Aage Vestergaard Larsen blev invaderet af kinesere

Mandag den 3. september var ikke en helt almindelig arbejdsdag hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager. Her ankom der nemlig 28 kinesere fra den kinesiske brancheorganisation Thermoforming Asociation in China (CTFA).

Del:

Den kinesiske organisation CFTA vil i 2019 have genanvendelse som deres hovedfokus, og er derfor på en europæisk rundrejse for at se flere forskellige løsninger indenfor genanvendelse af plast.

Den tur inkluderede et besøg hos Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager.

Her var der både stolthed og glæde at spore hos forretningsudviklings- og marketingschef Gitte Buk Larsen, der fortæller:

– Vi er selvfølgelig glade og stolte over, at CFTA har fået øje på os og udbedt sig et besøg for at se vores fabrik, og vi var da heller ikke i tvivl om, at de skulle besøge os.

Delegationen hørte både om det nordjyske firmas forretningsområder og historie, før der var rundvisning på fabrikken, hvor interessen og spørgelysten var stor. Fokus fra kineserne var især på Danmarks og Aage Vestergaard Larsen A/S’ arbejde med bæredygtighed, den cirkulære økonomi og de udfordringer, vi har i landet.

Slutligt bød Aage Vestergaard Larsen sine gæster på dansk kagebord med tilhørende kaffe og te, så de også fik indblik i den danske tradition med ”eftermiddagskaffe”.