Plastindustrien: Efter valget skal der for alvor sættes skub i plasthandlingsplanen

Ifølge Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien, er det vigtigt, at der for alvor bliver sat skub på at realisere plasthandlingsplanen, når valget er overstået den 5. juni. Der er f.eks. behov for at sætte en ambitiøs deadline for ensretning af affaldsindsamlingen i kommunerne. Det skriver hun i et debatindlæg i Altinget.

Del:

Nedenstående debatindlæg af Christina Busk (miljøpolitisk chef i Plastindustrien) er bragt i Altinget Forsyning:

Den grønne omstilling er et helt afgørende pejlemærke for danske plastvirksomheder, og det gennemsyrer også programmet til vores årsdag – Plastdagen 2019 – der bliver afholdt i dag med 350 deltagere.

Vores brancheforening og vores virksomheder har startet en lang række stærke initiativer, som har fokus på at øge plastgenanvendelsen, skabe nye cirkulære forretningsmodeller og forebygge plast i havet.

Vi har med andre ord taget handsken op, og vi vil gerne opfordre til, at det samme sker på Christiansborg, når valget er overstået. Tidligere i år nåede et enigt Folketing frem til en plasthandlingsplan med 38 konkrete forslag, og det er vigtigt, at flere af dem hurtigst muligt bliver gennemført.

Sæt en ambitiøs deadline for ensretning af affaldsindsamlingen

Et af de mest markante elementer i plasthandlingsplanen omhandler, at kommunerne fremover skal indføre fælles ordninger for sortering og indsamling af plastaffald hos husholdningerne.

Vi er som brancheorganisation for de danske plastvirksomheder rigtig glade for, at alle danskere nu får en mulighed for at sortere plast efter en metode, som bliver ensrettet på tværs af kommunegrænserne.

Det har simpelthen været en stopklods for øget plastgenanvendelse og den cirkulære økonomi, at kommunerne har haft alt for stor metodefrihed på det her område. Med de nye takter i plasthandlingsplanen, så bør de indsamlede mængder vokse og være i højere kvalitet, hvilket gør det nemmere og mere attraktivt at genanvende plasten.

Imidlertid er der ikke umiddelbart sat en deadline for, hvornår ensretningen af affaldsindsamlingen skal være en realitet. Og er der egentlig tale om specifikke krav til kommunerne eller er der mere tale om en hensigtserklæring?

Svarene blafrer en smule i vinden, og vi håber derfor, at regeringen (uanset farve) efter et valg vil presse på for få tingene til at ske lidt hurtigere.

Plastcenter skal skabe ny viden og rydde op i myterne

Et andet centralt tiltag i plasthandlingsplanen er, at der også oprettes et nyt uafhængigt plastcenter, der bl.a. skal opbygge og formidle ny viden om plast til både borgere, virksomheder og politikere.

Og med udgangspunkt i den nuværende valgkamp må vi konstatere, at der er god brug for at rå ryddet op i de mange myter, der desværre præger plastdebatten.

Eksempelvis er forskere fra DTU og Aarhus Universitet helt enige om, at der ikke findes deciderede plastøer i verdenshavene, men alligevel bliver påstanden gentaget i den politiske debat.

Plastposen bliver der også skudt på fra flere sider på trods af, at DTU og Miljøstyrelsen sidste år nåede frem til, at plastposen er et mere miljørigtigt bæreposevalg sammenlignet med f.eks. bomuldsposen. Substitution af plastprodukter skal tages på baggrund af faglig viden og data, så vi ikke ender ud med nye miljøudfordringer i iveren efter at udskifte plast med noget andet.

Det haster med andre ord med at få opbygget et velfungerende plastcenter med de fornødne ressourcer.

Producentansvar er en bunden opgave fra EU

Endelig skal det kommende Folketing og regeringen forholde sig til, at EU har vedtaget et producentansvar på emballage, der træder i kraft i år 2025.

I Plastindustrien byder vi tiltaget velkommen, og vi håber, at de danske politikere vil skabe et system, hvor den værdifulde plast, der lander i husholdningsaffaldet, samles ind og genanvendes, så vi får kvalitetsplast ud igen.

Det forudsætter, at vi indretter producentansvaret, så det er bygget op om incitamenter til at designe emballagen til genanvendelse.

Princippet er simpelt: De emballager, der er lette at genanvende, skal betale mindre for genanvendelsesprocessen end de emballager, der er svære at genanvende og derved svære at tjene penge på.

Selvom det på papiret lyder relativt ’simpelt’, så er det en kompliceret øvelse at få til at ske i praksis.

Vi ser frem til at fortsætte den konstruktive dialog med både politikere og myndigheder efter valget, da der mere end nogensinde før er brug for opbakning til at fremme den grønne plastomstilling.

LÆS OGSÅ: Plasthandlingsplanen skaber et godt udgangspunkt for øget genanvendelse