Producentansvaret kan hjælpe os på vej – hvis vi alle er ambitiøse, lige fra at emballagen produceres, til den samles ind, sorteres og genanvendes igen. Og det er netop her, i sidste led, kæden springer af for mange.
Vi vil have en kvalitet ud af plasten i husholdningsaffaldet, som kan bruges til nye emballager. Det skal både være plast, som kan bruges til nye fødevareemballager, og det skal være plast, som kan bruges til nye shampooflasker.
Det er netop også de råvarer, der efterspørges af emballageproducenter og derved kan afsættes til en fornuftig pris på det europæiske marked.
Lad os derved slå to fluer med et smæk.
Kvalitet og økonomi hænger sammen
Hvis det skal lykkes at få en genanvendt højkvalitetsplast fra husholdningsaffaldet til en fornuftig pris, er det både essentielt, at plastemballager designes til genanvendelse, og at hele indsamlings- og sorteringsleddet har fokus på slutråvaren: de genanvendte plastpellets, som kan anvendes til produktion af nye produkter.
Det er helt i tråd med de cirkulære ressourcemodeller, vi har som mål at indfri. Hver indsats i indsamlings-, sorterings- og genanvendelsesleddet koster penge, og hvert led påvirker kvaliteten. Kvalitet og økonomi hænger derfor uadskilleligt sammen.
Det koster minimum to kroner per kilo plast for hvert enkelt procesled, der udføres. Det er dermed både fordyrende og forringer kvaliteten, hvis materialeudgangspunktet er for blandet.
Danske genanvendelsesvirksomheder vurderer, at der mistes plast for hvert behandlingsled (omkring 35 procent kan gå til spilde i en vask), så jo bedre og renere kvalitet, der er som udgangspunkt, jo bedre for både genanvendelsesprocent, pris og afsætnings- og anvendelsesmuligheder.
Designguide er et godt udgangspunkt
I et stærkt samarbejde har en lang række aktører i regi af Forum for cirkulær plastemballage allerede lavet en omfattende designguide for genbrug og genanvendelse af plastemballage.
Danske emballageproducenter og mange påfyldere (for eksempel Arla og Schulstad) samt detailkæder har allerede taget designguiden til sig og anvender den i praksis.
Dermed er der skabt et godt udgangspunkt for betalingsstrukturen i det kommende producentansvar, som eventuelt kan kobles til brugen af genanvendt plast.
Vi oplever generelt en meget stor vilje og parathed til at omstille sig i denne del af værdikæden, hvilket bringer os et væsentligt skridt tættere på at indfri regeringens målsætning om, at 80 procent af plasten skal være udsorteret fra forbrændingen i år 2030.
Men design kan ikke gøre det alene.
Producenterne skriger på genanvendte materialer
Producentansvaret kan hjælpe os på vej – hvis vi alle er ambitiøse, lige fra at emballagen produceres, til den samles ind, sorteres og genanvendes igen. Og det er netop her, i sidste led, kæden springer af for mange.
For der bliver ikke kigget på, hvilken kvalitet plasten får, når den er lavet om til en ny råvare igen; der bliver kun kigget på, hvordan vi får den samlet ind og sorteret, så det kan sælges til et ukendt anlæg et sted. Det er ikke godt nok.
Emballageproducenterne skriger på genanvendte råvarer, de kan bruge til nye fødevareemballager eller shampooflasker, og netop det skal vi kunne få ud af det danske producentansvar, når vi nu har den helt store chance.
Der er i øjeblikket flere interessante sorteringsteknologier under udvikling, som kan hjælpe os i den rigtige retning. Eksempelvis har Københavns Kommune etableret et forsøgsanlæg til automatisk sortering af plast, og de foreløbige testresultater ser gode ud – selvom det stadigvæk er en udfordring at sortere fødevareemballage fra ikke-fødevareemballage.
Men det kan der forhåbentlig også findes en teknisk løsning på i fremtiden. For eksempel via teknologien holy grail, der er en vandmærkningsordning med stort potentiale.
Erfaringerne fra forsøgsanlægget viser dog også, at det stadigvæk gør en stor kvalitetsmæssig forskel, at materialerne forinden er blevet manuelt sorteret. Derfor glæder vi os over, at regeringen agter at bede danskerne om at sortere mere plastaffald på en mere ensartet måde.
Alle aktører har samme mål
Meget af den aktuelle debat handler om, hvem der skal eje hvad (offentlig/privat), men vi opfordrer til, at der kommer øget fokus på, hvad der skal være det reelle output af vores fælles bestræbelser på at højne den danske plastgenanvendelse.
I sidste ende ønsker alle aktører i debatten det samme: en høj genanvendelsesprocent på plast og at bidrage til den nationale grønne vækst og den grønne omstilling. Det kan gøres gennem tre tiltag, som indebærer, at vi:
– Sætter mål om at få en kvalitet ud af plasten i husholdningsaffaldet, som kan bruges til nye emballager både til fødevareemballager og nye shampooflasker.
– Tager et politisk valg om at blive testnation for nye indsamlings- og sorteringsteknologier, så vi kan blive førende i genanvendelse af plast i høj kvalitet
– Anvender arbejdet fra designguiden i Forum for cirkulær plastemballage som basis for en differentieret incitamentsstruktur i producentansvaret.
Så lad os sigte efter det fælles mål og i samarbejde finde vejen dertil.
