Det Store Plastleksikon

Isocyanater indgår bl.a. i fremstillingen af PUR-plast

Isocyanater er en fællesbetegnelse for kemiske stoffer med en eller flere funktionelle isocyanatgrupper (NCO) i molekylstrukturen. Gruppen af isocyanater er meget omfattende. Stofferne er meget flygtige, og de reagerer hurtigt.

Diisocyanater har to funktionelle isocyanatgrupper, og bruges som udgangspunkt for dannelse af polyurethaner (PUR-plast). De benævnes ofte som monomere isocyanater. Almindelige eksempler på diisocyanater er toluendiisocyanat (TDI), metylendifenyldiisocyanat (MDI), heksametylendiisocyanat (HDI) og isoforondiisocyanat (IPDI)

Monoisocyanater med én funktionel isocyanatgruppe kan forekomme som forurening i diisocyanater, og vil også kunne dannes ved termisk dekomponering af polyurethan. Almindelige eksempler er metylenisocyanat (MIC), fenylisocyanat (PhI) og isocyanatsyre (ICA)

Begreberne polyisocyanater og prepolymere isocyanater bruges om stoffer med flere funktionelle isocyanatgrupper og lav flygtighed, og som dannes ved sammenbinding af isocyanater. Almindelige eksempler er biuret og isocyanaurat

Forekomst

Isocyanater forekommer i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor polyuretanprodukter dannes eller bruges. Almindelige polyurethanprodukter er skumgummi, bygnings- og isoleringsskum, fugemasse, lim, maling og lak.

Isocyanater kan også forekomme i forbindelse med arbejdsprocesser, hvor polyurethanprodukter opvarmes til temperaturer over 150 °C. Typiske eksempler er når svejsning, lodning og andre varme processer bruges på overflader, som er belagt med polyuretanbaserede produkter (maling, lak, lim, osv.)

Svejsere, autooprettere, støberiarbejdere (bindemiddel i støbesand) og arbejdstagere i elektronikindustrien (lodning på printkort) kan derfor være eksponerede for isocyanater.

Også opvarmning af andre plastmaterialer som urea- og fenolformaldehyd, bakelit og uretanolier vil kunne afgive isocyanatforbindelser.