedsbrev om ekspanderet polystyren (EPS). Abonnér helt gratis lige her – og kontakt os meget gerne hvis du har forslag til historier.

Share:

“Nyt fra EPS-branchen” er Danmarks eneste nyhedsbrev om ekspanderet polystyren (EPS).

Nyhedsbrevet indeholder både historier, vi skriver, og historier, som vores medlemmer laver. Du abonnerer ved at udfylde formularen nedenfor.

Kontakt EPS-branchens projektchef, Chresten Heide-Anderson, hvis du har inputs til historie, du synes, vi skal skrive eller bringe.

EPS-branchen er også aktiv på sociale medier

Det er også muligt at følge EPS-branchen på sociale medier, hvor sektionen både kan findes på Twitter og LinkedIN.

Ugens Gode Plasthistorie

Share:

Test

Share:

Oops! We could not locate your form.

External Forms

Share:

EU miljøberegninger på kompositter

Share:

EU miljøberegneren på kompositter er udarbejdet af EuCIA, den europæiske brancheorganisation for kompositter. Udregneren hjælper med at måle miljø påvirkningen af kompositprodukter. Det tager i gennemsnit kun 5 minutter at benytte værktøjet, der er gratis og let giver en overskuelig miljørapport. Opret dig som bruger, indtast din virksomhedsdata og dit produkt. Vælg derefter din proces og stykliste og få en skræddersyet Eco Report for dit komposit produkt.

For at benytte værktøjet kan du oprette en bruger her.

Genanvendelsessektionens formål

genanvendt plast

Genanvendelsessektionen skal styrke danske plastgenanvenderes faglige og erhvervsmæssige forhold i Danmark.

Share:

Sektionen skal arbejde for at fremme faglige og erhvervsmæssige forhold inden for plastgenanvendelsesområdet.

Sektionen skal fremme det nævnte formål ved:

  • At styrke samarbejdet mellem medlemsvirksomhederne inden for genanvendelse af plast.
  • At skabe optimale rammebetingelser for drift og vækst af plastgenanvendelsesindustrien i Danmark samt at afsøge barrierer for vækst og identificere forretningspotentialer.
  • At repræsentere genanvendelsessektionen overfor myndigheder om genanvendelse.
  • At bedrive informationsvirksomhed, og herunder formidle ny viden, eksempelvis fra europæiske søsterorganisationer.
  • At tage initiativ til eller medvirke til at uddanne og informere offentligheden og andre interessenter om genanvendelse af plast.
  • At deltage aktivt i ”Netværket for genanvendelse af plast” under Plastindustrien, som er åbnet for hele værdikæden af interessenter inden for genanvendelse.

Sektionens udadvendte aktiviteter varetages i samarbejde med Plastindustrien. Uden for sektionens opgaver falder aktiviteter, der medfører begrænsninger i den frie konkurrence inden for branchen.

Bliv medlem af Genanvendelsessektionen

Share:

Som medlemmer kan optages virksomheder, som er medlem af Plastindustrien og som deres primære forretningsgrundlag producerer genanvendte plastråvarer i Danmark med henblik på videresalg til plastproducerende virksomheder.

Medlemskab giver dig, blandt meget andet, mulighed for at præge sektionens arbejde og rammebetingelserne for genanvendelse af plast i Danmark.

Medlemskab koster 1.500 kr. årligt.

Kontakt miljøpolitisk chef i Plastindustrien, Christina Busk, hvis du ønsker at høre mere:

Genanvendelsessektionens medlemmer

Share:

PLASTLAB – materialesamling med de vigtigste plasttyper

PLASTLAB giver dig mulighed for at blive meget klogere på de mest udbredte plasttyper, deres anvendelser og genanvendelsesmuligheder. Derudover indeholder PLASTLAB også et hæfte med række forsøg, der kan bruges direkte i din undervisning. PLASTLAB koster 150,- kr inkl. moms.

Share:

PLASTLAB er midlertidigt udsolgt – få besked, når det er på lager igen. Skriv dig op her.

Hvis du er underviser vil vi gerne hjælpe dig til lettere og bedre at kunne formidle viden om plast til dine elever og studerende. Derfor kan du rekvirere vores materialesamling med syv af de mest udbredte plasttyper. Vi kalder den PLASTLAB.

Det overordnede formål med materialesamlingen er naturligvis at gøre modtageren klogere på plast. For eksempel ved at vise at der findes mange forskellige slags plast. Et andet vigtigt budskab og fællestræk for plasttyperne er, at plasten kan genbruges. Og at det bliver en stor del af vores fremtid.

Materialer, undervisningshæfte og forsøg

Der følger et undervisningshæfte med i materialesamlingen. I det kan du lære om de forskellige plasttypers egenskaber, anvendelser og genanvendelsesmuligheder. Hæftet rummer også en række forsøg til typebestemmelse af plast og nogle perspektiver på plast, der kan danne udgangspunkt for gode diskussioner i undervisningen.

Du kan downloade hæftet her og udskrive flere kopier hvis det er nødvendigt.
DOWNLOAD: PLASTLAB hæfte til print

Bestil PLASTLAB nedenfor. Det er ikke nødvendigt med et sæt pr. elev, bestil nogle stykker pr. klasse.

Bemærk: Vi leverer kun til erhvervsadresser. Der kan forekomme 1-2 ugers leveringstid, da vi udsender PLASTLAB en gang om ugen.

Ved at bestille accepterer du at vi orienterer om eventuelt nyt undervisningsmateriale pr. mail.


Disse virksomheder har bidraget til udviklingen af PLASTLAB:

  • Controlled Polymers
  • Erteco Rubber & Plastics
  • HH Plastkombi
  • Plastcom
  • Plastmo
  • Resinex
  • RPC M&H Plastics
  • RPC Superfos
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Faerch Plast

Få PUR-sektionens nyhedsbrev

PUR-sektionen udgiver Danmarks eneste nyhedsbrev om polyurethan. Abonnér helt gratis lige her – og kontakt os meget gerne hvis du har inputs til historier

Share:

“Nyt fra PUR-sektionen” er Danmarks eneste nyhedsbrev om polyurethan. Nyhedsbrevet indeholder både historier, vi skriver, og historier, som vores medlemmer laver. Du abonnerer ved at udfylde formularen nedenfor.

Kontakt os meget gerne, hvis du har inputs til historie, du synes, vi skal skrive eller bringe.

Med venlig hilsen

Rasmus Grusgaard, sekretær for PUR-sektionen
Tlf.: +45 2689 3028 / Mail: rg@plast.dk

Anders Kildegaard Knudsen – seniorkonsulent, miljø og klima

Anders Kildegaard Knudsen er seniorkonsulent for miljø og klima

Share:

Tlf.: 2489 3480
Mail: akk@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Anders er uddannet Cand. Techn. Soc. fra Roskilde Universitet.

Han har bl.a. ansvar for at udbrede energibesparelser i branchen til gavn for virksomhedernes konkurrenceevne og lavere CO2-udledning gennem Plastindustriens brancheaftale med Energistyrelsen om målrettede PSO-lempelser.

Derudover står han stå i spidsen for miljøinitiativet Operation Clean Sweep, der handler om at reducere industriens spild af granulater til naturen – målsætningen er at få 80 % af Plastindustriens medlemsvirksomheder til at tilslutte sig.

Endvidere varetager Anders hvervet som sekretær for Sektionen for ekstrudering og termoformning og Kompositsektionen.

Endelig er Anders også involveret i vores aktiviteter og netværk, der er relateret til fødevarekontaktmaterialer.

Julie Pauch Nymark – Kommunikationsstudent

Julie Pauch Nymark er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: +45 6045 2021
Mail: jn@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Julie Pauch Nymark er 22 år, og kandidatstuderende i Kommunikation og IT fra Københavns Universitet.

Julie er en del af sekretariatets kommunikationsafdeling, hvor hun bistår med hjemmeside, nyhedsbreve, presse, sociale medier og meget mere.

Julie har tidligere arbejdet med kommunikations- og researcharbejde.

Chresten Heide-Anderson – projektchef

Chresten Heide-Anderson er projektchef i EPS-branchen, som er Plastindustriens EPS-sektion.

Share:

Tlf.: +45 2092 7654
Mail: cha@eps-airpop.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Chresten Heide-Anderson arbejder for at øge kendskabet til EPS i den cirkulære økonomi, herunder øget genanvendelse, reduceret madspild, emballage og byggeri. Det gør han gennem ekstern kommunikation, dialog med relevante interessenter og politisk interessevaretagelse.

Chresten Heide-Anderson har derudover ansvaret for en række af EPS-branchens aktiviteter, herunder hjemmesider og arrangementer.  Chresten Heide-Anderson er desuden primær kontaktperson samarbejdet med de nordiske og europæiske EPS-brancheforeninger.

Chresten Heide-Anderson har arbejdet for EPS-branchen siden 2018. Før det har han bl.a. været ansat i forskellige branche- og interesseorganisationer og som Public Affairs Manager i en større dansk virksomhed. Chresten Heide-Anderson er Cand. Scient. Pol fra Københavns Universitet, han har bl.a. studeret miljøpolitik og bæredygtig udvikling som led i et udvekslingsophold på University of Limerick i Irland. Han har derudover en MBA fra Syddansk Universitet.

Læs mere om EPS-branchen på sektionens hjemmeside.

Tidslinje: Sådan bliver Danmark til cirkulært foregangsland

Forum for plastemballage har udarbejdet en række anbefalinger, der skal sikre, at vi i 2030 har nået vores mål om at gøre Danmark til rollemodel, når det kommer til cirkulær plastemballage i 2030.

Share:

I efteråret 2019 lancerede Plastindustrien en ny Designguide for genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere. Dette er den opdaterde designmanual og de aktuelle anbefalinger. Læs mere om den nye designguide her.

Regeringens Advisory Board for Cirkulær Økonomi har som mål, at Danmark i 2030 skal være en verdenskendt hub for cirkulær økonomi gennem en global førerposition inden for udvikling, implementering og eksport af cirkulære løsninger.

Den ambition deler vi.

Det er en omstillingsproces, hvor vi har brug for politisk hjælp, og som med fordel kan fremmes med målrettede midler, hvor både miljøet og erhvervslivet får gavn af resultaterne. Nogle handlinger og anbefalinger kan påbegyndes med det samme, andre vil kræve lidt tid. I Forum for cirkulær plastemballage har vi illustreret dette ved at beskrive indsatserne på nedenstående tidslinje.

 

Deltagere i Forum for cirkulær plastemballage

På denne side ses en liste over de personer og virksomheder, der har deltaget i Forum for cirkulær plastemballage og herunder de enkelte budskaber samt deltagere i beslutningstagergruppen.

Share:

Beslutningstagergruppen:

  • Plus Pack
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Arla
  • Kellpo
  • RPC Superfos
  • BEWi
  • COOP
  • BASF
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Teknologisk Institut
  • Stena Recycling
  • Trioplast
  • Plastindustrien

Konsulenter:

The Circular way

Deltagere i arbejdsgrupper for de seks anbefalinger

Designmanual:

  • Københavns Kommune
  • Arla
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • COOP
  • Plus Pack
  • RPC Superfos
  • Circle Development
  • Stena Recycling
  • Miljømærkning Danmark
  • Trioplast
  • Teknologisk Institut
  • BEWi
  • Kellpo
  • UPM Raflatac
  • Plastindustrien

Genanvendelse fra detail

  • Aage Vestergaard Larsen
  • Stena Recycling
  • Kellpo
  • Circle Development
  • COOP
  • De samvirkende købmænd
  • EKJ
  • Plastindustrien

Returtagning

  • IPU
  • COOP
  • Plastic Change
  • Danmarks Naturfredningsforening
  • DAGROFA
  • Circle Development
  • Plastindustrien

Genanvendelse fra husholdninger

  • Danmarks Naturfredningsforening
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Københavns Kommune
  • Circle Development
  • Stena Recycling
  • COOP
  • Plastindustrien

Vidensportal

  • Teknologisk Institut
  • De samvirkende købmænd
  • Plus Pack
  • Stena Recycling
  • UPM Raflatac
  • COOP
  • Force Technology

Bioplast

  • UPM Raflatac
  • Trioplast
  • Aage Vestergaard Larsen
  • Force TechnologyTeknologisk Institut
  • COOP
  • BASF

Vi vil øge genanvendelsen gennem erklæringer fra detailhandlen

Hvis vi kan ensrette de materialetyper, der bruges i emballager i detailhandlen, så kan vi øge genanvendelsen markant. Derfor vil Forum for cirkulær plastemballage arbejde for at få detailhandlen til fremadrettet vil efterspørge udvalgte emballageprodukter i udvalgte materialer.

Share:

Forum for cirkulær plastemballage har identificeret et stort potentiale i at ensrette de materialer, der bruges til emballagefraktioner i detailhandlen, som ikke når ud til forbrugerne. Det kan eksempelvis være blomsterbakker, blomsterspande eller bøjler.

Vi har derfor udarbejdet erklæringer til detailhandlen med målet om at ændre og ensrette affaldsstrømmen, så større mængder plastemballage går til genbrug eller genanvendelse frem for forbrænding:

Formålet med erklæringerne er, at ensrette efterspørgslen på bestemte plastprodukter produceret af bestemte typer plast samt indsamle og fragte materialerne til genbrug og genanvendelse. Ved at skabe en fælles efterspørgsel på mere ensartede plastprodukter, kan der sikres mere og bedre genanvendelse. Flere detailkæder har allerede underskrevet erklæringen.

Det for forpligter vi os til omkring plastemballager fra detailhandlen:

Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage forpligter sig til følgende omkring plastemballager fra detailhandlen for at indfrie vores vision:

  • Vi vil opfordre alle detailkæder til at underskrive en erklæring for efterspørgsel, indsamling og fragt af bestemte typer plastprodukter, eksempelvis blomsterbakker, blomsterspande og bøjler der ikke sælges til forbrugerne, til genbrug eller genanvendelse.
  • Vi vil identificere flere produktgrupper med potentialer for genanvendelse gennem tilbagetagningssystemer via detailhandlen og andre plastforbrugende virksomheder og udbrede konceptet omkring erklæringer.

Vi har underskrevet erklæringen:

  • COOP
  • Rema 1000

Vi vil øge kvaliteten i genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger

Vi genanvender alt for lidt plastemballage fra danske husholdninger. At gøre det på en måde, der både giver økonomisk og miljømæssig mening, kræver dog et fokus på at øge kvaliteten i genanvendelsen. Derfor anbefaler Forum for cirkulær plastemballage en ensretning af de kommunale affaldssorteringer. Se hvordan her.

Share:
Sådan skal plastaffaldet sorteres ifølge Forum for cirkulær plastemballage. Klik her og se i stor version.

Næsten 50 pct. af al emballage ender i husholdninger i Danmark. Samtidig er det den plastkilde, hvorfra absolut mindst genanvendes. Kun 15 pct. genanvendes fra husholdningerne sammenlignet med 64 pct. genanvendelse af plastemballagerne i erhverv og industri.

Der er derfor et stort potentiale for øge genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger.

For at kunne gøre det anbefaler Forum for cirkulær plastemballage at ensrette sorteringen af plast på landsplan. Alle kommuner skal som udgangspunkt tilbyde alle husholdninger muligheden for at kildesortere i plast. Alle sorteringsanlæg skal kunne håndtere plasttyperne i PP, PET og PE. Dette vil gøre det muligt at øge kvaliteten i genanvendelsen af plastemballage betydeligt.

Sorteringerne på sorteringsanlæggene kan løbende udvides til at inkludere flere typer plast, når der kan opnås en vis kvalitet og mængde, som kan sikre miljøfordele, afsætningsmuligheder og økonomisk bæredygtighed.

Læs Forum for cirkulær plastemballages konkrete anbefalinger til ensretningen af de kommunale indsamlingssystemer.

Det forpligter vi os til omkring genanvendelse af plast fra husholdninger:

I forhold til at øge genanvendelsen af plastemballage fra husholdninger forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

  • Vi anbefaler at ensrette affaldssorteringen i Danmark, så samtlige husstande på landsplan fremover sorterer i fraktionen Plast (evt. både blød og hård plast sammen) uden der iblandes glas og metal.
  • Vi anbefaler, at de kommunale sorteringsanlæg udsorterer PE, PP og PET, som i dag udgør 75 pct. af den samlede plast fra danske husstande.
  • Vi anbefaler, at genbrugsstationer på landsplan sorterer i de fire fraktioner: PVC, blød plast, hård plast og produktsortering for at højne kvaliteten af det udsorterede plast.

Testforsøg med PET fra husholdningsaffaldet

Forum for cirkulær plastemballage har som en del af vores foreløbige afprøvet muligheden for at genanvende PET fra husstande i en applikation, der på sigt kan tænkes godkendt til brug i fødevareemballering.

Nærmere bestemt var borgere fra Københavns Kommunes, der skulle kildesorterer plasten i en blandet fraktion med både blød og hård plast. Herefter blev de enkelte polymerer typesorteret på et sorteringsanlæg.

Læs mere om testforsøget her.

Her er det færdige resultat. Københavns Kommune indsamlede og NIR-sorterede PET, inklusiv sort og farvet PET. De sendte det til Aage Vestergaard Larsen som vaskede og neddelte materialet, hvorefter det blev sendt til Færch Plast.

Vi vil igangsætte tilbagetagningsystemer for at få renere plastfraktioner til genanvendelse

Tilbagetagningssytemer rummer et stort potentiale for at få plastemballage retur til genanvendelse. Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage vil bl.a. teste potentialet i et konkret projekt og arbejde for at fordele og ulemper undersøges nærmere.

Share:

Ved at igangsætte tilbagetagningssystemer kan vi øge genanvendelsen af plastmateriale, sådan vi fx kender det fra returpant-systemet. Potentialerne for genanvendelse er størst ved genanvendelse af rene materialer fremfor blandede plasttyper. Tilbagetagningssystemer kan både oprettes direkte mellem forbruger og producent samt via detailhandlen eller anden part.

Det forpligter vi os til omkring tilbagetagningssystemer:

Omkring tilbagetagningssystemer forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

  • Vi vil teste potentialet ved et udvidet tilbagetagningssystem i detailleddet, der kan engagere og involvere forbrugeren i genanvendelsesprocessen.
  • Vi vil arbejde for, at fordele og ulemper ved lukkede tilbagetagningssystemer undersøges i en dansk kontekst.

Det sker lige nu

COOP og Færch Plast har igennem Forum for cirkulær plastemballage været med til at forme idéen om et cirkulært forløb med emballage i detailhandlen. Der er allerede sendt en projektansøgning afsted, og i denne artikel fortæller CSR-projektleder Mathias Hvam om tankerne bag projektet til Magasinet Plast.

Vi ønsker uvildig kommunikation med større transparens, så det bliver nemmere at træffe miljørigtige valg

Der er mange myter og misforståelser omkring plast og plastemballages fordele og ulemper. Det er derfor svært for den almindelige forbruger at træffe bæredygtige valg. For at gøre det nemmere anbefaler Forum for cirkulær plastemballage, at der oprettes en neutral vidensplatform.

Share:

Det kan være meget vanskeligt for både forbrugere og professionelle at gennemskue, hvilke emballageløsninger, der er de bedste i forhold til design, forbrug, miljø og genanvendelse. Det er vigtigt at kunne tage et valg på et oplyst grundlag samt at behandle emballagen som en ressource med en værdi, der skal tilbage og blive til nye produkter.

Der er derfor et behov for en vidensplatform, der orienterer fagligt og nuanceret om plastemballage og dens design – og genanvendelsesmuligheder. Denne platform bør ejes og drives af en uvildig og troværdig part. Portalen kan bruges som debatforum, hvor fremtidens emballageløsninger udvikles. Portalen henvender sig til medier, forbrugere, interesseorganisationer og virksomheder.

Vi forestiller os, at portalen bl.a. kan indeholde følgende:

  • Designmanual
  • Hvilke plasttyper er gode at vælge ifht. særlige produkttyper og genanvendelse
  • National sorteringsguide for husholdningsaffald
  • Viden om bionedbrydelig plast og biobaseret plast ifht. genanvendelse og miljøregnskab
  • Fordele/ulemper ved emballage
  • Rapporter og link fra troværdige kilder
  • Metaperspektiv: Blogindlæg fra eksperter
  • Forbruger, test dig selv – er du en miljøbevidst forbruger
  • Særlig viden fra Miljøstyrelsen

Vi forpligter os til:

  • Vi vil arbejde for, at der oprettes en webportal til vidensdeling om plastemballage med stærk forankring i Miljøstyrelsen med inputs til indhold fra et board. Det skal udspringe af Forum for cirkulær plastemballage og bestå af repræsentanter fra industrien, vidensinstitutioner, NGO’er og øvrige interessentgrupper.

Vi vil udbrede viden om brugen af biobaseret og bionedbrydelig plast til emballage

Bioplast sukkerørr

Vi oplever generel forvirring omkring fornuftige anvendelser, fordele og ulemper, når det kommer til biobaseret og bionedbrydelig plast. Læs her Forum for cirkulær plastemballages anbefalinger til, hvor og hvordan biomaterialerne bør anvendes, når det kommer til emballage. Bl.a. mener vi ikke, at bionedbrydelig plast bør bruges i emballager overhovedet.

Share:

Biobaseret plast rummer en række potentialer i forhold til den cirkulære plastemballage. Vi kan også se, at der i dag er en generel forvirring om definitionerne og brugen af biobaseret og bionedbrydeligt plast. Vi vil derfor arbejde for, at skabe større gennemsigtighed omkring brugen af biobaseret og bionedbrydeligt plast.

Vi anbefaler, at plastemballage i Danmark produceres af plastmaterialer, som kan genbruges og genanvendes, så det kan cirkuleres igen og igen. Bionedbrydeligt plast kan ikke genanvendes sammen med andet plast, da det i princippet er komposterbart.

Vi anbefaler derfor, at der ikke bruges bionedbrydelig plast til emballage, der ender i husholdningsaffaldet i Danmark. I stedet bør bionedbrydeligt plast anvendes, hvor plasten komposteres uden at kunne forurene naturen og genanvendelseskæderne. Det er eksempelvis i landbruget.

Endvidere bør der laves EU standarder for bionedbrydelig plast.

Til gengæld kan biobaseret plast genbruges og genanvendes sammen med traditionel plast. Vi anbefaler derfor, at anvendelsen af biobaseret plast i PP, PET og PE, som beskrives i designmanualen, fortsættes og udbredes i emballager til privat brug under forudsætning af, at biomassen er baseret på bæredygtigt dyrkede afgrøder.

I den sammenhæng bør miljøeffekterne ved biobaseret emballage undersøges yderligere i EU regi. Klik her og se en uddybning af biobaseret og bionedbrydelig plast.

Det forpligter os til omkring biobaseret og bionedbrydelig plast:

Omkring biobaseret og bionedbrydelig plast forepligter deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage sig til følgende for at indfrie vores vision:

  • Vi vil IKKE anvende bionedbrydeligt plast til produktion af plastemballage.
  • Vi vil arbejde for, at der udvikles EU-standarder for bionedbrydelig plast.
  • Vi vil stille krav til en bæredygtig produktion af biobaseret plast, og såfremt det er bæredygtig produceret vil vi udbrede brugen af biobaseret plast til produktion af plastemballage.
  • Vi vil arbejde for, at miljøeffekterne ved biobaseret plast undersøges nærmere i EU-regi.
  • Vi vil udvikle retningslinjer for brugen af biobaseret plast i henhold til designmanualen.

Ønskes en dybere gennemgang af arbejdet med biobaseret og bionedbrydeligplast , da anbefales det at downloade dokumentet: 10 spørgsmål.

Vi vil designe plastemballage til genbrug og genanvendelse

Fremtidens cirkulære emballage skal være designet med fokus på at kunne genbruges eller genanvendes. Se her hvad Forum for cirkulær plastemballage anbefaler for at sikre, at det sker i praksis

Share:

DOWNLOAD Engelsk version: Design Manual – Reuse and recycling of plastic packaging for private use

Vejen til den cirkulære plastemballage starter i designprocessen. Derfor har Forum for cirkulær plastemballage udviklet en designmanual, som skal sikre, at emballagen til privat brug kan genbruges eller genanvendes. Manualen adresserer de kritiske punkter, der muliggør genbrug og genanvendelse. Manualen anbefaler bl.a. følgende

  • Vælg rene plastmaterialer fremfor sammensatte materialer, som vanskeliggør genanvendelse.
  • Brug materialerne PE, PP eller PET, da det er her, der er størst ensartede mængder i husholdningsaffaldet i dag – svarende til omkring 75 pct. Det er samtidig også de materialer, vi anbefaler, at sorteringsanlæggene skal sortere ud i og øge kvaliteten af.
  • Design emballagen så den er nem at rengøre for både etiketter, omslag og indhold.

Designmanualen skal guide producenter i design af emballage til cirkulering. Derudover skal den hjælpe detailhandlen til at stille krav til genanvendeligheden af plastemballage, se denne oversigt over forenelige materialer. Designmanualen skal opdateres årligt bl.a. i forhold til udviklingen i materialer og indsamlings- og sorteringsteknikker. Endeligt er designmanualen et direkte indspil til udvikling af kommende lov om producentansvar på emballage.

Det for forpligter vi os til omkring design af emballage:

Deltagerne i Forum for cirkulær plastemballage forpligter sig til følgende omkring design af emballage for at indfrie vores vision:

  • Vi vil implementere designmanualen på tværs af emballageproducenter i Danmark og udbrede den til andre lande.
  • Vi vil efterspørge emballage, der efterlever designmanualen i detailhandlen.
  • Vi vil revidere designmanualen årligt, så den stemmer overens med nye sorterings- og behandlingsteknologier samt udvikling af nye materialetyper, såsom genanvendt plast.

Forum for cirkulær plastemballage: Hvorfor og hvordan?

En lang række vidt forskellige aktører fra hele emballagens værdikæde er en del af ‘Forum for cirkulær plastemballage‘. Udgangspunktet har været en ambitiøs vision om, at Danmark skal være international rollemodel for fremtidens plastemballage i en cirkulær økonomi. Læs mere om baggrunden for forummet og visionen for vores arbejde her.

Share:

DOWNLOAD Engelsk version: Forum for Circular Plastic Packaging – recommendations and actions

Plastemballage er ikke til at komme udenom. Emballage beskytter sit indhold, forlænger fødevarernes holdbarhed markant og minimerer vores madspild. Flere undersøgelser konkluderer derfor, at plastemballage bidrager til få vores samlede CO2-aftryk reduceret.

Men vores forbrug af plastemballage er ikke uproblematisk. Alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt – både i Danmark og globalt – og plastemballage er en af de affaldstyper, der oftest ender i naturen og i havet. Begge dele er helt reelle problemer, som vi skal løse!

I udviklingen af fremtidens emballage er det derfor afgørende, at vi bidrager til at muliggøre højere genanvendelse og mindre affald, der havner de forkerte steder – samtidig med, at vi beholder emballagens positive egenskaber. Gør vi det rigtigt, kan vi opnå en førerposition, der kan lede til nye innovationer, arbejdspladser, styrket konkurrenceevne – og i sidste ende bedre produkter for forbrugeren og miljøet.

Forum for cirkulær plastemballage skaber grønne løsninger gennem samarbejde

Værktøjet til løsningen findes i den cirkulære økonomi, hvor vi producerer emballager, der kan genbruges og genanvendes igen og igen. Men ingen aktører kan gøre det alene. Går vi sammen på tværs af værdikæden, kan vi i fællesskab udvikle løsninger til at indfri det cirkulære potentiale.

Plastindustrien har derfor taget initiativ til Forum for cirkulær plastemballage i Danmark. Forummet har fra midten af 2017 i godt et år frem arbejdet for at skabe
fremtidens løsninger på bæredygtig plastemballage ved at samle aktører på tværs af interesser og værdikæden for i fællesskab at igangsætte de nødvendige handlinger.

I forummet deltager både emballageproducenter, politikere, fødevareproducenter, NGO’er, detailkæder, kommuner, forskere, genanvendelsesvirksomheder og konsulenter, som har arbejdet sammen om at sætte visionen og de konkrete handlinger.

Visionen: Danmark som rollemodel for cirkulær plastemballage

Vi er gået proaktivt til værks og driver allerede konkrete tiltag og aktiviteter i omstillingen til cirkulær plastemballage. Men vi skal løfte i fællesskab både i og udenfor forummet. Disse anbefalinger og aktiviteter skal derfor også ses som et indspark til det politiske arbejde, heriblandt den kommende danske plasthandlingsplan, der formuleres lige nu. Vi håber derudover, at industri og designere bredt vil tage resultaterne til sig og drage nytte af forummets arbejde.

Potentialerne er store. Det samme er vores ambitioner. Derfor forpligter vi os på tværs af forummet til at arbejde mod indfrielse af følgende vision:

Danmark som rollemodel for cirkulær plastemballage

Hvor der er incitament for at anvende plast igen og igen

Hvor vi designer plastprodukter, der giver værdi for samfundet,
forbrugerne og miljøet

Hvor fremtidens globale plastemballageløsninger starter

Visionen for cirkulær plastemballage i Danmark er sat. Mulighederne er enorme, men kun gennem tæt samarbejde med fokus på handling kan visionen nås og potentialerne indfries.

Vejen frem

Nomineret til Plastprisen 2018: Dan-Foam

Dan-Foam er nomineret til Plastprisen 2018 for sin store globale succes med at fremstille massevis af madrasser og hovedpuder. Virksomhedens produkter er i offentligheden bedre kendt under navnet Tempur.

Share:

De fleste sætter pris på en god nattesøvn – hos Dan-Foam gør de noget ved det! På fabrikken i Aarup på Vestfyn produceres de trykaflastende Tempur-madrasser og hovedpuder, som i dag bliver solgt over hele verden i et imponerende antal.

Dan-Foam har således formået at gøre produktionen af PUR-produkter til en helt enestående dansk eksportsucces med en omsætning og indtjening, der er blandt de allerstørste i den danske plastbranche.

Det er bl.a. sket gennem en kraftig satsning på at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere og på løbende teknologisk innovation.

Dan-Foam er derfor nomineret til Plastprisen for at være et fantastisk eksempel på innovativ dansk plastproduktion anno 2018.

Udover den overlegne forskningsmæssige, tekniske og produktionsmæssige succes, så er den måde som produktet er blevet markedsført på også i verdensklasse.

På den måde viser Dan-Foam, hvordan nøglen til succes med plastproduktion i 2018 i høj også handler om, hvordan branding og kommunikation kan udnyttes optimalt.

Promoveringsvideo:

LÆS MERE: Fra NASA til soveværelset: 5,2 milliarders overskud på 10 år 

Nomineret til Plastprisen 2018: DBI Plastics

DBI er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation.

Share:

DBI Plastics – med hovedsæde i Stenlille – blev stiftet i 1937 som Dansk Bakelit Industri.

Virksomheden var dengang blandt de første i Danmark, som producerede produkter i det dengang moderne materiale plast. Der er sket meget siden dengang, og i dag er DBI et internationalt firma med datterselskaber over hele Europa, USA og Kina.

DBI Plastics er således nomineret til Plastprisen for gennem mere end 80 år været en pionervirksomhed i den danske plastbranche. Tilmed har DBI de seneste mange år præsteret stor vækst og flotte økonomiske resultater.

På den måde er DBI et glimrende eksempel på, hvordan det med skarpt fokus på udvikling og strategisk innovation er muligt at både fastholde og udvide plastproduktion i Danmark.

Dertil har virksomheden påtaget sig et stort ansvar gennem uddannelse af lærlinge, samarbejde med uddannelsesinstitutioner og ved løbende at blande sig i debatten omkring fremtidens arbejdskraft. Samtidig lægger DBI Plastics stor vægt på at være en god arbejdsplads med en både udviklende og nærværende tilgang til sine ansatte. DBI har især fokus på udvikling af god ledelse til at drive den innovative kultur til næste niveau

DBI Plastics er især kendt for sine højt avancerede beskyttelsesløsninger til industrielle produkter, især automobil-branchen, hvor DBI har fokus på kunder med behov for optimal beskyttelse af sine produkter. Tesla, BMW og Mercedes er blandt virksomhedens globale kunder.

LÆS MERE: DBI Plastics fejrer flot jubilæum

LÆS MERE: Nyt forretningsområde sikrer DBI Plastics solid fremgang

Nomineret til Plastprisen 2018: Kellpo

Kellpo er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge samt iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Share:

Kellpo A/S – med hovedsæde i Thisted – producerer bl.a. skræddersyede emballager til fødevareindustrien, men virksomheden har også evner inden for værktøjsfremstilling og spåntagning.

Gennem en årrække har Kellpo været på forkant med udviklingen, så virksomheden er i dag omstillet til at kunne fastholde produktionsarbejdspladser i Danmark.

Da trenden med at flytte værktøjsfremstillingen ud til lavtlønslande, så gik Kellpo i den modsatte retning ved at opgradere virksomhedernes hjemlige kompetencer. I dag beskæftiger Kellpo 35 medarbejdere i Danmark, og ambitionen er fortsat at vokse herhjemme.

Virksomheden har løbende 3-5 lærlinge tilknyttet, og dermed er Kellpo med til at løfte sit ansvar for at uddanne den fremtidige arbejdskraft i plastbranchen.

Endvidere er virksomheden opmærksomme på at fremme kendskabet til plastens mange anvendelsesmuligheder.

Dette er bl.a. kommet til udtryk gennem arbejdet med at udvikle og patentere det meget omtalte produkt Hexa-Cover, produceret i genbrugsplast som bl.a. stammer fra Kellpos emballageproduktion. Hexa-Cover kan fungere som låg på store spildevandsreservoirer for at beskytte mod fordampning af farlige og ildelugtende stoffer.

Virksomheden har snart 25 års jubilæum, og den blev startet af kollegaerne Poul og Kjeld Pedersen.

LÆS MERE: Plastproducent – Plastemballage er for udskældt

LÆS MERE: Om Kellpo

Nomineret til Plastprisen 2018: Rolltech

Rolltech er nomineret til Plastprisen 2018 bl.a. for sin satsning på plastproduktion, der blev kickstartet ved virksomhedens første køb af en ekstruder i år 2012. Derudover investerer virksomheden også kraftigt i nyt udstyr, forskning og medarbejdere.

Share:

Rolltech A/S – med hovedsæde i Hjørring – er blandt verdens førende producenter af varmkant afstandsprofiler til termorudeindustrien, der aktivt bidrager til mindre kondens, forlænger vinduernes levetid og giver et bedre indeklima.

Virksomheden er nomineret for sin plastsatsning, der startede i år 2012, hvor Rolltech investerede i sin første ekstruder. I dag bliver der produceret 2 millioner meter plastprofiler om ugen, som sætter nye markedsstandarder indenfor bygningsisolering.

For at imødekomme den kraftige vækst i virksomhedens danske produktion har Rolltech fornyligt indviet en ny 3.600 m2 fabrik, og der er lige taget spadestik til yderligere 5.200 m2.

Rolltech har også investeret et større millionbeløb i nye produktionsteknologier, og der er et innovativt fokus på at forske i materialeegenskaber, højhastigheds ekstrudering og forøgelse af produkternes levetid.

På personalefronten er virksomheden gode til at uddanne plastmagere, og en stor del af medarbejderstaben bliver løbende efteruddannet – især med fokus på plast.

Hver time, døgnet rundt, fremstilles der 3.000 lavenergitermoruder med profiler fra Rolltech, hvilket sparer verdenssamfundet for en årlig CO2-udledning på 1.300.00 tons sammenlignet med traditionelle teknologier.

LÆS MERE: Rolltech A/S udvider produktionen i Hjørring

LÆS MERE: Om Rolltech A/S

Nomineret til Plastprisen 2018: Schoeller Plast

Schoeller Plast er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.

Share:

Schoeller Plast A/S – med hovedsæde i Regstrup på Sjælland – producerer bl.a. plastkassesystemer til industri og detailhandel.

Virksomheden er nomineret for at markere sig meget synligt, og Schoeller Plast er gode til at engagere sig i den grønne dagsorden, der fylder mere og mere i plastbranchen.

Virksomheden er generelt meget kommunikerende, og har udvist en helt særlig evne til at indgå spændende samarbejdsaftaler med både iværksættere og mere etablerede virksomheder.

Eksempelvis har Schoeller Plast i 2017 indgået et samarbejde omkring produktet X Block, der er et smart byggeklodskoncept, der skal erstatte mælkekassen som legetøj i de danske skoler og dagsinstitutioner.

For nylig har Schoeller Plast også medvirket i et meget eksponeret projekt med fokus på at genanvende plast fra husholdningsaffaldet, som ellers primært bliver energiudnyttet. Projektet blev gennemført sammen FORS A/S, og det var støttet af Miljøministeriet.

Ydermere har Schoeller Plast i løbet af det seneste år udvidet produktionskapaciteten gennem et opkøb af FC Plast.

Promoveringsvideo:

LÆS MERE: Schoeller Plast bygger byggesten i genanvendt plast

Vinder og nominerede til Plastprisen 2018

I forbindelse med Plastdagen den 17. maj bliver Plastprisen 2018 uddelt. Se de fem nominerede til årets pris her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Læs mere om kriterierne for uddelingen af Plastprisen.

Vi modtog i løbet af 2018 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Schoeller Plast A/S med den endelige pris for deres arbejde med cirkulær økonomi og genanvendelse af plast.

LÆS OGSÅ: Schoeller Plast vinder Plastprisen 2018 for sit grønne engagement og gode samarbejdsevner

Dan-Foam ApS, Aarup

Dan-Foam er bl.a. nomineret til Plastprisen 2018 for sin store globale succes med at fremstille massevis af madrasser og hovedpuder. Virksomhedens produkter er i offentligheden bedre kendt under navnet ‘Tempur’.

Læs mere om nomineringen her.

 

DBI Plastics A/S, Stenlille

DBI Plastics er nomineret til Plastprisen 2018 for sin mangeårige pionerindsats i den danske plastbranche. I dag har virksomheden fortsat et skarpt fokus på udvikling, vækst og strategisk innovation.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Kellpo A/S, Thisted

Kellpo er nomineret til Plastprisen 2018 for sin ihærdige indsats med at fastholde danske produktionsarbejdspladser. Derudover er virksomheden i front, når det gælder om at tage lærlinge og iværksætte projekter, der fremmer plastens image.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

VINDER: Schoeller Plast A/S, Regstrup

Schoeller Plast er nomineret til Plastprisen 2018 for sit synlige arbejde med at promovere temaer som genanvendelse og cirkulær økonomi. Derudover er virksomheden meget flittig til at involvere sig i forskellige spændende projekter.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Rolltech A/S, Hjørring

Rolltech er nomineret til Plastprisen 2018 for sin satsning på plastproduktion, der blev kickstartet ved virksomhedens første køb af en ekstruder i år 2012. Derudover investerer virksomheden også kraftigt i nyt udstyr, forskning og medarbejdere.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Vinder og nominerede til Plastprisen 2017

I forbindelse med Plastdagen den 4. maj blev den nye udgave af Plastprisen uddelt for første gang. Se de fem nominerede og vinderen af prisen her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche. I 2017 foregik det for første gang på en helt ny måde, hvor medlemmerne bestemmer, hvem der skal løbe med æren.

Vi modtog i løbet af 2017 en lang række gode bud på potentielle prismodtagere. Blandt de indstillede udvalgte Plastindustrien bestyrelse fem nominerede og de blandt de fem nominerede endte Aage Vestergaard Larsen A/S med den endelige pris.

LÆS OGSÅ: Grøn pionervirksomhed vinder Plastprisen 2017

De fem nominerede til Plastprisen 2017 var:

VINDER: Aage Vestergaard Larsen A/S

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelsen af plast.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge

LM Wind Power er nomineret til Plastprisen 2017 for udviklingen af verdens længste vindmøllevinge. Dermed viser virksomheden, at Danmark fortsat er blandt verdens førende indenfor vindmølleteknologi.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Henrik Beha Pedersen er stifter at NGO’en Plastic Change. Han er nomineret til Plastprisen 2017 for at være en ukuelig og løsningsorienteret frontkæmper for et ’Plastfrit Hav’.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra

Med udvikling af et fleksibelt fjernvarmerør sætter LOGSTOR A/S nye markedsstandarder. Bag produktet står Tina Thomsen og Martin Pedersen, der er nomineret til Plastprisen 2017 for bedriften.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

Nomineret: Fluisense A/S for Fluispotter

Fluisense A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for produktet Fluispotter – et innovativt plastapparat, der kan revolutionere blodprøveudtagningen.

Læs mere om nomineringen her.

 

 

 

WUPPI er PVC-industriens genanvendelsesordning for hårdt PVC-byggeaffald

WUPPI er en dansk ordning, der er stiftet af de førende producenter og distributører af hårde PVC-byggeprodukter. Den har til formål at indsamle og genanvende brugte produkter af hård PVC, der stammer fra byggeriet.

Share:

I 1997 gik de fem største danske PVC-producenter i Danmark sammen og stiftede selskabet WUPPI. Det var begyndelsen på et samarbejde om at sørge for, at byggeprodukter i hård PVC kunne blive indsamlet og genanvendt på en forsvarlig og bæredygtig måde.

Navnet WUPPI er skabt på baggrund af de fem virksomheder: Wavin, Uponor, Primo, Plastmo og Icopal. Derudover er otte andre associerede virksomheder medlemmer: REHAU, Lemvigh-Müller, Wexøe, Pipelife, Solar, RIAS, Schneider Electric og VEKA.

WUPPI – et tilbud til alle, der håndterer affald fra byggeriet

WUPPI er derfor et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber og andre, der håndterer byggeaffald af hård PVC.

I Danmark er størstedelen af brugerne af WUPPI-ordningen private aktører som entreprenører og håndværkere. Derudover er mange kommuner og affaldsselskaber også en del af ordningen.

LÆS OGSÅ: Her kan du tilmelde dig WUPPI-ordningen

WUPPI – sådan fungerer ordningen

WUPPI-ordningen sørger for, at den hårde PVC kan blive indsamlet på byggepladser, genbrugspladser og i nogle tilfælde også i selve produktionen.

WUPPI har et samarbejde med Marius Pedersen A/S, der både opstiller WUPPI-containere, afhenter den brugte PVC og sørger for, at affaldet bliver til regenerat der kan indgå i nye PVC-produkter.

LÆS OGSÅ: WUPPI ordningen

WUPPI – PVC i en cirkulær økonomi

I 2019 blev der indsamlet omkring 5000 tons PVC til genanvendelse. Heraf indsamlede Marius Pedersen 2300 tons. På grund af danske særregler må PVC’en ikke genanvendes i Danmark. Det indsamlede affald bliver derfor kørt til andre EU-lande og genanvendt til brug i nye produkter. EU arbejder i øjeblikket på en forordning, der vil muliggøre genanvendelse på dansk grund.

Via dette link kan du se en video, der viser WUPPI ordningen og den cirkulære proces. Her kan du se, hvad der sker med den hårde PVC fra den bliver afleveret i containeren til den bliver til ny granulat, og derved igen kan blive til PVC-produkter.

WUPPI – en del af den europæiske PVC-genanvendelse

Det er ikke kun i Danmark, at hårdt PVC-byggeaffald indsamles til genanvendelse. Den europæiske PVC-industri startede for mange år siden med at indsamle og genanvende PVC-affald. Siden 2000 er der blevet genanvendt mere end 5.000.000 tons PVC gennem VinylPlus, som er den europæiske PVC-industris program for bæredygtig udvikling.

 LÆS OGSÅ: Viden om VinylPlus

For at sikre korrekt håndtering af hård PVC arbejder WUPPI, udover VinylPlus, sammen med Miljøstyrelsen, Plastindustrien og PVC Informationsrådet.

 

Super-Moulds

Danmark og Schweitz er gået sammen om at skabe projektet, SuperMould, der skal skabe næste generation af produktionsværktøj til sprøjtestøbning.

Share:

Innovationsfonden og den statslige fond SERI fra Schweitz er, under en fælles EUREKA ramme, gået sammen om at finansiere et projekt, der handler om at udvikle fremtidens sprøjtestøbeforme. Projektet hedder Super-Moulds og råder over et samlet budget på 21 mio. kroner, hvoraf Innovationsfonden har investeret 13 mio. kroner. Projektet blev påbegyndt i år 2016 og løber henover en 4-årig periode.

Super-Moulds udvikler næste generation af produktionsværktøj til sprøjtestøbning

Formålet med Super-Moulds er at reducere klæbning og friktion mellem plast og forme i traditionel sprøjtestøbning og plastformgivning via avancerede overfladebelægninger og overfladetekstureringer, der vil forbedre formenes slipegenskaber.

Projektet er opstartet, da klæbning og høj friktion mellem plastik og støbeform vanskeliggør afformningsprocessen i forbindelse med traditionel plastsprøjtestøbning og plastformgivning. Dette medfører lange køletider for at undgå deformationer af de støbte emner og fører til procesafbrydelser i forbindelse med rengøring samt reduceret levetid af formene.

Det er målet, at projektet vil udvikle forme til sprøjtestøbning og plastformgivning, der gør det muligt at forøge produktivitets med på til 50 pct. Derudover vil kvaliteten af de støbte emner samt levetiden af formene blive betydeligt forhøjet.

Eksisterende viden videreføres

I projektet videreføres den eksisterende empiriske viden på området til en kvantitativ kortlægning af overfladebehandlinger og formgeometrier for forskellige plastiktyper via en nyligt udviklet industriel testopstilling i regi af et netop afsluttet Eurostars projekt (E7412 Super-Slip). Det er på baggrund af denne kortlægning, at der vil blive udviklet nye overfladebelægninger og overfladetekstureringer.

Andre partnere i projektet

Til at understøtte udviklingen er flere eksperter i forskning, udvikling og produktion af avancerede overfladebelægninger blevet involveret:

Teknologisk Institut: Projektleder er Instituttets Tribologicenter, som har årelang erfaring med overfladebelægninger.

Winther Mould Technology: En af Danmarks største maskinfabrikker, som skal producere formene til sprøjtestøbning.

Danmarks Nationale Metrologiinstitut: Skal udføre karakterisering og målinger af de udviklede overflader.

GIBO PLASTSP Moulding og Novo Nordisk: Slutbrugere, som skal teste, validere og afprøve teknologien i praktisk produktion.

Plastindustrien: Formidling og industriel anvendelse af løsningerne fremmes gennem involvering af brancheforeningen for danske plastvirksomheder.

Haute école d’ingénierie et d’architecture Fribourg, CH: Skal udføre modelforsøg på rigtige forme.

– AgieCharmilles, CH:  Skal udvikle nye strukturer på overfladerne, inden belægningerne påføres og testes.

 

Jo Dietrich – seniorkonsulent, uddannelse

Share:

Tlf.: 2489 3247
Mail: jd@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Jo Dietrich arbejder med uddannelse i Plastindustrien og er tovholder på uddannelseskampagnerne Plastic Engineering Denmark og Bliv Plastmager, samt aktiviteter i grundskolen. Jo er også sekretær for Sprøjtestøbesektionen, samt tovholder på HR- og Uddannelsesnetværket i Plastindustrien og hun repræsenterer Plastindustrien i to uddannelsesudvalg i Industriens Uddannelser.

Jo Dietrich er uddannet cand. mag. i pædagogik og har tidligere været ansat på Technical Education Copenhagen (TEC), samt i brancheforeningen Danske Maritime, hvor hun også har haft fokus på uddannelse og kompetencer.

Udfyld formularen: Hvordan kan vi hjælpe dig med eksport til Tyskland?

Vi vil gerne høre hvordan vi bedst kan hjælpe dig. Udfyld formularen her på siden.

Share:

Læs også:

Tyske messer for producenter af plastprodukter

Her en oversigt over de tyske messer, der er relevante for danske plastvirksomheder at have på radaren i 2018. Listen er udarbejdet og vedligeholdes af Plastindustriens samarbejdspartner Denmark Business Consulting.

Share:

Listen gælder for 2018 og er udarbejdet af Lis Nørgaard, Denmark Business Consulting. Har du brug for flere oplysninger om messerne, som f.eks. besøgs- og udstillerantal eller udstiller- og produktlister eller leder du efter andre, måske mere regionale fagmesser, finder vi gerne de rigtige frem til dig. Har du ikke selv tid til at besøge messerne, gør jeg det gerne for dig. Nedenstående finder du messerne:

  • KPA Kunststoffprodukte Aktuell
  • KUTENO Kunststofftechnik Nord
  • FachPack
  • FAKUMA
  • Composites Europe

KPA Kunststoffprodukte Aktuell

20.-21. marts 2018 i Ulm

https://www.kpa-messe.de

The KPA fair in Ulm is Germany’s first intersectoral, regional procurement platform exclusively for plastic products. From health care to furniture and packaging up to automotive. The visitors will have the opportunity to get a general idea of the complete sphere of competence of the plastics processing industry. With only one visit they can catch up on new products and services from different markets. The concept “business on site” offers short and direct ways to the right target group. Separate communication areas promote networking and detailed discussions. There are professional visitors from all relevant regional industry sectors, which are composed in particular of design engineers, technical buyers, designers and decision makers.

Die KPA-Messe in Ulm ist Deutschlands erste branchenübergreifende regionale Beschaffungs­plattform nur für Kunststoffprodukte. Von Health Care über Möbel und Verpackung bis hin zu Automotive. Besucher haben hier die Möglichkeit, sich einen konzentrierten Überblick über das komplette Kompetenzspektrum der kunststoff­verarbeitenden Industrie zu verschaffen. Mit nur einem Messebesuch können sie sich über Neuprodukte und Dienstleistungen aus unterschiedlichen Märkten informieren. Das Konzept „Geschäft am Ort“ bietet Ihnen kurze und direkte Wege zur richtigen Zielgruppe. Gesonderte Kommunikationsflächen fördern dabei das Networking und ausführliche Gespräche. Die Fachbesucher kommen aus allen relevanten Branchen des umliegenden Industrie­clusters und setzen sich insbesondere aus Konstrukteuren, technischen Einkäufern, Designern und Entscheidungs­trägern zusammen.

KUTENO Kunststofftechnik Nord

5.-7. juni 2018 i Rheda-Wiedenbrück

https://www.kuteno.de

KUTENO finder sted for anden gang og er en lille, men vækstende regional fagmesse, der henvender sig til de. ca. 150 plastproducerende virksomheder i Nordtyskland. Her udstiller primært underleverandører til plastindustrien, pt. ca. 70 virksomheder.

Die KUTENO Kunststofftechnik Nord ist eine B2B Zuliefermesse, die die gesamte Wertschöpfungs­kette der kunststoffverarbeitenden Industrie abbildet. Im Vordergrund der Messe stehen Lösungen für Kunststoff­verarbeiter, die angeboten oder erarbeitet werden. Begleitet wird die KUTENO von hochwertigen Vorträgen.

FachPack

25. – 27. september 2018 i Nürnberg

https://www.fachpack.de

FachPack is an international exhibition for packaging technology. Exhibitors present innovative packaging and labeling solutions like packaging and depackaging machines, packaging materials, label printers, palletisers and equipment for packaging recycling. FachPack is held in conjunction with the trade fairs Print Pack (package printing and packaging production) and LogIntern (internatl logistics). A special exhibition on sustainability in packaging technology accompanies the event. On the whole the organisers welcomed on the 3 days of the fair about 1439 exhibitors and 34598 visitors from 92 countries.

Die FachPack ist eine internationale Fachausstellung für Verpackungstechnik. Aussteller präsentieren innovative Verpackungs- und Kennzeichnungslösungen von Verpack- und Entpackmaschinen und Packmitteln bis hin zu Etikettendruckern, Palettierern und Anlagen für das Verpackungsrecycling. Die FachPack findet im Messeverbund mit den Fachmessen PrintPack (Verpackungsdruck und Packmittelproduktion) und LogIntern (Interne Logistik) statt. Eine Sonderschau zum Thema Nachhaltigkeit in der Verpackungstechnik rundet die Veranstaltung ab.

Insgesamt begrüßten die Veranstalter an den 3 Messetagen rund 1439 Aussteller und 34598 Besucher aus 92 Ländern.

FAKUMA

16. – 20. oktober 2018 i Friedrichshafen

www.fakuma.de

More than 1800 exhibitors will present their international offerings on the world’s leading technical event for industrial plastics processing. Attention will be focused on the latest technologies which promise highly advantageous benefits, as well as processes and tools for efficient plastics processing by means of injection moulding, extrusion, thermoforming and 3D printing.

Auf der weltweit führenden Fachveranstaltung für die industrielle Kunststoffverarbeitung präsentieren mehr als 1.800 Aussteller ihr internationales Angebot. Die Fakuma bietet einen umfassenden Überblick über sämtliche Kunststofftechnologien: Ob Spritzgießen – hier nimmt die Fakuma weltweit eine Spitzenposition ein – Extrusionstechnik, Thermoformen oder 3D-Printing: Der Anwender kann sich auf der Fakuma über alle für die Kunststoffbe- und -verarbeitung relevanten Verfahren, Technologien und Tools gezielt informieren.

Composites Europe

6.-8. november 2018 i Stuttgart

www.composites-europe.com

Composites Europe is the most innovative fair in the strongest European composites market and showcases the complete value sector of the industry. International researchers, developers and decision makers meet here the users of the composites industry, whose key technologies and applications are the focus of attention: Automotive, aerospace, lightweight construction and wind energy. Composites Europe will take place alternately in Stuttgart and Dusseldorf.

Die Composites Europe in Stuttgart ist eine der innovativsten Messen im stärksten europäischen Composites-Markt und zeigt die gesamte Wertschöpfungskette der Industrie. Auf dieser Fachmesse treffen internationale Forscher, Entwickler und Entscheider auf Anwender der Composites-Branche. Deren Schlüsseltechnologien sowie Anwendungen stehen im Fokus: Automotive, Aerospace, Leichtbau, Windenergie und weitere. Die Composites Europe findet alternierend in Stuttgart und Düsseldorf statt.

Operation Clean Sweep: The industry that prevents plastics in the ocean

As an Operation Clean Sweep partner your company can be in the vanguard and make an endeavor to avoid plastic pellets, from your production, ends up in the ocean.

Share:

Operation Clean Sweep is an international initiative, which is developed on the basis of The Society of the Plastics Industry and The American Chemistry Counsil. The aim with the initiative is to ensure that plastics pellets, flakes and powders that pass through manufacturing facilities in Denmark are handled with the care they deserve and do not end up in our ocean. In Denmark the initiative is led by the Danish Plastics Federation.

Plastics organizations from around the world joined to announce The Declaration of the Global Plastics Associations for Solutions on Marie Litter. The Declaration was completed in 2011, and since then 69 plastics organizations and allied industry association in 35 countries have voluntarily signed and committed to take action and make measurable progress.

What does a company commit to as an Operation Clean Sweep partner?

As an Operation Clean Sweep partner your company can be in the vanguard and make an endeavor to avoid plastic pellets, from your production, ends up in the ocean.

The company commits to both designing the company in a way so that pellet waste is avoided and to educate staff in preventing, collecting and disposing of wasted plastics. A commitment to Operation Clean Sweep helps your company to ensure that plastic pellets are contained on-site, shows your company’s commitment to the environment, highlights to others that the company is a responsible manufacturer and demonstrates corporate social responsibility.

How to become a partner

Does your company want to play an important part in protecting the aquatic environment? Then take the pledge, make a commitment and become one of the companies to adhere best practice and implement systems to prevent pellet loss.

Else Kathrine Schultz-Hansen – kommunikationskonsulent

Else Kathrine Schultz-Hansen er kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2633 2070
E-mail: eh@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Else er uddannet cand.mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet og arbejder som kommunikationskonsulent i Plastindustrien.

Hun indgår i sekretariatets kommunikationshold, hvor hun blandt andet bistår med tekstforfatning, indhold til hjemmesiden, sociale medier og nyhedsbreve, har kontakt til medier og journalister samt bidrager med tekstmateriale til Magasinet Plast.

Derudover har Else tidligere arbejdet med kommunikations- og pressearbejde. Hun har ligeledes erfaring fra en politisk organisation.

Operation Clean Sweep: Industrien forebygger, at plast ender i havet

Som Operation Clean Sweep-partner kan din virksomhed gå foran og gøre en ekstra indsats for at undgå at plast-pellets fra din produktion ender i naturen og i havet.

Share:

Operation Clean Sweep er et internationalt initiativ, der er udviklet af The Society of the Plastics Industry og The American Chemistry Council. Operation Clean Sweep har til formål at bekæmpe spild af plastgranulat fra produktionsvirksomheder til miljøet.

Operation Clean Sweep er plastbranchens eget bud på, hvordan plastproduktion kan undgå at være en kilde til forurening, og løsningen er en del af det overordnede initiativ ”Marine Litter Solutions” , der er startet af brancheforeninger for plastvirksomheder verden over, for at bidrage til løsningen af verdens havmiljøproblemer. Marine Litter Solutions er underskrevet af 68 organisationer fra 35 lande, og arbejder for et renere miljø gennem bl.a. øget genanvendelse, lokale indsamlinger og informationskampagner om konsekvenserne ved plastforurening af havet.

Hvad gør man som Operation Clean Sweep-virksomhed?

Når en virksomhed tilmelder sig Operation Clean Sweep, så forpligter den sig til at indrette virksomheden på en måde så spild af granulater undgås samt at uddanne personalet til altid at forebygge, opsamle, rengøre og bortskaffe spildt plast. En tilmelding til Operation Clean Sweep forpligter også virksomheden til at auditere sin egen præstation regelmæssigt samt at opfordre samarbejdspartnere til også at arbejde mod nul spild af plastgranulat.

Operation Clean Sweep fungerer i praksis gennem lavpraktiske men vigtige koncepter som at have riste i afløbet, der sikrer, at plastgranulat ikke kan komme igennem og at have støvsugere/koste alle steder i produktionen, hvor spild kan forekomme. En vigtig grundsten i implementeringen er også uddannelse af personalet og at fremme en ansvarsfølelse blandt alle medarbejdere, så det er en fælles opgave i virksomheden at sikre, at intet plast fra produktionen ender i miljøet.

Flere hundrede plastvirksomheder rundt om i verden er allerede Operation Clean Sweep-partnere. Følgende danske virksomheder deltager i Operation Clean Sweep:

  • A. Johnsen Industri A/S
  • AddiFab
  • Agtrup Plast
  • Albis Plastic Scandinavia
  • ALUPROFF A/S
  • Ambu A/S
  • Ammeraal Beltech Modular A/S
  • Ancotrans
  • Arburg A/S
  • AVK Plast A/S
  • BASF
  • BD Plast Aps
  • BEWi
  • Berry Bramlage Kolding A/S
  • Berry Superfos Randers
  • Berry Superfos Stilling
  • BIBS Denmark ApS
  • Bi-Plast
  • Biesterfeld Nordic DK
  • Bogense Plast
  • Brenntag Nordic
  • Carmo A/S
  • Cava Plastics A/S
  • Considaret Holding A/S
  • COVESTRO
  • CUC Engineering A/S
  • DAFA A/S
  • Dania Plast
  • Danpor A/S
  • Danrec A/S
  • Dansk Affaldsminimering
  • dantoy
  • Dapofa
  • DBI A/S
  • Dencker A/S
  • Den jydske Haandværkerskole
  • Distrupol Nordic A/S
  • DowDupont
  • Emtelle Scandinavia
  • ENGEL Danmark a/s
  • EPS-Recycle a/s
  • Epsotech
  • Erteco
  • Expo-Net Danmark A/S
  • Euro Plast A/S
  • Fibertex Personal Care A/S
  • FiberVisions a/s
  • Færch Plast
  • Gerresheimer Vaerloese A/S
  • Gibo Plast a/s
  • Grolman Nordic Specialty Chemicals ApS
  • Hammel Plast a/s
  • HN Group
  • HBN-Teknik
  • Idé-Pro Skive a/s
  • Jackon Danmark A/S
  • Johs. Rasmussen A/S
  • Kirk Plast a/s
  • Knudsen Plast/Knudsen Kilen A/S
  • Labotek a/s
  • LEGO Koncernen
  • Letbæk Plast
  • LOGSTOR
  • Lynddahl
  • Malte Haaning Plastic A/S
  • MedicoPack A/S
  • MELITEK A/S
  • Mouldflo
  • Nordic Agencies
  • Norlip A/S
  • Normann & Kock ApS
  • NTG Terminals
  • Nyrup plast A/S
  • OTV Plast A/S
  • PDC-Plast
  • Pharma-Tech A/S
  • Plastcom
  • Plastic Recycle ApS
  • Plastix
  • Plus Pack A/S
  • Polykemi Danmark
  • Polyprint A/S
  • Poul Willumsen a/s
  • Primo Danmark
  • PTE-Plast
  • Quantafuel
  • RC Plast
  • Rika Plast a/s
  • Rubin Packing & Automation ApS
  • SABIC NORDIC
  • Salling Plast
  • SAXE Hansen A/S
  • Scanlux Flexible
  • Schela Plast
  • Schoeller-Plast-Enterprise A/S
  • Schur Flexibles Denmark A/S
  • Skawplast A/S
  • SKY-LIGHT
  • SP Medical
  • SP Moulding A/S Juelsminde
  • SP Moulding A/S Stoholm
  • ST Plast a/s
  • Styropack
  • Stål & Plast A/S
  • Sundolitt a/s
  • TANDEX A/S
  • Teknisk Agentur a/s
  • TOTAL Petrochemicals Nordic
  • Trioplast Nyborg a/s
  • Tub-Ex
  • Ulfoss Plastic
  • Ulstrup Plast
  • Uniwrap A/S
  • Uponor Infra a/s
  • USON PLAST a/s
  • VELUX
  • Vink Moulding
  • Watercare ApS
  • Wavin
  • Weile Plast ApS
  • Wiba Tech
  • X-Ophan A/S
  • Aage Vestergaard Larsen

Læs mere om Operation Clean Sweep på europæisk og internationalt plan her.

Nyhedsbrev til lærere og vejledere: Få nyt om uddannelses- og karrieremulighederne i plastbranchen

Er du lærer eller vejleder? Så skal du modtage vores nyhedsbrev omkring nye tiltag på plastområdet

Share:

Plastbranchen byder på mange spændende karrieremuligeder. Besøg gerne vores to kampagnesites www.blivplastmager.dk og www.blivplastingeniør.dk for at få et indtryk.

Vi afholder løbende arrangementer – både for lærere, potentielle elever på vores uddannelser og for vejledere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder og vær opdateret med mulighederne.

Bliv opdateret om plast og undervisning: Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Share:

Plastindustrien faciliterer hver måned kontakt mellem flere hundrede plastvirksomheder, undervisere og elever som kunne have en interesse i en fremtid i Plastindustrien.

Genanvendelse af plastaffald – hvordan foregår det?

Sortering og genanvendelse af plast kan spare samfundet og klimaet for mange omkostninger. I denne artikel giver vi et overblik over, hvor plasten kommer fra, hvordan den inddeles og hvilke udfordringer, som genanvendelsesprocessen indebærer.

Share:

Hvor kommer plasten fra?

 

I Plastindustriens genanvendelseskatalog ”Fortællinger om plastgenanvendelse – i praksis” viser vi med en række konkrete cases, hvordan Industrien tænker genanvendelse ind i deres produktion. Genanvendelsen sker blandt andet med udgangspunkt i plastmateriale fra Industrien selv.

LÆS MERE: Plastindustriens genanvendelseskatalog.

En stor del af den genanvendte plast kommer dog fra de private husholdningers plastaffald. Dette indsamles både fra borgerne selv – fortrinsvis i affaldscontainere til plast – og genbrugsstationerne.

Hvilke forskellige typer plast findes der?

Plastmaterialer kommer i mange forskellige varianter og farver. Eftersom plastproducenterne, som skal genanvende plasten, har brug for specifikke og rene plasttyper, skal plasten først inddeles i de forskellige typer.

Du kan finde en mere detaljeret oversigt over de forskellige plasttyper i Det Store Plastleksikon. Nedenfor kan du se en oversigt over de mest anvendte plasttyper:

Polyethylen

Polyethylen er overordnet den mest anvendte plasttype. Materialet kommer i vidt forskellige varianter, hver med forskellige anvendelsesmuligheder afhængigt dets densitet (vægtfylde). De mest benyttede former er:

  • HDPE: High Density Polyethylene – Bruges bl.a. til vand- og afløbsrør, flasker, baljer, spande og legetøj. Mere formstabil end LDPE.
  • LDPE: Low Density Polyethylene – Sejere, men mindre stærkt end HDPE. Bruges bl.a. til folie, bæreposer og belægning på karton (fx er mælkekartoner indvendig belagt med LDPE), baljer, flasker og kabelisolering.

Andre typer polyethylen: VLDPE (very low density polyethylene), LLDPE (lineær low density polyethylene), MDPE (medium low density polyethylene) og UHMWPE (ultra high molecylar weight polyethylen).

Generelt gælder, at jo lavere vægtfylde, des mere blød og fleksibel er polyethylenen (eksempelvis LLDPE/LDPE til diverse poser). Man kan omvendt sige, at jo højere vægtfylde, des mere robust og stiv er polyethylenen (eksempelvis HDPE til rør eller kasser, men også til de knitrende, ultratynde indkøbsposer).

Polypropylen (PP)

Polypropylen (også kendt under navnet polypropen eller forkortet som PP) er et hårdt termoplastisk materiale og det næstmest anvendte efter polyethylen. Materialet har som udgangspunkt en hvidlig til farveløs egenfarve, og den kan indfarves i stort set alle farver.

Polypropylen finder især anvendelse i medico- og tøjindustrien, herunder:

  • Emballage til fersk kød og færdigretter til mikroovnen
  • Tæpper, måtter og møbler
  • Tovværk
  • Beklædning og sportsundertøj
  • Plastikposer/indkøbsposer
  • Filtre, pipetter, rør, inhalatorer (medico)
  • Instrumentpaneler, kofangere og andre komponenter til biler

Polyamid (PA)

Polyamid er en termoplastiskkrystalinsk materialegruppe. Polyamid er også kendt under handelsnavnet nylon.  Polyamid er en syntetisk polymer, der er sammensat af flere enheder, nemlig en diamin og en dicarboxylsyre ved hjælp af amidbindinger – heraf navnet polyamid. (…)

PVC

Polyvinylchlorid (ofte forkortet PVC) er en amorf termoplast-type.  Materialet har været i brug i mere end 50 år og er på grund af sine tekniske egenskaber blevet meget udbredt. Det er rent mængdemæssigt den tredje mest anvendte plasttype efter polyethylen og polypropylen.

Hvor andre plastmaterialer hovedsageligt fremstilles af råolie, fremstilles PVC ved hjælp af råolie og salt (natriumklorid). Til produktionen bruges 57 pct. salt og 43 pct. olie. (…)

ABS

ABS tilhører de amorfe termoplast-typer. ABS er baseret på akrylonitril, butadien og styren.

Sprøjtestøbningekstruderingblæsestøbning og vakuumformning er meget anvendte forarbejdningsmetoder. (…)

PBT-plast

PBT (polybutylenterephthalat) er en delkrystalinsk termoplast. Det er en polyester-type, der i upigmenteret tilstand er gennemsigtig eller hvid.

Materialet hører samen med POM-plast (polyoxymethylen) til i gruppen konstruktionsplast. Det betyder, at de har en bedre kombination af fysiske og kemiske egenskaber end de såkaldte standard termoplast-typer, men de markedsføres også til en pris, der er ca. to-tre gange højere end prisen på polyolefiner og PVC. Volumenmæssigt er der således tale om relativt små materialer. (…)

Hvordan sorteres plasten?

Der er forskellige metoder indenfor plastsortering. Sorteringsmetoden afhænger af, hvilken materialetype, der er tale om. Herunder kan du se de hidtil mest benyttede metoder til plastsortering:

  • Densitet: Ved at hælde plasten i vand kan man se, hvad der flyder, og hvad der ikke gør. På denne måde kan man sortere Polyethylen (PE) og Polypropylen (PP) fra, da de vil flyde.
  • NIR-scannere: Den mest anvendte plastsorteringsteknik. Står for Near Infrared og fungerer ved at sende bølger mod emnerne. Da de forskellige plasttyper reflekterer lyset forskelligt, ved maskinen, hvad der er hvad. Den har dog sværere ved at genkende sort og beskidt plast.
  • MIR-scannere: Mid Infrared. En nyere teknologi. Ligesom NIR-scanneren sender den bølger mod plastemnerne, men den har en større bølgelængde end NIR-scanneren. Det betyder, at den er i stand til at genkende flere farver – fx “Carbon Black”, som benyttes til sort plast. Det er dog en teknologi, der stadig er ret ny og på nuværende tidspunkt er dyrere – ca. 5-6 gange ifølge opgørelse fra Plastic Zero.

Hvad sker der med det genanvendelige plastaffald?

Langt det meste af den plast, vi i dag smider ud, kunne i teorien blive genanvendt. I praksis er der dog stadig en del, der ender på diverse forbrændingsanlæg, fordi det ikke er blevet sorteret.

De to mest hyppigste endestationer for den genanvendelige plast er:

  • Forbrændingsanlæg: Plastaffald, der af forskellige årsager ikke sorteres, ender på forbrændingsanlæggene. Endda også plastmaterialer, der sagtens kunne være genanvendt. En opgørelse fra Plastics Europe fra 2015 viser, at 65 % af alt plastaffald herhjemme forbrændes.
  • Eksport til genanvendelse i udlandet: Som situationen er i dag, har vi i Danmark ikke nok anlæg, der kan sortere plasten, så den kan genanvendes fuldt ud af industrien. Derfor eksporteres meget plastaffald til lande som Sverige og Tyskland, der har anlæggene til det, og sendes tilbage, når det er sorteret.

Tre udfordringer ved plastsortering og genanvendelse

1. Sortering af husholdningsaffaldet

Når vi taler genanvendelse, ligger der først og fremmest en udfordring i sorteringen af selve husholdningsaffaldet. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at 31 % af husholdningsaffaldet blev genanvendt i 2014, som var sidste år, man gjorde tallene op. (Kilde: Evaluering af ressourcestrategi for affaldshåndtering, marts 2017, s. 2).

En del af årsagen til dette er, at mange genanvendelige affaldstyper smides i skraldespanden sammen med andre affaldstyper. Herved bliver det noget nær umuligt at genanvende, fordi vi ikke har scannere, som kan tage sig af det blandede og beskidte affald.

Derfor har vi som forbrugere en opgave i at blive bedre til at sortere vores plastaffald, så det kan finsorteres hos kommunen og genanvendes hos industrien, der står klar til at investere i området.

Flere kommuner har allerede gjort denne proces lettere, idet man har opsat adskilte affaldscontainere til plastaffald – men der er stadig noget vej igen. Udviklingen er dog positiv: Ifølge Miljøstyrelsens evaluering fremgår det, at man i 2022 regner med, at 49 % af affaldet vil kunne genanvendes.

2. Manglende ensretning hos kommunerne

En anden udfordring er, at der mangler ensretning af affaldssorteringen kommunerne imellem. I dag er affaldssorteringen en kommunal opgave, hvilket i praksis betyder, at det er op til den enkelte kommune at afgøre, hvordan man vil håndtere affaldssorteringen.

For virksomhederne er det afgørende at kunne være sikker på rigelige mængder i en fast kvalitet til den rigtige pris. Det udfordres i høj grad af, at det er op til den enkelte kommune, hvordan de vil indrette deres indsamlingssystem.

Det er nemlig svært at skabe en stabil forsyning af store, ensartede mængder til virksomhederne, hvis kommunerne gør det på hver sin måde. Samtidig bliver det svært at kommunikere samlet til borgerne om, hvad vi forventer af dem.

Bl.a. derfor har regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi foreslået, at affaldssorteringen ensrettes på tværs af kommunerne.

3. Sortering af den sorte plast

En tredje udfordring finder vi i forhold til den sorte plast; altså plastmaterialer i farven ”carbon black”, som eksempelvis mange emballagetyper, affaldssække mv.

De fleste sorteringsanlæg benytter i dag de traditionelle NIR-scannere til at sortere plastmaterialerne fra hinanden. Det er især her, at problemet opstår – scanneren kan simpelthen ikke genkende det sorte materiale.

Der er dog håb forude, og et forsøg mellem to danske plastvirksomheder og Holbæk Kommune har vist, at teknologien er der. På det nedenstående link kan du læse mere om udfordringerne ved sort plast – og om hvilke løsninger, Industrien står klar med for at løse udfordringerne:

  • LÆS MERE: Sort plast – udfordringer og fremtidsudsigter

Forum for cirkulær plastemballage skal skabe nye, grønne forretningsmodeller

Produktion og udvikling af plastemballage er en dansk styrkeposition. Forum for cirkulær plastemballage skal både udnytte og videreudvikle vores styrkeposition, så Danmark kan komme helt frem forrest i feltet, når det kommer til at gøre emballageforbruget cirkulært.

Share:

Plastemballage er ikke til at komme udenom. Emballage beskytter sit indhold, forlænger fødevarernes holdbarhed markant og minimerer vores madspild. Flere undersøgelser konkluderer derfor, at plastemballage overordnet bidrager positivt til vores CO2-aftryk.

Samtidig bliver vores forbrug af plastemballage også ofte udsat for kritik. Alt for lidt emballage bliver indsamlet og genanvendt – både i Danmark og globalt – og plastemballage er en af de affaldstyper, der oftest ender i naturen og i havet. Begge dele er helt reelle problemer, som vi skal løse!

I udviklingen af fremtidens emballage er det derfor afgørende, at vi bidrager til at sikre højere genanvendelse og mindre affald, der havner de forkerte steder – samtidig med, at vi beholder emballagens positive egenskaber.

Med andre ord: En langt større del af emballagen skal efter brug kunne fastholdes i en cirkulær økonomi, hvor vi kan bruge dens ressourcer igen og igen.

Det ønsker Plastindustrien at bidrage til, og derfor har vi taget initiativ til ‘Forum for cirkulær plastemballage’.

Visionen: Fremtidens emballageløsninger starter i Danmark

Forum for cirkulær plastemballage har defineret følgende vision for forummets arbejde.

Danmark skal være rollemodel for cirkulær plastemballage:

– hvor der er incitament for at anvende plast igen og igen
– hvor vi designer plastprodukter, der giver værdi for samfundet, forbrugerne og miljøet
– hvor fremtidens globale plastemballageløsninger starter

Produktion og udvikling af plastemballage er en dansk styrkeposition. Vi har en lang række virksomheder, der løbende udvikler innovative og prisvindende produkter. Det er også en sektor med mange arbejdspladser og en stor eksport. Forum for cirkulær plastemballage skal både udnytte og videreudvikle vores styrkeposition, så Danmark kan komme helt frem forrest i feltet, når det kommer til at gøre emballageforbruget cirkulært.

The Ellen MacArthur Foundations bredt anerkendte rapport ’The New Plastics Economy’ fra 2016 konkluderer, at 30 % af den nuværende plastemballage fundamentalt skal re-designes – hvis den overhovedet skal kunne genanvendes. Samme rapport konkluderer, at 50 % af den nuværende plastemballage vil være særdeles økonomisk attraktiv at genanvende, hvis design og indsamlingsstrukturer bliver justeret. Vi genererer anslået 323.000 tons plastaffald i Danmark om året. Heraf er emballage den klart største fraktion med 216.000 tons. Kan vi finde de rigtige løsninger her, er derfor et stort potentiale.

Beslutningstagergruppe og otte arbejdsgrupper

Forummet er sammensat, så det består af repræsentanter fra hele værdikæden omkring emballage. Det vil sige emballageproducenter, leverandører af materialer, industrielle designere, fødevareproducenter, detailhandlere, genanvendelsesvirksomheder etc. Det har vi suppleret med repræsentanter fra NGO’er, politikere, forskere og meningsdannere, så vi er helt sikre på, at status quo bliver udfordret.

For at sikre en effektiv proces med bredt ejerskab fra de forskellige deltagere, er processen delt op i henholdsvis en beslutningstagergruppe og i alt otte separate arbejdsgrupper.

Beslutningstagergruppen har sat visionen defineret og defineret temaer arbejdsgrupperne. Arbejdsgrupperne indeholder deltagere fra flere forskellige virksomheder, organisation, NGO’er og vidensinstitutioner. Arbejdsgrupperne ser ud som følger:

  1. Genanvendelse af plast fra husholdninger
    Fokus i gruppen er at give input til affaldssorteringen i husholdninger og på genbrugspladser skal se ud for at skabe højere værdi i genanvendelsen. Arbejdsgruppen undersøger også konkret mulighederne for at genanvende affald fra husholdninger til nye fødevareemballager. 
  2. Genanvendelse fra detail
    Arbejdsgruppen ser på, hvordan vi kan øge genanvendelsespotentialet for to store plastaffaldsfraktioner fra detailleddet: Bøjler og blomsterkasser /-spande. Til dette formål udarbejdes en erklæring, som man som detailbutik eller -kæde kan forpligte sig på.
  3. Designguide til fremtidens plastemballage
    Arbejdsgruppen vil inspirere og opfordre producenter/designere af plastemballage i Danmark til at designe emballagen, så den giver værdi ved genbrug eller genanvendelse. Dette gøres ved at udvikle en designguide og arbejde på at få den implementeret af alle relevante parter.
  4. Mærkningsordning
    På basis af designguiden ser arbejdesgruppen på muligheden for at etablere end mærkningsordning for cirkulære emballager. Det skal sikre incitamenter til, at emballagens designes cirkulært og give forbrugeren mulighed for aktivt at tilvælge den grønne emballage.
  5. Vidensportal
    Arbejdsgruppen ser på mulighederne for at etablere en webportal, der orienterer objektivt og nuanceret om plastemballagen og dens genanvendelsesmuligheder.
  6. Kampagne om emballagens fordele
    Den generelle viden om plastemballage hos danske forbrugere er begrænset. Der eksisterer mange myter og misforståelser, som udfordrer både detailleddet, emballage- og fødevareindustrien. Arbejdsgruppen undersøger mulighederne for at lave en kampagne, der kommunikerer omkring emballagens fordele.
  7. Bioplastens muligheder og begrænsninger
    Arbejdsgruppens mål er at skabe viden om biobaseret- og bionedbrydelig plast og disse plasttypers muligheder og udfordringer fra et genanvendelses perspektiv.
  8. Closed loop
    Arbejdsgruppen vil skabe klarhed over hvor meget plastemballage fra husholdningsaffaldet, som supermarkeder kan få retur via det testede returtagningssystem. Derved opnås der viden om, hvad sådanne closed loop-løsninger egner sig til, hvad de ikke egner sig til og hvorfor.

Beslutningstagergruppen er ansvarlig for, at de løbende resultater fra arbejdsgrupperne godkendes og skærpes. Beslutningstagergruppen  består af:

  • Christina Busk, Plastindustrien
  • Sine Beuse Fauerby, Danmarks Naturfredningsforening
  • Franz Cuculiza, Aage Vestergaard Larsen A/S
  • Ulf Arnesson, Stena Recycling
  • Henning Sandal, Færch Plast
  • Sine Didde Freese, COOP
  • Karen Marie Tyberg, Arla
  • Maja Rosenstock, Aarstiderne
  • Lars Skjold Frederiksen, RPC Superfos
  • Anders Top Haustrup, Plus Pack
  • Anette Priess Gade, Styropack
  • Kjeld Pedersen, Kellpo
  • Pia Dahlin, BASF
  • Søren Bjerre, Trioplast
  • Marianne F. Nielsen, BEWi
  • Peter Stenström, Gaia Biomaterials
  • Sofie Kastbjerg, Teknologisk Institut
  • Carsten Bach, Liberal Alliance
  • Ida Auken, De Radikale
  • Christian Poll, Alternativet

Arbejdsgrupperne er ansvarlige for at udvikle bud på, hvordan vi kan omsætte visionen til praksis indenfor de temaer, som beslutningstagergruppen har defineret.

Arbejdsgrupperne skal med udgangspunkt i hvert sit temaområde udarbejde et fælles, samlet roadmap: En konkret anvisning af, hvilken vej vi bør på gå for at realisere visionen. Arbejdsgrupperne består derfor af personer med dyb faglig indsigt og ekspertise indenfor de pågældende temaer.

Målsætningen er, at der på bagrund af de otte arbejdsgruppers indsats kan sættes gang flere konkrete projekter. En del af processen vil derfor kunne indebære, at der søges eksterne midler, der finansierer disse projekter.

Forummets arbejde forventes afsluttet i foråret 2018.

Sort plast – hvad er fremtidsudsigterne?

Rigtig mange har debatterer i disse dage, hvad der skal ske med plastmaterialer i farven “Carbon Black” – også kendt som sort plast. I denne artikel giver vi et overblik over udfordringer og muligheder i forbindelse med materialet.  

Share:

Hvad er sort plast?

Plastmaterialer kommer i et væld af forskellige farver og typer. For et større overblik kan du læse vores side om sortering og genanvendelse af plast.

Op mod 30 procent af plasten herhjemme er produceret i farven ‘carbon black’: den karakteristiske mørke farve, som vi kender fra fx affaldsposer og emballage til fødevarer.

Sort plast er med andre ord ikke en særlig type af plast. I stedet er den en samlebetegnelse for alle de plastemner, som deler den mørke farve.

Svært at sortere

Ser vi isoleret på husholdningsaffaldet, viser en tælling fra Holbæk Kommune, at den sorte plast udgør ca. 8-11 % af den samlede mængde, mens den udgør 14 % af affaldet fra genbrugspladserne.

Sort plast er svært at sortere, fordi de nær-infrarøde scannere, som hidtil er blevet brugt til plastsorteringen – NIR-scannerne – ikke har kunnet genkende farven. Dermed ender den sorte plast ofte på forbrændingsanlægget, også selvom den er sorteret korrekt i husstandene.

Det anslås, at mellem 2.600 og 5.300 tons sort plast går tabt hvert år, fordi vi ikke har teknologien klar – og det er noget, som koster på CO2-regnskabet.

Afhængigt af materialetype anslår man nemlig, at man kan spare 1,5 – 2 kg CO2 for hvert kg plast, man genanvender til plastgranulat. Med andre ord ligger der en potentiel årlig miljøbesparelse på op mod 10 mio. tons CO2-ækvivalenter.

Det anslås, at mellem 2.600 og 5.300 tons sort plast går tabt hvert år, fordi vi ikke har teknologien klar – og det er noget, som koster på CO2-regnskabet.

Nyt forsøg undersøger muligheder i sort plast

For nyligt indgik Holbæk Kommune et samarbejde med forsyningsleverandøren Fors A/S samt de to genanvendelsesvirksomheder Aage Vestergaard Larsen A/S og Schoeller Plast Enterprise A/S. Forsøget havde til formål at teste mulighederne med genanvendelse af sort plast, og resultatet var i høj grad positivt.

I forsøget frasorterede man manuelt den sorte plast fra den øvrige indsamlede plast. Herefter blev det materialet sendt til Tyskland, hvor de to virksomheder RTT Steinerts og Unisensor har udviklet en ny teknologi, som angiveligt skulle være i stand til at sortere den sorte plast.

De to virksomheder har bygget hver deres demonstrationsanlæg. Anlæggene blev brugt til at teste, hvor godt man kunne udvinde sort plast samt dens renhed.

Bjørn Malmgren-Hansen, som er seniorspecialist ved Teknologisk Institut, fortæller, at forsøgene var vellykkede.

– Vores resultater viser, at det nye sorteringsudstyr kan sortere sort plast i forskellige polymertyper. Unisensor og RTT Steinerts sorteringsudstyr kan sortere polystyren (PS) og PET fra en blanding af sort plast. RTT Steinerts udstyr kan også separere PP og PE, siger Bjørn Malmgren-Hansen og uddyber:

– Vi prøvede ved begge anlæg at køre materialet igennem flere gange. Jo flere gange plasten blev kørt igennem udstyret, jo bedre blev sorteringen og renheden.

Selvom maskinerne generelt var bedre til at udvinde den sorte plast fra genbrugspladserne end husholdningerne, viser forsøgene altså, at der er håb forude for den sorte plast.

Vores resultater viser, at det nye sorteringsudstyr kan sortere sort plast i forskellige polymertyper.

Bjørn Malmgren-Hansen, Seniorspecialist, Teknologisk Institut

– I fremtiden kan alle typer plast sorteres

Franz Cuculiza er adm. direktør for en af de deltagende virksomheder, Aage Vestergaard Larsen A/S. Direktøren er positiv – også selvom maskinerne i forsøget var ret store i forhold til mængden af sort plast i Danmark.

– Det bekymrer mig ikke, at mængden af sort plast er lille i forhold til kapaciteten af maskinerne. Jeg tror, at fremtiden bliver, at sorteringsudstyret kan sortere plast i alle typer farver, så maskinen den ene dag sorterer sort plast og den næste dag en anden farve, eller begge dele på samme tid. På den måde er der rigelige mængder plast til at få et anlæg til at hænge sammen, siger Franz Cuculiza.

Så selvom det stadig er tidligt at spå om, mener direktøren for genanvendelsesvirksomheden, at potentialet inden for genanvendelse er stort – også når det kommer til den sorte plast.

– Sort plast er en værdifuld og efterspurgt råvare. Det er rigtig positivt, at teknologien er godt på vej til at løse de udfordringer, den sorte plast giver os.

– Nu mangler vi bare at videreudvikle teknologien, så den sorte plast kan sorteres i renere fraktioner – så sort plast fra husstandsindsamlinger og genbrugspladser vil kunne genanvendes, slutter en optimistisk Franz Cuculiza.

Jeg tror, at fremtiden bliver, at sorteringsudstyret kan sortere plast i alle typer farver, så maskinen den ene dag sorterer sort plast og den næste dag en anden farve, eller begge dele på samme tid. På den måde er der rigelige mængder plast til at få et anlæg til at hænge sammen

Franz Cuculiza, Adm. direktør, Aage Vestergaard Larsen A/S

Alternative løsninger

  • Polysort har opbygget anlæg, der både indeholder NIR og MIR-scanner- det kan altså sortere blandet plast affald (inklusiv sort) med samme lave fejlrate som normalle NIR scannere (mindre end 5%)- kan frasortere 80% af det sorte husholdningsplast
  • En ændring af farven på den sorte plast til en anden en “Carbon Black”.

Konklusion: Det lysner for den sorte plast

Selvom det stadig er tidligt at spå om, er der ingen tvivl om, at der ligger et enormt potentiale i genanvendelsen af den sorte plast. Forsøget mellem Holbæk Kommune og de tre virksomheder viser endda, at det allerede kan lade sig gøre.

Spørgsmålet er blot, hvornår vi kan begynde i Danmark. Teknologien er kommet, og den vil kun blive bedre i de kommende år.

Rune Djurhuus Andersen – kommunikationsstudent

Rune Djurhuus Andersen tiltræder som ny kommunikationsstudent i Plastindustrien

Rune Djurhuus Andersen er kommunikationsstudent i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2983 8387
E-mail: rda@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Rune Djurhuus Andersen læser til kandidat i Retorik ved Københavns Universitet og er Plastindustriens kommunikationsstudent.

Rune indgår i sekretariatets kommunikationshold, hvor han bl.a. bistår med tekstforfatning og indhold til hjemmeside, sociale medier og nyhedsbreve samt Magasinet Plast.

Han har tidligere arbejdet med salg og journalistik, og har desuden erfaring med fagpolitisk arbejde.

Bliv annoncør på Plast.dk og i vores nyhedsbreve

Hvis du annoncerer i Plastindustriens medier, har du en rigtig god mulighed for at nå ud til dem, der træffer beslutningerne i plastbranchen. Der er annoncemuligheder på både Plast.dk og i vores forskellige nyhedsbreve, der udkommer flere gange ugentligt.

Share:

Vil du være sikker på, at plastbranchens nøglepersoner og beslutningstagere kender din virksomhed og ser netop din service, dit produkt eller dit arrangement?

Så skal du annoncere i Plastindustriens forskellige digitale medier, der sikrer, at du og din virksomhed når bredt ud med jeres budskab.

Du kan se bannerplaceringer og priser herunder:

Annoncering i nyhedsbreve

AnnonceringHver uge sender Plastindustrien PlastNyt ud til flere tusinde abonnenter med nyt fra virksomhederne og branchen, arrangementer og aktiviteter i foreningen samt jobopslag.

Alle annoncer vises hos samtlige modtagere. Priser gælder placering i PlastNyt samt placering i nyhedsbrevene Nyt om miljø eller Fremtidens plastindustri.

Placering A: Topbanner (udsolgt)

Størrelse: 650 x 115 pixels
Pris for 12 måneder: 40.000 kr.

Placering B: Midterbanner (udsolgt)

Størrelse: 650 x 115 pixels
Pris for 12 måneder: 30.000 kr.

Placering C: Halvbredde-banner (udsolgt)

Størrelse: 350 x 190 pixels
Pris for 12 måneder: 15.000 kr.

Placering D: Slutbanner (ledig)

Størrelse: 650 x 200 pixels
Pris for 12 måneder: 12.500 kr.

Annoncering på Plast.dk

Plastindustriens hjemmeside har hver måned typisk mellem 30.000-40.000 besøg og typisk mellem 55.000-100.000 sidevisninger fra plastinteresserede danskere. Det er derfor et godt udstillingsvindue for din virksomhed.
Annoncering

Placering A: Forside midt, halvbredde

Størrelse: 330 x 350 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 50.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

Placering B: Forside midt, helbredde

Størrelse: 1024 x 254 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 50.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

Placering C: Nyhedsside højrespalte

Størrelse: 330 x 350 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 100.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

Placering D: Nyhedsside under nyhed

Størrelse: 800 x 200 pixels
Antal årlige sidevisninger: Ca. 100.000
Pris for 12 måneder: 20.000 kr.

5 gode grunde til at annoncere hos Plastindustrien:

  1. Vi giver dig synlighed overfor dem, der træffer beslutningerne i branchen
  2. Vi er den troværdige kilde til viden i branchen
  3. Vi tilbyder dig en bred vifte af forskellige annonceprodukter
  4. Vi er et favorabelt prismæssigt alternativ til branchens andre medier
  5. Vi er fleksible, så vi kan hurtigt integrere din annonce i vores medier

Skal din næste ansatte være en flygtning?

IGU - en 2-årig praktikordning for flygtninge

Mangler din virksomhed motiveret arbejdskraft, og har I samtidig lyst til at løfte en vigtig samfundsopgave? Nyt integrationsinitiativ gør det muligt at tage en flygtning i praktik. Få her et overblik over, hvordan initiativet kan gavne begge parter.

Share:

Erfaring viser, at flygtninge bedst integreres ved at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Samtidig oplever stadig flere virksomheder i Danmark problemer med at rekruttere nye medarbejdere og lærlinge. Ikke mindst inden for industrien.

Mange har allerede vendt blikket mod gruppen af nytilkomne flygtninge som en rekrutteringskanal. En barriere for virksomheder, der er positivt indstillede over for at ansætte en flygtning, kan dog være, at de mangler information om mulighederne.

IGU: 2-årig praktikordning, der hjælper med opkvalificeringen 

Der findes en række ordninger, som kan gøre det attraktivt for virksomheder at åbne døren for flygtninge. Her kan en virksomhedspraktik for eksempel være en god mulighed for at afprøve, om der er potentiale for et samarbejde.

Mange flygtninge, der kommer til landet, tager en stor faglig stolthed med fra deres hjemland, men de mangler måske at bryde den sproglige og kulturelle barriere. Dette kan Integrationsuddannelsen (IGU) hjælpe med.

IGU er et forløb, der er designet til at hjælpe virksomheden med at få kvalificerede flygtninge. Ved at kombinere uddannelse og arbejde kan flygtningen opkvalificeres til at blive en kompetent arbejdskraft for din virksomhed.Få IGU-ordningen forklaret på under 4 minutter i videoen herunder.

Du kan finde faktaark med konkret info om IGU og de øvrige ordninger her.

Brug Jobservice Danmarks hotline: Ring 72 200 350

Både hos dit lokale jobcenter og Jobservice Danmark kan du få hjælp til at komme i gang. Jobservice Danmark kan bl.a. hjælpe jer i gang med IGU, med at indgå en integrationsaftale og med at få flygtninge i praktik. Jobservice Danmark bygger bro mellem virksomheder og alle landets jobcentre og gør det let og hurtigt at stille virksomhedspladser til rådighed for flygtninge.

Hvad gør andre?

På siden www.sammenomintegration.dk kan du finde inspiration i cases fra hele landet. Hør, hvordan andre virksomheder har integreret flygtninge på arbejdspladsen, hvordan de har tacklet de sproglige og kulturelle udfordringer, og hvad de selv får ud af at åbne døren for flygtninge.

Skab synlighed om din indsats

Som virksomhed kan du blive en del af partnerskabet Sammen om integration, der sætter fokus på den vigtige opgave med at integrere flygtninge på arbejdsmarkedet. Mange virksomheder deltager allerede i det store integrationsarbejde, og som partner i Sammen om integration har din virksomhed mulighed for at synliggøre jeres indsats. Se her, hvordan du bliver del af partnerskabet.

Plastindustrien: Kommende dansk handlingsplan mod plastforurening rammer helt rigtigt

For at dæmme op for miljøudfordringerne med plast i havet og naturen vil regeringen nu lave en national handlingsplan på området. Det vækker glæde hos Plastindustrien, der mener, at ambitionerne for planen peger i den helt rigtige retning.

Share:

Regeringen har i dag meldt ud, at den vil tage initiativ til en dansk handlingsplan mod plastforurening. Her vil alle Folketingets partier blive inviteret til en drøftelse af, hvordan vi finder løsninger på de stigende udfordringer med plastaffald i havene og i Danmark og globalt.

Det vækker glæde hos Plastindustrien:

– Plast har intet at gøre i havet eller i vores natur i øvrigt. Det er udfordring, som Danmark skal gå forrest for at få løst, og her rammer regeringens ambition om en handlingsplan helt rigtigt.

Vigtigt med helhedsorienteret tilgang

Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) lægger i sine ambitioner for handlingsplanen bl.a. vægt på, at den danske indsats skal hænge sammen med de initiativer, der lige nu er på vej EU erfaringer fra regeringens eget Advisory Board om cirkulær økonomi.

Det er en meget fornuftig tilgang, siger Christina Busk:

– En effektiv indsats mod plastforurening skal være helhedsorienteret og ikke bare symbolske slag i luften. Vi er derfor rigtig positive overfor, at regeringen tænker handlingsplanen sammen med initiativerne, der på vej med EU’s plaststrategi, og sammen med den overordnede indsats for at omstille vores samfund over imod en cirkulær økonomi.

Behov for mere viden og information om den enkeltes ansvar

Lunde Larsen fremhæver desuden behovet for, at den danske handlingsplan med plastforurening skal fokusere på øget vidensopbygning og en informationsindsats overfor borgere og relevante erhverv.

Til det siger Christina Busk:

– Vi kan gøre en masse i vores industri og i andre sektorer for at udvikle løsninger, men det er helt afgørende, at vi bruger vores ressourcer rigtigt og sætter ind med tiltag, der faktisk gør en forskel. Derfor har vi også har selv ved flere lejligheder talt for vigtigheden af at fokusere på at øge vores viden på området.

– Hverken du eller jeg skal kaste vores affald fra os – og vi skal alle blive bedre til at tage det affald med som vi ser i naturen. Det lyder simpelt, men det vil faktisk gøre en enorm forskel, hvis vi alle hver især tager ansvar. Plastindustrien vil gerne opfordre til, at der fra politisk side bliver sat fokus på øget oplysning om det personlige ansvar.

 

 

Vi skal genanvende langt mere plast – sådan gør vi

Plastindustrien har fuldt fokus på at øge genanvendelsen. Men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for hjælp fra både politikere og forbrugere.

Share:

I Plastindustrien har vi fuldt fokus på at skabe mere og bedre genanvendelse til gavn for både klima og miljø og for grøn vækst og jobskabelse i vores industri. Men vi kan ikke gøre det alene.

Vi har identificeret en række hovedudfordringer, som vi har brug for hjælp til at løse, så vi kan sætte turbo på den positive udvikling.

1) Vi skal give virksomhederne adgang til husholdningsaffaldet

Affald er en værdifuld ressource, som vi skal blive langt bedre til at udnytte! Det gælder også plasten fra de danske husholdninger. Desværre er det i dag svært for plastbranchens virksomheder at spille en aktiv rolle i den udvikling – selvom vi utroligt gerne vil! Det er nemlig kommunerne, der gennem den såkaldte anvisningsret, ejer plasten fra dit husholdningsaffald og bestemmer, hvad der skal ske med den. Det betyder, at vi har gjort forretningsudvikling og innovation på dette område til en kommunal opgave, selvom vi har mange private virksomheder, der står klar til at byde ind.

Tallene viser også, at det ikke fungerer. Danmark er blandt de allerdårligste i hele Europa til at genanvende plast fra vores husholdningsaffald. Kommunerne anviser altså desværre en alt for stor andel af plastaffaldet til de forbrændingsanlæg, som de selv ejer eller delvist ejer, og derfor har en interesse i at fylde op.

Løsningen er oplagt: Folketinget bør vedtage en lovændring, der ophæver kommunernes anvisningsret og indfører udbudspligt på det kommunale affald. Det er en forudsætning for, at vores virksomheder for alvor kan sætte turbo på genanvendelse af plasten fra husholdningsaffaldet og udvikle nye, grønne forretningsmodeller til gavn for både klima og grøn vækst i Danmark.

2) Vi skal skabe ensartede kriterier for, hvordan vi sorterer plast

Succesfuld genanvendelse forudsætter både, at vi gør det let for borgerne at sortere plastaffaldet rigtigt og for virk­somhederne at anvende det til nye produkter. Begge dele halter desværre i dag. For virksomhederne er det afgørende at kunne være sik­ker på rigelige mængder i en fast kvalitet til den rigtige pris.

Det udfordres af, at det er op til den enkelte kommu­ne, hvordan de vil indrette deres indsamlingssystem. Det er nemlig svært at ska­be en stabil forsyning af store, ensartede mængder til virksomhederne, hvis kommunerne gør det på hver sin måde. Samtidig bliver det svært at kommunikere samlet til borgerne om, hvad vi for­venter af dem.

I en rapport fra Miljøstyrelsen fremgår det, at vi kan spare 228 mio. kr. om året, hvis vi ensretter sorteringskriterierne på tværs af kommuner. Rapporten viser også, at denne fortjeneste kunne veksles til en øget genanvendelse af husholdningsaffaldet på 11 pct.

Igen er løsningen derfor oplagt: Skab ensartede kriterier for må­den, vi indsamler og sorterer plastaffald på og gør det på baggrund af hvad virksomhederne efterspørger.

3) Vi skal skabe større efterspørgsel på produkter i genanvendt plast

Når vi bruger genanvendt plast, kan det betyde, at produk­terne fx får en anden farve, overflade eller glans, end vi er vant til. Det udgør i dag desværre en barriere for at bruge genanvendt plast.

Vi skal alle blive langt bedre til at udfordre vanetænknin­gen. Vi skal som industri sammen med vores kunder turde bruge genanvendelsen positivt i brandingen af produkter­ne og ikke være bange for, at et ændret udsende fører til fravalg.

Du skal som forbruger hjælpe os med at tilvælge produkter i genanvendt plast og rigtig gerne efterspørge det direkte. På den måde kan vi sammen skabe større efterspørgsel på genanvendelse.

4) Vi skal designe til genbrug og genanvendelse

Plastemballage skal ikke ende som værdiløst affald i forbrugernes skraldespande, men det skal i højere grad designes til at forblive en værdifuld ressource, hvor enten emballagens eller materialets egenskaber og værdi fastholdes i et cirkulært kredsløb. Derfor står Plastindustrien bag en Designguide til genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere.

Hvis vi skal blive en vindernation inden for cirkulær plastemballage og genanvendelse af husholdningsaffald i Danmark, kræver det, at alle aktører bidrager til omstillingsprocessen, så både indkøb, design, indsamling, sortering, behandling og forbrugeradfærd optimeres. Designguiden er derfor udarbejdet af en arbejdsgruppe, der repræsenterer flere led i værdikæden og øvrige interessenter, og den repræsenterer et ønske om fælles handling.

Designguiden giver et indblik i de overvejelser og beslutninger, der har indflydelse på, hvordan plastemballage bliver gjort nemmere at genbruge og genanvende. Samtidig giver den nogle konkrete eksempler på designovervejelser- og anbefalinger.

Som industri tager vi gerne et stort ansvar for at gøre plastemballagen mere bæredygtig, men der er i høj grad også brug for at forbedre indsamlingen, sorteringen og behandlingen af vores plastaffald i Danmark.

Hvordan genanvender man plast?

Share:

 

 

Læs mere på Dansk Kompetencecenter for Affald og Ressourcer’s side om plast.

Cirkulær økonomi er vejen frem

Share:

Plast er en del af løsningen på fremtidens ressourceudfordringer. Plast som materiale kan med fordel substituere andre materialetyper, der har en tungere miljøprofil eksempelvis i forhold til energiforbruget.

Samtidig er det et materiale hvis egenskaber gør det let, billigt og forholdsvis simpelt at genanvende, hvorved det gennem den cirkulære økonomi er et essentielt materiale, der kan bidrage til at løse fremtidens ressourceudfordringer.

Diagram over plast i en cirkulær økonomi. De forskellige muligheder for genanvendelse af produktet, forøgelse af levetid og yderligere udnyttelse af ressourcen, samt hierakiet (genanvendelse, forbrænding og deponi) er visualiseret. Kilde: Ellen MacArthur Foundation.

Plast anvendes i mange af de sektorer, der jf. analyser foretaget af Ellen MacArthur Foundation, er udpeget til at have størst potentiale i forbindelse med cirkulær økonomi.

Det er eksempelvis indenfor byggesektoren, hvor genbrug og genanvendelse (i høj kvalitet) af komponenter og materialer er en relevant dagsorden.

Inden for maskinindustrisektoren vil genfremstilling og nye forretningsmodeller (eks. baseret på servicekontrakter og returlogistik) være i fokus, hvor plast kan være materialet der muliggør løsningerne.

Endvidere er plast en essentiel del af løsningen inden for fødevareindustrien, hvor emballage anvendes til at begrænse madspild.

Ydermere er plastemballage selvskrevet som område, hvor dels genanvendelse af plastemballage men samtidig også nye materialer så som bio-baseret plast kan være en del af løsningen på den cirkulære økonomi.

Og endeligt kan brugen af ny teknologi inden for plastbranchen, så som 3D-print, være med til at skabe innovative og nytænkende løsninger der er essentielle i den cirkulære økonomi, når produkter skal levetidsforlænges med reservedele eller lignende.

Læs mere om plast i den cirkulære økonomi her:

 

Post-consumer plastaffald i Danmark

Share:

Når det kommer til den samlede genanvendelse af post-consumer plastaffald, er vi i Danmark de 8. bedste i Europa. Dette tal dækker over både industri og husholdninger, og over alle typer plastaffald.

Vi genanvender langt mere industriemballageaffald end husholdningsemballageaffald

Share:

Vi er i Danmark langt bedre til at genanvende plastemballage fra industrien end plastemballage fra husholdningerne. Mens plast fra industrien er markedsgjort, det vil sige alle kan byde på at købe affaldet, har kommunerne ret til husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald er generelt mere uens og beskidt end industriplastaffald, men det forklarer ikke alene, at vi er de dårligste i Europa til at genanvende det.

Genanvendelse af plastemballage i Europa

Share:

Der er stor forskel på hvordan man håndterer plastaffald på tværs af Europa. For det første er nogle lande bedre end andre, til overhovedet at få indsamlet affaldet. Det er dog ikke repræsenteret i denne statistik. Nedenstående figur viser Eurostats’ opgørelse af genanvendelsesprocenten for plastemballage i  de 27 medlemslande, samt for et par lande som ikke er medlemmer.

Plastaffaldsmængder fra forskellige sektorer

Share:

Miljøstyrelsens tal for plastaffald i Danmark (2017) kan ses i nedenstående infographic.
Følgende data angiver de totale mængder udsorteret plastaffald. Store mængder af plastaffaldet kan altså også være registreret under andre fraktioner, såsom brændbart eller dagrenovation. Statistikken viser heller ikke om affaldet brændes eller genanvendes.



*
for kategorierne landbrug, jagt og skovbrug er fraktionerne plast og plastemballage samlet.

Hele affaldstatistikken for 2017 kan ses her.

Plasttyper i affaldet – eksempel fra Københavns Kommune

Share:

De to diagrammer nedenfor viser et eksempel på fordelingen af husstandsindsamlet plast i Københavns Kommune.

Det første diagram (tv.) viser et eksempel på fordelingen af polymertyper i husstandsindsamlet plast, mens det andet diagram (th.) viser et eksempel på fordelingen mellem fødevareemballage og ikke-fødevareemballage.

Den viste data bygger på en opgørelse af 2400 kg. husstandsindsamlet plast i Københavns Kommune i 2017. Fordelingen af plasttyper er vægtbaseret. Den testede affaldsfraktion er sorteret fra på Københavns Kommunes testanlæg på ARC (Amager Ressourcecenter) i forbindelse med et Ph.d.-studie af Marie Kampmann Eriksen, DTU, 2017.

Du kan læse om alle plasttyperne i det store plastleksikon her.

Kilde: Københavns Kommune, baseret på data fra et Ph.d.-studie fra DTU af Marie Kampmann Eriksen.

Hvor meget plast bliver der egentlig genanvendt? – Data om plastaffald og genanvendelse

På denne side er forskellige relevante tal for plastgenanvendelse samlet. Siden indeholder både tal for Danmark og Europa.

Share:

På både dansk og europæisk niveau kan data om affaldsmængder og genanvendelsesprocenter være svære at finde. Data er oftest opgjort på forskellige måder, og forskellige usammenlignelige værdier præsenteres. Nedenfor præsenteres data fra forskellige kilder sammen med deres relative opgørelsesmetoder.

Miljøstyrelsens affaldsstatistik

Miljøstyrelsen opgør hvor meget de forskellige kilder (fx husholdninger og landbrug) bidrager til fraktionen plastaffald, samt hvor meget affald fra hver kilde, der bliver genanvendt. Det opgøres altså ikke, hvor meget plast, der totalt set genanvendes, ligesom plast også kan registreres i kategorier som ”Forbrændingsegnet affald”. Dog henviser de til Eurostats’ statistik omkring genanvendelse af plastemballage i Danmark (Se afsnittet “Eurostats’ statistik). Tallene er indberettet af kommuner og private virksomheder.

 Se hele Miljøstyrelsens affaldsstatistik (2020) her.

Eurostats Statistik

Eurostat er EU’s officielle statistikkontor, som producerer statistik, herunder affaldsstatistik, i samarbejde med medlemslandendes nationale statistik bureauer. Statistikken laves på grundlag af analyser af både kommercielle og private affaldsstrømme. Det kombineres med interviews med affaldshåndteringsvirksomheder og genanvendelsesvirksomheder – og verificeres til sidst mod de enkelte landes egne affaldsstatistikker og andre tilgængelige 3. parts opgørelser. Nedestående link viser Eurostats’ opgørelse af genanvendelsesprocenten for plastemballage i  de 27 medlemslande, samt for et par lande som ikke er medlemmer. I Danmark genanvender vi omkring 23 % af plastemballagen.

Plastic Europe,  Plastics- the facts

Plastics Europe er en brancheforening, der repræsenterer plastproducenter, der er aktive i EU’s plastindustri. Plastics Europe udgiver hvert år rapporten “Plastics – the facts”, som præsenterer de nyeste tal fra plastindustrien både på EU og globalt plan. Den præsenteret data er baseret på input fra deres medlemmer samt officielle statistikker fra europæiske eller nationale myndigheder og affaldshåndteringsorganisationer, hvis tilgængeligt. Hvor der har været mangel på data er der forsøgt at lukke hullerne ved at indhente forskning og ekspertise fra konsulenter.  

I den seneste rapport finde der bl.a. finde opgørelser for fordelingen mellem fossil, bio og genanvendt plast til nye produkter i EU og globalt, samt en opgørelse over affaldshåndteringen af post-forbruger plast generelt for EU og for hvert enkelt land.

Se hele rapporten fra Plastics Europe (Plastics-the facts 2022) her.

The Circularity Gap Report

I 2023 udkom “The Circularity Gap Report – Denmark”, som præsenterer Danmarks cirkularitet. Rapporten er udarbejdet af et samarbejde mellem Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Dansk Industri (DI), Industrien fond, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Design Center (DDC), Teknologisk Institut, og Lifestyle & Design Cluster.

Rapporten giver et overblik over Danmarks ressourceforbrug samt procentdelen af ressourcerne som bliver cirkuleret tilbage i samfundet. I følge undersøgelsen bruger hver dansker i gennemsnit 24,5 ton ny materiale hvert år. Den opgørelse af hvad man vil kalde et materiale-fodaftryk. Tallet er en del højere end gennemsnittet for hele EU, som er på 17,8 ton pr. år.  Dog er begge disse estimater meget højere end de 8 ton pr. person pr. år  man mener er et “bæredygtigt” fodaftryk, hvis vi vil forblive indenfor de planetære grænser. Derudover konkluderes der også, at vi i Danmark kun er 4 % cirkulære. Disse konklusioner bliver fulgt af flere konkrete indsatser bl.a. indenfor byggeindustrien, som kan være med til at sænke danskerne fodaftryk samt hæve Danmarks cirkularitet.

Læs meget mere om rapporten her.

Innovationsfondens genanvendelsesrapport

I starten af 2019 offentliggjorde konsulentvirksomheden McKinsey & Company og Innovationsfonden en ny rapport, der viser, at Danmark kan høste store økonomiske gevinster, hvis vi bliver bedre til at genanvende vores plastaffald. Det økonomiske potentiale i en 100 pct. plastgenanvendelse herhjemme er mindst 1,6 mia. kr. hvert år. En bedre plastgenanvendelse i Danmark vil derudover betyde mindre CO2-udledning, mindre plastaffald i naturen og havene samt oprettelse af nye specialiserede arbejdspladser. Der er dog stadig et stykke vej til målet om en fuldstændig plastikgenanvendelse, hvilket kræver nye og innovative løsninger på de fælles globale udfordringer med plastik.

Læs mere om rapporten fra Innovationsfonden her.

Nomineret til Plastprisen 2017: Henrik Beha Pedersen, Plastic Change

Henrik Beha Pedersen er stifter at NGO’en Plastic Change. Han er nomineret til Plastprisen 2017 for at være en ukuelig og løsningsorienteret frontkæmper for et ’Plastfrit Hav’.

Share:

I 2014 stiftede Henrik Beha Pedersen organisationen Plastic Change, der som en af de første aktører i Danmark satte fokus på den stigende udfordring med plast i havet.

Henrik Beha Pedersen har på kort tid formået at opbygge en slagkraftig organisation, der for alvor har været i stand til at råbe medier, politikere og helt almindelige danskere op. Nu er der blevet sat fokus på at finde løsninger på plast i havet, og det har Henrik Beha Pedersen medvirket til.

F.eks. har han – i et tæt samarbejde med Plastindustrien og Det Økologiske Råd – været med til at stifte Projekt Plastfrit Hav, der har modtaget 8.9 millioner kroner i støtte fra VILLUM Fonden og VELUX Fonden til forskellige aktiviteter for at reducere udledningen af plast.

Henrik Beha Pedersen foretrækker dialog og et konstruktivt samarbejde, og han betragter heller ikke sig selv som modstander af plast. Tværtimod understreger Henrik Beha Pedersen gang på gang, at plast er et fremragende materiale, men at vi skal blive langt bedre til at undgå, at plast bliver ødslet med og smidt bort.

Læs mere om Plastic Changes samarbejde omkring Projekt Plastfrit Hav med Plastindustrien og Det Økologiske Råd her.

Nomineret til Plastprisen 2017: LM Wind Power for verdens længste vindmøllevinge

LM Wind Power er nomineret til Plastprisen 2017 for udviklingen af verdens længste vindmøllevinge og dermed vise, at Danmark fortsat er blandt verdens førende indenfor vindmølleteknologi.

Share:

88.4 meter. Så lang er verdens længste vindmøllevinge, som LM Wind Power offentliggjorde i juni 2016. Den enorme vinge er designet i virksomhedens dansk-baserede globale udviklingscenter og produceret på prototypefabrikken i Lunderskov ved Kolding.

Vingen er baseret på nyudviklet hybridteknologi, som kombinerer en innovativ blanding af glas og kulfiber i en termohærdende plast. Derudover har vingen flere aerodynamiske features på nye anvendelser af plast – herunder patenterede monteringsmetoder som en integreret del af plastløsningen.

Materialeteknologien er udviklet i samarbejde med hjælp fra flere danske forskningsinstitutter, hvilket har medvirket til uddannelsen af flere ny ph.d’er til gavn for den samlede industri.

Lanceringen af kæmpevingen blev fulgt af hele verden og har løbende generet stor interesse for dansk vindmølleteknologi. Ved hjælp af den markante eksponering er Danmark i endnu højere grad blevet sat på verdenskortet som et centrum for innovativ anvendelse af plastmaterialer, hvilket også kommer den store underskov af underleverandører til gode.

Nomineret til Plastprisen 2017: Tina Thomsen og Martin Pedersen for LOGSTOR Flextra

Med udvikling af fleksibelt fjernvarmerør sætter LOGSTOR A/S nye markedsstandarder. Bag produktet står Tina Thomsen og Martin Pedersen, der er nomineret til Plastprisen 2017 for bedriften.

Share:

Kemiingeniør Tina Thomsen og projektleder Martin Pedersen fra LOGSTOR A/S har igennem et unikt partnerskab stået bag udviklingen af det nye fleksible rørprodukt LOGSTOR Flextra.

Udviklingen af røret er sket på baggrund af adskillige kundehenvendelser, der har efterspurgt øget fleksibilitet for at kunne højne installationsvenligheden uden at gå på kompromis med de gode isoleringsegenskaber, som polyurethanskummet tilbyder.

Mere end halvdelen af det samlede varmetab det danske fjernvarmenet stammer fra stikledninger, hvilket er med til at understregen vigtigheden af en høj isoleringsevne.

Tina Thomsen og Martin Pedersen har i den efterfølgende udviklingsfase på bedste vis kombineret proces- og produktinnovation, plastens unikke materialeegenskaber og teknologi til et nyt produkt, som overholder alle krav til energieffektivt, mens det kun kræver 1/3 kræfter at bøje røret sammenlignet med andre kendte produkter.

LOGSTOR Flextra har på kort tid overtaget mere end halvdelen af virksomhedens traditionelle salg af fleksible rør og forventningerne til eksportmarkedet er derfor store.

Læs mere om LOGSTOR Flextra her.

Nomineret til Plastprisen 2017: Fluisense A/S for Fluispotter

Fluisense A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for produktet Fluispotter – et innovativt plastapparat kan revolutionere blodprøveudtagningen.

Share:

Fluisense A/S står bag udviklingen af produktet Fluispotter, der er et fuldautomatisk blodprøveapparat for tyve timers udtagning af blodprøver.

Formålet med produktet er kort fortalt at forsyne lægerne med døgnprofiler på indholdsstoffer i patientens blod, hvilket i dag er en tidskrævende proces for personalet.

Med anvendelsen af Fluispotter skal personalet kun stikke patienten én gang for at montere kateteret. Derefter skal apparatet blot startes, og patienten kan i princippet tage hjem. Efter den sidste blodprøve bliver produktet afmonteret, så strimlen med op til tyve blodprøver kan sendes til laboratoriet uden yderligere forarbejdning.

Fluispotter består af mere end halvtreds plastdele og mere end ti forskellige plastråvaretyper. Produktet indeholder mange komplicerede bevægelige dele og avanceret elektronik, der gør det nødvendigt med en markant anvendelse af plast.

Produktet forventes at kunne revolutionere blodprøveudtagningen og muligheden for at kunne få afgørende informationer om medicinens effekt hos patienten.

Læs mere om Fluispotter fra Fluisense.

Nomieret til Plastprisen 2017: Aage Vestergaard Larsen A/S

Genanvendelsesvirksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er nomineret til Plastprisen 2017 for sit målrettede og kontinuerlige arbejde for at fremme genanvendelse af plast.

Share:

Mariager-virksomheden Aage Vestergaard Larsen A/S er indstillet til Plastprisen 2017 for deres store arbejde med bæredygtighed og ressourceeffektivitet.

Aage Vestergaard Larsen A/S arbejder kontinuerligt med at sikre og højne graden af genanvendelse af plast i Danmark. Det sker bl.a. gennem mange forskellige udviklingssamarbejder med både studerende og virksomheder.

Et konkret eksempel er samarbejdet med HOFOR og Kalundborg Forsyning, hvor overskydende plastrør er blevet oparbejdet til en ny ressource. Et andet eksempel er samarbejdet med Schoeller Plast Enterprise A/S og Fors A/S i forhold til at fremme en cirkulær anvendelse af plastaffald fra danske husholdninger.

Derudover har virksomheden støttet den bæredygtige udvikling i nærområdet ved at stille deres store viden om genanvendelse til rådighed i forbindelse med en kampagne, der skal højne genanvendelsesgraden i Nordjylland.

Aage Vestergaard Larsen A/S’ virke er samlet set med til at sikre en nuanceret og positiv fortælling om plastmaterialet og om den danske plastbranche.

Plastindustriens genanvendelseskatalog

Plastgenanvendelse bliver i stigende grad en central del af danske plastvirksomheders forretning og dagligdag. Derfor har Plastindustrien samlet en række konkrete fortællinger om plastgenanvendelse i praksis.

Share:

’Plastgenanvendelse i praksis – eksempler fra danske plastvirksomheder’ er titlen på det nyeste genanvendelseskatalog, som brancheforeningen Plastindustrien har udgivet i efteråret 2021.

Kataloget indeholder en række konkrete fortællinger om, hvordan danske plastvirksomheder i praksis arbejder med genanvendelse af plast og brug af genanvendt plast i nye produkter som f.eks. møbler, fødevareemballager og byggematerialer.

Derudover indeholder kataloget en række bud på, hvordan man fra politisk side kan sætte mere skub i plastgenanvendelsen, bl.a. ved at øge fokus på at fremme mere genanvendeligt design og brug af genanvendt materiale.

Tidligere udgivelser af Genanvendelseskataloget

Den første udgave af genanvendelseskataloget blev udgivet i foråret 2017 under titlen ”Fortællinger om plastgenanvendelse – i praksis”. Kataloget illustrerede ligeledes nogle af de mange gode eksempler på genanvendelse, der fandtes hos de danske plastvirksomheder.

Kataloget blev lanceret i forbindelse med udstillingen ‘Plast i en cirkulær økonomi – sådan gør vi i praksis’ i forbindelse med Plastdagen 2017. Udstillingen var placeret i indgangspartiet til Industriens Hus ud mod Rådhuspladsen, der er et af landets mest befærdede steder.

Gennem fortællinger i kataloget ønsker Plastindustrien at sætte fokus på de mange gode tiltag der allerede findes i branchen, men også på hvordan Plastindustrien som brancheorganisation mener, at vi i Danmark kan blive endnu bedre til at genanvende plast.

Plastprisen: Branchen hylder de ekstraordinære præstationer

Med Plastprisen markerer Plastindustrien de helt særlige bedrifter i vores branche. Fra og med 2017 uddeles Plastprisen efter nye kriterier og på en helt ny måde, hvor Plastindustriens medlemmer selv udpeger vinderen. Se regler mm. her.

Share:

Plastindustrien har siden 1987 uddelt Plastprisen som en hyldest af de ekstraordinære præstationer i den danske plastbranche.

Plastprisen kan enten gives til en person, en institution, et produkt eller en virksomhed.

Udvælgelseskriterier:

Der lægges i udvælgelsen vægt på, at vinderen af Plastprisen lever op til et eller flere af følgende kriterier:

  • Har vist succesfulde veje til at fastholde og udvikle plastproduktion i Danmark
  • Har fremmet kendskabet til plastens muligheder
  • Har demonstreret innovative måder at bruge eller producere plast på
  • Har påtaget sig et ekstra socialt, uddannelses- og / eller miljømæssigt ansvar
  • Har bidraget til at løfte øvrige dele af den danske plastbranche

Alle kan indstille en potentiel prismodtager. Det er både muligt at indstille andre og sig selv, sin egen virksomhed, institution eller sit eget produkt.

Af de indstillede kandidater udpeger en jury op til fem nominerede.

Plastindustriens medlemmer stemmer herefter på de forskellige nominerede og udvælger dermed den endelige vinder. Hver medlemsvirksomhed har en stemme. Jurymedlemmerne afgiver også deres stemme på de nominerede. I tilfælde af stemmelighed er det juryen, der træffer den endelige afgørelse.

Se hvordan Plastindustrien rekrutterer ingeniører til branchen

Optaget på ingeniøruddannelserne er steget en smule de sidste par år, og det er meget positivt. Dog skal der fortsat arbejdes for at få flere unge til at vælge ingeniøruddannelserne og særligt til at specialisere sig i plast. Plastindustrien arbejder på flere fronter for at løse udfordringen. Vi kan i den forbindelse også hjælpe din virksomhed ud til landets ingeniørstuderende på flere forskellige måder.

Share:

Plastindustrien arbejder målrettet for at sikre ingeniører til plastbranchen i fremtiden. Det gør vi gennem en lang række forskellige indsatser, der til sammen skal, sikre flere ingeniører, der både er motiverede for og har kompetencer til at arbejde i danske plastvirksomheder.

Der er i den forbindelse gode muligheder for at involvere sig som virksomhed, så man på den måde sikrer sig, at de dygtige unge ingeniører kender jer og har lyst til at arbejde i netop jeres virksomhed.  Andre aktiviteter er digitale, ren promovering eller interessevaretagelse der kan varetages af sekretariatet alene.

Nedenfor kan du få et overblik over de mange aktiviteter, der udgør ingeniørindsatsen:

Bliv plastingeniør kampagnen

  • blivplastingeniør.dk: Hjemmesiden, der er basen for kampagnen, viser både konkrete eksempler på hvad unge ingeniører laver i plastvirksomheder, forklarer hvordan man bliver plastingeniør på de forskellige uddannelsesinstitutioner, annoncerer projekt- ,praktik- og jobopslag og formidler øvrige aktiviteter i forbindelse med kampagnen. Læs mere på www.blivplastingeniør.dk.
  • Project Plastic 2018: Project Plastic er en talentkonkurrence for ingeniørstuderende, der har lavet et plastrelevant projekt. Konkurrencen skal både motivere de studerende til at lave studieprojekter, der omhandler plast, ligesom det skal give dem yderligere lyst til at arbejde med plastfage. gennem konkurrencen, der både giver mulighed for pengepræmier, virksomhedsbesøg og ikke mindst networking med virksomhedsrepræsentanter. Læs mere om Project Plastic her.
  • Plastic Engineering Day: 25. oktober 2018 afholder vi årets event for ingeniørstuderende med interesse i plast: Plastic Engineering Day. Eventet foregår på DTU og byder både på faglige indlæg fra virksomheder, mini-karrieremesse hvor du kan møde branchens virksomheder og muligheden for at blive meget klogere på de forskellige plastmaterialer. Derudover finder vi vinderne af vores store talentkonkurrence PROJECT PLASTIC. Læs mere her.
  • Campus promotion: Vi besøger hele tiden danske ingeniøruddannelser og fortæller om vores branche og vores forskellige initiativer.
  • Facebook: Kampagnen har sin egen Facebook-side, hvor et korps af Facebookambassadører, en blanding af studerende og nyuddannede, viser deres hverdag og deres passion for plastmaterialet frem. Har din virksomhed en ung ingeniør, som I gerne vil have med i ambassadør-korpset, så kontakt os meget gerne!
  • DSE Messen: Plastindustrien deltog i 2017 for første gang på DSE messen, der er Danmarks største job- og karrieremesse, og som afholdes på DTU i Lyngby. Det blev gjort i samarbejde med medlemsvirksomheder, der kunne fortælle hvad det vil sige at være plastingeniør, og over 2 dage kunne få kontakt til flere tusinde ingeniørstuderende.

Se en film for kampagnen her:

Samarbejde mellem virksomheder og studerende er win-win

At samarbejde med studerende er en helt op lagt win-win situation. Den studerende får nogle relevante erfaringer på CV’et. Du kan som virksomhed være med til at forme en måske kommende ansat og i processen få løst nogle relevante opgaver.

Via Plastindustriens site www.blivplastingeniør.dk er det muligt at annoncere følgende:

Plastindustrien har udarbejdet fire manualer, der helt konkret viser dig, hvordan du finder studerende:

Får vi lidt input fra din virksomhed telefonisk, hjælper vi også gerne med at skrive teksterne.

Disse samarbejder giver god mulighed for at påvirke ingeniørernes interesse allerede i studietiden, og dermed sikre at flere studerende dimitterer med et fokus på plast og en vision om at arbejde i plastbranchen. Opslagene er at finde på blivplastingeniør.dk,  ligesom de reklameres på Facebook og via nyhedsbreve til interesserede ingeniørstuderende.

Flere plastfag på universiteterne

For at sikre nok plastingeniører i fremtiden, må vi også sikre os at de studerende har mulighed for at lære om plast på studiet.  Vi er derfor i tæt dialog med ingeniøruddannelserne, for at høre hvordan vi kan bidrage til mere plastfokus på de relevante uddannelser.

En af de oplagte måder at bidrage, er gennem virksomhedsbesøg og gæsteforelæsere, hvorfor vi gerne opfordre virksomheder til at henvende sig, hvis de kan tilbyde virksomhedsbesøg for ingeniørstuderende, eller hvis de har en medarbejder, der kunne gæsteforelæse på uddannelserne.

VIA Engineering på VIA University College i Horsens har lanceret ny ingeniørspecialisering skræddersyet til plastbranchen.

Brochurer fra PUR-sektionen om byggeri

Standardbetingelser for sprøjtestøbeværktøjer

Share:

Plastindustrien har udformet nye standardbetingelser for sprøjtestøbeværktøjer i plastbranchen, som fra 1. marts 2005 erstatter de tidlige standardbetingelser fra 1991.

Standardbetingelserne er udformet til brug for sprøjtestøberen og omhandler betingelser for aftalen om sprøjtestøbeværktøjet mellem sprøjtestøberen på den ene side og sprøjtestøberens kunde på den anden side.

En forudsætning for, at standardbetingelserne finder anvendelse er, at der foreligger en klar aftale herom mellem parterne.

Det anbefales at læse den tilhørende vejledning til de nye standardbetingelser.

Standardbetingelserne findes også i autoriseret oversættelse på engelsk og tysk og kan lige som den danske version downloades.

Vejledning

Standardbetingelser:  Dansk  Tysk  Engelsk

Genanvendelse og bortskaffelse af EPS-plast

EPS

EPS, også kendt som flamingo, er 100 pct. genanvendeligt og indgår på flere forskellige måder i den cirkulære økonomi. Det skyldes bl.a., at brugt EPS kan komprimeres og sælges til flere tusinde kroner pr. ton. Som noget særligt for EPS har de danske producenter siden 1995 drevet en særlig indsamling af brugt EPS.

Share:

EPS-plast er en forkortelse for ekspanderet polystyren, der også kendes under flere forskellige handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styrpor og Sundolitt – eller under den europæiske fællesbetegnelse ’Airpop – engineered air’.

Materialet består af 98 pct. luft og 2 pct. polystyren. Det giver nogle særlige støddæmpende og isolerende egenskaber, som gør, at EPS er særlig velegnet til bl.a. til isolering og emballage. Men det anvendes f.eks. også i cykelhjelme og sikkerhedsudstyr i biler.

Genbrug på flere måder

Rent EPS affald, og det materiale der frasorteres i produktionsprocessen, bliver findelt og genanvendt i produktionen af nye EPS-produkter. Op mod 30 pct. af nye produkter af EPS kan faktisk bestå af afskær og genbrug fra produktionen. Findelt brugt EPS kan også anvendes i betonblandinger til isoleringsbeton.

Brugt EPS kan ved smeltning også omdannes til recycled plast, der anvendes til fremstilling af mange forskellige plastprodukter i polystyren – fx havemøbler, bøjler og blomsterbakker. Det omsmeltede polystyren kan også anvendes til produktion af nye EPS-råvarer.

På EPS-branchens hjemmeside kan man læse mere om de mange måder, hvorpå EPS indgår i den cirkulære økonomi.

Indsamling og genanvendelse af EPS er godt for miljøet og klimaet

En lang række kommuner indsamler ren EPS til genanvendelse, da det er økonomisk rentabelt. Derudover reducerer med CO2-udslippet med 1,8 kilo pr. kilo genanvendt EPS. Samtidig kan CO2 fra den forbrændte EPS undgås, hvis energien istedet kommer fra CO2-neutrale kilder er den samlede gevinst ved genanvendelse over 5 kg CO2.

På EPS-branchens hjemmeside kan borgere finde vej til nærmeste genbrugsplads, som indsamler EPS til genanvendelse.

Indsamlingsordning sikrer genanvendelse af brugt EPS

I 1995 igangsatte EPS-branchen, der er Plastindustriens sektionen EPS-virkomsheder, en genanvendelsesordning for kasserede emballager. Ordningen blev oprindeligt finansieret af de danske virksomheder, der er medlemmer af EPS-branchen, men med tiden blev brugt EPS et stadigt mere værdifuldt materiale, hvorfor ordningen er blevet udvidet og moderniseret, så endnu mere EPS indsamles til genanvendelse via ordningen.

EPS genanvendt via branchens egen ordning medfører en reduktion på næsten 3 kilo CO2 pr. kilo genanvendt EPS. Ordningen er flere gange blevet udvidet og moderniseret, således at stadig mere EPS bliver indsamlet til genbrug og genanvendelse.

Læs mere om EPS-branchens genanvendelsesordning på branchens hjemmeside.

Ordningen omfatter indsamling af EPS, som virksomhederne selv har produceret. EPS, som kommer andre steder fra, kan naturligvis også genanvendes hvilket sker hos en række af de genanvendelsesvirksomheder, som er medlem af EPS-branchen. Virksomheder, som har brugt EPS til genanvendelse kan komme i kontakt med genanvendelsesvirksomhederne her.

Thomas Brønnum – ekstern konsulent

Thomas Brønnum er ekstern konsulent og sekretær for Plastindustriens PUR-sektion

Share:

Tlf: 2329 0885
Mail: tb@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn

Johnny Møbius – forsikringsmægler

Johnny Møbius er tilknyttet Plastindustrien som forsikringsmægler i relation til vores aftale med Tryg.

Share:

Tlf.: 5066 1750
Mail: joptop@msn.com

 

Anne Louise Moltrup – økonomikoordinator

Anne Louise Moltrup er økonomikoordinator i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2689 3021
Mail: alm@plast.dk

Anne Louise Moltrup er ansvarlig for udarbejdelse af regnskaber og budgetter i Plastindustrien. Derudover yder hun generel medlemsservice og opdaterer medlemsdatabasen.

Anne Louise Moltrup er også typisk hende, som du får i røret, hvis du ringer til Plastindustriens sekretariat.

Rasmus Grusgaard – seniorkonsulent, materialer, innovation og teknologi

Share:

Tlf.: 2689 3028
Mail: rg@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Rasmus Grusgaard er ansvarlig for Plastindustriens aktiviteter indenfor innovation.

Derudover står han også for medlemsrådgivning i relation til innovation, ny teknologi og materialer som f.eks. biobaseret plast. Rasmus Grusgaard er tovholder for undervisningsmaterialet Plastlab-kasserne, der flittigt bruges af undervisere i hele landet.

Rasmus Grusgaard er derudover sekretær for PUR-sektionen, Maskin- Værktøjssektionen, Designklubben samt Plastdesign16-netværket.

Lars Hall Bæk Farsøe – kommunikationschef

Kommunikationschef Lars Friis Farsøe 2021

Lars Friis Farsøe er kommunikationschef i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 4233 2811
Mail: lff@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter:

Lars Hall Bæk Farsøe er daglig leder af kommunikationsafdelingen med ansvar for strategisk udvikling – derudover arbejder han primært med Plastindustriens eksterne kommunikation.

Lars har særligt fokus på at videreformidle relevante og aktuelle historier fra Plastindustrien og dens medlemsvirksomheder. Dette sker primært gennem Plast.dk, Plastnyt (nyhedsbrev), public relations (fagmedier, nationale medier og lokale medier) og Plastindustriens brug af forskellige sociale medier, herunder LinkedIn, Twitter og Facebook.

Derudover er Lars med til at facilitere en stor del af Plastindustriens politiske interessevaretagelse i forhold til bl.a. folketingspolitikere, ministre m.fl.

Ydermere har Lars været i spidsen for tilblivelsen af ‘Realistisk om plast’-kampagnen.

Lars har arbejdet for Plastindustrien siden 2013. Før det har han været ansat på bl.a. Christiansborg og i Ældre Sagen samt været selvstændig kommunikationskonsulent. Lars Friis Farsøe har en bachelor fra CBS i kommunikation og erhvervsøkonomi.

Christina Busk – miljøpolitisk chef

Christina Busk er miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2949 4564
Mail: cb@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Christina Busk er ansvarlig for at sætte foreningens politiske præg på en række af de aktuelle miljødebatter, der er særligt relevante for Plastindustriens medlemmer fx i forhold til genanvendelse, cirkulær økonomi, kemi, mikroplast, plast i havet mm.

Hun er tovholder på udviklingen af ‘Designguide – Genbrug og genanvendelse af plastemballager til de private forbrugere‘, og Christina står også i spidsen for Plastindustriens to netværk med fokus på genanvendelse. Derudover er hun også sekretær for Plastindustriens Genanvendelsessektion.

Tidligere har Christina været chefkonsulent i Dansk Industris miljøpolitiske enhed.

Christina er uddannet Cand. Techn. Soc. (miljøplanlægning) fra Institut for Miljø, Teknologi og Samfund ved Roskilde Universitet, hvor hun bl.a. studerende implementeringsmulighederne i REACH, samspilseffekter mellem kemiske stoffer, vindmølleindustriens konkurrenceevne og livscyklusanalyser af plastprodukter.

Thomas Drustrup – adm. direktør

Thomas Drustrup er adm. direktør i Plastindustrien.

Share:

Tlf.: 2949 4608
Mail: td@plast.dk
LinkedIn: Connect på LinkedIn
Twitter: 

Thomas Drustrup har været adm. direktør i Plastindustrien siden 2014. Han kommer fra et job som direktør for Danmarks Farve- og Limindustri, der er en brancheforening under Dansk Industri. Her var han i seks år. Han har siden 2003 beklædt forskellige stillinger i DI som både regionalforeningssekretær for DI Nordjylland og DI Vendsyssel og som miljø- og arbejdsmiljøkonsulent med speciale i organisation og ledelse.

Thomas Drustrup er uddannet civilingeniør og har et Certificate in Business Administration (CBA) fra AVT Institute of Executive Education.

Der dänische Kunststoffverband – wer sind wir?

Wir sind die Branchenorganisation der hoch innovativen dänischen Kunststoffindustrie. Der größte Teil unserer Mitglieder sind Subunternehmer. Unser größter Exportmarkt ist Deutschland.

Der dänische Kunststoffverband ist die Branchenorganisation der kunststoffverarbeitenden Unternehmen in Dänemark und deren Zulieferer. Wir haben ca. 220 Mitglieder und repräsentieren rund 70 Prozent des Umsatzes in der dänischen Kunststoffindustrie.

Dänemark ist die Heimat von bekannten Kunststoffunternehmen wie LEGO und Coloplast sowie einer umfangreichen Liste von kleineren, aber ebenso innovativen Unternehmen. Der größte Teil unserer Mitglieder sind Subunternehmer. Unser größter Exportmarkt ist Deutschland.

Finden Sie Ihren neuen dänischen Partner in der Kunststoffproduktion in unserer Mitgliedsübersicht.

Insgesamt zählt unsere Branche rund 30.000 dänische Arbeitsplätze und hat einen geschätzten Jahresumsatz von rund 7 Milliarden Euro.

Was sind die Aufgaben des dänischen Kunststoffverbands?

Der dänische Kunststoffverband ist bestrebt, die positive Geschichte über den enormen Wert von Kunststoffprodukten zu verbreiten und zu berichten, wie Kunststoffe zu unserer Gesellschaft in vielerlei Hinsicht beitragen. Wir arbeiten außerdem ständig daran die Rahmenbedingungen unserer Branche in Dänemark zu verbessern.

Wir unterstützen unsere Mitglieder bei der Einhaltung von Vorschriften in puncto Umwelt, Kontakt mit Lebensmitteln sowie Gesundheit und Sicherheit am Arbeitsplatz. Gemeinsam mit den zuständigen Gewerkschaften sind wir für die einschlägige Berufsausbildung und Ausbildung in der Kunststoffbranche in Dänemark mitverantwortlich. Wir betreiben Geschäftsentwicklungsaktivitäten und verschiedene Netzwerke für unsere Mitglieder.

Unser Team besteht aus 8 Mitarbeitern in unserem Büro in Kopenhagen.

Wir sind mit zwei Sternnetzen in Europa verknüpft: EuPC für Weiterverarbeiter und PlasticsEurope für Lieferanten von Rohstoffen. Darüber hinaus sind wir Mitglied in sieben europäischen Netzwerken für verschiedene Zweige der Kunststoffindustrie. In Dänemark ist unser wichtigstes Netzwerk der Verband der Dänischen Industrie.

Vi har indflydelse på branchens rammevilkår

Vores medlemsvirksomheder skal have de optimale betingelser for at vokse og for at skabe nye arbejdspladser. Derfor arbejder Plastindustrien for at forbedre branchens rammevilkår. Den politiske interessevaretagelse foregår bl.a. gennem direkte kontakt til myndigheder og politikere.

Share:

En af Plastindustriens kerneopgaver er at holde en tæt kontakt med myndigheder og politikere om aktuelle problemstillinger og udfordringer, som berører plastbranchen.

Det kan være om miljø, forbrugersikkerhed, klima, energiafgifter, arbejdsmiljø eller alle mulige andre emner, der er relevante for vores medlemsvirksomheder og for branchen som helhed.

Plastindustrien holder et vågent øje med nye lovforslag og regler, der kan påvirke medlemmernes rammebetingelser, så vi på et tidligt tidspunkt kan få belyst de reelle konsekvenser og evt. påvirke indholdet.

I denne proces arbejder vi ofte tæt sammen med vores medlemmer, så politikere og myndigheder får et fuldt overblik over, hvordan ny lovgivning influerer på den.

Ligeledes går vi gerne ind i den offentlige politiske debat for at gøre opmærksom på vores medlemmernes rammevilkår. Danmark er et utroligt dyrt land at drive plastvirksomhed i, og derfor er der brug for en proaktiv og saglig indsats for at forbedre branchens konkurrenceevne.

Direkte kontakt til beslutningstagerne

Plastindustriens ansatte på sekretariatet kender de relevante fagfolk og embedsmænd i styrelser og ministerier, og vi følger den gode danske tradition for et dagligt tillidsfuldt samarbejde om de mange tekniske, og ofte komplicerede, spørgsmål.

Derudover er vi også i løbende kontakt med relevante politiske aktører – lige fra ministeren til det nyvalgte medlem af Folketinget – og ved jævnlige arrangementer tilbyder vi vores medlemmer at komme med direkte input og kommentarer til centrale politiske beslutningstagere.

Vi hjælper meget gerne, hvis din virksomhed har behov for at indlede en dialog med et folketingsmedlem, en minister eller en borgmester. Fx kan vi assistere med at sætte et møde op, finpudse jeres argumenter, sikre presseomtale og i det hele taget rådgive virksomheden i forhold til den politiske proces.

Vi fortæller den gode historie om plast

Kommunikation er et vigtigt indsatsområde for Plastindustrien. Vi arbejder både med at holde vores medlemmer up to date med intern kommunikation om den seneste udvikling i branchen og på at styrke branchens image i den brede offentlighed gennem synlig ekstern kommunikation. Vi viderebringer også gerne din virksomheds gode historie.