Professor Peter Pagh: Vi bruger forsigtighedsprincippet forkert

Peter Pagh er professor i miljøret på Københavns Universitets Juridiske Fakultet. I sin forskning beskæftiger han sig bl.a. med miljøansvar, affaldsregulering, kemikalieregulering og borgernes rettigheder på miljøområdet.

Vi har bedt ham forholde sig til forsigtighedsprincippet – et princip der ofte indgår i debatten om kemi i Danmark, men ofte på en anden måde, end det egentlig er tænkt.

Hvornår kan vi bruge forsigtighedsprincippet?

– Det kan kun benyttes i situationer, hvor der er risiko for at et produkter anretter meget alvorlige eller uoprettelige skader på menneskers sundhed eller miljøet. Vi taler altså ikke om småting. Det skal virkelig være tungt.

– Herudover er det en betingelse, at der er usikkerhed om risikoen. EU-domstolen har nemlig slået fast, at forsigtighedsprincippet ikke kan anvendes, når risikoen er fuldt afdækket.

Kan du sige lidt mere om, hvordan benyttes forsigtighedsprincippet i praksis?

– EU-Domstolen siger, at hvis vi har en situation, hvor der er videnskabelig indikation på en risiko for alvorlig eller uoprettelig skade, så skal vi starte med at lave en risikovurdering på det begrænsede grundlag, vi allerede har. Samtidig skal vi tage stilling til, hvornår vi passerer tærsklen for den acceptable risiko. Den øvelse kalder vi i fagsprog for ’risk assesment’ eller risikovurdering.

– Næste skridt er spørgsmålet om, hvorvidt vi så skal gøre noget ved problemstillingen. Det kalder vi i fagsprog ’risk management’ eller risikostyring. Her må vi opveje de tilstedeværende muligheder for at foretage sig noget op imod slet ikke at gøre noget. Hvordan kan vi imødegå risikoen, og hvad er de afledte konsekvenser?

Ikke at foretage sig noget er i mange situationer det bedste alternativ. Hver gang vi foretager os noget, så fremkalder vi en substitution, der kan ende med at give større problemer end dem, vi løste. Du kan ende som i en ægte molbohistorie med manden, der skal ud at jage storken væk i marken, fordi den trådte hans strå ned.

Er det din opfattelse, at forsigtighedsprincippet er opfattet og brugt korrekt i dag?

– Nej, desværre. I Danmark bruger vi forsigtighedsprincippet på en helt anden måde end i princippets egentlige forstand. Vi siger: ”Hov, det er farligt – det må vi gøre noget ved”.  Danmark starter bagfra og ender altid et galt sted.

– Forsigtighedsprincippet kan kun anvendes, hvis der er videnskabelige indikationer for risici. Jeg har forsøgt i over ti år ved både foredrag, i lærebøger og artikler at informere om, at princippet ikke kan begrunde indgreb på grundlag af frygt, der ikke i en vis udstrækning lader sig videnskabeligt underbygge. Det er en kæmpemæssig udfordring at komme igennem med det budskab.

Der eksisterer jo ikke en risikofri verden. Hvis vi accepterer en hypotetisk risiko som tilstrækkeligt til at foretage et indgreb, er der intet, der går fri. Resultatet vil være en helt tilfældig, arbitrær retsorden, hvor det er umuligt at forudse den næste historie, som påkalder sig mediernes opmærksomhed og politikernes handlekraft.