Hvad er bisphenol A (BPA)?

Bisphenol A (BPA) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som en byggesten i produktionen af polycarbonatplast (PC) og epoxyharpikser. Når bisphenol A er omformet til plast, bliver der en meget lille overskudsrest tilbage i plasten.

Hvad bruges bisphenol A til?

Det årlige forbrug af bisphenol A er omkring 3,8 mio. tons på verdensplan. Det bruges i en lang række forbrugerprodukter, til beskyttelse af fødevarer og i industrien. Bisphenol A bruges til at fremstille polycarbonatplast og epoxyharpikser.

Kun godt 5 procent af forbruget anvendes til produkter, der kommer i kontakt med fødevarer (emballager, beholdere mm.).

Bisphenol A og polycarbonat

Omkring 66 procent af BPA-forbruget anvendes til fremstilling af polycarbonat-plast (PC), som er en let, klar, brudsikker og gennemsigtig plast, der kan tåle høj varme og yder fremragende elektrisk modstand.

Det er netop på grund af disse egenskaber, at polycarbonat anvendes til en bred vifte af hverdagsprodukter, som er uundværlige i vores moderne verden: Elektrisk og elektronisk udstyr, køkkenudstyr, brilleglas, mobiler, kameraer, udstyr til biler, kufferter, medicinsk udstyr, sikkerhedsudstyr, legetøj og meget andet.

Bisphenol A og epoxy

Epoxyharpikser udgør næsten 30 procent af BPA-forbruget. Epoxyharpikser anvendes til en lang række industrielle produkter såsom vindmøllevinger, brobelægninger, industrigulve, tandfyldninger, maling, lim og i beskyttende overfladebehandlinger af fx tanke og rør. Lidt over en tredjedel af forbruget anvendes til elektriske og elektroniske produkter som fx printkort.

Da hærdede epoxyharpikser er inerte materialer, der ikke reagerer med andre stoffer, anvendes de som beskyttende overfladebehandling indvendigt i metaldåser for at opretholde kvaliteten og holdbarheden af konserves og drikkevarer. Behandlingen beskytter både fødevaren fra metallet og metallet fra fødevaren.

Er bisphenol A farligt for mennesker?

På grund af den udbredte anvendelse er bisphenol A et af verdens mest gennemtestede stoffer. Indenfor de seneste 10 år har bisphenol A været genstand for gentagne risikovurderinger foretaget af eksperterne i EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet).

EFSA har flere gange og senest i januar 2015 vurderet, at bisphenol A IKKE udgør en sundhedsrisiko i de mængder, som mennesker udsættes for. Faktisk udsættes vi for bisphenol A i betydeligt mindre omfang end EFSA vurderede i 2006.

Plastindustrien følger nøje med i danske og internationale eksperters vurderinger af bisphenol A. For at sikre forbrugerne bedst muligt, er det vigtigt, at stoffer som bisphenol A er grundigt undersøgt. Kun ekspertvurderinger baseret på baggrund af grundige videnskabelige undersøgelser, kan give os og myndighederne mulighed for at give forbrugeren den bedste beskyttelse og vejledning.

EU’s videnskabelige komiteer og panelerer sammensat af eksperter fra de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder. Lige nu afventer EFSA resultatet af et amerikansk langtidsstudium for at vurdere, om den midlertidige grænseværdi på 4 µg/kg kropsvægt/dag skal revideres.

Bisphenol A og fødevarekontakt: Hvad siger reglerne?

Der er meget strenge regler for, hvor meget bisphenol A, der må smitte af til fødevaren. EFSA, EU’s fødevareautoritet, har fastsat en grænseværdi for, hvor stor en mængde bisphenol A man kan indtage dagligt i hele ens levetid uden risiko for bivirkninger. EFSA har i sin seneste risikovurdering fra januar 2015 anbefalet at nedsætte grænsen for det tolerable daglige indtag (TDI) fra 50 til 4 µg/kg kropsvægt per dag.

Denne grænseværdi er fastsat ud fra den mængde, hvor man ikke ser effekter hos forsøgsdyr – og det tal har man så yderligere divideret med en sikkerhedsfaktor på 150.

Grænseværdien er fastsat midlertidigt, da man venter på resultatet af amerikansk langtidsstudium.

Umuligt at nå grænseværdien

Selvom bisphenol A accepteres i meget små mængder i fødevarer, er det ganske enkelt ikke er muligt for almindelige mennesker at blive udsat for bisphenol A i mængder svarende til den fastsatte grænseværdi gennem mad og drikkevarer.

EFSA’s risikovurdering viser, at selv det højeste indtag af bisphenol A hos forbrugerne er 3-4 gange lavere end grænseværdien på 4 µg/kg kropsvægt/dag. På den baggrund konkluderer EFSA (januar 2015), at den totale udsættelse for bisphenol A ikke medfører en sundhedsrisiko for mennesker i alle aldersgrupper.

For at undgå enhver bekymring besluttede Folketinget alligevel i 2010 at forbyde bisphenol A i Danmark i produkter med fødevarekontakt til børn under tre år (primært sutteflasker af polycarbonat (PC) og emballager med indvendig epoxylakering). I 2011 nøjedes man i EU med at forbyde sutteflasker af polycarbonat.