Frankrig har indført et forbud mod at sælge forskellige frugter og grøntsager, hvis de er pakket ind i plastemballage. Ifølge Christina Busk, miljøpolitisk chef, skal Danmark undlade at følge i det franske fodspor, da plastemballagen har mange klimamæssige fordele.
Dette debatindlæg af Christina Busk (miljøpolitisk chef i Plastindustrien) er blevet bragt af Sjællandske Medier den 13/1:
Fra årsskiftet trådte en ny fransk lov i kraft, som gør det ulovligt at sælge fx agurker og gulerødder i plastemballage.
Det har fået debatten om et lignende tiltag i Danmark til at blusse op, men fagkundskaben peger på, at et forbud herhjemme mod at pakke frugt og grønt ind i plastemballage kan være at gøre klimaet en bjørnetjeneste.
Plastemballagens primære funktion er at beskytte fødevaren og at holde den frisk. Når fødevarens holdbarhed bliver forlænget, er risikoen for madspild mindre, og det er centralt, da madspild er en stor CO2-synder ifølge FN.
Concito vurderer, at det kun er mellem 5-10% af fødevarernes klimaaftryk, som stammer fra transport og emballage, mens resten kommer fra selve produktionsprocessen. Derfor er det i et klimamæssigt perspektiv vigtigt at forebygge madspild, og i den forbindelse spiller emballage en væsentlig rolle.
Den tilgang får opbakning af Thomas Fruergaard Astrup, der er professor på DTU Environment – han har udtalt følgende til TV2 (27/1/2017):
– Emballage har ikke nogen praktisk betydning, når man udregner den samlede miljøbelastning ved vores madvarer. Den største belastning af miljøet sker i produktionsfasen, og kan man forebygge madspild, har det potentielt store samfundsmæssige gevinster – både miljømæssigt og samfundsøkonomisk.
Emballage gør en positiv forskel
Konkret kan kun 1,5g plastfolie rundt om en agurk øge dens holdbarhed med 14 dage, og gulerødderne kan holde sig friske i mere end en uge i plastemballage, men kun få dage uden.
Et tredje eksempel er icebergsalat som i en tynd folie kan holde sig en uge efter høsten, mens der går under et døgn, før at salaten begynder at være slatten uden plastemballage.
Lars Germann, centerchef i Teknologisk Institut, mener heller ikke, at det vil være en god idé at følge i Frankrigs fodspor. Til mediet CleantechWatch udtaler han (7/1/2022):
Det vil ikke give særlig god mening at indføre herhjemme, og vi synes de er på afveje i Frankrig og Spanien. Der er masser af klimabelastning i at producere fødevarer, men emballagen står for en lille del, og derfor skal man arbejde på at undgå fødevarespildet, og der spiller plastfilm en rolle.
Industrien er tunet ind på grøn omstilling
Plastindustrien repræsenterer en række store danske emballagevirksomheder, og vi anerkender til fulde, at vi som industri skal tage ansvar for at drive emballageudviklingen i en grønnere retning.
Derfor investerer danske emballagevirksomheder i øjeblikket også rigtig mange ressourcer i at designe produkter, der langt nemmere kan genbruges og genanvendes – bl.a. ved hjælp af en ny designguide.
Samtidig ser vi også, hvordan danske genanvendelsesvirksomheder i stigende grad etablerer nye anlæg, som medvirker til, at langt mere husholdningsplast bliver genanvendt frem for at blive energiudnyttet.
Fælles ansvar og god lovgivning
Vores ambition er, at Danmark skal gå fra være en forbrændingsnation til en genanvendelsesnation, men det kræver en fælles indsats – bl.a. gør det en stor forskel, når forbrugerne hjælper til med at sortere plast til genanvendelse.
Derudover er der også brug for en bedre regulering af emballageområdet, og der har vi store forhåbning til det kommende producentansvar på al emballage.
Derfor opfordrer vi til, at Folketinget vedtager en model, hvor virksomheder, der designer genanvendelig eller genbrugelig emballage, skal betale mindre til den efterfølgende affaldsbehandling gennem producentansvaret sammenlignet med virksomheder, som ikke indtænker genbrug og genanvendelse.
På samme vis bør det give en kontant rabat at bruge genanvendt plast i produktionen af en emballage, da denne fremgangsmåde som bekendt medfører en CO2-gevinst sammenlignet med brugen af jomfruelige materialer.
Jeg forstår godt, at det umiddelbart kan virke besnærende at følge det franske forbudseksempel, men i praksis risikerer vi at skyde os selv i foden med en højere CO2-udledning til følge.
Der er dog ingen tvivl om, at design og forbrug af emballage hele tiden skal forbedres, og det ansvar fortsætter vi gerne med at tage på os.