Plastindustrien har meldt sig under fanerne i den store “Engineer the future”-kampagne, der skal øge antallet af ingeniørstuderende i Danmark. Som medlem af Plastindustrien har du nu mulighed at deltage aktivt i kampagnen.
Danmark mangler ingeniører. Det er baggrunden for, at en lang række af danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer de seneste år arbejdet sammen om kampagnen “Engineer the furture”. Målet er at inspirere unge til at forfølge en fremtid som ingeniør.
Nu er Plastindustrien gået ind som partner i kampagnen, som en del af vores indsats for komme plastbranchens ingeniørmangel til livs. Kommunikationschef Asbjørn Lindsø forklarer:
– Med vores egen BlivPlastingeniør.dk-kampagne arbejder vi for at vise landets ingeniørstuderende mulighederne med plast og karrierevejene i vores branche. Med vores nye partnerskab i Engineer the furture går vi ind og medvirker til, at der på et mere overordnet niveau er flere unge, der vælger ingeniøruddannelserne. Begge dele er vigtige for at løse vores medlemmers udfordringer med mangel på ingeniører.
LÆS OGSÅ: Plastindustrien går i krig mod ingeniørmangel
Udover at bidrage til den fælles kampagne, så giver partnerskabet også nye konkrete muligheder for Plastindustriens medlemmer:
Vi vil bruge vores medlemskab af Engineer the future til at få profileret så mange plastvirksomheder som muligt og få vist branchen som et attraktivt sted at arbejde overfor kommende ingeniører. Det kræver at vores virksomheder byder ind med deres bedste kandidater, så vi kan sætte et klart præg på kampagnen.
Deltag i Engineer the furture og vis din virksomhed frem
Vi vil forsøge at præge Engineer the future med profiler fra vores medlemsvirksomheder. Du skal derfor indstille dine bedste profiler, så vi kan sikre at plastbranchen bliver stærkt repræsenteret på bl.a. disse platforme og projekter:
- Indstil en kandidat til at blive Instaingeniør. Instagram-profilen går på skift mellem unge ingeniører og naturvidenskabelige kandidater. Ugens instaingeniør får mulighed for at vise livet som (plast-)ingeniør frem – både hvad de laver i deres fritid, på arbejde og studie til fester og på ferier. Engineer the future er hele tiden på udkig efter nye Instaingeniører.
- Send jeres stærkeste bud på en digitalt indfødt ung ingeniør, som vi kan indstille til at blive Facebookambassadør. Facebook-ambassadørerne castes og coaches af Engineer the future. Der udvælges cirka 6-8 ambassadører pr. halvår. Facebook ambassadørerne laver opslag til Engineer the futures facebook side og viser ligesom instaingeniøren, alt det frem som fylder i deres hverdag, på jobbet osv. Engineer the futures facebook ambassadører har i 2016 leveret solide resultater og nået ud til mange unge. I 2017 vil deres opslag komme ud til endnu flere unge studiesøgende og kandidater via betalte opslag. Se Facebooksiden her.
- Tilmeld medarbejdere til ”Book en ekspert”. Som ekspert får man mulighed for at holde oplæg i danske skoleklasser og dermed tænde den tekniske ild i hjertet hos danske børn og unge. Før eksperterne sendes ud i klasserne modtager alle et kursus i, hvordan man formidler ingeniørens arbejdsmetode til børn, så de lytter og bliver interesserede. Som ekspert kan man blive booket af skoler i ens nærområde. Det er en oplagt mulighed for at være med til at præge danske børn og unge og samtidig styrke egne medarbejderes kommunikationskompetencer. Se eksperterne her.
- Engineer the future kommer i foråret 2017 til at producere 2-3 webfilm med en unge ingeniør i hovedrollen. Vi ser gerne, at der bliver en profil fra en plastvirksomhed. Så hvis du har den rette kandidat, er dette en fantastisk mulighed. Sådan ser en af de tidligere film ud:
Læs mere på www.engineerthefuture.dk.