Hvad betyder affald i havet for miljøet?

Plast i havet har både synlige og mindre synlige skadevirkninger på dyr, miljø og potentielt mennesker. Vores viden er stadig begrænset. Derfor støtter Plastindustrien forskning på området og tager del i projekter, som arbejder for at bekæmpe plastforurening.

Del:

Den miljømæssige udfordring ved plastaffald i havet er tydelige. Havpattedyr, fugle og fisk risikerer at dø, når de bliver viklet ind gamle fiskenet, reb og plastposer eller sluger plaststykker som kapsler og andre mindre dele.

Overordnet set er der to tilgange til at mindske plast i havet.

Den første er at forebygge, at plastaffald ender i havet. Dette kan gøres ved at indsamle plastaffald, inden det ender uønskede steder. Hvis plastaffaldet bliver indsamlet og sorteret, kan den lettere genanvendes. På den måde kan vi bruge plastprodukterne igen og igen.

I Plastindustrien har vi  i regi af Netværket for cirkulær plastemballage, som arbejder målrettet med at øge genbrug og genanvendelse af plastemballage fra vores husholdningsaffald, lanceret en Designguide. Designguiden skal sikre, at endnu mere plastemballage fra begyndelsen er designet, så det er nemt at genbruge og genanvende.

Et anden initiativ til at undgå at plast ender i naturen er Operation Clean Sweep. Initiativet er startet brancheforeninger for plastvirksomheder verden over, for at bidrage til løsningen af verdens havmiljøproblemer. Formålet at bekæmpe spild af plastgranulat fra produktionsvirksomheder til miljøet.

Den anden tilgang er at indsamle den plast, der desværre allerede er endt i havet. Dette kræver nogle oprydningsteknologier, som kan samle plastaffaldet op fra havet. I Plastindustrien har vi været med til at opstarte et projekt, der hedder Ocean Plastic Forum, hvor vi netop vil sikre, at der bliver indsamlet mere plastaffald fra havet.

Ud over de større og synlige plastdele består plastaffaldet i havet også af mikroplast.

Mikroplast dækker over to typer af plast:

  1. Plastgranulat som er råvaren til fremstilling af plastprodukter og som også bruges i fremstillingen af kosmetiske produkter som fx skrubbeprodukter til ansigtet og kroppen.
  2. Plastfragmenter som opstår, når plast nedbrydes eller opløses enten på land eller i havet.

Ifølge GESAMP (et rådgivende udvalg under FN) viser den nyeste viden om mikroplast, at over 80% af mikroplasten stammer fra aktiviteter på land.

Konsekvenserne ved mikroplast er derfor et område, der skal forskes langt mere i, hvilket Plastindustrien støtter aktivt.

I Danmark har vi forbud mod import og salg af kosmetiske produkter, som afrenses, der indeholder mikroplast. Du kan læse mere om forbuddet på Miljøstyrelsens hjemmeside

I 2022 kom EU-kommissionen med et forslag om at begrænse mængden af tilføjet mikroplast i produkter på EU markedet. Begrænsningen skal indgå i kemikalielovgivningen REACH.