Vi mangler en politisk udmelding om, hvilken infrastruktur der skal løse de helt lavpraktiske udfordringer med indsamling, rengøring, behandling og recirkulering af genbrugsemballagen, skriver Christina Busk.
Følgende debatindlæg er bragt i Altinget den 5. april 2022
I Plastindustrien bakker vi fuldt op om Danmarks Naturfredningsforenings affaldskampagne ‘Europamestre i skrald’, der netop er søsat.
For Danmark skal naturligvis ikke være europamester i produktion af affald. Hverken af plast eller af andre materialer. Vi skal derimod være europamester i at passe på og at recirkulere materialerne, og det er der heldigvis stort fokus på i industrien.
Vi skal ikke bare udskifte emballage
Vi skal passe på klodens ressourcer. Og når vi har brugt dem, skal de genanvendes og indgå i kredsløbet i form af nye produkter. Det gør vi allerede, men vi kan blive endnu bedre til det. Vi er enige med Danmarks Naturfredningsforening i, at vi hver især ikke skal forbruge mere, end vi har behov for – ligesom vi skal bruge ressourcerne så længe som muligt.
Løsningen er imidlertid ikke blot at udskifte én type engangsemballage med en anden, da det fortsat skaber et træk på klodens ressourcer og ofte ender i endnu et affaldsproblem.
En særlig type affald, der har fået meget opmærksomhed i den offentlige debat, er takeaway-emballage, der desværre ofte havner de forkerte steder. Genbrug af takeaway-emballage kan være en god idé, men her er infrastrukturen imidlertid altafgørende, og den er endnu ikke på plads.
Infrastrukturen for genanvendelse skal på plads
Store dele af plastindustrien står på spring for at få fat i endnu mere plastaffald i så høj en kvalitet som muligt. For skal plast genanvendes til eksempelvis emballage til fødevarer, er reglerne på grund af sundhedshensyn naturligvis særligt skrappe.
I branchen følger vi med spænding de nye EU-regler på området for såkaldt fødevarekontaktmateriale, der heldigvis ser lovende ud i forhold til muligheder for nye bæredygtige produkter. Mange af Plastindustriens medlemmer udvikler allerede i dag løsninger, der matcher de forventninger, der stilles til øget genbrug og genanvendelse af plast.
For skal affaldsmængden i Danmark ned – og det skal den, både af hensyn til miljø, klima og samfundsøkonomi – mangler vi svar på, hvordan det skal ske, og hvordan det giver mest mening miljømæssigt.
Ikke mindst mangler vi en politisk udmelding om, hvilken infrastruktur der skal løse de helt lavpraktiske udfordringer med indsamling, rengøring, behandling og recirkulering af genbrugsemballagen. I stedet for kun at stille krav om et overordnet reduktionsmål, er der brug for at se på, hvordan det skal ske i praksis.
Giv os klare rammer
Vi kommer ikke problemerne til livs ved alene at indsamle alt assorteret affald i store mængder. Skal vi reelt løse udfordringerne og omsætte affaldet til nye, samfundsnyttige produkter, har vi brug for plastaffald i så høj kvalitet som muligt og dermed bevare en høj kvalitet af plasten gennem så mange generationer af produkter som muligt.
Det stiller øgede krav til sortering af affaldet, hvilket begynder hos forbrugerne, men forpligter gennem alle led i kæden. Her er de nye regler for affaldssortering et vigtigt første skridt.
Alle sektorer skal bidrage til et renere miljø, også Plastindustrien. Men vi har brug for klare rammer fra Christiansborg, hvis det ikke bare skal ende i en konkurrence om, hvem der kan sige det højeste måltal for reduktionen.
Plastindustrien har mange medlemsvirksomheder, der gerne vil levere genbrugsløsninger, men vi står med en række ubesvarede spørgsmål, der blandt andet skal komme fra Christiansborg. Så hvis Danmarks Naturfredningsforenings kampagne skal nå det sidste stykke, skal vi have gang i debatten med både Folketingets partier og NGO’erne.