Det går alt for langsomt med at få fælles EU-kriterier for hormonforstyrrende stoffer. Jeg håber, at en dom i en dansk støttet retssag i går kan speede processen op.
For Plastindustrien er det uholdbart, når der ikke er sikkerhed om, hvilke stoffer, der kan siges at have hormonforstyrrende effekter. Derfor er jeg rigtig godt tilfreds med, at EU-domstolen i går i en dansk støttet retssag dømte EU-Kommissionen for nøl: Fristen for hvornår kriterierne skulle være på plads er nemlig nu overskredet med to år.
Det er naturligvis ikke ok.
Vi må have klare og velafgrænsede kriterier i en fart. Som industri er vi helt afhængige af, at kunder og forbrugere er trygge ved at købe og anvende plastprodukter. Vores medlemmer kan ikke leve med, at der sås tvivl om, hvorvidt plastprodukter er sikre for forbrugerne.
Vi har skubbet på for at speede processen op
Derfor var vi også medunderskriver af det brev, som det fælles Kemikalieforum bestående af forskere, NGO’er, industri og myndigheder og med miljø- og fødevareministeren ved bordenden, sendte til EU-Kommissionen i oktober. I brevet opfordrede vi EU Kommissionen til at fremskynde arbejdet med at fastsætte kriterier. Vi lover samtidig, at industrien vil fortsætte arbejdet med at udfase de stoffer, som anses for potentielt hormonforstyrrende.
En lang række stoffer har hormonforstyrrende egenskaber. Det gælder både naturlige og industrielt fremstillede stoffer. Men det er langt fra alle disse stoffer, som udgør en risiko for sundheden i de mængder, vi udsættes for. Det er gulerødder og sojabønner et godt eksempel på. Derfor giver det god mening at få vedtaget specifikke, videnskabelige fælles EU kriterier for, hvornår et stof kan defineres som havende hormonforstyrrende egenskaber.
Forskerne kan så bruge kriterierne til udarbejde risikovurderinger og dermed kunne fastsætte grænseværdier for den sikre brug af stofferne. Så har vi som industri det bedste udgangspunkt for det arbejde, der hele tiden foregår med at udskifte potentielt skadelige stoffer med sikre alternativer.