Det forventer virksomhederne af fremtidens ingeniør

I den analyse, som Plastindustrien har fået udarbejdet indgår casebeskrivelser af tre plastvirksomheders behov for ingeniører.

De tre cases fra henholdsvis Carmo, LEGO og HBN-Teknik tegner meget forskelligartede billeder af fremtidens plastingeniør.

Carmo efterspørger: ”Den praktiske generalist”

Carmo er en danskejet, international virksomhed med hovedkontor og produktion i Nordsjælland. På baggrund af 60 års erfaring udvikler, producerer og sælger de sprøjtestøbt plast og PVC-komponenter til medicomarkedet. Virksomheden har ca. 85 ansatte, hvoraf tre er ingeniører, og seks er plastmagere.

Carmo har i fremtiden behov for generalister og ikke specialister, og virksomheden forudser, at det i fremtiden bliver svært at finde en ingeniør, der kan mikse den teoretiske og praktiske tilgang til produktionen. For virksomheden handler det om håndværksmæssig bevidsthed og mentalitet, der betyder, at man forstår produktionen. Den praktiske og produktionstekniske forståelse skal ingeniørerne fx bruge, når de skal specificere værktøjer til værktøjsmagere. Her er det væsentligt for processen, at ingeniørerne forstår støbeprocessen, og at de kan vurdere og kommentere på de løsninger, værktøjsmageren præsenterer. Hos Carmo forventer de desuden, at de i fremtiden vil udnytte kombinationen af praktisk og teoretisk viden, sådan at ingeniørerne leverer flere konsulentydelser til udvikling i samarbejde med partnere i udlandet.

Carmo forventer, at det i fremtiden bliver vanskeligere at rekruttere disse praktiske generalister. I fremtiden vil Carmo foretrække at ansætte medarbejdere med plastkompetencer på ingeniørniveau, men forventer også at ingeniører med fx maskin- og kemifagligheder vil kunne dække kompetencebehovet, ligesom opkvalificering af plastmagere er relevant for kompetencedækningen.

Virksomheden håber i fremtiden på endnu tættere samarbejde med DTU om udveksling af fx specialestuderende, ligesom man forventer, at rekruttering af udenlandske ingeniører vil være relevant, hvis man kan finde nogle med den helt rette kombination af praktiske og teoretiske kompetencer.

LÆS OGSÅ: Det vil Plastindustrien gøre for at komme ingeniørmanglen til livs

HBN-Teknik efterspørger: ”Den tekniske opfinder”

HBN-Teknik har eksisteret siden 1974 og er blandt de førende inden for udvikling og fremstilling af plastkomponenter til lastbilindustrien. Virksomheden er i dag en del af den tyske BPW Group. Virksomheden har specialiseret sig i at udvikle plastprodukter på områder, hvor stål traditionelt har det været det dominerende materiale. Virksomheden har i de seneste år været i kraftig vækst og har i dag seks ingeniører ansat. HBN-Teknik er en nichevirksomhed, der har formået at skabe en plads i markedet som leverandør af bl.a. luftaffjedring og dækskærme til lastbiler. Virksomheden satser på premiumprodukter, der udmærker sig ved at have innovative egenskaber og høj kvalitet.

Produkterne er udviklet i komposit, hvilket betyder, at virksomhedens produkter ofte substituerer tungere og mindre holdbare materialer som fx stål. På den måde udnytter virksomheden, at lastbilbranchen i disse år oplever stigende krav til mindre CO2-udledning. Virksomhedens position i markedet er skabt gennem fokus på udvikling af lette og holdbare materialer, der i det lange løb belaster miljøet mindre end, hvis lastbilproducenterne valgte traditionelle materialer.

Udviklingsarbejdet kræver, at virksomhedens ingeniører har stærke kompetencer inden for materialeforståelse og konstruktionsberegninger. Der er dog også behov for, at de samme ingeniører i fremtiden har stærke kompetencer inden for procesteknologi – herunder projektstyring og koordinering i udviklingsfasen. I den forbindelse forventer HBN-Teknik desuden, at ingeniørerne i fremtiden har evne til at gå i markedet med nye idéer. Kravet gælder særligt i en nichevirksomhed, der overlever på at være på forkant med udviklingen i markedet.

Virksomheden forventer, at det bliver vanskeligt at rekruttere innovative ingeniører frem mod 2025. HBN-Teknik forventer derfor, at videreuddannelse af plastmagere, efteruddannelse af ingeniører med generalistkompetencer samt tilkøb af specialistviden fra udlandet vil være centrale kilder til dækning af fremtidens kompetencebehov.

LEGO efterspørger: “Bindeleddet mellem design og produktion”

Det er LEGOs vurdering, at man i fremtiden vil stå over udfordringer i forhold til at kunne tiltrække de helt rigtige kompetencer til Danmark. Som følge af LEGOs størrelse er der også en udpræget grad af arbejdsdeling i alt fra produktion og udvikling til salg og markedsføring. Organiseringen betyder, at der findes to grundlæggende karrierespor for virksomhedens ingeniører; et ledelsesspor for generalister og et teknisk spor for specialister.

Vurderingen er, at der langt fra er nok ingeniører, der går specialistvejen, og som samtidig har en produktionsteknisk forståelse. Ambitionen er at tiltrække flere plastingeniører, der i endnu højere grad kan gå i samarbejde med ingeniører på de forskellige fronter. Der bliver i fremtiden behov for dygtige ingeniører, der kan fungere som bindeled mellem design og produktion.

Ingeniørernes faglighed handler især om evnen til at binde design- og produktionsfaserne sammen. Ingeniørerne skal kunne forstå produktionsprocesserne og kunne melde tilbage til designerne og fortælle, hvad der produktionsteknisk kan lade sig gøre. Disse kompetencekrav vil stige i takt med integrationen mellem plast og andre materialer i LEGO’s fremtidige produkter.

I denne proces er det helt afgørende, at ingeniørerne er i stand til at udvikle produktionskoncepter og maskinplatforme, der efterfølgende kan udbredes til produktionsenheder i andre lande. I Billund lægger man således en grundsten, som de andre enheder kan arbejde ovenpå.