Vi genanvender langt mere industriemballageaffald end husholdningsemballageaffald

Del:

Vi er i Danmark langt bedre til at genanvende plastemballage fra industrien end plastemballage fra husholdningerne. Mens plast fra industrien er markedsgjort, det vil sige alle kan byde på at købe affaldet, har kommunerne ret til husholdningsaffaldet. Husholdningsaffald er generelt mere uens og beskidt end industriplastaffald, men det forklarer ikke alene, at vi er de dårligste i Europa til at genanvende det.