Ny amerikansk forskning sætter fokus på plastens globale konsekvenser for miljøet. I Danmark er vi allerede langt fremme, når det kommer til genanvendelse – men vi kan og skal blive endnu bedre på verdensplan.
Siden plasten for alvor gjorde sit indtog i 1950’erne, er materialet blevet utroligt populært. Det er i dag de færreste, som kan forestille sig en hverdag uden plast.
Det er der flere grunde til. For hvad enten det handler om fødevareemballage, børnenes legetøj eller grøn energi gennem vindkraft, så har plasten forbedret vores livskvalitet markant.
Desværre er historien om plast ikke udelukkende positiv. Således understreger en stor amerikansk undersøgelse fra University of Georgia, der blev offentliggjort i sommerferien, at vores hidtidige brug af plast har en bagside. Undersøgelsens hovedkonklusion er som følger:
- Mængden af plast er steget eksponentielt siden år 1950. Vi har globalt set produceret 8,3 milliarder tons plast.
- Størstedelen af den plast, vi har produceret, er endt på lossepladser eller i naturen (79 pct.). 12 pct. er blevet forbrændt. 9 pct. er genanvendt
- Fortsætter udviklingen, vil mængden af plastaffald i naturen og på lossepladser være fordoblet i år 2050 til i alt ca. 12 milliarder tons.
Undersøgelsen viser med al tydelighed, at der med den øgede plastproduktion følger et ansvar hos industri og politikere for at sikre, at vi kan leve bæredygtigt med plasten.
Således ser udviklingen i vores plastforbrug ifølge de amerikanske forskere ud frem mod år 2050. Kilde: Sciencemag.org.
Plastindustrien mener: Forbud mod affaldsdeponi er vejen frem
Tallene understreger, at vi på globalt plan skal blive langt bedre til at håndtere plasten efter den er blevet til affald. Heldigvis er dette langt fra en umulig mission, og her er Danmark langt hen ad vejen et foregangsland. Herhjemme er det således kun 2 pct. af vores plastaffald, der havner på deponi.
Desværre halter mange større lande stadig efter, selv inden for EU’s grænser. Således viser tal fra Plastics Europe, at omkring 30 procent af det europæiske plastaffald stadig ender på lossepladserne.
Det er et problem, vi må og skal gøre noget ved. Derfor støtter vi i Plastindustrien fuldt ud op om, at man skal indføre et EU-forbud mod deponi på åbne lossepladser i forbindelse med EU’s strategi for cirkulær økonomi.
Projekt Plastfrit Hav gør noget ved plast i havet
Forskerholdet bag den nye undersøgelse udgav i 2015 en rapport, hvor de undersøgte mængden af plast i havet. Her konkluderede de, at omkring 8 mio. tons plast var endt i havet alene i år 2010.
LÆS OGSÅ: Projekt Plastfrit Hav: Plastindustrien og NGO’er i fælles kamp mod plast i havet
Når plastaffald ender i havene, kan det have konsekvenser for både miljø og dyreliv. Heldigvis har vi i den danske plastindustri allerede taget flere tiltag, der skal være med til at sikre, at vi får bugt med den stigende mængde plast i verdenshavene.
Blandt andet har vi sammen med NGO’erne Plastic Change og Det Økologiske Råd søsat Projekt Plastfrit Hav. Projektet har til formål at gennemføre fem projekter, der skal involvere den danske befolkning og føre til aktiv handling imod den stigende mængde plastik, der ender i havet.
Vi skal turde tænke cirkulært – også når det kommer til plastemballage
Endnu en vigtig konklusion fra undersøgelsen handler om, at vi ikke er gode nok til at genanvende plast brugt til emballage af forskellig art. Vi ved, at omkring 40 procent af al plast bliver brugt til at fremstille emballage.
Plastemballage er helt overordnet ikke til at komme udenom. Faktum er nemlig, at plast brugt til emballage har mange fordele i forhold til miljø og klima. Emballagen beskytter sit indhold, forlænger madvarernes holdbarhed markant og mindsker vores madspild.
Desværre har vi indtil nu ikke været lige så gode til at genanvende emballage som tilfældet er med andre plastprodukter. Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt i Plastindustrien.
Derfor lancerede vi for nyligt initiativet ”Forum for cirkulær plastemballage”. Meningen med forummet er, at vi i samarbejde med virksomheder, NGO’er, vidensinstitutioner og politiske beslutningstagere kan sætte gang i en række konkrete projekter og aktiviteter, som skal fremtidssikre plastemballagen i en cirkulær økonomi.
LÆS OGSÅ: PlastBlog: Vi skal genanvende langt mere af vores emballage
Levetiden for plastprodukter varierer meget alt efter, hvad plasten bruges til. Emballage har som det fremgå typisk et meget kort liv. Samtidig er det den klart største fraktion. Det giver derfor rigtig god mening at fokusere på netop emballagen, når det kommer til at skabe cirkulære løsninger. Kilde: Sciencemag.org.
Danmark skal være et foregangsland for resten af verden
Forskerne peger altså på, at vi i højere grad skal tænke over, hvordan vi bruger vores ressourcer og håndterer vores affald. Det kan vi som brancheorganisation ikke være mere enige i, og det er også årsagen til, at vi f.eks. har taget initiativ til Projekt Plastfrit Hav og Forum for cirkulær plastemballage.
I Plastindustrien er vi optimistiske, når det kommer til at fremme de cirkulære dagsordener og de grønne forretningsmodeller i Danmark. Vores fornemmelse er, at viljen til forandring er tilstede hos både virksomheder og beslutningstagere.
Samtidig har vi en række virksomheder, som i en årrække har arbejdet med den grønne, cirkulære dagsorden. Hver dag og hvert år beviser de, at en grøn dagsorden, der passer på miljøet, sagtens kan forenes med en rentabel forretningsmodel.
Der er dog ingen tvivl om, at plastforurening fortsat er en global udfordring. Forhåbentlig kan den danske plastindustri gennem vores fortsatte fokus på cirkulære forretningsmodeller blive et foregangsland for resten af verden.