Det Store Plastleksikon

Polytetrafluorethylen kendes også som teflon og har en række helt unikke egenskaber.

Polytetrafluorethylen (forkortet PTFE) er nok bedre kendt under handelsnavnet Teflon. Teflon er en højkrystallinsk termoplast og en såkaldt fluorplast.

Teflon har en ekstrem kombination af egenskaber, som gør materialet attraktiv ved mange kritiske anvendelser. Det er overordentlig bestandigt mod kemikalier, meget varmefast, har meget ringe brændbarhed og stor vejrbestandighed. Samtidig har det en meget høj slagstyrke, men ret ringe slidstyrke.

Teflon bruges bl.a. til belægning af gryder og pander, tætningsringe i styresystemer i biler, slipfolie på valser, elkabler i fly og kunstige blodkar.

Tekniske plasttyper har en række bedre fysiske og kemiske egenskaber end de mest udbredte plasttyper. Teknisk plasttyper har derfor også en højere pris.

Teknisk plast (også kaldet konstruktionsplast eller engineering plastics) er en gruppe af plastmaterialer, der anvendes i applikationer, som stiller højere krav til egenskaber som varmeresistens, kemisk resistens, slagstyrke (impact), brandhæmmende eller mekansik styrke.

De har altså en kombination af bedre fysiske og kemiske egenskaber end de såkaldte volumenplast-typer som polyolefiner (bl.a. polyethylen (PE) og polypropylen (PP)) og PVC. De markedsføres til gengæld også til en pris, der er ca. to-tre gange højere end prisen på volumenplast, og der er volumenmæssigt tale om relativt små materialer.

Teknisk plast referer i langt de fleste tilfælde til termoplast-typer.

Eksempler på teknisk plast er:

• ABS-plast
• PMMA/Akrylplast
• Polyamid (PA, nylon)
• Polycarbonat-plast (PC)
• POM-plast (Polyoxymethylen)
• PPA-plast (Polyphthalamid)
• PPS-plast (Polyphenylen sulfid)

Termoformning er proces til fremstillingen af produkter i termoplast.

Termoformning kaldes også for vakuumformning og er blandt de ældste og mest udbredte processer til plastproduktion. Eksempler på termoformede plastprodukter er spænder vidt. Fra mindre emballager over møbler og lampeskærme til ovenlysvinduer og bildele.

Ved termoformning føres en plastplade enten automatisk eller manuelt ind i en vakuummaskine. Her varmes plastpladen op til en given temperatur, hvorved pladen bliver formbar.

I vakuummaskinen er isat en form (også kaldet et værktøj eller et formværktøj), som enten er lavet af træ, støbemasse, aluminium eller aluminium med køling. Plastpladen som er blevet varm og blød svøber sig omkring form, som pladen skal tage form af. Når plast pladen er tilpas varm og blød, bliver pladen blæst op som en halv ballon ved luft fra neden op under pladen, som er blød og lader sig blæse op.

Formen/værktøjet bliver kørt op i den bløde plastplade, og der suges straks vakuum (luften trækkes ud) så plastpladen kommer ind i alle formens hjørner og kanter. Til sidst bliver emnet kølet, så den formede plastplade holder den facon, værktøjet har.

Efter køling er det formede emne formstabilt og klar til CNC-efterbearbejdning i en CNC fræsemaskine. Typisk efterbearbejdes de formede emner med en 5- akslet CNC fræsemaskine. Simple emner skæres på en sav.

Formværktøjer til termoformning kan fremstilles på forskellige måder

Hvilket materiale formværktøjet laves af afhænger typisk af det stykantal, som værktøjet skal producere. En billig træform er en god løsning, hvis der kun skal produceres få simple prototyper. Fordelen ved træform er, at den let og billigt lader sig ændre og en ny prototype kan vakuumformes. Ulempen ved en træform er at den krymper ved varmepåvirkning og flækker.

Støbemasse og aluminiumsforme er gode ved større stykantal. Aluminiumsværktøj med køling giver det bedste emne, da producenten med varme og køling kan styre temperaturen bedre i værktøjet. Det giver en mere ensartet temperatur og hurtigere cyklustid på de producerede emner.

Termoplast er en fællesbetegnelse for plasttyper, der kan formes ved opvarmning, og som ved nedkøling igen bliver faste. Termoplast udgør hovedparten af plastforbruget.

Navnet termoplast er en fællesbetegnelse for materialer, der bliver plastiske – smelter – når de tilføres varme og ved afkøling igen bliver faste. Denne proces kan gentages mange gange. Den egenskab udnyttes i forarbejdningen, hvor materialerne opvarmes, formes og afkøles. Tilsvarende kan affald og gamle produkter i termoplast smeltes og genanvendes.

Den anden hovedtplasttype kaldes hærdeplast.

Elastomerer er en tredje og noget mindre gruppe af plastmaterialer.

I termoplast ligger makromolekylerne mere eller mindre sammenfiltret mellem hinanden. De holdes sammen af denne filtring og af relativt svage bindingskræfter mellem atomer i ét molekyle og naboatomer i et andet molekyle.

Antal og styrke af disse bindinger, sammenholdt med de enkelte makromolekylers længde, er medbestemmende for materialets fysiske og kemiske egenskaber.

Ved træk og tryk og varme er bindingerne ikke stærkere, end at molekylekæderne kan glide mellem hinanden, dvs. at materialet smelter. Overgangen fra fast til flydende form sker oftest over et bredt temperaturområde, og ingen termoplast har et veldefineret omdannelses-, smelte- eller kogepunkt.

Termoplast udgør hovedparten af plastforbruget

Termoplasttyperne udgør ca. 85 pct. af hele plastforbruget. Inden for termoplast er der langt det største forbrug af polyethylen (PE), polyvinylchlorid (PVC), polypropylen (PP) og polystyren (PS), der betegnes som ”volumenplast”.

Andre typer termoplast kaldes ofte teknisk plast eller konstruktionsplast, fordi disse plasttyper typisk har særlige egenskaber, som gør dem velegnede til specielle formål. Eksempler på teknisk plast er POM- og PBT-plast.

Der er udviklet mange blandinger, der kaldes ”blends”, skræddersyet til bestemte områder, og desuden fås mange termoplasttyper, der er forstærket med fibre af fx glas.

Det er muligt at kombinere to eller flere farver eller materialer i denne sammen sprøjtestøbeproces. Det giver mulighed for meget effektivt at producere meget komplekse plastprodukter.

To- og flerkomponent-sprøjtestøbning er processer, hvor to eller flere forskellige farver og/eller materialer som en kombination sprøjtestøbes i ét og samme værktøj i én og samme proces. Ved denne proces er sprøjtestøbemaskinen udstyret med to eller flere sprøjteaggregater, som hver især leverer et bestemt materiale eller en bestemt farve.

Processen giver store muligheder for at lave meget komplekse plastprodukter, hvad angår forskellige farve- og materialetype-kombinationer. Samtidig kan produktionen foregå i ét procesforløb uden ekstra monterings- og efterbearbejdningsomkostninger.
Tokomponent-sprøjtestøbning kaldes også for 2K-sprøjtestøbning.