Det internationale initiativ #PlasticFreeJuly får i øjeblikket stor synlighed på de sociale medier. I dette PlastBlog-indlæg undrer Lars Friis Farsøe, kommunikationschef i Plastindustrien, sig over initiativets navn, da det ikke giver meget mening at ville leve uden plast.
Man skal ikke lede længe på Twitter, Facebook eller Instagram i øjeblikket før, man støder på indhold relateret til det internationale initiativ #PlasticFreeJuly, som både NGO’er og enkeltpersoner har engageret sig i.
Ifølge initiativet selv – som er startet af den australske organisation The Plastic Free Foundation Ltd i år 2017 – deltog i omegnen af 120 millioner mennesker sidste år, hvoraf mange af deltagerne delte deres respektive bidrag på de sociale medier.
Initiativet har bl.a. til formål at forebygge plast i havet og øge plastgenavendelsen, og det er selvfølgelig et udgangspunkt, som jeg støtter fuldt op om.
Vi har i Plastindustrien også iværksat en lang række projekter (f.eks. CIRKLA – Akademi for plastgenanvendelse), som understøtter ovenstående dagsordener, og hvis #PlasticFreeJuly kan få folk til ikke at smide plastaffald i naturen, er det selvfølgelig rigtig godt.
Plast er en nyttig og værdifuld ressource, men vi skal blive bedre til at bruge den mere bæredygtigt. Så langt så godt.
Kæden hopper af med navnet #PlasticFreeJuly
Kæden hopper imidlertid af, når initiativets navn meget klart signalerer, at man for en hver pris skal undgå at bruge plast i hele juli måned.
Da jeg stødte på #PlasticFreeJuly, var min første tanke, at hvis man vitterligt tog kampagnens navn for gode varer, hvordan ville det så i det hele taget muligt for deltagerne at slå indhold op på de sociale medier?
Plast er nemlig et rimeligt centralt materiale i forhold til fremstillingen af eksempelvis smartphones, pc’er og tablets.
Plast har mange fordele – og det er dumt at skære al plast over en kam
Man skal selvfølgelig altid tænke over sit eget forbrug og efterfølgende håndtering af et produkt, men det virker mig en knivspids fordummende at skære al plast over en kam.
Hvis deltagerne i kampagnen vitterlig skal undvære plast, så håber jeg ikke, at de har lagt sommerferieplaner, som forudsætter transport, da biler, cykler, tog, busser, tog og fly er fyldt med plast. Et ’fun fact’ i denne sammenhæng er, at plast ofte erstatter tungere metaldele i transportmidler, hvilket mindsker vægten, sænker brændstofforbruget og forbedrer CO2-økonomien.
Deltagerne skal sandsynligvis også undvære strøm, der kommer fra eksempelvis vind- eller solenergi (ja – der er ret meget plast i en vindmølle), men når der nu ikke er strøm til tv’et, og ferieplanerne samtidig er aflyst, så kan tiden passende bruges på at skifte tagrenden ud på huset og i samme ombæring fjerne den energieffektive plastisolering.
Indkøb af mad bliver også besværliggjort, da deltagerne kun må vælge madvarer som ikke kan holde sig særlig lang tid pga. den manglende plastemballage. I samme boldgade er det også vigtigt at huske på, at plastemballage mindsker vores madspild markant. F.eks. kan 1,5 g plast rundt om en agurk øge dens holdbarhed med 14 dage, og det er under 5 pct. af en fødevares miljøbelastning, der stammer fra dens emballage.
Endelig må vi håbe, at ingen af deltagerne i #PlasticFreeJuly får brug for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet i løbet af den kommende tid. For så er de da for alvor på den, hvis plast ikke må være en del af deres liv, da f.eks. iltmasker, blodposer og medicinske slanger er fremstillet i plast.
Vi skal tænke os om og huske nuancerne i plastdebatten
Jeg er pinligt bevidst om, at det i øjeblikket er populært at erklære krig mod plast, men jeg vil gerne opfordre til lidt mere omtanke og flere nuancer.
I rigtig mange sammenhænge er plast både det miljø- og klimavenlige materialevalg, og hvis vi ukritisk fravælger plasten, risikerer vi at gøre os selv og kloden en bjørnetjeneste.