Plastvirksomheder kan få styr på kemien med hjælp fra Mediator

Nogle gange skal der et par friske øjne til at opdage, hvad der mangler, hvor der kan optimeres, og om noget er helt skævt. Kemikonsulenterne Mediator hjælper plastbranchen med at være 100 procent compliant.

Del:

Nogle gange kan man ikke se skoven for bare træer. Det samme kan siges om virksomheder, hvor arbejdsrutinerne har lignet sig selv i mange år, og hvor der kun er sket få forandringer i produktionen. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man er up-to-date med den seneste lovgivning af den grund.

Af samme årsag har konsulenthuset Mediator succes med at agere nye øjne for plastvirksomheder i Danmark.

Gennem såkaldte runderinger ser kemispecialisterne virksomhederne efter i sømmene og undersøger, om alt er som det skal være lovmæssigt og giver bud på, hvor der kan optimeres og forbedres.

– Lovgivningen inden for kemi ændrer sig konstant, og det kan være svært at holde sig opdateret på de seneste ændringer og tilføjelser. Vores erfaring er, at næsten alle produktionsvirksomheder kan have rigtigt meget ud af få gennemgået deres virksomhed af eksterne eksperter, siger Jens Haugaard, der er CEO i Mediator.

Håndtering og brug af kemi er hverdagskost i plastbranchen, hvilket også kan ses i Mediators kundeportefølje, der tæller omkring 50 kunder i plastindustrien.

Eksempler på opgaver som Mediator kan løse:

  • Runderinger: Mediator ser virksomhedens produktion og forretningsgange efter i sømmene og kommer med forslag til forbedringer og ændringer.
  • Lovservice: Mediator udarbejder en virksomhedstilpasset lovliste, som fungerer som et styringsværktøj til at holde overblikket over love og regler, og hjælper virksomheden med at få styr på, om lovgivningen er implementeret og om virksomheden er compliant.
  • Kemisk risikovurdering: Mediator udvikler i samarbejde med virksomheden en kemisk APV, som omfatter beskrivelse af korrekt praksis i oplæring, instruktion og undervisning i virksomhedens omgang med kemi i det daglige arbejde.
  • Miljømærkning: Mediator foretager en uvildig vurdering af virksomhedens produkter, og hjælper til med ansøgningen om miljømærker. Herunder for eksempel Svanemærket, Det europæiske miljømærke og Astma-Allergimærket.

50 % på virksomhedsspecifik lovservice

Som medlem af Plastindustrien tilbyder Mediator en branchespecifik lovservice udarbejdet via brancheaftalen, hvor medlemmer kan få opgraderet basis-lovlisten til en virksomhedsspecifik og tilpasset lovservice/-liste, hvor der gives 50 % på opstartsprisen.

Mediator udarbejder en virksomhedstilpasset lovliste på baggrund af al relevant lovgivning, bekendtgørelser, EU-forordninger, afgørelser, vejledninger m.m. Som en del af denne service tilbydes en workshop for virksomhedens medarbejdere.

DOWNLOAD: Brancheaftale mellem Plastindustrien og Mediator A/S