Plast bliver ofte offer for en unuanceret og urimelig kritik. For eksempel glemmer mange, at plastemballagen giver virkelig stor værdi, fordi den bidrager til at undgå spild af fødevarer, skriver Christina Busk fra Plastindustrien i et debatindlæg på Altinget Miljø.
Nedenstående debatindlæg er bragt den 15. juni hos Altinget Miljø – det er skrevet af Christina Busk (miljøpolitisk chef i Plastindustrien):
Der er lige nu mere fokus på plast end nogensinde før. I medier, på sociale medier, på Christiansborg, i Bruxelles og på Folkemødet buldrer debatten løs om, hvilken rolle plasten skal spille i vores samfund fremadrettet.
Det er vi på mange måder rigtig glade for i Plastindustrien. Vi har som industri et mål om, at vi skal leve bæredygtigt med plasten.
Opmærksomheden er en forudsætning for, at både politikere, virksomheder og forbrugere tager action, og at vi får løst nogle af de helt reelle udfordringer, der er med forkert brug og dårlig håndtering af plast.
Begge dele arbejder vi som branche intenst på i samarbejde med NGO’er, detailleddet, virksomheder, designere, det politiske system og alle andre, der vil være med.
Den store opmærksomhed gør bestemt arbejdet lettere, da den skaber klare incitamenter til forandring hele vejen rundt. Men opmærksomheden har også en bagside.
Vi ser nemlig en stigende tendens til, at fokusset på plastens udfordringer resulterer i, at materialet i sig selv bliver problemet i en unuanceret og urimelig kritik.
Fremstilling af plasten er unuanceret
I mediernes dækning af plast kommer det ofte til at fremstå, som om løsningen på alle på problemer er at undgå plast for enhver pris. Her bliver konflikterne også trukket meget hårdt.
Eksempelvis bliver initiativer i detailleddet, der sigter mod en mere bæredygtig brug af plast, blæst op til at være en ”kamp mod plastik”. Og da Tv avisen dækkede EU-Kommissionens udspil omkring engangsplast blev det præsenteret som et decideret forbud på mod plast – en fejl, TV Avisen nu har beklaget.
TV 2 satte for nylig deres vært Cecilie Beck til at lave en videodagbog, hvor hun skulle dokumentere sit eget forsøg på at leve uden plast.
Grundpræmissen er her helt ubetinget, at plast er et problem – noget, vi burde undvære. I videodagbogen fortæller Cecilie Beck for eksempel til sin store ærgrelse, hvordan grøntsager og fisk, hun køber i supermarkedet, er emballeret i plast.
Netop de produkter, som Cecilie Beck fremhæver, er dog klare eksempler på, hvordan plastemballagen giver virkelig stor værdi, fordi den bidrager til at undgå spild af fødevarer, hvilket undersøgelser gang på gang dokumenterer.
Emballagen udgør i gennemsnit fem procent af det samlede produkts miljøbelastning og vil i mange tilfælde gøre forskellen på, om fødevaren bliver spist eller ender som affald. Derfor er emballage samlet set en klar fordel for miljø og klima.
Plastens mange fordele forsvinder
Den ensidige, negative mediedækning betyder, at almindelige danskere mister blikket på plastens mange fordele.
Tænk vindmøllevinger, solceller, lettere transportmidler og deraf følgende mindre benzinforbrug, emballage, der mindsker madspild, legetøj, medicoprodukter og så videre!
De fordele, som plasten giver os, skal vi naturligvis udnytte – også fremadrettet.
Endnu mere vigtigt så giver den unuancerede fremstilling også et alt for unuanceret billede af løsningerne på plastens udfordringer.
For, som eksemplet med Cecilie Becks emballerede grøntsager viser, så er det ikke så simpelt, at man bare kan fjerne plasten. I hvert fald ikke, uden at det giver en større samlet miljøbelastning.
De reelle og holdbare løsninger på udfordringer som affald i naturen og øget genanvendelse skal findes i dialog. For eksempel har vi i Plastindustrien vist vejen med vores Forum for cirkulær plastemballage.
Her har vi samlet hele emballagens værdikæde: producenter, detailkæder, NGO’er, recyclere, kommuner, politikere og mange andre omkring en ambitiøs vision om at gøre Danmark til foregangsland for fremtidens grønne emballage.
Forummet præsenterede i maj en række konkrete anbefalinger og kommer til at arbejde videre de næste mange år.
Det er initiativer som dette, hvor vi får alle perspektiverne med, der er den allerbedste vej frem. Det er måske ikke helt så sexet og konfliktfyldt, at det tager alle medieoverskrifterne.
Til gengæld er det effektivt og gør en reel, grøn forskel. Tag derfor rigtig gerne fat i mig til Folkemødet eller et andet sted, hvis du har god idé til det næste store samarbejde, der kan sikre, at vi kan leve mere bæredygtigt med plasten fremadrettet.