Hvad er ftalater og PVC?

PVC er som udgangspunkt et hårdt materiale, der bl.a. bruges i byggeriet. Ftalater bruges til at blødgøre den ellers hårde PVC. Betegnelsen ‘ftalat’ dækker over meget forskellige stoffer, og hovedparten af ftalat-forbruget i Europa udgøres af stoffer, der anses for uproblematiske at bruge.

Del:

PVC spiller en vigtig rolle i et moderne velfærdssamfund og udgør 12 procent af det samlede plastforbrug.

Materialet er så udbredt på grund af dets tekniske egenskaber og lave pris, men også miljømæssige egenskaber som lav vægt, lang holdbarhed og minimal vedligeholdelse.

Hård og blød pvc

PVC kan både være hård og blød.  PVC er som udgangspunkt et stift og hårdt materiale, som typisk bliver brugt til tagrender, rør og vinduesprofiler. Byggesektroen står for omkring halvdelen af forbruget.

Vi bruger blød PVC, når der er brug for et fleksibelt og blødt materiale med stor styrke, som ikke revner ved gentagne mekaniske påvirkninger og har stor brandbestandighed.

Det fx være til el-kabler, ledninger, medicinsk udstyr, gulve, sport- og fritidsartikler.

Ftalater gør PVC’en blød

Der bruges såkaldte blødgørere for at gøre PVC’en blød. Ftalater udgør 87 procent af det globale marked for blødgørere. Kun 4 procent af ftlaterne anvendes i mere følsomme produkter som fx medicinsk udstyr, fødevareemballage og legetøj. Disse produkter er omfattet af en streng europæisk lovgivning, der sikrer forbruger- og miljøsikkerhed.

Ftalaterne kan opdeles i to grupper: de højmolekylære og de lavmolekylære. De lavmolekylære ftalater er klassificerede som reproduktionsskadelige. De er enten forbudt at anvende, eller også står de over for en regulering, hvor producenterne skal ansøge om særlig tilladelse til fremtidig brug.

De højmolekylære ftalater er til gengæld ikke klassificerede og opfattes som  uproblematiske at anvende.

Uproblematiske ftalater udgør størstedelen af forbruget

Ftalater med høj molekylevægt udgør næsten 80 procent af det europæiske marked. De lavmolekylære ftalater udgør mindre end 11 procent forbruget i Europa – og forbruget har været faldende de sidste 10 år.

Nedenfor en oversigt over de mest udbredte ftalater, og hvilken gruppe de tilhører.

Lavmolekylære 

Højmolekylære 

DEHP

DINP

BBP

DIDP

DBP

DNOP

DIBP

De lavmolekylære ftalater er klassificerede som reproduktionsskadelige på grund af deres indvirkning på reproduktion i dyreforsøg. DEHP, BBP, DBP er endvidere optaget på REACH-forordningens autorisationsliste. DIBP er optaget på REACH-kandidatlisten. Siden marts 2010 har medicinsk udstyr med indhold af DEHP, BBP og DBP skulle mærkes.

De højmolekylære ftalater er ikke klassificerede. DINP, DIDP, DNOP er dog i REACH- forordningen omfattet af et forbud i legetøj, som kan komme i munden.