Det Store Plastleksikon

Ved ekstrudering fremstilles plastprodukter, der i princippet kan have uendelig længde. Eksempler på ekstruderede produkter er rør, kabler og folier.

Ekstrudering er fællesbetegnelsen for en kontinuerlig produktionsproces, som anvendes til fremstilling af en lang række produkter i termoplast, der kendes fra dagligdagen. Eksempler på produkter er:

• plastfolie
• plastposer
• kabler
• Profiler til vinduer
• nedløbsrør og kloakrør
• plader
• kunstfibre
• haveslanger
• isolerede ledninger og kabler

Et kendetegn ved ekstruderede produkter er, at de i princippet fremstiles som endeløse længder. I praksis er de naturligvis ikke endeløse og skæres til i passende i længder.

Ekstruderingsprocessen

Et ekstruderingsanlæg består generelt af en eller flere ekstrudere samt noget følgeudstyr. Ekstruderen anvendes til at fremstille en sejtflydende, formbar plastmasse, som efterfølgende kan formes til f.eks. et af ovennævnte produkter, mens følgeudstyret er specielt fremstillet til det produkt, man ønsker at fremstille.

Råvaren, som oftest er i granulatform, fødes fra ekstruderens tragt til snekkens indtrækszone, hvorfra den føres fremad (som i en kødhakkemaskine) af den roterende snekke. Dels på grund af varmen fra den tempererede cylinder, men især på grund af friktionen mod cylinderen og den indre friktion i selve råvaren, opvarmes denne og bliver til en sejtflydende, formbar masse, lidt inden, den når enden af cylinderen.

På grund af snekkens udformning opbygges der også et relativt højt tryk for enden af snekken, som skal bruges til at presse plastmassen igennem det værktøj, der spændes på enden af ekstruderen. Afhængigt af værktøjets udformning kan der herefter fremstilles (formes) en lang række forskellige produkter.

Efterfølgende skal det ekstruderede plastemne køles ned. Det sker oftest med vand, luft eller imod vandkølet metal. Emnet skæres herefter til i den ønskede længde.

Elastomerer er en hovedgruppe af plasttyper, der er kendetegnet ved at være elastiske.

Elastomerer er en tredje og mindre hovedgruppe af plasttyper. De to andre hovedgrupper er termoplast og hærdeplast.

Elastomerer er gummielastisk plast, der ved påvirkning af en lille kraft kan deformeres op til flere hundrede procent og derefter vende tilbage til den oprindelige form.

Egenskaberne kan henføres til mange, lange og fleksible molekylekæder i strukturen, der er sammenholdt af spredte stive knudepunkter. De pågældende knudepunkter kan være baseret på termoplast, og man taler da om en termoplastisk elastomer, der kan smeltes og forarbejdes som termoplast. Dette giver en lang række forarbejdningsmæssige fordele. Knudepunkterne kan dog også være baseret på hærdeplast, man taler da om en vulkaniseret elastomer eller gummi.

Vigtige eksempler på elastomerer er neopren, butadiengummi og isoprengummi.

Epoxy-plast er meget udbredt hærdeplast, der ligesom umættet polyester bl.a. bruges i fly- og vindmølleindustrien.

Epoxy-plast er en hærdeplast, der dækker over en lang række kemikalier (også kaldet kunstharpikser) med store forskelle i elasticitet, viskositet, styrke, hærdetid, temperaturfølsomhed, blandingsforhold og brug.

Generelt har epoxy-plast meget stor evne til at klæbe til de fleste materialer og kan gøres modstandsdygtig over for diverse kemikalier. Stoffet er vand- og damptæt og har både en meget høj mekanisk styrke og høj varmebestandighed i forhold til andre termohærdede harpikser.

Epoxy-plast bliver anvendt som lamineringsharpiks og støbemasse i kombination med såvel korte som lange glas-, kul- og aramidfibre.

Epoxy baserede kompositter finder bred anvendelse i fly-, rumfarts- og vindmølleindustrien hvor blandt andet materialernes lave vægt og brudforlængende egenskaber er meget nyttige. Også i skibe, både, containere, elektriske komponenter, isolatorer og moderne sportsudstyr bliver der ofte anvendt epoxy-kompositter.

EPS – ekspanderet polystyren – er en celleplast. Materialet består af 98 pct. luft og 2 pct. polystyren. Det giver nogle særlige støddæmpende og isolerende egenskaber, som gør, at EPS er særlig velegnet til bl.a. til isolering og emballage. Men det anvendes f.eks. også i cykelhjelme og sikkerhedsudstyr i biler.

EPS er en forkortelse for ’ekspanderet polystyren’, som er en termoplast og en celleplast, der består af helt op til 98 pct. luft og kun 2 pct. polystyren.

Kært barn – mange navne

De fleste kender nok EPS-skumplast under en eller flere handelsnavne – fx Flamingo, Jackopor, Styrolit, Styropor og Sundolitt.

Fordi EPS kendes under en række forskellige handelsnavne, har den europæiske brancheorganisation vedtaget, at man istedet kan anvende en fælleseuropæisk betegnelse ’Airpop – engineered air’. Ambitionen er at fortælle, at materialet i virkeligheden er en intelligent og smart udnyttelse af plast og luft i et og samme materiale.

Unik kombination af egenskaber

Højt luftindhold betyder, at EPS-skumplast vejer meget lidt, men også at materialet er yderst velisolerende og stødabsorberende. Derudover er EPS lufttæt, fugtafvisende, hygiejnisk og kemisk inaktivt. Og så kan det yderligere formes nøjagtigt efter formålet.

Den helt unikke kombination af egenskaber gør EPS-skumplast anvendeligt til en bred vifte af formål. EPS bliver dog især anvendt til emballager og bygningsisolering.

Som emballage

De isolerende egenskaber gør EPS-emballager særdeles velegnede til beskyttelse og transport af blandt andet frisk fisk og kød, frugt og grønt samt følsomme medicinalprodukter. EPS er fx med til at sikre en ønsket temperatur og produkternes friskhed gennem hele transportkæden. For frugt og grønt gælder det også, at emballagerne bidrager til at holde på C-vitaminindholdet i længere tid.

Gartnerier anvender også EPS til blomster- og priklebakker, fordi isoleringen fremmer planternes vækst.

EPS-materialets evne til at beskytte mod slag og stød bliver udnyttet, når fx TV apparater, computere, hårde hvidevarer og møbler skal frem til butikker og forbrugere i hel stand. Stødabsorberingen er desuden en afgørende egenskab, når materialet anvendes til legemsbeskyttelse i fx redningsveste, auto barnestole og cykelhjelme.

I byggeriet

I byggeriet bruges EPS især som isolering mod varme eller kulde, men også til støjreduktion og bortledning af sundhedsskadeligt radonholdig luft.

De lette EPS-byggelementer er nemme at montere i fx fundamenter, vægge, facader og gulve. Samtidig er den lave vægt med til at reducere tunge løft på byggepladsen.

Hvad betyder produktionen af EPS for miljøet?

EPS har et relativt svagt aftryk på miljøet. Produktionsprocessen anvender hovedsageligt varm vanddamp, og overskudsvarmen bliver genanvendt i produktionen eller til opvarmning af fabrikken.

EPS-bygningsisolering har også en væsentlig positiv miljøeffekt. Beregninger viser, at den mængde EPS-isolering, der kan fremstilles af 1 kg olie, i gennemsnit sparer op til 200 kg olie til opvarmning i de første 50 år af bygningens levetid! Det betyder samtidig mindre udslip af kuldioxid til atmosfæren!

Genanvendelse

Al EPS-affald fra produktionen af EPS genanvendes direkte i produktionen – uanset om der er tale om fejlproduktion, afskåret EPS eller anden EPS-affald. EPS er nemlig 100% genanvendeligt.

Brugt, rent EPS kan smeltes og omdannes til polystyren, der kan bruges til fremstilling af en række plastprodukter – fx bøjler, havemøbler eller blomsterbakker. Det kan også blandes i nye råvarer til isoleringsmaterialer og emballager. Findelt brugt EPS bliver også anvendt i isoleringsbeton og til jordforbedring.

En lang række kommuner indsamler ren EPS til genanvendelse, da det er økonomisk rentabelt. Derudover reducerer med CO2-udslippet med 2 kilo pr. kilo genanvendt EPS. Derudover undgås CO2-udslip fra forbrænding på over 3 kilo pr. kilo EPS.

Snavset EPS kan også omsmeltes til genanvendelse, men det har ikke nær så høj markedsværdi. På EPS-branchens hjemmeside kan der læses mere om de mange måder EPS indgår i den cirkulære økonomi på.

I 1995 igangsatte EPS-branchen, der er Plastindustriens sektionen EPS-virkomsheder, en genanvendelsesordning for kasserede emballager. Ordningen drives af de danske virksomheder, der er medlemmer af EPS-branchen. EPS genanvendt via branchens egen ordning medfører en reduktion på 3 kilo CO2 pr. kilo genanvendt EPS.

De gode muligheder for genanvendelse betyder også, at der ikke er det store behov for at deponere materialet efter brug. Da EPS imidlertid er stabilt, biologisk inaktivt og giftfrit, kan det dog om nødvendigt deponeres uden risiko. Materialet bidrager kun relativt lidt til generering af affald i Europa. EPS udgør således blot 1,5 pct. af det samlede mængde plastaffald, som igen udgør 7 pct. af alt europæisk affald.

Besøg EPS-sektionens hjemmeside her.

EVA-plast nærmer sig elastomer kvaliteter i blødhed og fleksibilitet.

Ethylen-vinylacetat (EVA), også kendt som polyethylen-vinylacetat (PEVA), er en co-polymer af ethylen og vinylacetat. Vinylacetat udgør typisk 10 til 40 pct. af masseandelen– resten er ethylen. EVA-plast er en polymer, der nærmer sig elastomere materialer i blødhed og fleksibilitet, men kan behandles ligesom andre termoplast-typer. Materialet har en god klarhed og glans, høj modstandsdygtighed over for lave temperaturer, stress-brudbestandighed, og modstandsdygtighed over for UV-stråling.