De to ingeniørstuderende Maria Ellyton og Sofie Bejder fra DTU er i Kenya for at hjælpe den lokale virksomhed Kivumbi Plastic Recycling med at effektivisere genanvendelsen af plast. I dette gæsteblogindlæg skriver de om forskellene på de genanvendelsesløsninger, der brug i Danmark og Kenya.
Genanvendelse af plast i Kenya lægger sig tæt op af, hvordan man genanvender plast mange andre steder i verden. Plasten skal processeres igennem samme steps, før den endnu engang kan omsmeltes og laves til nye produkter. Som udgangspunkt burde det i realiteten være rimelig ligetil at copy/paste en kendt løsning fra Danmark og implementere den i Kenya.
Vi er to studerende fra DTU, der arbejder på et projekt i samarbejde med virksomheden Kivumbi Plastic Recycling, der indsamler, sorterer og kværner plast fra husholdningen, hvorefter det videresælges til en producent. Her hjælper vi med optimering inden for et renere slutprodukt og styring af de forskellige processer.
LÆS OGSÅ: DTU-studerende arbejder for bedre plastgenanvendelse i Kenya
I forbindelse med projektet har vi, for at hente inspiration, været ude og besøge plastfabrikker i Danmark og Kenya, hvor de henholdsvis behandler plastaffald og producerer piller.
Selvfølgelig adskiller de to lande sig fra hinanden i forhold til struktur, regulering og udvikling. Og det giver sig selv, at en direkte kopiering normalvis ikke vil fungere så ligetil. Alligevel bliver forskellene større, jo længere, vi dykker ned i det.
Maskiner mod mennesker
Den nok største forskel, der er mellem en produktion i Kenya og Danmark, er antallet af medarbejdere. Hvor vi i Danmark har fokus på industrialisering og maskinkraft, foregår en stor del af produktionen i Kenya ved manuelt arbejde. Det skyldes den store forskel, der er på lønningerne herhjemme og i Kenya.
Investering i maskiner vil derfor ske langt senere end i Danmark, da hænder er så billige og dermed oftest at foretrække. Dette er klart et punkt, der skal indtænkes, når vi ønsker at opnå en renere plastkvalitet. Når vi skal undvære de muligheder som avancerede maskiner tilbyder os i Danmark, betyder det, at medarbejderne skal uddannes godt, således de med stor sikkerhed kan detektere, hvilken plasttype de har med at gøre.
Heldigvis oplevede vi på Kivumbi, at medarbejderne tog sorteringsprocessen meget seriøst. Sorteringsarbejdet var dog præget af generaliseringer, så som at alle blæsestøbte produkter er PE, og alt sprøjtestøbt er PP. Efter en analyse med et NIR-spektrum af udvalgte, gennemgående produkter fra Kivumbis plastprodukter viste dette sig at holde stik i 81 pct. af tilfældene.
Snavs på forskellig facon
Inden vi tog til Kenya, var vi på besøg hos ARC og blev vist rundt på deres forskningscenter for plastsortering på Amager. Her var en af de store udfordringer den manglende udtømning af husholdningsprodukterne.
En plastbeholder med madrester i kan hurtigt rådne – især om sommeren i en varm skraldespand. Midlertidigt var dette problem ikke-eksisterende i Kenya. Alle beholdere var fuldstændigt tømte, hvad end det drejede sig om motorolie, margarine eller hårvoks.
Derimod er det ydersiden, der forårsager rengøringsbesværligheder. På grund af ringe affaldshåndtering i Kenya, ender husholdningsaffald ofte på jorden. Her kan et produkt befinde sig længe, og da Kericho er et regnfuldt område, har snavset god mulighed for at gro sig godt ind i plasten. En grundig vask af plasten må derfor være i fokus hos Kivumbi.
Det giver derfor hurtigt sig selv, at det ikke vil være oplagt at kopiere en genanvendelsesfabrik fra Danmark og indsætte den i Kenya.
Der skal fokus på god, manuel sortering og en grundig rengøring af produkterne. Det handler derfor om, i vores videre projektarbejde at sørge for, vi finder en gylden balance mellem omkostninger og kvalitet, for at Kivumbi kan levere det bedst mulige resultat.
Med venlig hilsen Sofie Bejeder og Maria Ellyton