PlastBlog: Den offentlige debat om plast mangler nuancer

I dette blogindlæg skriver Plastindustriens adm. direktør Thomas Drustrup et ‘modsvar’ til den socialdemokratiske formand Mette Frederiksen, som for nylig satte et kritisk fokus på plast. Derudover sender han en åben invitation til Mette Frederiksen om at besøge en eller flere danske plastvirksomheder i den kommende valgkamp.

Del:

Den socialdemokratiske formand, Mette Frederiksen, skrev forleden et debatindlæg i en række danske aviser, hvor hun opridser sit syn på en række forskellige miljøudfordringer.

Hun zoomer blandt andet ind på, at alt for meget plast ender i havet – eksempelvis på grund af mangelfuld affaldshåndtering, usmart produktdesign og/eller dårlig forbrugeradfærd.

Plast er i mange sammenhænge et både nyttigt og værdifuldt materiale, men det skal selvfølgelig aldrig ende i havet eller naturen generelt. Vi skal derfor blive markant bedre til både at indsamle og genanvende vores plast.

Hvis det lykkes, så er det utvivlsomt en stor fordel for både klima og miljø samt for skabelsen af flere grønne arbejdspladser i Danmark.

Ovenstående er jeg sikker på, at Mette Frederiksen giver mig ret i, da Socialdemokratiet netop har været med til at vedtage den første danske plasthandlingsplan, som netop skal sætte yderligere skub i genanvendelsen og forebygge plast i havet.

Vigtigt med videnskabelige fakta

Der er dog et udsagn i Mette Frederiksens debatindlæg, som er med til at mudre en ellers vigtig debat om de rette løsninger i forhold til at forebygge plast i havet.

Mette Frederiksen henviser til, at der i det nordlige Stillehav skulle eksistere ”… en såkaldt plastik-ø på størrelse med Frankrig, Spanien og Tyskland tilsammen”. Imidlertid er en af de førende danske forskere ret kategorisk i sin afvisning af, at det skulle være tilfældet.

Seniorforsker og Ph.d. ved Aarhus Universitet, Institut for Bioscience, Jakob Strand, er blevet citeret for at sige følgende: ”Der findes ikke nogen øer af plastik, og man kan heller ikke kalde det en plastiksuppe. Men der er nogle akkumuleringszoner, hvor der er en højere koncentration end andre steder på grund af havstrømmene.

Plast i havet er i forvejen en kompliceret udfordring, og det er derfor vigtigt at holde fokus på fakta og korrekte videnskabelige udsagn.

En af de ting som vi med sikkerhed ved er, at flere internationale undersøgelser entydigt peger på, at det er en række asiatiske lande, som er de helt, helt store syndere, når det handler om at smide plast i havet.

Det skal dog ikke forhindre os i at gå forrest herhjemme. Derfor har vi som ansvarlig brancheforening bl.a. været med til at iværksætte Projekt Plastfrit Hav, Ocean Plastic Forum og CIRKLA – Akademi for plastgenanvendelse.

En åben invitation til at besøge vores virksomheder

Afslutningsvis vil jeg gerne sende en åben invitation til Mette Frederiksen om at besøge en eller flere danske plastvirksomheder i den kommende valgkamp.

Den offentlige debat om plast har ofte en negativ slagside, hvilket er en skam, da man dermed har tendens til at overse de mange imponerende plastløsninger, som vi producerer herhjemme.

Lad mig give fire konkrete eksempler:

1) Re-Match i Herning giver slidte kunststofbaner nyt liv ved at genanvende dem.

2) Plus Pack i Odense fremstiller avanceret fødevareemballage, som er med til at passe på vores fødevarer og forebygge madspild.

3) HBN Teknik i Ringsted fremstiller aksler i plast til lastvogne, som erstatter aksler i metal – dermed bliver lastvognene bliver lettere, hvilket er godt for brændstofforbruget.

4) LM Wind Power i Lunderskov har udviklet verdens længste vindmøllevinge på 88.4 meter.

Selvom plast ofte er et udskældt materiale, så viser ovenstående, at plast i høj grad er en af løsningerne på vores klima- og miljøudfordringer.

Det vil vi som branche meget gerne i dialog med Mette Frederiksen om samtidig med, at vi også taler om, hvordan vi kan fremme en mere bæredygtig brug af plast og en øget genanvendelse af plastaffald.