Og de fem finalister i PROJECT PLASTIC 2018 er…

PROJECT PLASTIC er navnet på Plastindustriens projektkonkurrence, der skal inspirere ingeniørstuderende til at bruge plastmaterialer på nye måder. Nu er fem projekter blevet udvalgt til at fremlægge deres ideer på Plastic Engineering Day på DTU den 25. oktober.

Del:

PROJECT PLASTIC er en talentkonkurrence for ingeniørstuderende. Formålet er at hylde dygtige unge, der som en del af deres ingeniørstudie går foran og viser, hvordan vi kan bruge plastmaterialer på nye måder eller til at skabe nytænkende løsninger.

Konkurrencen har en førstepræmie på 25.000 kr. Læs meget mere om Project Plastic her.

Ud af mange tilmeldte projekter har konkurrencens dommerpanel nu udvalgt fem finalister. De skal pitche deres projekt på Plastic Engineering Day, hvor den endelige vinder findes.

De fem projekter er:

  • DrinkSaver
    DrinkSaver er et plastik produkt, hvis funktion er at mindske spild, uden at mindske drikkeoplevelsen. Designet er udformet i en rem af plastlameller, som stopper eventuelle spild på en diskret måde.
  • Håndtering og genanvendelse af plastaffald i Kenya
    Analyse og udviklingsarbejde med fokus på optimering af proces og højere plastkvalitet hos plastgenanvendelsesfabrik i Kenya.
  • Project Trebo
    Projektet Trebo, som nu er blevet til en startup, bidrager med at gøre plastindustrien mere bæredygtig. Trebo har udviklet en ny metode og maskine der kan sortere fuldstændigt blandede plastmængder.
  • Feasibility study of LDS antennas for hearing aid applications
    Optimering af høreapperater ved sporing af elektriske kredsløb direkte på plastmateriale.
  • ECO Tray
    ECO Tray er en håndbagagebakke i genbrugsplast til security i lufthavne. ECO Tray bidrager til grøn omstilling via cirkulær økonomi. Det nye bakkedesign forbedrer både ansatte og passagerers oplevelse uden at gå på kompromis med sikkerheden.

Dommerpanelet i Project Plastic udgøres af Pernille Guldager (Head of Materials, Coloplast), Jens Thor Hansen (adm. direktør, ENGEL Nordic) og Joachim Lysemose (Senior Engineer in Mechanics).