Stor dansk opbakning til Plastteknik Nordic: Se de danske udstillere her

Plastteknik Nordic, en af Nordens største mødepunkter for plast- og gummiindustrien, finder sted 10.-11. maj 2023. Se hvilke danske udstillere du kan møde på messen i Malmø, hvor en delegation fra Plastindustriens sekretariat også deltager. Ses vi?

Del:

Når Plastteknik Nordic løber af stablen i Malmø i maj 2023, kommer danskere endnu engang til at sætte sit præg på udstillerområdet og på sceneprogrammet.

PROGRAM: Læs hele programmet til Plastteknik Nordic her.

Plastteknik Nordic er en af Nordeuropas mest veletablerede og besøgte messer for den samlede plast- og gummiindustri – og dermed et oplagt mødested for eksisterende samt potentielle kunder og beslutningstagere.

Messen er en god platform for branchens virksomheder, som enten ønsker at skabe nye samarbejder og forretning og vise produkter og materialer frem. Samtidig er messen et forum for forskningsinstitutioner, uddannelsesaktiviteter, pressen og brancheforeninger, som tager del i at netværke og diskutere plastbranchens fremtid.

Vi glæder os til at besøge medlemmer på messen

Plastindustrien vil som brancheforening også have en tilstedeværelse på messen. En delegation fra sekretariatet tager afsted for at besøge medlemmers messestande og blive opdateret på nye tendenser.

Om torsdagen den 11. maj kl. 11-11.30 gæster Plastindustrirens adm. direktør Thomas Drustrup en af messens scener med et oplæg om plast i byggeriet og Plastic Pavilion-projektet.

Adm. direktør Thomas Drustrup glæder sig over, at messen igen bliver et samlingspunkt for danske plastvirksomheder:

– Plastteknik Nordic er et godt mødested for plastvirksomheder med god grobund for at pleje nye og eksisterende relationer. Det er herligt, at mange danske plastfolk endnu engang tager turen over broen til Sverige, og vi glæder os til selv at besøge messen igen.

Netværksfrokost med oplæg om plast

Onsdag d. 10. maj klokken 11:15 – 12:15 inviterer IDA Materials til gratis netværksfrokost ‘Lunch and plastic material exploration – The Danish Society of Engineers’, hvor du kan blive opdateret på den nyeste udvikling i plastbranchen gennem 15 forskellige foredrag.

Erik Moth-Müller, grundlægger af Futation og MaterialSampleShop.com og medstifter af Positive Plastics, er ordstyrer på frokostarrangementet. Tilmeld dig netværksfrokosten her.