Det Store Plastleksikon

Ved kabelisolerings-ekstrudering ekstruderes et plastlag udenom et kabels ledende materiale.

Til ekstrudering af det isolerende lag plast uden om elkabelet monteres ekstruderen med et sidefødt rørværktøj. Rørværktøjet former plastlaget uden om det ledende materiale inde i kabelet. Princippet kan også anvendes til plastbelægning af rør og lignende.

Det forvarmede ledende materiale føres gennem dysens centrum og ekstruderen, som er placeret på den ene side af dysen, og føder denne med det isolerende plastmateriale, der lægger sig som et ”rør” uden om det materiale, der skal isoleres eller belægges.

Herefter skal belægningen nedkøles i et kølebad, som kan være endog meget langt på grund kabelindustriens høje hastigheder. Hastigheden kontrolleres af en til formålet konstrueret ”trækbænk”. Det færdige produkt kan herefter afkortes på en indbygget sav eller opspoles, som det sker for ledninger og kabler.

Komposit er et materiale, der består af mere end et stof. Glasfiber og kulfiber er eksempler på plastkompositter.

Betegnelsen komposit dækker over et materiale, som er en sammensætning af to eller flere forskellige materialer.  Kombination resulterer i et materiale med stor styrke og stivhed, og hvis egenskaber samtidig kan skræddersyes hvad angår kemikaliebestandighed, brandbestandighed og termisk isolering.

Kompositmaterialer har været kendt og anvendt i bygninger i tusinder af år, f.eks. blev lerhytter i stenalderen fremstillet af strå klinet med ler. Beton forstærket med stål er et eksempel fra moderne tid.

Plast forstærket med forskellige former for fibre udgør en væsentlig del af de kompositmaterialer, vi anvender.  Glasfiber-forstærket plast, som vi bl.a. kender fra vindmøllevinger, skibe, tanke og både, er i dag det næstmest udbredte kompositmateriale efter armeret beton.

Store fordele ved plastkompositter i forhold til metal

Ved anvendelse af kompositmaterialer i stedet for traditionelle materialer som f.eks. stål eller aluminium opnås der normalt betydelige vægtbesparelser. Der sker dels på grund af de enkelte komponenters specifikke egenskaber og lave vægt, og dels fordi det er muligt at fremstille kompositter til helt bestemte formål.

Et kompositemne kan således ved sin materialekombination sammensættes og konstrueres med en bestemt belastningstype for øje. Det giver en række yderligere fordele fremfor traditionelle materialer som fx kemikaliebestandighed samt elektrisk og termisk isoleringsevne.

Betegnelsen krystallinsk dækker over plasttyper, hvor molekylerne er ordnet i et tredimensionalt gitter med størst mulig regelmæssighed.

Et materiale er krystallinsk, når dets atomer eller molekyler er ordnet i et tredimensionalt gitter med størst mulig regelmæssighed. Polymerer betegnes som krystallinske, når molekylekæderne eller dele deraf er ordnet i tredimensionale gitre.

Antallet og udbredelsen af krystallinske områder i en polymer har indflydelse på polymerens egenskaber.

Polymermaterialer kan aldrig være helt krystallinske. Derfor ser man også ofte, at krystallinske plastmaterialer bliver kaldt for delkrystallinske, hvilket faktisk er mere korrekt. Eksempler på helkrystallinske materialer er køkkensalt, is og diamanter.

Den delvis krystallinske plast er uklar (mælket), men samtidig mere varmebestandig end amorf plast.

Eksempler på krystallinske plasttyper er:

• Polyethylen (PE-plast)
• Polypropylen (PP-plast)
• PET-plast

Krystallinske plastmaterialer stilles ofte op som en hovedgruppe over for de amorfe plasttyper. Amorfe plastmaterialer er kendetegnet ved, at kædeformede og vilkårligt forgrenede makromolekyler ligger fuldstændigt uordnede mellem hinanden – som filt eller en tot vat. Amorft betyder ”uden form”. Amorfe plastmaterialer er glasagtige, transparente og oftest sprøde.

Kulfiberforstærket plast gør det muligt at fremstille letvægtskonstruktioner, der ikke bare er lettere end metal, men også har højere styrke og bedre mekaniske egenskaber.

Fibre af kul (carbonfibre) anvendes sammen med temperaturresistente hærdeplast-typer som fx epoxy-plast til letvægtskonstruktioner.

Kulfiberforstærkede plastprodukter kan opnå højere styrker og bedre mekaniske egenskaber og samtidig veje markant mindre end de fleste metaller.

Kulfiberforstærket (kaldes også kulfiberarmeret) plast er altså plast, hvor kulfibrene er indlejret, således at visse styrkeegenskaber er væsentlig større, end plasten ville have alene.  Kulfiberforstærket plast er dermed et eksempel på et kompositmateriale.

Sportsartikler som fx cykelstel og dele til luftfartsindustrien er eksempler på anvendelser, der gør brug af kulfiberforstærket plasts lettevægt og unikke materialeegenskaber.