Biesterfeld tilslutter sig Operation Clean Sweep

Biesterfeld valgte i januar at tilslutte sig miljøprogrammet Operation Clean Sweep, der forebygger, at plastpellets ender i havet. Flere hundrede plastvirksomheder i verden støtter op om initiativet, og i Danmark har 70 af Plastindustriens medlemmer også tilsluttet sig Operation Clean Sweep.

Del:

Miljøprogrammet Operation Clean Sweep blev søsat i USA, og har siden spredt sig til Europa. Formålet med Operation Clean Sweep er forebyggelse af, at plastpellets ender i havet i forbindelse med produktion og transport af plastprodukter.

Netop det at forebygge og tage ansvar har gjort, at Biesterfeld nu har valgt at gå aktivt ind i miljøprogrammet:

– Vi har som råvaredistrutør et stort ansvar for både mennesker og miljøet ved at agere på en bæredygtig måde. Vi kan beskytte miljøet ved at bruge ressourcer på en ordentlig og samvittighedsfuld måde, fortæller Carsten Harms, Executive Board member at Biesterfeld AG and Spokesman of the Management Board of Biesterfeld Plastic.

Operation Clean Sweep er et miljøprogram, hvor alle dele af værdikæden kan deltage. Det er plastbranchens eget bud på, hvordan produktionen kan undgå, at være en forurenende kilde.

Det kan ske ved f.eks. at holde styring i produktionen, tilføje rister i afløb, så man sikre at granulat eller andre råvare ikke kan ryge i afløbet og ende i havet.

Det er på denne baggrund Biesterfeld valgte at tilslutte sig Operation Clean Sweep, hvilket Johnny Bjarnholt Olsen, Biesterfelds danske repræsentant, er yderst tilfreds med:

– Jeg er rigtig glad for, at vi nu kan tilslutte os den lange liste af virksomheder i Danmark, der har taget Operation Clean Sweep til sig. Vi skal selvfølgelig også være med til at tage ansvar, når vi er på det danske marked, så jeg er naturligvis meget glad og tilfreds for, at vi nu er den del af Operation Clean Sweep.

Er din virksomhed ikke med i Operation Clean Sweep endnu? Så læs mere om initiativet lige her, eller tag kontakt til Plastindustriens miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen, der er tovholder på den danske implementering af Operation Clean Sweep.

LÆS MERE: Operation Clean Sweep – nyt katalog samler best practice-løsninger