Kronik: Genanvendelse af plastik er det nye grønne

Nedenstående kronik er bragt i Politiken den 16. oktober – forfatterne er Anders Eldrup (formand for Copenhagen Cleantech Cluster), Søren Ulstrup (formand for Plastindustrien) og Franz Cuculiz (administrerende direktør i Aage Vestergaard Larsen):

Danmark har igennem årtier opbygget en velfungerende affaldssektor, hvor offentlige og private aktører har opnået stor erfaring og ekspertise i at håndtere affald, og vi har gode forudsætninger for at høste gevinsterne ved en øget sortering og genanvendelse af vores affald.

Men skal vi med på vognen, kræver det – ud over at brænde mindre af – samarbejde og nytænkning hos såvel offentlige myndigheder som private virksomheder. En af de affaldsfraktioner, som findes i store mængder i vores affald og som rummer et stort genbrugspotentiale, er plast.

Plast er lavet af olie og udleder CO2, når det brændes af. Det gør vi i Danmark, hvor kun ca. 4 procent af den plast, der er i husholdningsaffaldet, frasorteres til genbrug. Det ser noget bedre ud med det plastaffald, som kommer fra erhvervslivet, hvor ca. 40 procent frasorteres til genbrug.

Det ændrer dog ikke ved, at mere end 275.000 ton plast gik op i røg i 2009. Plast, som for en stor dels vedkommende kunne have været genbrugt. Det står i slående kontrast til de officielle ambitioner for genbrug af plastaffald.

Plast har en rolle i ressourcestrategien

Regeringens ressourcestrategi lægger op til at vi skal genbruge 50 procent af vores husholdningsaffald, herunder plast, i 2022, og at vi skal bygge sorteringsanlæg i Danmark. Øget udsortering af plast indgår i Klima- og Energiministeriets anbefalinger til tiltag, der skal nedbringe Danmarks CO2-udslip.

Nye tilgange til øget udsortering af ressourcer fra især husholdningsaffald spiller også en stor rolle i regeringens forslag til prioriterede forskningsområder. Trods den (samfunds)politiske bevågenhed udsorteres plastaffald kun i begrænset omfang i Danmark.

LÆS MERE: Plastindustrien – Regeringens ressourceplan er et skridt i den rigtige retning

Derfor satte Copenhagen Cleantech Cluster (CCC) sig i foråret 2013 for at undersøge, om en anderledes håndtering af plastaffald kunne skabe grobund for innovation og nye virksomheder på området – og hvad der eventuelt er til hinder for at få genanvendt mere plastaffald.

Plastindustrien og virksomheder, som på den ene eller anden måde lever af eller bruger meget plast – plastfabrikanter, indsamlings- og sorteringsvirksomheder, forbrændingsanlæg, detailkæder m.v. – blev inviteret til at deltage på en innovationsplatform.

Konklusionen af arbejdet er, at der er behov for at sætte ind på flere fronter, når målet er en bedre og højere genanvendelse af plastaffald i Danmark.

Øget genanvendelse forudsætter nye anlæg

Vi skal have etableret anlæg til sortering af plast, samtidig med at vi sikrer os, at anlæggene tilføres så meget plast, at de kan få en fornuftig forretning ud af det. Som situationen er i dag, har Danmark ikke nogen avancerede anlæg, der kan bearbejde og finsortere det plastaffald, der kommer direkte fra de danske hjem

Endelig er der behov for initiativer, som kan være med til at sparke gang i markedet for returplast ved at anspore produktionsvirksomheder til at afprøve returplast i produktionen.

Myndighederne kan også spille en konstruktiv rolle ved at fremme regulering, der gør det oplagt at anvende returplast i flere sammenhænge end tilfældet er i dag, ligesom det offentlige også kan være med til at sætte gang i markedet for genbrugsplast ved at sidestille produkter lavet af genbrugsplast med produkter lavet af nye råvarer, når myndighederne laver udbud og køber ind – når bare produkterne af returplast lever op til alle de sundheds- og miljøkrav, der gælder for den pågældende vare.

Som situationen er i dag, har Danmark ikke nogen avancerede anlæg, der kan bearbejde og finsortere det plastaffald, der kommer direkte fra de danske hjem. Et sorteringsanlæg sorterer plasten ved hjælp af maskiner og optiske sorteringsrobotter. Resultatet er bunker med forskellige typer plast, der videresælges og indgår i nye produkter.

I en række af vores nabolande har udsortering af ressourcer fra vores affald, heriblandt returplast, skabt grundlaget for en række virksomheder, der køber og sælger udsorterede råvarer. Der er opstået virksomheder, der udvikler og producerer maskiner og teknologier til sorteringsbranchen.

I Danmark kan vi formentlig med fordel købe færdigudviklet materiel og ekspertise fra udenlandske leverandører, når vi tager spadestikket til de første større sorteringsanlæg.

Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er muligheder for at skabe nye forretningsområder og teknologiudvikling på affaldssorteringsområdet i Danmark.

Gennemsnitligt formår udenlandske anlæg kun at frasortere ca. 50 procent af den plast, som tilføres anlægget. Resten går til forbrænding eller andre former for (energi)udnyttelse.

Der er således oplagte muligheder for danske teknologileverandører til at forbedre eksisterende teknologier eller skabe nye løsninger, der gør det muligt at udsortere endnu mere plast.

Rammebetingelserne skal være på plads

Skal vi med på vognen, kræver det incitamenter og rammebetingelser, der motiverer sorteringssektoren til løbende at udvikle metoder og teknologier, som hele tiden øger den mængde, der udsorteres til genbrug fra det enkelte sorteringsanlæg. Og vel at mærke i en kvalitet, så det kan sælges på markedet.

Der er brug for løbende produktudvikling og innovation for at opnå en stadig højere kvalitet og markedsandele på et marked, der hele tiden udvikler sig. Det lægger op til en model, hvor de kommende anlæg bygger på en høj grad af privat engagement og privat ejerskab til affaldet, når det er kommet ind gennem porten til sorteringsanlægget.

Lige så centralt er det, at grundlaget for sorteringsanlæg i Danmark skrues sammen på en måde, så sorteringsanlæggene motiveres til løbende at minimere den rest, der videresælges til forbrænding, når det genanvendelige er sorteret fra.

Kommunerne skal i gang med at koordinere, hvordan man etablerer den optimale sorteringskapacitet. Det er en kompleks problemstilling og en udfordring i et land med mange forbrændingsanlæg, der også gerne vil bruge affaldet.

Lidt forenklet kan man sige, at det ikke skal kunne betale sig at tage affald ind til sortering, sortere en mindre del fra til genanvendelse og så sælge hovedparten til forbrænding. Så er vi lige vidt.

Kommunerne og de kommunale affaldsselskaber indtager en nøglerolle, hvis der skal skaffes tilstrækkeligt returplast til avancerede sorteringsanlæg i Danmark, eftersom kommunerne har forpligtelsen til at indsamle plastaffald hos husholdningerne.

Det er dermed kommunerne, der kan levere de nødvendige mængder returplast til kommende sorteringsanlæg. Kommunerne skal i gang med at koordinere, hvordan man etablerer den optimale sorteringskapacitet. For der bliver helt sikkert ikke plads til et anlæg i hver kommune.

Erfaringer fra vores nabolande peger på, at rentable sorteringsanlæg til plast fra husholdningsaffald kræver et ressourcegrundlag på minimum 50.000 ton returplast. Så meget plastaffald er der ingen kommuner, eller kommunale affaldsselskaber, der kan indsamle inden for deres geografiske område.

Der bliver derfor behov for nye tværkommunale aftaler, hvis der skal skaffes nok plast.

Det bliver ikke mindst vigtigt i lyset af, at regeringens ressourcestrategi lader det være op til den enkelte kommune at finde ud af, hvordan den vil opfylde strategiens mål for genbrug. Får vi for mange lokale sorteringsløsninger uden det nødvendige ressourcegrundlag, bliver det i sidste ende skatteyderne, der kommer til at betale regningen.

Hertil kommer, at kommunerne ikke blot kan nøjes med at aflevere plasten ved porten til sorteringsanlægget, når det er indsamlet.

Udenlandske erfaringer

Erfaringer fra udlandet viser, at det er helt centralt, at der foregår en løbende og tæt dialog mellem kommuner og sorteringsanlæg om kvaliteten af de kommunale leverancer, for at sorteringsanlæggene kan udsortere plast i en kvalitet, der kan afsættes på markedet.

Den dialog og kvalitetssikring skal kommunerne være klar til – også selv om det medfører, at kommunen må foretage ændringer i sine indsamlingssystemer for plast ude hos husholdningerne.

Der er ingen idé i at samle materiale sammen, som ingen kan eller vil bruge. Erfaringer fra England, der har mange plastsorteringsanlæg, viser, at det kan være nødvendigt at give markedet en hjælpende hånd og skabe koblinger mellem leverandører af sorteret returplast og virksomheder, der bruger plast i produktionen.

For at sætte skub i etableringen af markeder for udsorterede råvarer er der behov for nytænkning og udsyn hos såvel det offentlige som i den private sektor.

Vejen frem er, at virksomhederne engagerer sig i nye og mere åbne samarbejdsformer i hele værdikæden og i fællesskab identificerer mulighederne for innovative produktudviklinger i forbindelse med de nye plastfraktioner, der vil komme fra de nye sorteringsteknologier.

Sorteringsanlæg og virksomheder, der anvender genbrugsmaterialer, er nødt til at føre en løbende dialog om krav til kvaliteter, forsyningssikkerhed, anvendelsesmuligheder og mængder.

Et godt eksempel på en virksomhed, som har formuleret ambitiøse målsætninger, der kan være med til at trække gang i markedet for genbrugsmaterialer, er Ikea. Virksomheden har en officiel målsætning om, at de plastprodukter, som i dag kan købes i det lokale Ikea skal bestå af 50 procent genbrugsplast senest ved udgangen af 2017.

Når Ikea samtidig vil opretholde den nuværende kvalitet og leve op til lovgivningskrav, hvad angår forbrugersikkerhed og produktansvar, betyder det, at virksomheden går i dialog med leverandører af genbrugsmaterialer for at sikre sig de rigtige kvaliteter og mængder.

Den slags initiativer er med til at hæve kvaliteten af returplast fra leverandørerne og skabe et reelt marked for genbrugsmaterialer. Der er brug for virksomheder, der lader sig inspirere af Ikeas eksempel.

Forbrugerne har en central rolle

Og så skal forbrugerne også vænne sig til, at flere dagligdags varer i fremtiden vil blive fremstillet i genanvendt plast., der skal genanvendes. Her er det en udfordring, at genbrug ikke altid er et trumfende salgsargument. Et eksempel på, at det kan være svært at få gang i markedet for produkter lavet af returplast, er plastspande til maling.

De kan sagtens produceres i genbrugsplast, men ikke i den rene, helt hvide farve, som kunder traditionelt forbinder med spande til maling. Det har vist sig, at kunder og detailhandlere fravælger maling i spande af genbrugsplast, simpelthen fordi de ikke er hvide.

Det gør det selvsagt mindre attraktivt for producenterne af maling at satse på genanvendelse. Den tendens skal vendes. Plastbranchen ser store muligheder i at genanvende plast i produktionen, men det kræver også en holdningsændring hos forbrugerne og detailhandlere, så farven på en spand ikke er en hindring for genbrug.

Bevidstheden om værdien af plast – også når et produkt er blevet til affald – skal øges. Det vil hjælpe på accepten af genanvendte plastprodukter og give virksomhederne konkrete økonomiske incitamenter til at satse på genanvendelse.

Selv om alle aktører i plastværdikæden har en interesse i løbende produktforbedringer, så genbrugsplast efterhånden får samme kvalitet som ny plast, kommer vi også til at acceptere, at flere produkter fremstilles i såkaldt basisplast, hvis vi skal hjælpe markedet for returplast på vej.

Det kan for eksempel være i byggebranchen i stedet for træplader, lægter, rør, staldinventar eller eksempelvis som vandledningsmateriel som led i forsvar imod klimapåvirkninger.

Myndighedsskabte barrierer skal væk

Derudover er der desværre alt for mange eksempler på myndighedsskabte barrierer for genanvendelse i form af regler og standarder, det kan være svært at se logikken i.

En plastvirksomhed har eksempelvis forgæves forsøgt at få lov til at fremstille de hvide plastpæle, der står i vejkanten, af returplast fra brugte pilleglas. Det umuliggjorde Vejdirektoratets regler. 

Forsøg på at anvende genbrugsplast i så forskellige produkter som låg til gylletanke og børnestole har også lidt skibbrud på grund af uhensigtsmæssige regler og uklare signaler fra lovgiverne. Eksempelvis oplever producenter, der gerne vil anvende returplast i produktionen, i nogle tilfælde strengere kvalitetskrav til returplasten, end hvis de bruger ny plast.

Det lægger i sagens natur en kraftig dæmper på virksomhedernes lyst til at bruge genanvendte materialer og er ikke med til at fremme markedet for returplast.

Ingen er i tvivl om, at vi står over for en meget stor opgave, når vi skal skifte spor i affaldshåndteringer imod større ressourceeffektivitet. Men myndigheder, affaldsselskaber og industrien har i en menneskealder været europamestre i at energiudnytte vores husholdningsaffald.

Vi tror, at et intensivt samarbejde mellem parterne kan skabe en tilsvarende stor succes inden for plastgenanvendelse, hvis vi griber det rigtigt an.

Tackler vi opgaven hensigtsmæssigt, yder vi et lille, men væsentligt bidrag til omstillingen af Danmark til et bæredygtigt samfund i en verden, hvor evnen til at forvalte og genanvende ressourcer bliver et væsentligt konkurrenceparameter.