Center for Cirkulær Kemi tilbyder gratis rådgivning til substitutionsprojekter

Center for Cirkulær Kemi tilbyder 25 timers gratis rådgivning til virksomheder inden for brancheområderne byggeri, emballage og fødevarer, som ønsker at substituere uønskede kemiske stoffer fra deres produkter. Samtidig er der vejledning at hente i en ny 5-trins guide fra Det Europæiske Kemikalieagentur.

Del:

Virksomheder i Danmark og i resten af EU udskifter i stigende grad problematisk kemiske stoffer/produkter med mere sikre alternativer.

Det er både en gevinst for virksomhederne, for miljøet, for medarbejdernes og for forbrugernes sikkerhed og helbred. Det er også et vigtigt element i den cirkulære økonomi.

Center for Cirkulær Kemi (CCK) tilbyder virksomheder inden for brancherne byggeri, emballage og fødevarer en mulighed for at få 25 timers gratis rådgivning til at gribe et substitutionsprojekt an på en systematisk måde.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, roser tilbuddet:

– Det er et godt og vigtigt initiativ fra Center for Cirkulær Kemi, som kan være en stor hjælp for de virksomheder, der gerne vil i gang med en substitutionsproces men mangler sparring. Jeg er sikker på, at mange vil blive glade for og benytte sig af den gratis rådgivning.

Ny 5-trins guide

Foruden rådgivning er der hjælp at hente i en ny guide fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) om substitution.

Guiden ved navn ”Substances of concern: Why and how to substitute?” består af fem trin, der beskriver de opgaver, der skal løses på de enkelte trin, og hvor viden og værktøjer kan findes.

Guiden er på engelsk og henvender sig særligt til små og mellemstore virksomheder.

Kontakt

Hør mere om muligheden for gratis rådgivning ved at kontakte Birgitte Holm Christensen fra NIRAS på telefon: 6011 4289 eller e-mail: BHC@niras.dk.

Læs guiden fra Det Europæiske Kemikalieagentur her.