Azets fortæller: Husker du at indkræve et kompensationsgebyr fra dårlige betalere?

Den 1. marts 2013 indtrådte en ny bestemmelse i renteloven, som siger at kreditor kan kræve kompensation hos en virksomhed, der betaler sin regning for sent. Det er over fem år siden, at bestemmelsen trådte i kraft, men Azets har erfaret, at mange virksomheder ikke er bekendte med denne mulighed.

Kompensationsgebyret kan opkræves i forbindelse med alle forfaldne fakturaer. Det er værd at bemærke, at der ikke er krav om, at der er udsendt en rykkerskrivelse først. Kompensationsgebyret kan altså pålægges, så snart betalingen er forsinket.

LÆS OGSÅ: Effektiv inkassoservice: Du skal ikke finde dig i dårlige betalere!

Bestemmelsen omkring kompensationsgebyret er kun gældende i forbindelse med handler mellem virksomheder (business-to-business) og træder ikke i kraft over for privatpersoner.

Et udestående med debitor på 5.000 kr. kan f.eks. se ud som følgende:

– Fakturabeløb: 5.000 kr.

– Kompensationsgebyr: 310 kr.

– Rykkergebyr: 100 kr.

– Skyldig saldo: 5.410 kr.

Det er ikke et krav, at gebyret skal opkræves. Kompensationsgebyret kan betragtes som en mulighed, på samme måde som rykkergebyret, og er ikke en pligt for virksomheden.

Hvor meget må der opkræves?

Som virksomhed, så bestemmer I til en vis grad selv hvor stort et beløb, I vil opkræve og hvornår I vil opkræve det. Inkassoomkostningerne er dog fastsat ved lov, og virksomheder skal selvfølgelig følge disse regler.

I henhold til EU skal kompensationsgebyret være på minimum 310 kr. Men der er som nævnt tale om et minimumsbeløb. I skal dog kunne dokumentere inddrivelsesomkostningerne (som kompensationsgebyret skal dække) og samtidig kunne retfærdiggøre disse.

Brug for hjælp?

Har I brug hjælp i forhold til opkrævning af kompensationsgebyr – eller har I nogle spørgsmål, så tøv ikke med at tage kontakt til Azets, der sidder klar til at besvare dine spørgsmål.

LÆS MERE: Medlemmer af Plastindustrien kan spare penge på inkassoservice