Implementeringen af EU’s engangsplastdirektiv har forbedringspotentiale

Christina Busk, miljøpolitisk chef
Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

EU’s engangsplastdirektiv er ved at blive til virkelighed i Danmark. Plastindustrien bakker op om intentionen i direktivet, men der er udfordringer med det konkrete implementering.

Del:

EU har vedtaget et engangsplastdirektiv, som skal reducere mængden af plastprodukter i havet og den øvrige natur.

Udgangspunktet for den nye lovgivning er data fra 276 strande i 17 forskellige medlemslande af EU.

– Plastaffald hører ikke til i naturen. Derfor er det godt, at der bliver sat ind på europæisk niveau, og datagrundlaget ser fornuftigt ud. Spørgsmålet er dog, hvorvidt forbud af fx plastservice fører til reelt mere bæredygtige alternativer? Derudover er der også konkrete udfordringer med selve implementeringen af direktivet i Danmark, fortæller Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien og underskriver på et nyt høringssvar.

Nyt mærkningskrav kan medføre destruktion af produkter

Miljøministeriet har for nylig sendt to bestemmelser i høring, hvoraf den ene fastslår, at visse engangsplastprodukter – eksempelvis drikkebægre – skal påføres klistermærker for at disse må markedsføre efter den 3. juli 2021.

– Vi har hørt for vores medlemskreds, at det ikke vil være praktisk muligt at mærke deres allerede fremstillede drikkebægre af hensyn til hygiejnekrav. Produkterne er allerede indpakket i emballage, og det hverken hygiejnemæssigt eller omkostningsmæssigt give mening at foretage mærkningen. Derfor ender drikkebægrene formentlig med at blive kasseret, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.

Plastindustrien skriver også i høringssvaret, at kravet om trefarvet mærkning skaber udfordringer, da dette både er teknisk besværligt og medfører en markant højere produktionsomkostning.

Flere spørgsmål kræver afklaring

Plastindustrien har tidligere deltaget i Miljøministeriets orienteringsmøde omkring implementeringsforslaget.

Her blev det klart, at der stadigvæk er mange spørgsmål vedr. implementeringen, som kræver snarlig afklaring.

Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, udtaler:

– Det er stadigvæk uklart for os og vores medlemmer, hvorvidt det bliver et krav, at der også skal være mærker på sekundær emballage? Vi afventer også, at der bliver udarbejdet en mere klar definition af, hvornår et produkt specifikt kan kategoriseres som et flergangsprodukt? Der er med andre ord plads til forbedring og lidt mere fart på beslutningerne, så vores medlemmer reelt kan nå at implementere løsningerne.

DOWNLOAD: Plastindustriens høringssvar om implementering af EU’s engangsplastdirektiv