Nyt hold plastmagere fra AMU Syd består med samlet gennemsnit over 9

Et nyt hold plastmagersvende er blevet færdigudlært fra AMU Syd i Ribe med flotte resultater. Gennemsnittet for klassen lå over 9.

Del:

23. maj holdt AMU Syd afslutning for otte nyuddannede plastmagere, deres familie og virksomhedsrepræsentanter.

Igennem de sidste 2 et halvt år har plastmagerlærlingene arbejdet hårdt og målrettet. Det har betydet, at holdet har præsteret et flot fælles resultat med et gennemsnit for hele klassen på over 9.

Konsulent og faglærer på plastuddannelsen, Claus Roth Nielsen, er fuld af lovord om de færdigudlærte svende. Han mener, at den erfaring, som voksenlærlingene bringer med sig, er afgørende for de flotte resultater:

– Voksenlærlingene har en lang erhvervsmæssig erfaring bag sig, før de går i gang med uddannelsen. De har selv valgt at gå i gang, og det er en stor beslutning at tage. Derfor tror jeg, at de er langt mere fokuserede og motiverede til at kæmpe sig igennem uddannelsen. Det er også derfor, at vi år efter år får alle lærlinge med igennem nåleøjet, siger han.

Læs mere under annoncen…###REKLAME###

Ud over det flotte gennemsnit har tre plastsvende udmærket sig og leveret et resultatet, som ligger på niveau med de medaljer, der tidligere blev uddelt. Alle tre har haft hovedfag i hærdeplast:

  • (Bronzeniveau med gennemsnit: 10,5) Nicolai Petersen, SSP Technology A/S
  • (Sølvniveau med gennemsnit: 11,2) Kim Stuhr Petersen, SSP Technology A/S
  • (Sølvniveau med gennemsnit: 11,2) Ronni Øgendahl, Therma Aerostructures A/S

AMU Syd Nicolai Petersen, SSP Technology A/S  Kim Stuhr Petersen, SSP Technology A/S Ronni Øgendahl, Therma Aerostructures A/S