Danske plastvirksomheder efterspørger faglært arbejdskraft, men det kniber med at få de unge til at vælge (de rette) erhvervsuddannelser. Lars Klinkby, EXPO-NET, opfordrer til, at erhvervsskolerne i endnu højere grad samarbejder med industrien.
Af Lars Klinkby, adm. direktør i EXPO-NET Danmark A/S. Indlægget er bragt i Magasinet Plast som en del af klummerækken ‘Medlemmerne har ordet’:
Selvom det kun i begrænset omfang er gået op for politikerne, så bliver det sværere og sværere at tiltrække elever til virksomhederne, hvis erhvervsskolen ligger langt fra elevens bopæl.
Vi ser det blandt andet inden for plastmagerne og værktøjsmagerne, hvor uddannelsen er centreret på enkelte skoler. En tendens, der er påvirket af ønsket om at samle skolerne i større enheder med hvert sit speciale.
Spørgsmålet er, om dette tilgodeser industriernes behov? Det er i forvejen svært at tiltrække elever, hvis den daglige kørselsafstand mellem elevens bopæl og praktiksted oversiger 25 km., men det er også svært at tiltrække en elev, hvis skolen ligger langt fra elevens bopæl.
Man kunne jo spørge sig selv, om skolerne skal blive bedre til at samarbejde, eller virksomhederne skal flytte tættere på uddannelsesstederne for at tiltrække eleverne.
Unge vælger desværre ofte de lokale uddannelser
Problemstillingen er ganske ligetil. En stor del af de unge, som går i gang med en faglig uddannelse, tager udgangspunkt i de muligheder, der befinder sig i den by, hvor de bor.
Om man bliver mekaniker, industrioperatør eller plastmager vil for nogle afhænge af, hvilken uddannelse den lokale erhvervsskole udbyder. Hvis du er så ’uheldig’, at den lokale erhvervsskole kun uddanner mekanikere, er det den uddannelse, man starter på.
Kun ganske få tager springet til en plastmagerskole, selvom jobmulighederne i hjembyen efterfølgende er ganske gode.
Får man efter endt skoleforløb ikke job som mekaniker, må man efter en række skuffende år som arbejdsløs igennem omskoling, hvor man heldigvis kan få meritoverført en del af sin erfaring og uddannelse. Det er spild af samfundsressourcer.
Skolerne bør tage udgangspunkt i industriens behov
Hvis skolerne i højere grad formåede at samarbejde og tage udgangspunkt i industriens behov, ville flere unge kunne uddanne sig inden for de områder, hvor chancen for at få job er størst.
Et godt eksempel er vores lokale erhvervsskole i Hjørring. En stor og velfungerende erhvervsskole, som udbyder en række gode uddannelser, men ikke plastmageruddannelsen eller værktøjsmageruddannelsen, som den lokale industri efterspørger.
Spørger man, hvorfor det forholder sig sådan, er svaret, at det er dyrt at starte en ny uddannelse op, og behovet er ikke stort nok til at lave en hel klasse. Begge dele kan jeg være ganske enig i, men det bør ikke afholde skolerne fra at lave et tættere samarbejde med andre skoler, så vi får løst virksomhedernes behov.
Måske er der ikke incitamenter for skolen i at pege eleverne i den retning, som giver de bedste jobmuligheder? Et udfordrende elevtal får skolerne til at tænke på deres egen økonomi frem for samfundets behov.
Målet er samarbejde på tværs af skoler, uddannelser og virksomheder
Det vil være ønskeligt, om skolerne kunne samarbejde mere på tværs af de enkelte uddannelser, så en elev kunne tage flest mulige fag på den lokale skole og kun i nødvendigt omfang køre til den fagspecifikke skole for at få de resterende fag.
Skolernes fornemmeste opgave må være at støtte op om det, som virksomhederne efterspørger, frem for et evigt fokus på elevtallet og gennemførelsesprocenter.
Man skal huske på, at en stor del af produktionsvirksomhederne er placeret i provinsen. Det må være i alles interesse, at man tilgodeser disse virksomheder, så de kan få adgang til den rigtige arbejdskraft.
Det kræver lidt nytænkning, men hvor der er vilje, er der vej; alternativt hæmmes væksten i Danmark.
’Medlemmerne har ordet’ er en fast klumme i Magasinet Plast, der skrives på skift af forskellige aktører i plastbranchen. Holdninger i klummen er et udtryk for skribentens personlige holdning og ikke nødvendigvis for Plastindustriens officielle politik.