Gratis plastkursus for fysik- og kemilærere i folkeskolen

Plastindustrien afholder kurser for fysik- og kemilærere i folkeskolen flere gange årligt i både Jylland og på Sjælland.

Plastindustrien afholder hvert år en række gratis kurser for fysik- og kemilærere på landets folkeskoler. Flere end 1000 undervisere har gennem årene deltaget på kurset.

Formålet er at klæde lærerne på til at arbejde med plastforsøg og dele viden om plastmaterialers egenskaber og muligheder i deres undervisning.

Deltagere på kurset lærer om plastens kemi og laver forsøg, som kan tages direkte med hjem og bruges med elever i egen undervisning. Kursets undervisere er fra plastmageruddannelsen eller en underviser på universitetet.

Aktuelle kurser

I foråret 2026 er der planlagt tre gratis plastkurser. Herunder finder du arrangementsbeskrivelsen for hver af de tre kurser.

Du tilmelder dig ved at klikke ind på linket og udfylde tilmeldingsformularen i bunden af arrangementet.

Det får du ud af at deltage

  • Du får inspiration til din undervisning i 7.- 10. klasse
  • Afprøv selv og få nye forsøg med plast med hjem
  • Kompetent undervisning af undervisere fra AAU, SDU og DTU
  • Besøg på en plastvirksomhed

Praktisk information

  • Det er gratis at deltage på kurset
  • Kurset afholdes skiftevis i Jylland og på Sjælland
  • Der er plads til 35-40 deltagere pr. kursushold
  • Kurser afholdes fra kl. 9-15
  • Der er typisk mulighed for at deltage i virksomhedsbesøg som en del af kurset

Kursets program

Formiddag: Undervisning og forsøg

  • Introduktion til dagen og emnet
  • Teoretisk undervisning i plastens kemi, polymerer og anvendelse af plast samt om genanvendelse og bioplast
  • Laboratorieforsøg, hvor vi afprøver vores nye viden
  • Afslutning og let frokost

Eftermiddag: Virksomhedsbesøg

  • Præsentation af virksomheden
  • Rundvisning i virksomhedens produktion
  • OBS: Deltagerne sørger selv for transport mellem undervisningssted og virksomhed.

Vil du gerne med?

Vil du gerne have viden, idéer og redskaber til at arbejde med plast i kemi- og fysikundervisningen i udskolingen? Hold øje på plast.dk/arrangementer, hvor vi annoncerer kurser løbende. Du kan også skrive dig op på ventelisten herunder, så får du direkte besked, når nye kurser annonceres.

Venteliste til Plastindustriens kurser om plast

Vil du være helt sikker på at komme med, når vi igen afholder kurser om plastens kemi, så udfyld formularen her.

Mere om uddannelse i branchen

Find mere viden og information om plast i undervisningen og på uddannelser.

Erhvervsuddannelser

Gratis kursus for fysik- og kemilærere

Ingeniøruddannelser

Plastic Design Student Award

Plastmessen & Plastic Engineering Day

Plastteknologi

Vejledninger til plastforsøg i fysiktimerne