Pant på flere plastprodukter er desværre ikke et quick fix

Dette debatindlæg af Christina Busk (miljøpolitisk chef i Plastindustrien) blev bragt på Altinget.dk torsdag den 15. juni: 

Jeg tror egentlig, vi vil det samme alle sammen:

• Vi vil have plasten væk fra naturen og havene
• Vi vil gerne skabe cirkulære forretningsmodeller, som øger genanvendelsen og brugen af vores ressourcer
• Vi vil skabe nye systemer og metoder til at give udtjente produkter værdi, så de bliver genanvendt og ikke blot brændt af

Det er i hvert fald Plastindustriens klare ambition!

I den forbindelse er pant på plastprodukter som fx juiceflasker og poser på det seneste blevet nævnt som oplagte, nemme løsninger. Jeg forstår sådan set godt hvorfor, for det er en metode, vi i forvejen kender, og som har fungeret rigtig godt i vores flaskeretursystem.

Det er bare ikke så let, som det måske kan lyde. Derfor tror jeg heller ikke, at pant på flere plastprodukter via systemer, som dem vi kender, vil være en god idé. Desværre.

Udfordringer med bl.a. hygiejne, logistik og små fraktioner

Det retursystem, som bryggerierne har opbygget over mange år, kan nemlig ikke nødvendigvis bare overføres og udvides til andre produkttyper. I hvert fald ikke med det samme positive resultat for både miljø og økonomi.

Der er mange parametre, som vi skal tage højde for, og som vil kunne stikke en kæp i hjulet på de gode intentioner. Lad mig give et par eksempler:

• Hygiejneproblemer:
  Juice har en anden pH værdi end øl og sodavand. Det giver hygiejnemæssige problemer i indsamling, opbevaring og håndtering af flaskerne. Juiceflasker kan derfor desværre ikke bare gå direkte ind i det nuværende retursystem.
• Økonomien i opbygningen af nye pantsystemer:
  Plastikposer kan ikke afleveres i de eksisterende pantautomater. Det vil kræve et helt nyt system. Bryggeriforeningen oplyser, at der bare de sidste 10 år er brugt 350 mio. kr. på at udbygge retursystemet. Samlet er der brugt omkring en milliard kr. på at opbygge hele systemet. For investeringer i den størrelsesorden kan vi i dag lave mange andre typer af initiativer, der sandsynligvis kan gøre langt mere gavn for genanvendelsen.
• For små fraktioner:
  Skal store pantordninger være effektive, kræver det som udgangspunkt store fraktioner af den samme type affald. Tal fra Miljøstyrelsen viser, at plastflasker kun udgør 3,4 pct. af den samlede mængde plastaffald fra husholdninger. Og juiceflaskerne vil tilmed kun udgøre en lille del af den fraktion.
• Supermarkederne som affaldscentral:
  Affald gør sig bedst indenfor vores eksisterende affaldshåndtering. Supermarkeder er slet ikke egnede til at håndtere de store mængder ekstra affald, der vil komme ind, hvis de eksisterende pantordninger udvides betragteligt. Vi må også forvente, at der er et loft for, hvor meget affald forbrugerne gider slæbe med sig, hver gang de skal handle.

Vi er derfor i Plastindustrien skeptiske overfor, om det giver mening at udvide det nuværende retursystem. Det er i hvert fald ikke noget quick fix.

Vi skal tænke nyt og ikke lade os begrænse af kendte løsninger

Vi er ikke imod pant af princip. Der kan godt laves fornuftige pantløsninger i mindre skala. Fx på den nyligt afsluttede Northside Festival, hvor pant på bl.a. ølkrus og -kander er med til at sikre en meget høj genanvendelsesprocent for festivalens plastemballage.

Men vi skal også turde tænke nyt og ikke lade os begrænse af gamle ideer med de udfordringer, der nu hører til dem. I Plastindustrien ser vi tidens store fokus på cirkulær økonomi som et unikt vindue for netop at være innovative og gå helt nye veje. Vi skal turde skabe de nye systemer, der giver klare incitamenter til sortering, bedre design og genanvendelse på en måde, der giver værdi reel værdi – både økonomisk og miljømæssigt.

Jeg er sikker på, at hvis vi giver den cirkulære økonomi et skub og får skabt de rigtige politiske rammer, som kan støtte op om forretningsmodellerne, så skal vi nok gå en fremtid i møde med mere genanvendelse og en bedre brug af ressourcerne.