I et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten opfordrer Plastindustrien og Det Økologiske Råd til et kritisk gennemsyn af EU’s store kemikalielovgivning, REACH. Der er imidlertid ikke udsigt til at genåbne forhandlingerne om REACH, men derfor kan vi kun lukke hullerne ved at udnytte mulighederne inden for den eksisterende direktivtekst.
Nedenstående debatindlæg er bragt i Jyllands-Posten den 7. august 2017.
Af Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, og Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.
EU’s store kemikalielovgivning REACH var et betydeligt fremskridt, da den kom i 2007. Men den indeholder også store huller. Et af dem er de manglende krav til problematiske stoffer i varer importeret fra lande uden for EU.
Producenter i EU skal nemlig have en særlig tilladelse, før de kan fremstille produkter med problematiske kemikalier fra den såkaldte godkendelsesliste. Men dette krav gælder ikke for producenter udenfor EU, som dermed frit kan fremstille produkter med selvsamme problematiske stoffer for derefter at eksportere dem til det europæiske marked uden forudgående godkendelse.
Det er paradoksalt og truer både miljøet og forbrugernes sundhed, ligesom det hæmmer europæiske producenters konkurrenceevne. Derfor mener vi, at reglerne for importerede varer bør forbedres, så kravene til importerede produkter bliver de samme som kravene til produkter produceret i EU.
Det er muligt at lukke hullerne
Dette kan faktisk lade sig gøre. I EU er der flere måder at regulere problematiske stoffer i importerede varer på. I dag bruger man langt overvejende den såkaldte godkendelsesliste, som kræver at producenterne ansøger om tilladelse til at bruge stoffer der er optaget på listen. Men her gælder reglerne netop ikke for varer importeret fra lande uden for EU.
Man burde i langt højere grad bruge en anden metode – nemlig at de særligt problematiske stoffer omfattes af forbud eller begrænsning i anvendelsen via det såkaldte begrænsningsbilag. Bilagets forbud mod bestemte stoffer gælder for både fremstilling, markedsføring og anvendelse og gælder derfor alle varer på det europæiske marked, også varer importeret fra lande udenfor EU.
Danmark har tidligere arbejdet for at udvide de stoffer og anvendelser der er inkluderet i begrænsningsbilaget, men det lykkedes ikke at få flertal for at øge brugen af metoden. Der er derfor brug for samtidig at arbejde på at forbedre den anden metode, godkendelseslisten. Denne skal bringes til at gælde for varer importeret fra lande uden for EU – samtidig med at flere stoffer skal på listen.
Der er imidlertid ikke udsigt til at genåbne forhandlingerne om REACH og få indført nye krav direkte i direktivteksten. Derfor kan vi kun lukke hullerne ved at udnytte mulighederne inden for den eksisterende direktivtekst. Det kan ske ved at udvide bilagene eller ændre i den måde man administrerer REACH på i EU. Vi vil opfordre til at regeringen laver en juridisk vurdering af, hvilke handlemuligheder der er.
Forbrugerne har ret til svar
Mens vi venter på, at reglerne for importerede varer forbedres og hullerne lukkes, skal vi forbedre forbrugernes mulighed for at få oplysninger om indhold af problematiske stoffer i varerne.
REACH-reglerne giver netop forbrugerne ret til at få svar på, hvorvidt der er stoffer fra den såkaldte kandidatliste over særligt farlige kemikalier i en vare, og så skal detailhandelen svare inden for 45 dage. En del af detailhandelen gør en stor indsats her, men nogle gange får forbrugerne ikke fyldestgørende svar. Det kan skyldes, at man ikke kan få svarene fra leverandørerne, som typisk ligger i Asien – men det er ikke tilfredsstillende for forbrugerne.
Vi skal sikre både miljøet og forbrugernes sundhed. Derfor skal vi udvide den gældende regulering af disse særligt problematiske kemikalier produceret i EU til også at gælde for selvsamme kemikalier i artikler importeret fra lande udenfor EU. Desuden skal der være bedre muligheder for, at importører kan stille krav til deres udenlandske leverandører om at videregive korrekte kemikalieoplysninger.