Det Store Plastleksikon

Et stort online opslagsværk med beskrivelser af forskellige plasttyper, produktionsprocesser, teknologier og de mange forskellige plastfagtermer.

C
J
Q
W
X
Y
Z
Æ
Ø
Å

Celleplast

Celleplast er en fælles betegnelser for skumagtige plasttyper som EPS og PUR.

Celleplast er en fælles betegnelse for porøs skumplast.

Celleplast kan fremstilles af de fleste plasttyper og både som hård og blød plast. Celleplastmaterialer er meget lette i forhold til styrken og er også varmeisolerende.

De mest udbredte celleplasttyper er:

  • Stiv polyurethan (PUR)
  • Fleksibel polyurethan (PUR)
  • Ekspanderet polystyren (EPS)

Celluloid

Celluloid anses for at være den første termoplast. I dag anvendes materialet dog kun i meget begrænset omfang.

Celluloid blev opfundet i 1870 og anses for at være den første termoplast.  Celluloid fremstilles af cellulose ved behandling med salpetersyre.

Celluloid er let at støbe og forme, og det blev i starten anvendt til billardkugler som erstatning for elfenben. Celluloid blev også brugt til fremstilling af råfilm til film og fotografi. Stoffet er meget brandfarligt og nedbrydes let. I dag anvendes det sjældent, mest til bordtennisbolde og guitarplektre.

Co-polymer

Co-polymerer er karakteriseret ved at være dannet af to eller flere monomerer.

En co-polymer er en polymer (fx en plasttype) dannet ved polymerisation af to eller flere forskellige monomer forbindelser.

Det adskiller co-polymerer fra en homopolymer, der er dannet ved polymerisation af én monomer.

Et eksempel på en co-polymer er slagfast polystyren, hvor styren og butadien begge indgår i det polymere produkt. Andre eksempler på co-polymerer er ABS-plast og polyester.

Coekstrudering

Coekstrudering dækker over anvendelsen af forskellige plastmaterialer i det samme ekstruderede produkt.

Coekstrudering kan indgå i så godt som alle de forskellige ekstruderingsprocesser.

Coekstrudering dækker over anvendelsen af to eller flere ekstrudere til at aflevere forskellige plastmaterialer ind i det samme ekstruderede produkt. Herved er man i stand til at fremstille produkter sammensat af flere forskellige råvarer og farver, hvilket giver mange interessante produktmuligheder. Fx forskellige farver og materialeegenskaber indvendigt og udvendigt.

Coekstrudering bruges også til at lægge et lag genanvendt plast ind mellem lag af virgin plast.

Mere fakta om plast

Find mere viden om plast på vores andre sider.

Bioplast

Det Store Plastleksikon

Genanvendelse af plast

Plast FAQ

Plast i havet

Plastemballage og madspild

Plastflasker og drikkevand

Plastteknologi

Plasttyper