Quantafuel vil etablere stort genanvendelsesanlæg i Esbjerg

Det kommende anlæg i Esbjerg vil kunne bearbejde 80.000 tons affaldsplast om året. Illustration: Quantafuel

Quantafuel vil etablere sig i Esbjerg og bygge deres første ”full-scale-virksomhed” til kemisk genanvendelse af plast med godt 60-70 arbejdspladser.

Del:

Quantafuel har tidligere meldt ud, at der var planer om at etablere en “full-scale-virksomhed” i Danmark.

Nu oplyser Esbjerg Kommune i en pressemeddelelse, at Quantafuel har gjort alvor af udmelding ved at underskrive en eksklusiv køberet på ca. 140.000 m2 jord i et erhvervsområde i Esbjerg.

Virksomheden forventer at påbegynde byggeriet af en ny fabrik til kemisk genanvendelse af plastaffald til foråret. Det genanvendte plastaffald får derved nyt liv, da de genvundne ressourcer kan anvendes til produktion af nye plastprodukter.

Strategisk placering ift. international logistik

En af de primære årsager til at Quantafuel har valgt at placere den nye fabrik i Esbjerg er infrastrukturen omkring Esbjerg. Udover at være placeret et stenkast fra Esbjerg Havn, er adgang til jernbane netværket og den direkte motorvejsadgang også vigtige parametre.

– Etter en bred screening av nesten 100 mulige tomter i Danmark falt valget på Esbjerg og tomten i Veldbæk. Tomten er stor nok til å gi oss fleksibilitet ved utforming av vårt nye anlegg og Esbjerg ligger strategisk plassert i forhold til internasjonal logistikk. Det har også vært viktig at Esbjerg Kommune har stilt opp med riktige ressurser for å få til en hurtig saksgang. Når fabrikken står ferdig vil dette bli et utstillingsvindu av vår ledende teknologi innen kjemisk resirkulering av plast til resten av verden, og sannsynligvis også tiltrekke seg andre relaterte virksomheter. Det har også vært viktig for Quantafuel å etablere seg i et område med tilgang til kvalifisert arbeidskraft fra prosessindustri, fortæller Quantafuel’s projektleder for udbygning, Erik Rynning.

Cirkulær forretningsmodel passer til Esbjergs klimamål

Quantafuels forretningsmodel passer også godt med Esbjerg Kommunes ambitiøse mål om at være CO2-neutral i 2030. Derfor glæder borgmester Jeppe Frost Rasmussen sig til at byde Quantafuel velkommen til den bæredygtige EnergiMetropol Esbjerg

– Selvfølgelig hører en virksomhed som Quantafuel hjemme i Esbjerg. Vi har flere virksomheder indenfor plastindustrien, og Quantafuel bidrager med en unik profil som bunder i den cirkulære økonomi. Netop bæredygtighedsaspektet er noget, som flere og flere af vores lokale virksomheder arbejder aktivt med, siger Jesper Frost Rasmussen og løfter sløret for den intensive proces:

– Fra den første henvendelse har Quantafuel været sporet ind på mulighederne i Esbjerg, og vores taskforce-model har endnu engang vist sig yderst effektiv. På kort tid har vi identificeret et godt areal og undersøgt, om virksomhedens ønsker stemmer overens med det, som vi kan tilbyde. Arbejdet med de nødvendige godkendelser er i samarbejde med Quantafuels rådgiver allerede fastlagt i en tidsplan.

Skaber 60-70 nye arbejdspladser i Esbjerg

Arbejdet med miljøkonsekvensrapport, miljøgodkendelse og byggetilladelse er netop gået i gang. Processerne forventes at gå gnidningsløst, så byggeriet kan gå i gang i løbet af foråret 2021.

Når byggeriet er færdigt, skal fabrikken forarbejde 80.000 ton plastmateriale om året. Quantafuel er i gang med at standardisere teknologien, der skal anvendes på anlægget i Esbjerg. På sigt skal det færdige byggeri danne grundlag for et standardiseret design, der kan implementeres andre steder i Europa, hvor der også er brug for at genanvende plast.

Anlægget i Esbjerg udgør en samlet investering på over 100 mio. euro. og forventes at skabe omkring 60-70 nye arbejdspladser i Esbjerg.

Læs også: BASF investerer millionbeløb i Quantafuel til udvikling af kemisk plastgenanvendelse