Det Store Plastleksikon

Bakelit er et handelsnavn for phenolplast – verdens første industrielt fremstillede plasttype.

Phenolplast er en hærdeplast og co-polymer af phenol og formaldehyd. Det er verdens første industrielt fremstillede plast med handelsnavnet Bakelit.

Stoffe blev opfundet af (og er opkaldt efter) den belgiske kemiker Leo Hendrik Baekeland i årene 1907 til 1909. Det er baseret på varmehærdet phenol formaldehyd resin polyoxybenzylmethylenglycolanhydrid. Det fremstilles under tryk og varme ud fra phenol og formaldehyde med tilsætning af en træfiller samt pigment.

Materialeegenskaber for bakelit

Phenolplast er oftest sort eller brunt, men kan indfarves i andre farver. Med tiden kan bakelit have en tendens til at fremstå mat og grå. Dette skyldes at materialet ”tørrer” ud.

Bakelit har fremragende elektrisk isolerende egenskaber og er samtidig modstandsdygtigt overfor vand og mange kemiske forbindelser.

Anvendelser for bakelit

Bakelit var i 20’erne, 30’erne og 40’erne meget anvendt til fatninger i lamper, telefoner (de gamle klassiske sorte med drejeskive), dørgreb og ringetryk, men da det er relativt sprødt og skørt aftog produktionen, da man i 50’erne begyndte at finde andre plasttyper.

Det bliver stadig anvendt til fx håndtag til pander og gryder, elektriske sikringer billardkugler og dominobrikker.

Blæsestøbning anvendes i fremstilling af bl.a. plastflasker. Processen er nærmest en kombination af sprøjtestøbning og ekstrudering.

Processen omtales også som flaskeblæsning eller formblæsning.

Blæsestøbning anvendes ved fremstilling af hule emner. Det kan f.eks. være flasker, tønder og beholdere. Traditionelle sodavands- og vandflaske i plast er et godt eksempel på blæsestøbt plastprodukt. Også Dantoys ikoniske plastscooter er et andet eksempel på blæsestøbning.

Metoden er nærmest en kombination af sprøjtestøbning og ekstrudering. En ekstruder fremstiller en kontinuerlig slange af blødgjort plastmasse, som automatisk afskæres i den ønskede længde. Slangen opblæses derefter med gas i en todelt form, som samtidig afkøles. Slangen er varm og blød, når den blæses op. Formen er til gengæld kold, og derfor stivner emnet, når det blæses ud mod formen.