Reportage: Stort engagement i HR- og uddannelsesnetværket

Der var stort fremmøde og gejst i Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk på Den jydske Haandværkerskole, hvor netværket mødtes for at drøfte fremtidens plastmageruddannelse, grønne kompetencer og EUX. Se billeder og præsentationer fra dagen her.

Del:

Plastindustriens HR- og uddannelsesnetværk har netop holdt netværksmøde.

Den jydske Haanværkerskole i Hadsten (DjH) lagde hus til, og et stort antal netværksmedlemmer mødte op til en dag med fokus på rekruttering, uddannelse, EUX og grønne kompetencer i plastbranchen.

– Det giver stor værdi at mødes på tværs af aktører med interesse for uddannelse i plastbranchen og drøfte udfordringer og muligheder. Jeg oplever et stort engagement i netværket og en stor gejst for at samarbejde om at gøre en forskel og forhåbentligt tiltrække endnu flere dygtige mennesker til plastbranchen.

Eftersom mødet fandt sted på Den jydske Haandværkerskole, var der mulighed for at besøge plastmageruddannelsen og få indblik i undervisningen på skolen.

På tapetet var desuden en drøftelse af, hvilke grønne kompetencer der er behov for i plastbranchen.

En håndfuld EUX-elever på plastmageruddannelsen deltog til en del af mødet, bidrog til diskussionen og svarede på spørgsmål fra netværksmedlemmerne. Det var særligt spændende, fortæller Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustrien:

– EUX-plastmagereleverne har valgt uddannelsen for at få stærke analytiske og håndværksmæssige kompetencer. De kommer til at få produktions- og udviklingsgangen i virksomhederne til at arbejde godt sammen, og derfor er det vigtigt at drøfte og samarbejde om rekruttering til EUX-plastmageruddannelsen i netværket.

Deltag i netværket

Er du også interesseret i at samarbejde og udveksle erfaringer om uddannelse og rekruttering til plastbranchen? Netværket er åbent for flere medlemmer.

Netværket mødes 2-3 gange årligt for at blive inspireret af hinandens erfaringer og opdateret på Plastindustriens tiltag samt øvrige relevante informationer ang. strategi, lærlinge og medarbejdere i plastvirksomheder.

Næste netværksmøde bliver den 21. september på DTU i Lyngby med fokus på videregående og evt. andre uddannelser. Sæt kryds i kalenderen.

Tag kontakt med det samme, hvis du vil være med i netværket: Jo Dietrich, uddannelseskonsulent i Plastindustriens: jd@plast.dk

Præsentationer