Glædelig jul og godt nytår fra Plastindustriens sekretariat

I løbet af juleperioden drosler Plastindustriens sekretariat ned på bemandingen af kontoret. Du kan dog altid kontakte Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup via 2949 4608, hvis der er tale om en hastesag.

Del:

Ferietiden venter lige rundt om hjørnet, og derfor vil der være lukket på Plastindustriens sekretariat i perioden mellem jul og nytår.

I ferieperioden vil Plastindustriens hovednummer (3330 8630) således også være lukket, men det er naturligvis stadigvæk muligt at kontakte sekretariatets medarbejdere per email. Den 2. januar er der igen fuld bemanding på kontoret.

Hvis der henover julen skulle opstå et presserende behov for direkte telefonisk kontakt (f.eks. pressehenvendelser, hasteforespørgsler mm.), så er det muligt at kontakte Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup via telefon 2949 4608.

Glædelig jul og godt nytår

På vegne af Plastindustriens sekretariat ønsker adm. direktør Thomas Drustrup en glædelig jul og et godt nytår:

– 2018 har været et fantastisk spændende år i Plastindustrien. Vi har travlt, da omverdens interesse for plast stiger markant i øjeblikket, men vi klager ikke! Det er kun godt at mærke, at der er brug for os – og vi er rigtig stolte af den forskel, vi gør.

Thomas Drustrup fortsætter:

– Der har været mange højdepunkter i året, der nu er ved at rinde ud, men jeg vil gerne fremhæve Plastic Engineering Day på DTU og ikke mindst præsentationen af anbefalingerne fra Forum for cirkulær plastemballage i forbindelse med Plastdagen 2018, hvor vi havde samlet historisk mange deltagere.

Han siger afslutningsvis:

– 2018 har også været endnu et år med solid medlemsfremgang, og vi runder nu snart 250 af slagsen. Samtidig viser vores medlemsundersøgelse, at tilfredsheden ligger højere, end den nogensinde har gjort. Det fortæller mig, at vi er på vej i den rigtige retning, og det arbejde ser jeg og sekretariatet meget frem til at fortsætte med i det nye år.

Plastindustrien ønsker alle medlemsvirksomheder, samarbejdspartnere, leverandører m.fl. en rigtig glædelig jul og et godt og udbytterigt nytår.