Skriver du opgave om plast? Få svar på dine spørgsmål i Plastindustriens FAQ

Til fremstillingen af plast anvendes som regel råolie. Råolie er en blanding af tusindvis af stoffer, og for at kunne bruge disse bliver olien behandlet (raffineret) i et stort anlæg. Til produktionen af visse typer plast skal man også bruge andre stoffer fx cellulose, kul, naturgas og salt. Derudover findes der måder at lave plast ud fra biologiske råvarer, for eksempel sukker, majs eller mælk, men den mest udbredte er stadig baseret på olie.

Plastmaterialet kan kaldes en polymer. Betegnelsen polymer stammer fra det græske ord polymeros, som betyder poly = mange og meros = dele.

Dermed består plastmaterialet af mange ens dele, som er dens ”byggesten”.

Der findes mange forskellige typer plast.

Et par eksempler er:

PE (polyethylen) f.eks. plastposer

PP (polypropylen) f.eks. emballage til kød, grøntsager og færdigretter til mikroovnen

PET (polyethylenterephthalat) f.eks. drikkeflasker til vand eller sodavand.

Læs mere om de forskellige plasttyper, og hvad de kan bruges til i Det Store Plastleksikon.

Plast er et fantastisk og nyttigt materiale, som kan bruges til alverdens produkter. Det er et materiale med en enorm styrke, og det er samtidig utrolig let. Derfor er plast en værdifuld ressource med helt unikke egenskaber og muligheder.

Når vi bruger plasten rigtigt, kan vi bidrage til at løse mange forskellige samfundsudfordringer som madspild, sygdomme og grønne transportløsninger.

Her kan du se et par eksempler på, hvor det virkelig giver mening at bruge plast som materiale:

• Emballage: Plastemballage hjælper fødevarer til at holde længere, og det er dermed også med til at forebygge madspild.
• Vindmøller: Vindmøller er en vigtig og stor del af Danmarks grønne energi. Vindmøllens vinger er fremstillet af et plastmateriale, som har en meget lav vægt, en stor styrke og smidighed.
• Byggeri: Plast er rigtig godt at bruge i byggebranchen på grund af materialets lethed og styrke. Plast kan eksempelvis bruges til vinduesrammer, så de ikke behøver at blive malet.
• Biler og transport: Biler står i dag for en stor del af CO2-udledningen, men udledningen ville være endnu større, hvis bilerne var tungere. Derfor er brugen af plast til bildele, i stedet for tunge metaldele, med til at gøre bilerne lettere, hvilket mindsker CO2-udslippet.
• Hospitaler: Det er vigtigt at sikre, at mennesker ikke bliver smittet af andre mennesker, når de er på hospitalet. Derfor er brugen af engangsplast til sprøjter, kateter mm. meget vigtig i medicinalindustrien, det det reducerer smittefaren. Et andet kendt plastprodukt er stomiposen, som hæver livskvaliteten for mennesker over hele verden.

Udfordringen med plastprodukter opstår, når de bliver afskaffet forkert og smidt i naturen og/eller i havet. Læs de næste spørgsmål/svar som handler om, hvorfor plast ender i havet, og hvad vi kan gøre for at mindske udledningen.

I Danmark har vi to forskellige typer affaldsmængder. Den første er affald fra husholdningerne. Det vil sig alt det affald, som vi smider ud fra vores private hjem. Den anden affaldsmængde er industri- og erhvervsaffald. Det er affald fra f.eks. restauranter, byggeriet eller hospitaler.

Størstedelen af husholdningsaffaldet bliver i dag energiudnyttet på store forbrændingsanlæg, hvor det afgiver varme og el til vores boliger. Dette har været en god måde at ’komme af med’ affaldet på. Men i dag er der langt større krav fra EU’s side om, at vi skal bruge de vigtige materialer igen og igen f.eks. ved øget genbrug og genanvendelse.

Særligt de materialer som er fossile (= dem som ikke kan laves igen, og som bliver hevet op af jorden). Derfor er der også større fokus på at genanvende plastaffaldet, da størstedelen af plasten er fremstillet af råolie.

Vores miljøpolitiske chef, Christina Busk, har – i denne artikel – beskrevet fire tiltag til at få mere gang i genanvendelsen af plastaffald i Danmark.

Christina Busk opfordrer bl.a. til, at sorteringen hos de danske kommuner skal været ensrettet, så alle borgere har mulighed for at bidrage til, at deres plastaffald kan blive genanvendt.

Derudover handler det om at samarbejde mere på tværs af brancher og virksomheder, da øget dialog får skabt mere opmærksomhed på de mange fordele, der er forbundet med plastgenanvendelse.

Plastindustrien har også været med til at starte Cirkla – Akademi for plastgenanvendelse, hvor rigtig mange kursusdeltagere bliver undervist i plastgenanvendelse.

Plast ender i havet, når den bliver håndteret forkert efter brug. Plast er et let materiale, som nemt kan blæse væk og ende i naturen og/eller i havet. Derfor er det vigtigt, at man altid smider sit affald ud i en skraldepand eller genbrugscontainer.

Plast kan ende i havet igennem mange forskellige ruter.

Se kortlægningen over ruterne her.

Et studie fra 2021 viser at meget plastaffald kommer fra floder. Forskerne har undersøgt makroplastudledningen fra over 100.000 floder og vandløb på verdensplan. De har fundet frem til, at der fra over 30.000 af dem udledes plastaffald til havene og at over 1000 af dem står for 80 % af den samlede mængde plastaffald i havene.

Derudover fandt de også frem til at især mindre floder tæt på bebyggelse bidrager til plastforureningen. Resultaterne viser dermed, at faktorer som bl.a. hvor tæt affaldshåndteringen er på floderne har stor betydning for plastforureningen i havene.

Ifølge en undersøgelse fra EU-Kommissionen er der nogle specifikke plastprodukter, som udgør 70 % af det affald, der oftest findes på europæiske strande.

Disse er:

• Sugerør
• Vatpinde
• Engangsplastbestik og tallerkener
• Ballonpinde
• Plastikkopper
• Madbeholdere til take-away
• Slikpapir og chips poser
• Vådservietter og hygiejnebind
• Cigaretskodder
• Drikkevarebeholdere
• Plastikposer

I Stillehavet findes områder, hvor der er meget affald, og særligt meget plastaffald. Områderne bliver ofte kaldt ”plastik-øer”. Der er dog ikke tale om øer i traditionel forstand, da de ikke er faste, og man derfor ikke kan gå på dem.

Det er områder, hvor der er større mængder af plast i vandet end andre steder. Plasten findes både på vandoverfladen, længere nede i vandet og helt nede til bunden. Det er med andre ord misvisende at tale om deciderede “øer”.

I stedet er det som nævnt mere præcist at tale om plastsupper ifølge de førende danske forskere.

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet og/eller i naturen.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet og/eller i naturen. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi etableret ’Forum for cirkulær plastemballage’, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald.

Læs mere om ’Forum for cirkulær plastemballage’ her.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i naturen. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder ’Ocean Plastic Forum’, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Læs mere om ’Ocean Plastic Forum’ her.

Derudover er det vigtigt, at der bliver udviklet affaldssystemer i de lande, hvor udledningen af plast er størst. Et affaldssystem betyder, at der er skraldespande og nogen til at indsamle, indhente og afskaffe affaldet. Ligesom kommunerne i Danmark står for, at vi har skraldespande til rådighed ved vores lejligheder og huse.

Endvidere ønsker vi i Plastindustrien, at der i EU bliver indført forbud mod åbne lossepladser. Åbne lossepladser er en stor plads, hvor alt affald bliver dumpet. På disse lossepladser kan plastaffaldet let blæse væk, fordi plast er så let et materiale. Det betyder, at plasten kan ende i naturen og/eller i havet, fordi det blæser væk fra åbne lossepladser.

Først og fremmest skal man aldrig smide sit plastaffald eller anden affald i naturen og/eller i havet.

Det er derudover vigtigt at begynde at affaldssortere, dvs. putte affaldet i de rigtige skraldespande. I dag har alle ikke en ’plastskraldespand’, men det får alle forhåbentligt i fremtiden. På den måde bliver der indsamlet meget større mængder plastaffald, som er mulige at genanvende.

En anden ting man kan gøre, er at hjælpe med at rydde op. Hvis man skal gå en tur i skoven/på stranden eller andet sted, så tag en pose med og saml alt det affald op, som du møder på vejen.

Plastindustrien arbejder målrettet med projekter, som både fokuser på forebyggelse og oprydning (se spørgsmål 8).

Her er et par eksempler på nogle af de miljøprojekter, vi har startet eller været med i:

Projekt Plastfrit Hav:

https://plast.dk/projekt-plastfrit-hav-plastindustrien-ngoer-faelles-kamp-plast-havet/

Forum for cirkulær plastemballage:

https://plast.dk/tema/forum-for-cirkulaer-plastemballage/  

Ocean Plastic Forum:

https://plast.dk/2018/11/ocean-plastic-forum-nyt-dansk-initiativ-skal-fjerne-plast-fra-havet/    

Operation Clean Sweep:

https://plast.dk/operation-clean-sweep-undgaa-plastraavarer-ender-havet/

Plast er et enormt stærkt materiale, så når det bliver smidt i naturen og/eller i havet, så forsvinder det ikke. Det går i stedet i stykker over meget lang tid og bliver til mikroskopiske små stykker, som vi kalder for mikroplast (se spørgsmål 15).

Der bliver lige nu forsket i, hvorvidt mikroplast i fødevarer kan påvirke kroppen, da et studie har fundet mikroplast i en lille grupper menneskers afføring.

For dyr kan plastforurening have mere alvorlige konsekvenser. Dyr i og omkring havet er særligt udsatte. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

Det er meget svært at forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Derfor er der ikke et endeligt svar på, hvad der vil ske og hvorfor.

Men det er en vigtig del af løsningen, at der er et stort fokus på miljøudfordringen, så der er flere folk til at udtænke og udvikle teknologier til bl.a. at kunne rydde op og få plastaffaldet op af havet.

Først og fremmest er det dog afgørende, at vi forebygger, at plasten ender i naturen.

Stillehavet er, som beskrevet i spørgsmål 7, særligt ramt af ”plastiksupper”, hvor meget plastaffaldet bliver samlet i større koncentrationer.

Som skrevet tidligere finder vi  en utrolig stor koncentration af plast i floder i både Afrika og Asien.

Plastaffald er specielt et problem i de lande, hvor affald ikke bliver indsamlet og brugt som en ressource, men hvor der i stedet er åbne lossepladser.

I dag anvendes forskellige teknologier til opsamling af plastaffald fra havet. En af de mest kendte og større teknologier er ’The Ocean Cleanup’. Denne teknologi kan sammenlignes med en stor støvsuger.

Støvsugeren fungerer som en kunstig kystlinje, der indfanger plastaffaldet ved hjælp af en flydende bom med et indsamlingsnet under.

Se video af teknologien her.

Mikroplast er beskrevet som alle plaststykker, der er mindre end 5 millimeter. De fleste stykker mikroplast er dog langt mindre end 1 millimeter og kan ikke ses med det blotte øje. De måles typisk i mikrometer – som er en tusindedel af en millimeter – deraf navnet mikroplast.

Der findes to typer af mikroplast:

1. Primær mikroplast: er mikroplast, som er lavet som mikroplast og bl.a. kan bruges i kosmetiske produkter såsom skrubbemasker til ansigtet og kroppen.
2. Sekundær mikroplast: er mikroplast fra store stykker plast, der bliver til mikroplast, når plasten langsomt går i stykker.

Mikroplast kan enten produceres bevidst (primær mikroplast) eller stamme fra nedslidning eller nedbrydning af større plastikstykker (sekundær mikroplast).

Primær mikroplast kan for eksempel tilsættes rengøringsmidler eller kosmetiske produkter som skrubbecreme, hvor det giver en skrubbeeffekt. Primær mikroplast udgør dog kun omkring 1 % af den samlede mængde mikroplast, der udledes til vandmiljøet.99 % kommer fra nedslidning af større plastikstykker.

Hvad er kilderne til mikroplastudledning?

Miljøstyrelsen har udført en kortlægning af kilderne til mikroplast, og den viser, at de største kilder til mikroplast er nedbrydning af:

– Dæk – 60 %

– Fodtøj – 7 %

– Vejstriber – 5 %

– Tekstiler – 2 %

– Byggematerialer – 1 %

– Køkkenredskaber, svampe og klude – 1 %

Her kan du se en visualisering af udledningen.

Vi i Plastindustrien støtter op om EU-forbuddet fra 2022, der forbyder brugen af mikroplast i kosmetikprodukter.

I dag har vi bl.a. et materiale, der hedder bioplast. Bioplast kan være to forskellige ting; nemlig den biobaserede plast og den bionedbrydelige plast.

Bioplast kan i den generelle plastdebat dække over flere typer af materialer, derfor kan du her læse forklaringen på, hvad der er af forskelle:

• Biobaseret plast er fremstillet af ren biomasse, som eksempelvis kan være sukkerroer, affald fra sukkerrør, halm eller majs. Den er hermed lavet på fornybare ressourcer, hvilket betyder, at vi kan plante flere sukkerrør, halm eller majs. Olie er modsat dannet under jordens overflade over lang, lang tid. Det vil sige, at når vi ikke har mere olie, kan vi ikke lave det igen. Denne type plast bliver IKKE nedbrudt i naturen.
• Bionedbrydelig plast kan være fremstillet af biomasse (såsom sukkerør) og olie/gas eller en blanding heraf. Den kan under de rette forhold nedbrydes og blive til vand, biomasse, CO2 og/eller metan, f.eks. ved en bestemt temperatur. Plastindustrien i Danmark anbefaler, at man kun bruger bionedbrydelig plast, hvis man kan sikre at det ender hos et anlæg der kan nedbryde plasten. Det kræver helt særlige forhold for plasten af nedbrydes, såsom meget høje temperature, hvilket ikke kan ske naturligt i naturen.

Årsagen til at vi ikke bare skifter alt almindeligt plast ud med de to bioplasttyper er bl.a., at vores nuværende affaldssystem har svært ved at håndtere den bionedbrydelige plast.

Det vil ødelægge muligheden for at genanvende den almindelige plast, hvis de to plasttyper ender i samme skraldespand.

Derudover har den bionedbrydelige plast ”lovet” lidt for meget. Det kræver nemlig nogle helt specifikke temperaturer og forhold, før bionedbrydelig plast forsvinder fra naturen. Disse forhold findes som hovedregel kun i et industrielt anlæg og ikke i den danske natur.

Derfor må man aldrig smide plast i naturen – heller ikke selvom det er bionedbrydelig plast.

Den biobaserede plast kan fremstilles, så den har samme ’grundopbygning’ som almindelige plasttyper, og derfor kan den genanvendes sammen med almindelig plast.

Den er derfor heller ikke så svær at håndtere i det nuværende affaldssystem som den bionedbrydelig. Nogle typer biobaseret plast kan spare klimaet for CO2-udledning. Det bør dog undersøges nærmere af EU, hvordan miljøregnskabet for brugen af biobaseret plast fremfor almindelig plast er.

Biobaseret plast har en klimamæssig fordel ved forbrænding, fordi den er lavet af fornybare ressourcer i stedet for olie. Men selvom det er fornybare ressource, betyder det ikke, at ressourcen er ubegrænset. Det er til debat, hvorvidt man skal anvende fødevarer/landbrugsjord til at lave biobaseret plast.

Biobaseret plast forsvinder ikke fra naturen, så derfor vil det ikke have nogen betydning for den generelle plastforurening.