Det Store Plastleksikon

Masterbatch benyttes til indfarvning af plast.

Masterbatch er en betegnelse for en polymer indeholdende en stor koncentration af pigment. Masterbatch tilsættes til den ufarvede polymer i bestemt forhold for at opnå en bestemt farvenuance.

Masterbatch fremstilles ved blanding af polymer og pulverformet pigment med efterfølgende smeltning ved ekstrudering og formning af den indfarvede polymer til spagettiformede strenge, der skæres i småstykker (granulat).

Melamin er en hærdeplast, der bl.a. bruges køkkenudstyr.

Melaminplast er en hærdeplast af aminharpikstypen, som fremstilles ved polykondensation mellem melamin (2,4,6-triamino-1,3,5-triazin; en meget reaktiv triamin) og formaldehyd eller en kemisk forbindelse, som er i stand til at danne methylenbroer og forkortes derfor ofte MF.

Melaminplast formgives almindeligvis ved varmepresning og altid med fyldstoffer eller fiberforstærkning og kan således nemt indfarves. Det er stift og sprødt med gode mekaniske egenskaber, hård overflade og god kemikaliebestandighed, men tåler ikke stærke syrer eller baser.

Melaminplast anvendes til letvægtsvaske til badeværelser, husholdningsservice, skåle, serveringsbakker og laminater til køkkenbordsbeklædning. Margretheskålen er et eksempel på et produkt i melamin.

Melamin-produkter til fødevarer tåler ikke mikrobølgeovn og fødevarer over 70° C.

Tråde og fibre i plastmaterialer kan kaldes monofilamenter. De indgår i bl.a. tøj og tæpper. Monofilamenter fremstilles i en proces, der kaldes monofilament-ekstrudering.

Monofilamenter betyder enkelte tråde eller fibre. De benyttes til at væve fx tøj og tæpper af. Kostehår, fiskesnører, og fiskegarn er også eksempler på monofilamenter

Disse tråde og fibre fremstilles in proces, der kaldes monofilament-ekstrudering. Processen foregår ved at spænde en dyse med et passende antal huller for enden af en ekstruder. Den varme plastmasse formes til et antal tråde, som føres lodret ned i en køletank med tempereret vand. Herefter føres trådene omkring et antal valser (ofte 7), som sørger for et konstant aftræk fra dysen.

Herfra føres trådene gennem en luftovn eller et tempereret vandbad, som opvarmer trådene, og derefter omkring et antal valser (ofte 7), som kører ca. 8-10 gange hurtigere end de før omtalte.

Herved strækkes trådene i længderetningen og øger derved trækstyrken betydeligt på grund af den langsgående orientering. Efter en yderligere opvarmning i en luftovn føres de strakte tråde omkring endnu et sæt valser, som kører lidt langsommere end ”strækvalserne”.

Herved aflastes trådene, så de bliver mere fleksible, ligesom de vil krympe mindre ved en fornyet opvarmning under brug.

Til sidst spoles monofilamenterne op på passende spoler og er herefter klar til brug.

En monomer er plastmaterialets hovedbyggesten. Forskellige plasttyper er bygget op af forskellige monomerer.

En monomer er en kemisk forbindelse bestående af molekyler. Monomerer er plastmaterialernes hovedbyggesten, der ved at blive gentaget mange gange i kæder og gitre, danner en polymer. Dette sker gennem en proces, der kaldes polymerisation.

Monomeren udgør som regel den mindste konstitutionsenhed i polymeren, der i visse tilfælde kan gentages regelmæssigt mere end 100.000 gange.

De mængdemæssigt vigtigste monomerer i plastfremstilling er:

• ethylen (indgår i bl.a. polyethylen)
• propylen (indgår i bl.a. polypropylen)
• vinylklorid (indgår i bl.a. PVC)
• styren (indgår i bl.a. polystyren)