PlastBlog: 7 ting du skal vide om EU’s nye plaststrategi

Plastindustriens miljøpolitiske chef, Christina Busk, var i P1 Morgen sammen med Sine Beuse (Danmarks Naturfredningsforening), da EU’s plaststrategi fornylig blev lanceret. I dette blogindlæg af Christina Busk gennemgår hun de vigtigste elementer i strategien.

EU har netop lanceret en ny plaststrategi, der kommer til at have stor indflydelse på den danske plastbranche i de kommende år. I dette PlastBlog-indlæg gennemgår Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, 7 vigtige elementer i strategien.

Del:

EU Kommissionen har netop lanceret sin plaststrategi, der har til formål at skabe en overgang til en cirkulær økonomi på plastområdet bl.a. ved at styrke markedet for genanvendelse af plast og samtidig bekæmpe problemer med plast i havet og naturen.

Overordnet set er jeg meget positiv overfor den nye strategi, og hvis vi omfavner den rigtigt, så vil det ikke kun være godt for miljø og klima – det kan også blive en stor gevinst for grøn vækst og jobskabelse i vores industri.

I dette blogindlæg vil jeg forsøge at komme rundt om de vigtigste elementer i strategien:

1. Al emballage skal designes til genbrug eller genanvendelse i 2030

Vi er i dag ikke gode nok til at genanvende plastemballage, og vi ser også alt for tit, at det er forskellige former for emballage, der ender i naturen/havet.

Derfor er dette et særligt fokusområde for EU Kommissionen, som stiller et krav om, at al plastemballage på det europæiske marked i 2030 skal være designet til genbrug eller genanvendelse.

En stor del af den emballage, der er på markedet i dag, er nemlig svær at få værdi ud af som affald, fordi den fx er sammensat af forskellige materialer, er svær at rengøre eller lignende.

Heldigvis er vi godt i gang med at imødekomme ambitionerne i EU’s plaststrategi, da vi i regi af Forum for cirkulær plastemballage er på trapperne med en designguide, som skal fremskynde en udvikling, hvor genbrug eller genanvendelsesaspektet er et centralt element, når emballagen bliver designet.

2. En reel europæisk genanvendelsesindustri skal vokse frem – de enkelte lande skal gå forrest

EU Kommissionen slår fast, at hvis genanvendelsen skal øges og en cirkulær økonomi skal vokse frem, så kræver det, at den nuværende genanvendelsesindustri bliver styrket markant. Det er i høj grad en opgave, der skal løftes nationalt.

Vi skal med andre ord fortsætte vores omorganisering af affaldssektoren her i Danmark, så kommunerne bliver forpligtet til at afsætte plasten fra de danske husholdninger til private aktører. Vi skal have meget mere fokus på kvalitet, og på hvad markedet efterspørger, når vi indretter vores indsamlingssystemer.

Der er allerede flere ganske glimrende forslag på bordet, som peger i denne retning – bl.a. når man læser regeringens udkast til en ny forsyningsstrategi.

3. Brugen af ’single-use plastics’ skal reduceres

For at begrænse mængden af engangsplast der ender op i naturen, så vil EU yde støtte til nationale oplysningskampagner, som bl.a. skal opfordre befolkningen til større omtanke, når de skiller sig af med deres engangsplastprodukter.

Derudover påtænker EU også at gennemføre forskellige former for regulering bl.a. via producentansvar, og der er netop blevet gennemført en høring, hvor der bliver set på behovet for nye regler i lighed med den proces, som plastposer tidligere har været genstand for.

4. Sortering og genanvendte råvarer skal styrkes via EU-standarder

Via indførelsen af nye kvalitetsstandarder på sorteret plastaffald og genanvendt plast ønsker EU at styrke markedet for plastaffald og genanvendte råvarer generelt. Standarder skaber nemlig en sikkerhed for, at kvaliteten og sammensætningen af råvarerne er i orden.

Derfor vil Kommissionen påbegynde et samarbejde med European Committee for Standardisation med henblik på at udvikle forskellige former for standarder.

5. Mikroplast i kosmetik og brug af oxo-nedbrydelig plast ser ud til at være fortid

EU’s plaststrategi lægger op til, at det fremover ikke skal være tilladt at tilsætte mikroplast i kosmetiske produkter. Kosmetikindustrien har allerede taget initiativ til en udfasning, og nu vil Kommissionen altså se på, hvorvidt de via lovgivning kan understøtte den udvikling.

I forlængelse heraf skal det nævnes, at den – med rette – meget udskældte oxo-nedbrydelige plast også ser ud til at blive underlagt restriktioner, da denne form for plast i praksis ikke bliver reelt nedbrudt i naturen, men i stedet ender som mikroplast.

6. Alle aktører opfordres til at fremme genanvendelse via en frivillig ’pledging campaign’

Et centralt element i EU’s plaststrategi er, at der er et udbredt ønske om at få flere aktører på banen i forhold til at tage ansvar for den grønne udvikling. Det betyder, at der bliver igangsat en kampagneindsats, hvor man som f.eks. industri/virksomhed kan indrapportere frivillige genanvendelsesinitiativer.

Deadline for dette er den 30. juni 2018, og man kan forvente, at ens initiativer bliver løbende overvåget og kvalitetstjekket af EU.

Alle de indkomne initiativer og forslag bliver offentliggjort den 31. oktober 2018, og dernæst forbeholder Kommissionen sig retten til at overveje yderligere lovgivningsmæssige tiltag, hvis inputtet fra aktørerne ikke er tilfredsstillende.

Her vil vi fra Plastindustriens side naturligvis spille ind med viden og projekter fra Forum for cirkulær plastemballage.

7. EU opprioriterer den globale indsats for at forebygge plast i havet

Selvom vi på europæisk niveau kan gøre meget for at forebygge plast i havet, så er det afgørende, at der også sker en global indsats.

Derfor vil EU i højere grad til at engagere sig på verdensplan, da mange undersøgelser konkluderer, at det specielt er den manglende affaldshåndtering i flere asiatiske lande, der er årsagen til plast i havet.

Med andre ord skal EU gøre sit hjemmearbejde, mens vi hjælper resten af verden med at komme ind i kampen.

Du er meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogle spørgsmål eller kommentarer, så vil jeg gerne uddybe mine overordnede pointer i dette indlæg.