Se eller gense webinaret: Genbrugsløsninger i plast – cases fra den danske plastbranche

Plastic Talk for studerende

Se eller gense optagelsen af webinaret: Genbrugsløsninger i plast – cases fra den danske plastbranche. Jan Bybjerg fra Schoeller Plast og vinderne af PROJECT PLASTIC 2020 var den 4. marts forbi til en snak om nye, innovative og bæredygtige genbrugscases i plast.

Del:

Cirkulær økonomi og bæredygtige løsninger bliver i stigende grad integreret i forretningsmodeller, nye produkter og innovative løsninger i den danske plastbranche.

Nye, smarte genbrugs- og tilbagetagningssystemer bliver designet og produceret rundt omkring på landets universiteter og plastvirksomheder. Ofte fremstilles disse i genanvendte plastmaterialer.

Det var omdrejningspunktet den 4. marts, hvor Plastindustrien var vært på webinaret ’Genbrugsløsninger i plast – cases fra den danske plastbranche’.

Grønne genbrugssystemer

For at dykke ned i nogle aktuelle caseeksempler, havde Plastindustrien inviteret oplægsholdere, som repræsenterer hhv. virksomheds- og universitetsperspektivet:

  • Jan Bybjerg er direktør i Schoeller Plast, som er kendt for at udvikle og producere cirkulære og tekniske plastprodukter og CO2-besparende genbrugsløsninger såsom plastkasser til øl og sodavand eller kølekassen CoolContainer. Han delte ud af den nyeste viden inden for grønne løsninger i plastbranchen med udgangspunkt i konkrete cases fra Schoeller Plast.
  • Quang Tran og Anton Møller, civilingeniører og industrielle designere fra AAU, sikrede sig førstepræmien i PROJECT PLASTIC 2020 med RackBox – en innovativ genbrugsopfindelse, som er designet til at minimere brugen af engangsemballering i detailhandlen. De udarbejdede det bæredygtige koncept i forbindelse med deres speciale og fortalte om processen fra idé til færdig prototype.

Plastindustriens uddannelseskonsulent Jo Dietrich var vært og moderator.

Se ‘Genbrugsløsninger i plast – cases fra den danske plastbranche’ på vores Youtube-kanal.