Hvad er en risikovurdering?

Alle kemiske stoffer har som udgangspunkt potentialet til at medføre en skadelig effekt. Nulrisiko findes ikke.

Det er dog heldigvis ikke det samme som, at alle stoffer er til skade for dig som forbruger. Det afhænger af en kombination af stoffets giftighed, og i hvor høj grad vi udsættes for det.

Det bruger man risikovurderinger til at fastslå.

En risikovurdering er altså en vurdering af, hvorvidt udsættelsen for et kemisk stof i en given situation udgør en risiko for menneskers sundhed eller miljøet. Risikovurderingen kan så bruges til at fastsætte regler eller foranstaltninger, der minimerer risikoen, fx grænseværdier.

Et kemisk stof kan derfor godt være til stede i en lille koncentration uden at være til skade for forbrugere eller miljøet, netop fordi vi kan kontrollere risikoen.

Eksempelvis kan du godt salte din mad, men du må helst ikke spise for meget salt dagligt. Fødevarestyrelsen anbefaler et maksimalt indtag på 5-6g salt pr. dag.

Se videoen her, der forklarer sammenhængen mellem dosis og respons – altså det forhold, at det er mængden (dosis), vi bliver udsat af et givent stof, som bestemmer stoffets giftighed og kroppens respons:

Særligt strenge krav til plast med kontakt til mad

Plastmaterialer med kontakt til fødevarer er underlagt en særligt skrap regulering. Den regulering foregår som udgangspunkt på grundlag af risikovurderinger af de enkelte stoffer, som findes i plasten. Det er fx kun tilladt at bruge et specifikt stof i en plastemballage, hvis der er foretaget en risikovurdering af stoffet, og der er fastsat en grænse for hvor meget af stoffet, der må smitte af til fødevaren.

Også EU’s kemikalielovgivning REACH bruger risikovurderinger til at vurdere, om fremstillingen eller anvendelsen af et kemisk stof udgør en risiko i arbejdsmiljøet, for forbrugeren eller i miljøet.