Den 9. december i Billund sætter vi fokus på, hvorfor endnu flere plastvirksomheder bør deltage i miljøinitiativet Operation Clean Sweep, der bekæmper plast i havet. Hør bl.a. produktionschef Ronni Kamp fra HN Group fortælle om, hvordan virksomheden i praksis arbejder for at undgå spild af plast.
Havet fungerer i stigende grad som skraldespand for verdens plastaffald. Størstedelen af den plast, der er i verdens have, er et resultat af dårlig håndtering af affald på land.
Det er her Operation Clean Sweep kommer ind i billedet.
Operation Clean Sweep er et internationalt miljøinitiativ, der forpligter de medvirkende virksomheder til at arbejde målrettet for at forebygge spild af råvare.
LÆS MERE: Derfor skal din plastvirksomhed være med
På seminaret den 9. december bliver du opdateret med den nyeste viden om plastaffald i havet, og du får en introduktion til værktøjerne i Operation Clean Sweep.
En række danske plastvirksomheder har allerede tilsluttet sig initiativet, og du vil derfor også få konkret viden om, hvordan virksomheder i praksis sætter en stopper for plastudledningen.
Program
Nedenstående er det foreløbige program for seminaret:
Kl. 9.00: Kaffe og morgenbrød
Kl. 9.30: Velkommen v. Helle Fabiansen, miljøchef, Plastindustrien
Kl. 9.40: Plast i havet – hvorfor er det et problem og kan vi løse det? v. Henrik Beha Pedersen, stifter af Plastic Change
Kl. 10.10: Derfor skaber det værdi for din virksomhed at tage del i løsningen af udfordringen med plast i havet v. Sara Krüger Falk, CSR konsulent, DI
Kl. 10.40: Det lokale engagement i kampen for et rent havmiljø v. Ryan Metcalf, koordinator, KIMO Danmark/Varde Kommune
Kl. 11.00: Pause
Kl. 11.15: Plastindustriens indsats i kampen mod plast i havet – sådan bidrager din virksomhed v. Helle Fabiansen, miljøchef, Plastindustrien
Kl. 11.45: Sådan arbejder vi med Operation Clean Sweep – praktiske erfaringer og løsninger fra to plastvirksomheder, der har tilsluttet sig OCS v. Ronni Kamp, director of operations, HN Group + (tbc)
Kl. 12.15: Spørgsmål og opsamling
Kl. 12.30: Frokost
Seminaret er åbent for alle interesserede.