Det Store Plastleksikon

Fleksible polyurethaner anvendes til en række forskellige formål. Hovedsageligt madrasser og møbler, men også til en række tekniske formål.

Fleksibel PUR er en af to hovedtyper indenfor hærdeplast-materialet polyurethan (PUR). Den anden hovedgruppe er stift polyurethan. Fleksibel polyurethan udgør omkring 60 pct. af PUR-branchens produktion.

Det fleksible polyurethanskum fremstilles enten i form af store blokke, der senere udskæres til de ønskede emner eller fremstilles ved formstøbning. Langt den største del af fleksibelt skum, der fremstilles i Danmark, anvendes til fremstilling af madrasser og til møbelsektoren.

Fleksibelt PUR-skum kan fremstilles i et uendeligt antal forskellige typer og med stor variation af densitet, fleksibilitet og hårdhed.

I udlandet er fleksibel polyurethan meget vigtig for automobilsektoren. Dels som sæde- og rygpolstring, men også i stort omfang til polstring af kabinen, til lyddæmpning og som formstøbte emner i form af integralskum.

Fleksibelt integralskum

Ved at variere procesbetingelserne samt sammensætningen og blandingen af ingredienserne kan man endvidere opnå, at PUR-polymeren opskummer delvist, således at emnet dannes med en porefri overflade. Det kaldes fleksibelt integralskum. Opskumningsgraden og dermed massefylden af skummet kan styres ved valg af råvare og procesparametre.

Fleksibelt integralskum anvendes først og fremmest til skosåler, møbelpolstring og inden for bilindustrien. Her udnyttes luftlommernes fjedrende og vægtreducerende virkning i kombination med den massive overflades styrke over for kemisk og fysisk påvirkning.

Folieekstrudering anvendes til fremstillingen af bl.a. poser i plast.

Folieksstrudering er en variant af ekstrudering, hvor materialet blæses op ved hjælp af luft. Processen bruges bl.a. i fremstillingen af bæreposer og andre plastposer.

Folieekstruderingsprocessen

Ved folieekstrudering er ekstruderen monteret med et folieværktøj, der kan lave en tyndvægget slange, som danner udgangspunkt for det færdige produkt. Normalt ekstruderes slangen i lodret, opadgående retning.

Slangen føres op til aftræksvalserne, som klemmer slangen flad. Det er herefter muligt at blæse luft ind i slangen for at udvide den til den ønskede diameter, som er bestemmende for den færdige foliebredde, ligesom aftræksvalsernes hastighed kan indstilles, så man opnår den ønskede folietykkelse.

Udvendigt køles slangen (boblen) af med luft, og når aftræksvalserne er passeret, kan den fladlagte, orienterede plastslange spoles op. Denne kan så enten i processen eller senere skæres op i den ønskede bredde.

Fremstilling af celleplast-typen polyurethan (PUR) foregår oftest på en af to måder: Fysisk eller kemisk opskumning.

En urethanbinding dannes ved reaktion mellem en di- eller polyisocyanat og en di- eller polyalkohol (polyol).

Der er specielt ved valg af polyoler et stort udvalg af muligheder til rådighed, hvilket muliggør variation af en lang række egenskaber. Således kan man f.eks. kontrollere følgende:

• fleksibilitet og massefylde
• cellestruktur og om der er tale om åbne eller lukkede celler
• forarbejdningstekniske og anvendelses-tekniske egenskaber, samt
• om resultatet bliver en hærdeplast eller en termoplast.

Opskumningen kan foregå kemisk eller fysisk:

• Kemisk opskumning foregår, når de sammenblandede ingredienser afgiver carbondioxid som drivmiddel.
• Fysisk opskumning sker ved iblanding af et væskeformigt drivmiddel, som ved opvarmning – på grund af reaktionsprocessens eksoterme natur – fordamper.

Tidligere anvendtes visse hydrofluorcarboner (HFC-gasser) som drivmiddel, men disse drivmidler er nu udfaset og erstattet af bl.a. flydende kuldioxid og forskellige pentan isomere.

En særlig type polyurethanerer egnet til forarbejdning ved RIM-processen (RIM = reaction injection moulding). Ved denne metode kan der fremstilles produkter fra integralskum til massive termoplastiske elastomerer.

Ved iblanding af glasfibre kaldes metoden RRIM (= reinforced reaction injection moulding). Herved forbedres de mekaniske egenskaber betydeligt. RRIM-PUR anvendes mest i bilindustrien til interiørdele samt udvendige paneler og pyntelister.