Plastindustrien har hele vejen igennem plæderet for enten at sænke bagatelgrænsen markant eller indføre en trappemodel, der skaber incitament til at producere emballagen, så den bliver lettere at genanvende, skriver miljøpolitisk chef Christina Busk i dette debatindlæg bragt i WasteTech.
Af Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien – bragt i WasteTech den 18. august 2022
Vi undrer os ærlig talt lidt over, at vi som industri stort set er alene om at kæmpe for at få klima og miljø ind i aftalen om det udvidede producentansvar på genanvendelsesområdet. Nu er aftalen så småt faldet på plads. Og den bagatelgrænse – som det havde været oplagt at ngo’er og store dele af Folketingets partier havde arbejdet på at få fjernet eller minimeret i forhandlingsudspillet – er landet på otte ton. Det er højt sat, da plastemballage som bekendt ikke vejer ret meget.
Det betyder, at langt de fleste virksomheder, der producerer indhold, fremover stort set ikke vil skulle vurdere, om deres emballage er bæredygtig eller ej.
Plastindustrien har hele vejen igennem plæderet for enten at sænke bagatelgrænsen markant eller indføre en trappemodel, der skaber incitament til at producere emballagen, så den bliver lettere at genanvende.
Uden et af de to elementer er det svært at se, hvordan lovforslaget skal have gennemgribende effekt i virkelighedens verden.
Genanvendelse skal højt på dagsordenen
Det er afgørende, at aftalen om producentansvaret bliver ambitiøs og ikke blot ender som en pengemaskine, der flytter midlerne rundt og skaber mere administration uden reel miljøeffekt. Uanset resultatet får vi et tungt system, det er en præmis for producentansvaret.
Så for at det skal være umagen værd, kræver det et gennemsyrende incitament til at producere emballage, der kan genanvendes i en høj kvalitet – og bliver det. Sådan ser det desværre ikke ud på nuværende tidspunkt i forhandlingerne.
Det er afgørende, at Miljøministeriet ikke udelukkende har fokus på omkostningseffektivitet. Det dummeste sted at skære er på indsatsen over for klima og miljø – og det virker ærligt talt lidt skørt, når vi taler om et lovforslag, der netop skal beskytte miljøet mod affald og skabe ressourcer.
Vi kæmper desværre også lidt alene i kampen om at få genanvendelse af emballage højere op på dagsordenen. Her vil vi fra industriens side meget gerne have ngo’erne på banen som medspillere. Det nytter ikke, hvis vi ender med en aftale, der alene har fokus på at få en miljøvirkning ud af genbrug. Mange emballager vil kunne genbruges men bestemt ikke alle, så vi skal have skabt en matrice med både genbrug og genanvendelse.
Lad os samarbejde om at få skabt et stærkt producentansvar på fuld plade, hvor faglighed og ambition er i højsæde, så vi ikke ender med uambitiøse rammer for den produktion, der gerne skal arbejde endnu mere bæredygtigt i de kommende år.